Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
asien » Beretninger » Ko Lanta

Ko Lanta

Phi Phi og Ko Lanta marts 2010

Onsdag den 10. Marts 2010

Klokken er 6:30 og jeg sidder foran min bungalow på Ko Lanta. Her er allerede varmt og fugtigt. Husene ligger i lange rækker ned mod havet og der er mange blomster, bananplanter, palmer, og frugttræer som jeg ikke kender navnene på. Bagved er der nogle runde bjerge med urskov. Fuglene kvidre men jeg kan ikke se solen endnu.

Det var ellers lige ved at gå i vasken for mig. Jeg havde været sløj et par dage og mandag blev jeg rigtig syg og fik feber. Jeg havde besluttet mig til ikke at tage afsted tirsdag morgen, hvis jeg stadigt havde feber, men det havde jeg heldigvis ikke.

Vi blev samlet op på hotellerne tidligt om morgenen og kørt op til havnen hvor bådene lå og ventede på os. Da jeg blev hentet skulle de se billetterne og så fik jeg en blå mærkat på blusen. Nede ved bådene så jeg at de havde helt styr på logistikken. En franskmand så forundret til og udbrød: Det virker jo. Det var det det gjorde. Alle de turister der kom ned til bådene havde mærkater efter hvornår de skulle af, eller skifte båd ude i vandet. Dem der skulle skifte båd undervejs, skulle lægge deres bagage et andet sted end vi andre.

Efter et par timer kunne vi se Ko Phi Phi der er en samling klippeøer der rejser sig stejlt op af havet. Her er grotter og huler og et rent slaraffenland for dykkere.

Inden vi nåede Phi Phi skiftede nogle båd, mens vi andre blev sejlet ind i den lille havn og havde ¾ time der, inden vi skulle med båden til Ko Lanta. Efterhånden som vi kom frem blev vi dirigeret til den rette båd, kun ved hjælp af mærkaterne på trøjerne. Godt gået. Det hele klappede, bådene sejlede til tiden og lidt over kl. 12 var vi på Ko Lanta. Her stod der selvfølgelig villige chaufører  der ville transportere os videre. Vi blev sat op på ladet af en varevogn (der var sæder i begge sider) og ventede til chauføren havde fundet nogle der skulle samme vej.

 Ko Lanta viser sig som 2 øer der er mere bløde i formerne :D Her er rigtig dejligt og fredeligt. Vi har været i vandet, hvor bølgerne ikke er så vilde som i Karon. Her hvor vi bor, er der en stor overdækket terrasse ned mod vandet, hvor der bliver grillet fisk. Vi fik grillet King fish med bagekartoffel og stegte grøntsager og svampe. Her er mange ældre mennesker som bor her hele vinteren og dyrker orkideer på terassen. Om sommeren er stedet lukket, da er vandet for vildt og temperaturen for høj.

Nu vil jeg smutte i badetøjet og tage en dukkert inden morgenmaden.

PS: Jeg har ikke fundet et netværk endnu, så jeg ved ikke hvornår dette bliver sendt.

Torsdag den 11. marts 2010

Det er morgen her på Klong Dao Beach på Ko Lanta, og det er så skønt og fredeligt. Jeg har lige lavet en lille film med morgenstemningen, hilst på rengøringsmanden og gået en tur ned til stranden med håndholdt kamera, mest for at få lyden med, for her er der fuglekvidder der vil noget og 2 min. henne af stien er det bølgernes rullen mod kysten der dominerer. Det er ikke til at fatte der snart er gået 1 mdr. Og jeg skal til at finde ud af hvordan jeg kommer til Malaysia og får mit visa fornyet. Jeg skal være ude af Thailand inden den 15, marts og skal blive væk i 3 nætter for at få det til at passe med 14 dages visum inden jeg rejser hjem. Anni har ligget i sengen siden vi kom. Hun har dårlig mave, men i aftes var hun frisk nok til at få lidt suppe og lige hjælpe mig med en rute. Jeg regner med at sejle til Palau Langkarwi i Malaysia. Det er noget dyrere end via land, men så skal jeg ikke skifte.  Det tager 5 timer at sejle derned og så kan jeg bare nyde turen. Den 18-19. kan jeg så tage nordpå igen til en lille ø der hedder Ko Lipe og være en 3 dage. Derefter skal jeg vende næsen mod Bangkok . Det bliver nok med fly fra Hat Yai eller med nattog samme sted.  For at komme til Hat Yai skal jeg først sejle ind til fastlandet fra Ko Lipe og så med bus tværs over landtangen, derfor råder Anni mig til at tage et aftenfly.

