Hej allesammen! Jeg har nu langt omlaenge faet sparket gang i min travellog, saa denne forste beretning rummer lidt af hvert.

Et lille hurtigt resume:

Det hele begyndte onsdag morgen, hvor flere dages spaending, pakning og stress, endelig gav bonus i afrejsen til Nairobi. Kl 7.00 steg vi ombord og ca. 12 timer senere landede vi i Nairobi. Her stod vores personlige MS ansatte, Teresia, som korte os til Westlands, der er et af de mere velhavende kvarterer i Nairobi, hvor vi skal bo paa MS Kenyas CO.

Alle vores forestilllinger om konstant strejkende diesel generatorer, kakkelakker og koldt vand, blev fejet til side, da MS"s Guesthouse aabenbarede sig. En 2 etagers lejlighed med fint kokken med gas, micro, varmt vand (gaelder ogsaa badevaerelset) og hele 2 koleskabe moder os. Derudover TV og computer med internet, plus et lille bibliotek af efterladenskaber fra tidligere logerende. Alt sammen pakket ind i lille, men dejlig have, en hoj mur med strom paa toppen og den smilende vagt John til at styre porten for os.

Saaledes vores ankomst og inkvartering. Det er nu gaaet et par dage, og i den tid har vi vaeret i fuld gang med intro til de kommende maaneder, samt vaeret lidt rundt i Nairobi. I fredags kom Sally fra Saint John"s Community Center og Christina, der er dansk udviklingsarbejder samme sted, og fortalte om centerets arbejde i Pumwani, om hvad vi kan forvente derude og hvilke aktiviteter vi har mulighed for at blive koblet paa. Endvidere fik vi blev vi instrueret i, hvordan vi skal forholde i os i nogle af de situationer, vi uungaaeligt vil komme ud for derude.Saa som:

- hvordan vi bedst muligt kan afslaa et tilbud om mad af familier derude, uden at fornaerme dem (Man maa jo taenke paa, at de daarligt nok kan brodfode sig selv, sa et saadan tilbud er en uhyr stor gestus).

- mere vigtig er dog hvordan vi skal forholde os hvis vi bliver udsat for en "mugging". Foruden at vaere bevaebnede med pistoler, er gerningsmaendene hojstsandsynligt ogsaa staerkt paavirket af lim eller andre stoffer. Meget gode raad at have med sig!

Fredagen fortsatte med gode raad. Naeste tema var det nok saa vigtige problem om HIV/AIDS. Det er problem som vi konstant vil stode paa i slummen, og som er med til at holde mange mennesker derude. Born bliver nodt til at gaa ud af skolen, fordi de i 10 aars alderen bliver familie overhoveder. Mange af disse, pigerne forst og fremmest, bliver i samme alder nodt at prostituere sig, for at skaffe penge. En almindelig betaling for et enkelt job ligger paa 50-70 kshs (ca 5-7 kr)!!!

Fra det tragiske til det mere oplivende, saa fortsatte vi dagen med en times kiswahili, hvor vi laarte et par nyttige liner til vores faerden i Kenya. Hujambo? Sijambo! Sina pesa! Wapi baa? Asante sana! Karibu! Og mange flere... Saa nu skulle vi kunne klare os til markedspladsen.

Lordag! weekend! Og Teresia tog os paa en tur til et elefant/naesehorns bornehjem, hvor man kunne klappe de smaa pus. Dernaest et giraf center, hvor man kunne haandfodre de langtungede taarne. Et smut til vores egen Karen Blixens farm, der ligger som hun forlod den, blev det ogsaa til. Og sidst men ikke mindst en lille hip-hop festival. Saa stiller man sig selv sporgsmaalet, hvem inspirerede hvem: 50 cent -afrikanerne eller omvendt?

Det var lige et kort resume. Der er selvfolgelig en masse nye indtryk, man skal forholde sig til, og jeg kan ogsaa skrive los om disse nu. Men jeg er sikker paa, at jeg kan gaa bedre i dybten, naar jeg har vaeret ude at snuse mere til det afrikanske stov.

Jeg haaber det var overkommelig laesning, for jeg kan love en ting: Der komme mere!