-Mbale-

Endelig begyndte vores ophold i Uganda at tage fart. Den 17. februar forlod vi gaestehuset og de andre i Kampala, og satte kursen mod mod Mbale i det ost Uganda. Mbale var, pa trods af sin det umiddelbare indtryk af mellemstor dansk provinsby, indtil for faa aar sidden Ugandas 3. storste by. Dette bevidner ogsaa om den store del af befolkningen der bor paa landet, da Kampala er den absolut eneste by der kan kalde sig millionby, paa trods af en befolkning i landet paa omkring 26 mio. Byen opstod for et lille aarhundred siden, da en ugandisk officer fik lidt for meget magt for de engelske koloniherre smag, og fik omraadet bestukket for tilgengaeld at ligge en daemper paa sine magtudfoldelser. Den smukt beliggende by er placeret lige for foden af  Mount Elgon bjergmassivet, hvor den geologiske historie byder paa vulkansk aktivitet, der har efterladt en utrolig frugtbar jord. Til forskel fra Kampala er der tale om en lille flad by, hvor de huse der kan praestere mere end 2 etager kan taelles paa en haand. Ved grundlaeggelsen blev vejene trukket op efter lineal, hvilket paa et kort giver byen et saerpreget udseende, men gor at den praktisk talt er umulig at fare vild i, paanaer om natten hvor den sparsomme elektricitet efterlader storstedelen af gaderne morklagte. De fleste bygninger fra grundlaeggelsen eksistere stadig, og gor at Mbale med en hele del maling og puds, har potentiale til at blive en smuk by. Desvaerre har forfaldet faet frit lob som mange andre steder i landet paanaer den stadig stigende del af ”heldige bygninger”, der er kommet i de to dominerende telefonselskaber; Celtel og MTN’s haender. Deres skaebne er blevet beseglet i henholdsvis skrigende rode eller braendende gule facader, en usmagelig trend man finder i selv de mest afsidesliggende flaekker.

Den trafikmaessige situation i Mbale bevidner ogsaa om mere provinsagtige forhold. Bil maengden er staerkt reduceret og trafikpropper er derfor ikke-eksisterende i de brede gader. En anden faktor er at storstedelen af boda-bodaerne ikke laengere er motorcykler men masseimporterede indiske ”havelaager”, der udstyret med en fint deokoreret rod pude paa bagagebaeret og en haardt arbejdende chauffor, fragter dig fra eller dine varer for et par haandorer.

-Camp Danevang-

Paa opfordring fra Einer, tilbragte vi den forste uge fra den 17 til 25 februar i Mbale, for at laere vores naermeste store by at kende og blive introduceret til YIGA, den ugandiske organisation Einer er tilknyttet og som har sorget for vores nutidige arbejde, samt tage paa en lille tur til Sipi Falls’ smukke vandfald.

Einer har vaeret i Uganda i snart et aar og med sin kone bosidende hjemme i Danmark, boet alene i udkanten af byen, hvor de ledige vaerelser i huset flittigt er blevet laant ud til danske rejsende og bekendte, da tilvaerelsen ellers godt kan blive lidt ensommelig i denne afkrog af landet. Denne gaestfrihed har Sarah og jeg ogsaa nydt godt af, hvor Einer har aabnet sit hjem op for os som et lille fristed, naar vi traenger til at komme tilbage til civilisationen og lidt gennemstegte boffer. Et behov vi netop har haft efter to uger afskaaret fra omverdenen. Ud over Einer bor Martin og Christina, der ligeledes arbejder som DW’ere for MS Uganda, sammen med deres halvandet aar gamle son Gustav, en lille kilometer derfra. Her kan vi saa danne vores lille danske enklave, og komme ud med de utallige skaeve anekdoter, frustrationer og filosofier der kommer ud af at vaere saa taet inde paa en helt anderledes kultur.