Nu er solen nået op over bjergene og strålerne rammer stranden, endnu en varm dag truer og jeg sidder i badedragt og skriver. I går fandt jeg ud af at der var et godt signal fra nabohotellet med noget der hedder Cyberpoint, så jeg gik derover og købte et netkort til 18 kr. Det gælder i 70 min., så nu må jeg økonomisere med billederne, da det jo er dem der tager tid, men er online igen.

Jeg har det skønt og helbredet holder godt. Håber mine dejlige børnebørn får set billederne og hørt lidt om turen.

Fredag den 12. marts 2010

Klong Dao Beach Resort, Ko Lanta

Jeg sidder ved et lille stenbord inde midt i en klynge palmer og kigger ud på stranden. Klokken er snart 11 og det er for varmt at være oppe ved huset, men her på stranden i skyggen med lidt vind er det perfekt. En gang imellem, lidt for meget vind, men jeg flyver jo ingen steder :D

I går fik jeg booket min billet tilbage til Bangkok. Jeg flyver den 25. marts fra Kat Yai kl. 19:20 og er i Bangkok kl. 20:45. Jeg har selv nøgle til Christians lejlighed, så det er lo fint.  Jeg skal til tandlæge lørdag den 27. kl. 13. Denne gang skal jeg dog kun have sat 3 kroner på implentaterne, hvis de ellers er parate til det.

I morges talte jeg med nogle af de snowbird der bor her hele vinteren. En dame fra sverige bor her hele den tid de har åbent. Dvs. fra 1. november  til 1. maj. Hun har en af hytterne helt hernede ved vandet og har sine ting stående fra år til år. Jeg talte også med en dansk mand på 70 der bor her 11 måneder om året, han bor dog i et hus i Krabi som han kun betaler 6000 Bath for om måneden.  Han ligner en på 60, glad, solbrændt og med velholdt krop og hjerne.

Her på Ko Lanta er der mange svenskere, de har en svensk skole med en dansk klasse, så jeg er åbenbart ikke den eneste der drømmer om en vinter i sol og varme.  Vi er ved at være langt  sydpå, så flere gange lyder der kalden fra moskeen, og flere bærer tørklæde, end på Phuket.

Anni er ved at være frisk igen og hun og Joan er travet ned langs stranden for at finde en svensk cafe der har fri internet til kunderne, for det er lidt dyrt med de telekort. Jeg har allerede købt for 300 Bath, for at finde flybillet og jeg skal også have fundet noget at bo i på mandag på Langkarwi.

I går flyttede vi også hytte og kom op i hytte 8 og 9, dvs nummeret fra vandet.  Der er havudsigt fra terassen og en fantastisk solnedgang. Denne strand er anderledes. Ingen parasolstole mv. Stranden bruges til at bade fra og lege på og liggestolene står til fri afbenyttelse oppe ved resorterne, hvor alle taler med hinanden og hilser. Maden er god og billig, f.eks. en Mango shake koster 30 Bath eller ca. 5 kr. Et måltid ris og grøntsager 60 Bath og grillet Kingfish med tilbehør 180 Bath (30 kr).  Her kunne jeg godt blive resten af tiden, men jeg skal jo have fornyet det visa og så til tandlægen.

Tak for hilsner og e-mail, det er dejligt at modtage.

