Det var koldt, så blev det varmt og så blev det koldt igen. Varmen blev tændt i lejlighederne, midterm eksaminerne kom og gik (mere eller mindre succesfulde), Helle fejrede fødselsdag, Tinne ankom til Beijing, der blev gået på muren, rejst til huanren, ledt efter røde blade på et bjerg, spillet pool, (drukket et par øl ;) ) og så tog hun hjem  igen. Så meget er sket alt imens jeg ikke en eneste gang har fået skrevet noget herinde…. Bu hao Tara!! Men det vil jeg så forsøge at gøre op for nu. Overstående var så den korte version, men for de lidt mere interesserede så tager vi den lige forfra lidt langsommere…

Jeg er lige kommet hjem ude fra lufthavnen hvor jeg afleverede Tinne efter 12 dejlige dage i hendes selskab. (det var så godt nok i går lige før jeg begyndte at skrive) På trods af lidt forskellige meninger om hvad der skulle ske under Tinnes besøg her i Beijing (jeg ville gerne ud og se ting og Tinne ville bare gerne være her J ) endte vi med at få kombineret sightseeing på Muren, Tiananmen og XiangShan med en tilpas mængde afslapning på Starbucks, chillen rundt i nanlouguxiang (et hutong område), tehygge på temarkedet og så selvfølgelig en lille smule shopping.
Når man siger shopping i Beijing tænker man automatisk YaShow. Da vi var her i sommers prøvede Tinne at få fat i et dæksel til hendes kamera inde i Yashow hos en lille nøjser dreng, men da de aldrig blev enige om en pris endte hun med at udskyde det og lovede at komme tilbage dagen efter. Det nåede hun så aldrig så da hun kom tilbage her 3 måneder efter og gik forbi den samme butik kiggede drengen lidt trist på hende og sagde ”Du sagde du ville komme tilbage i morgen, men der er nu gået tre måneder…. Jeg har ventet på dig!!” Enten er han meget dygtigt til sit arbejde eller også har Tinne været ALT for meget i Yashow!!

Tinne og Tara kan jo ikke være i Kina på samme tid uden en lille smut tur til byen over alle byer: Huanren. Så efter de første par dage i Beijing satte vi kursen mod nordøst. Rejsen blev lidt længere end forventet for da vi nåede til det sidste stykke vej i bumlebussen med de allermest snævre og kringlede veje begyndte sneen at falde tykt. Flot var det, men lidt svært at nyde taget situationen i betragtning. Men vi nåede frem i live og fik endnu engang en helt fantastisk oplevelse i Huanren. Mad hos madmutti nede i skuret, middag på den koreanske, middag med lederne, små elever (der lige pludselig var blevet store), disko selvfølgelig og en masse ’ganbeis’. Folk var glade for at se os og vi var mindst lige så glade for at se dem.
 
Nu er hun så smuttet tilbage til Danmark igen og jeg er blevet efterladt i et nu meget stille (og MEGET rodet) værelse. Det gode ved det er dog at halvdelen af det rod består af diverse danske ting (spiselige selvfølgelig) som jeg nu kan dulme savnet med J

Tilbage til det jeg skrev i begyndelsen så har jeg jo også fået overstået første halvdel af mit ophold. Afsluttet, selvfølgelig, med nogle eksaminer. Det har været de mest mærkelige eksaminer jeg nogensinde har været til. Et, fordi at jeg ingen ide havde om hvad det hele egentlig rigtig gik ud på fordi lærerne ventede helt til sidste øjeblik med at fortælle os det og selv der var de ikke særlig tydelige. Og to, fordi jeg i sammenhæng med det ikke følte mig særlig velforberedt til nogen af dem. (…og det er ikke helt normalt for mig).
Det største antiklimaks på eksamensugen var da jeg kom ud fra min mundtlige eksamen. Jeg havde været enormt nervøs da halvdelen af eksamen bestod af en mundtlig dialog som man lige hurtigt skulle fremtrylle ud fra en lille seddel med nogle ord og vendinger på. En ting er at forstå ordets betydning, men noget andet er at bruge ordene rigtigt i en sætning og ikke mindst i en sammenhængende dialog. Vi fik en masse ord der havde med at komme for sent, trafikproblemer og søvnmangel at gøre og vi klarede os egentlig også fint nok igennem samtalen. Altså, vi troede at vi havde klaret os igennem, men havde lige glemt at bruge ordet ”身体” (krop) som lige hurtigt blev flettet ind til slut: ”har du det godt?” ”nej jeg har det rigtig skidt for min krop har det ikke så godt” ?! Vel og mærke efter vi lige havde snakket om traffikproblemer. Ikke specielt tjekket…. Pointen var at jeg havde brugt SÅÅ lang tid på at læse op til den eksamen for at kunne alt ned til mindste detalje og så var den overstået i løbet af HØJST 4 minutter?! Nok den korteste eksamen jeg nogensinde har været til.
Den mest spøjse eksamen var Klassisk Kinesisk. Mest af alt fordi vi her overhovedet ikke anede hvad eksamen ville gå ud på og i den første halve time af prøven sad vi alle sammen mere eller mindre og små fniste fordi vi absolut intet fattede. Hverken af teksten eller prøvens spørgsmål. Det har så åbenbart (!?) også vist sig i vores resultater og vores lærer har besluttet at ændre sine metoder. Det betyder at vi her på mandag når vi har hende næste gang ikke bare skal gennemgå en gammel kinesisk tekst, men vi skal også kunne recitere den……!!! Lidt voldsomt, men også en smule sjovt synes jeg. Hvem vil ikke gerne kunne lire en klassisk kinesisk tekst af på kommando…

Vejret her i Beijing er stadig ikke til at blive klog på. Det har haft sig nogle voldsomme op og ned turer og det er ikke rigtig til at forudse hvad det næste bliver. Det blev jo lige pludseligt voldsomt koldt og jeg spurtede ud og købte store jakker, støvler, striktrøjer og ikke mindst uldne, lange underbukser ( et must !! ) Men lige som jeg havde fået shoppet færdigt og følte mig klar til den helt store omgang permafrost skiftede vejret til høj sol og blå himmel med temperaturer så man næsten fik lyst til at smide tøjet. MEN…. Lige som man havde vænnet sig til ikke længere at gå med lange underbukser så faldt temperaturen igen og så var det på igen med hue og vanter. Desuden er centralvarmen jo først lige blevet tændt her i sidste weekend og inden da var det næsten koldere inden end ude. Problemet er bare at min radiator er meget lille og står lige under mit meget store, ikke særlig tætte vindue, som i øvrigt ikke kan lukkes helt… så det er jo bare dejligt!!

En af de mange ting jeg modtog hjemmefra var et ordentlig glad rødkål og jeg ved godt de skal gemmes til jul, men Helle har købt ind til at lave frikadeller så vi skal lige prøvesmage den her i aften. Eller det vil sige Helle er faktisk allerede i gang så jeg må hellere slutte her og gå ud og hjælpe hende.