Søndag den 14. marts 2010... Hanses fødselsdag

Nu er den sidste dag på Ko Lanta til ende og jeg skal skilles fra Anni og Joan. Mogens er rejst hjem, så nu skal jeg være alene.

Vi  startedede dagen med a gå i vandet kl  7:30, vejret taler man ikke om her, jo om det er varmt eller meget varmt. Her er altid solskin og omkring 30 grader.

Efter morgenbadet gik vi langs stranden hen til et sted der hedder Slow Down hvor der var Brunch og fri internet. Vi fik et herligt måltid og fik chekket mails osv. Udenfor cafeen spillede de beavh vally i sandet og der var almindelig afslappet strandhygge. Her er så dejligt og jeg har spurgt på at være her i 2 mdr. næste vinter. Da vi kom tilbage og skulle have middagshvil, var der for varmt i min hytte, så jeg slæbte min madres ud på terassen, ligeledes med min ventilator, og så var der dømt middagssøvn.

Senere gik jeg ud for at lede efter en ATM så jeg kunne betale min regning her, for i morgen bliver jeg hentet kl. 9. Så går turen sydpå med Tigerline Hi-speed Ferry Services. Koh Lanta-Koh Ngai –Koh Mook-Koh Lipe hvor jeg skal stemple ud af Thailand og så til Langkavi hvor jeg skal stemple ind i Malaysia, hvor jeg ankommer kl. 17.  Jeg har booket et værelse på Langkawi Butiqui Resor på internettet, så det er spændende hvordan det er.

Joan, Anni og jeg har holdt forvel party i aften. Først en dejlig middag på den udendørs restaurant, hvor vi selv havde vinen med. Derefter en spadseretur langs stranden, under stjernehimlen med skoene i hånden og de varme bølger skvulpende om fødderne. Helt vildt. På stranden sidder der mennesker ude i sandet og spiser og drikker, lytter til musik eller ser på kunstnere der optræder med fakler. Nogle steder er der lagt tæpper og puder ud, så man kan ligge og se på stjerne himlen og lytte til bølgerne. Dette sted er den mest perfekte idyl jeg endnu har oplevet. Og så er det ikke engang dyrt. I dag bestildte jeg grillet fisk, hvidløgsbrød og grøn salat. 200 Bath. 35 kr. :D

Nu vil jeg se om jeg kan sove. Jeg har fået noget udslæt på brystet og ned af maven og lidt om til ryggen og det klør. Det ligner mæslinger, men Anni siger det er varmeknopper og Joan har givet mig noget talkum.

 

Mandag den 15. marts 2010 Sejltur fra Ko Lanta til til Langkawi, Malaysia

Jeg bor nu.på Langkawi Butique Resort lige ved stranden og med en swimmingpool der er bygget som en oase med springvand,  lige nedenfor min balcon. Jeg løb tør for batterier på den fantastiske sejltur fra Ko Lanta og her ned til Lanckawi, så nu vil jeg se om jeg kan finde nogle batterier og vender tilbage med loggen, nu ved I at jeg er kommet godt herned og savner det festlige selskab af Joan og Anni.

Beretnings info

Billeder

  • Båden ud for Ko Phi Phi

  • Phi Phi

  • Ko Lanta

  • Clong Dao Beach

  • Clong Dao Beach, betjeningen er ungdommelig men venlig :D

  • Her ved et lille stenbord under palmerne, få meter fra min hytte og få meter fra havet, sidder jeg og skriver. Dette her er Edens have.

  • Her har vi så Åge. 70 år og bor hernede 11 mdr. om året. Har boet 35 år i Sverige men er oprindeligt Københavner, hvilket hans sprog vidner om. Flink fyr

  • Anni og jeg på Slow down bar, hvor der er fri internet.

  • Udenfor Slow Down bar kan man slænge sig i en long tail boat

  • Anni tager lige et billede af mig da jeg sover middagssøvn udenfor, jeg har jo ikke aircon

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd