Ti dage siden sidste beretning. Dermed maa det efterhaanden vaere paa tide, at der kommer lidt nyt hernede fra. Lidt nyt, som jeg paa forhaand kan robe, vil handle om vores ophold paa godt og ondt.

Som naevnt i indledningen til denne log, var min primaere motivation for at tage herned, at kunne komme til at arbejde med HIV/AIDS oplysning, eller noget der kan relateres til medicin.

-Knas i kommunikationen-

Allerede ved vores forste mode med Christina og Sally fra Saint Johns, fik vi at vide, at HIV/AIDS afdeling paa Saint Johns i ojeblikket ligger underdrejet paa grund af underbemanding, men samtidig med flere nye folk, der skal saettes ind i arbejdet. Dette har medfort to ledere, der kaemper for ikke at gaa ned med stress, samtidig med at der skal skrives aarsrapporter til diverse donorer. Disse nyheder tiltrods, valgte vi at se tiden an, da der skulle vaere nok at tage sig til derude, og som det har kunne laeses, har de forste par uger ogsaa vaeret spaendende og rige paa nye oplevelser.

Men som jeg kort berorte i forrige beretning, blev der i sidste ende lidt for meget fritid. En fin blanding af den afrikanske sans for planlaegning og manglende kommunikation og koordinering mellem MS og Saint Johns, maa tildels kunne tilskrives denne situations opstaaen. Under alle omstaendigheder er MS Kenya blevet nodt til at rette op paa dette, og som ansvarlig for os MTVs, har Teresia i sidste uge, vaeret paa overarbejde for at finde nye steder, der kunne opfylde de forventede krav.

Med hensyn til kravene, har situationen vaeret denne; at Sara og Chanette skal skrive bachelor i aernering og sundhed, og derfor har onsket at arbejde et sted, hvor de kunne vaere taet nok paa bornene, til at kunne skaffe de nodvendige oplysninger. Da alle bornene paa Saint Johns, netop har faaet juleferie i seks uger, var det derfor ikke muligt at mode disse krav paa Saint Johns. Hvad angaar Anina og min situation, saa kunne den som sagt heller ikke ordnes derude. Saaledes er der kun Cecilie tilbage, og som den let tilfredsstillede person hun er, ville hun bare gerne arbejde med born. Da Saint Johns selv i ferien fungere som et aktivitets knudepunkt og modested for bornen i slummen, er der rig mulighed at kunne opfylde dette onske.

Problemerne er nu blevet lost, saa at Sara og Chanette er kommet ud paa et bornehjem i den anden ende af Nairobi, der nogenlunde skulle kunne opfylde forudsaetningerne, for at kunne lave deres opgave. Samtidig fik Teresia paa kun en uge knaekket det kenyanske sundhedsvaesens beureaukrati, en opgave der let kan tage flere maaneder. Derved er der nu skaffet tilladelse for Anina og mig, til at kunne begynde som frivillige, i et sundhedscenter i Pumwani, kun fem minutter fra Saint Johns. Det er dejligt ikke at skulle begynde at laere et helt nyt omraade at kende igen, og endelig at kunne komme igang hernede. Desvaerre skulle der gaa naesten en hel maaned, og i sidste uge var hojdepunktet et par spaendings momenter i "Femte sol braender" af Michael Larsen, aabenlyst ikke en specielt sindsoprivende tid.

-Sundhed i slummen-

Nu da alle er kommet igang med noget arbejde hernede, begynder det at hjaelpe paa humoret. De to paa bornehjemmet hygger sig med bornene derude, der aldersmaessigt straekker sig fra 4 uger til 14-15 aar, men kommer dog med nogle bemaerkelsesvaerdige historier derude fra. Jeg skal prove at besoge det en gang, og ved den lejlighed komme naermere ind paa situationen derude.

Cecilie er sammen to norske piger, der ogsaa arbejder som frivillige paa Saint Johns, igang med at lave et lille julehygge tema, der skal lobe af staben d. 30/11 og 1/12, det bliver nordisk jul med knas og pynt, i det varme Afrika. Herudover er der flere aktiviteter i stobeskeen, bl.a. et ungdomssymposium for alle de unge i slummen, samt et borne-OL lige inden jul.

For Anina og mig er turen nu gaaet nogle hundrede meter laengere ind i slummen, naermere bestemt Pumwani Dispensary. Det er en statsstyret sundhedsklinik, der tager sig af alt fra rutine tjek og smaa skavanker, til test og behandling af Tuberkulose (TB) og HIV/AIDS, af indbyggerne i slummen. Stedet er i bedste afrikanske stil opfort i cement og et par mursten, og dertil dekoreret i fin farvestraalende nuancer undenpaa, men stilrent holdt i de cementgraa farver indvendigt. Bygningen er inddelt i 11-12 tolv rum paa 10-14 m2, der fungere som reception, konsultations rum, , et lille laboratorium, apotek og en behandling stuen, hvor TB patienterne kan modtage deres behandling. Herudover har klinikken faaet andbragt et par containere, hvor VCT, Voluntary Community & Testing centre huses. Dette er en del af myndighedernes tiltag, for at faa bremset spredningen af HIV/AIDS. Hver container er indrettet med to kontorer, hvor der i det ene sidder en raadviger og i det andet en laege. Her kan alle komme hen og faa raad og vejledning vedrorende sporgsmaal om HIV/AIDS, samt faa taget en test. Hvis de er smittet, vil de ogsaa her, kunne vejledning om behandlingen og de videre forholdsregler man herefter skal leve med. Alt sammen paa statens regning.

Efter at have tilbragt godt en dansk arbejsuge paa klinikken, har jeg nu faaet et lille indblik i, hvordan det afriskanske sundhedsvaesen fungerer, og arbejder. Ud over at de selvfolgelig har nogle ganske andre arbejdsforhold, er hele forholdet mellem receptionist/sygeplejeske/laege og patient helt anderledes end danskernes. Hvor det i Danmark isaer er patientens vilkaar der taenkes paa, maa patientenerne hernede hofligt vente, hvis receptionisten lige har lyst til at straekke sig, eller snakke med en kollega. Paa samme maade kan laegen let udskrive recepter, og udsporger en patient, uden saa meget som at have ojenkontakt med denne. Denne maerkelige distance mellem autoriteterne, er  svaer at vende sig til, og set med danske ojne, ogsaa fuldstaendig unodvaendig. Men vi er jo i Afrika, og maa vende os til, at tingene bliver gjort "African style", selvom det nogle gange kan vaere frustrerende.

-Lidt anekdoter-

Ugen har dog ogsaa budt paa andet end undren. Vi har skiftevis fulgt lidt med hos de forskellige ansatte paa klinikken. Fra lagen, HIV/AIDS raadgiveren til laboranten og mindste sindsoprivende receptionisten.

Nancy der er laborant paa stedet, har sit eget lille ydmyg laboratorie. Her faar hun dagen til at gaa med, at undersoge de prover, der er kommet ind i lobet af morgenen, for TB, hvilket er det eneste laboratoriet pt. har kapacitet og udstyr til, at udforer. Ikke desto mindre var det spaendende, at folge med i udforelsen af en saadan  undersogelse, da TB ikke er en sygdom, der husserer paa vores bredegrader laengere. Desuden kan jeg nu bryste mig af, med mine egne ojne at have set TB-bakterierne igennem mikroskopet, og nu naesten kan diagnostisere en patient med tuberkulose.

Da jeg en dag sidder i konsultationen sammen med laegen James, mens han "ser bort fra" patienterne, kommer der en kvinder ind af doren. Sammenkrobet, med tunge slaebende skridt og et traet og bedrovet ansigt. Da hun saetter sig, ser jeg hvordan hun ryster feberagtigt over hele kroppen. Sammentalen med patienten foregaar paa swahili, hvilket jeg langt fra mestre endnu, og jeg maa vente, til James kommer med sin diagnose til mig paa engelsk. Malaria lyder den paa, samt nogle andre smaa infektioner, og han foreslaar hende derfor, at gaa over til VCT, og blive HIV testet. Det bliver mit job at folge hende derover. Paa vejen ligger jeg nu endnu mere maerke til i hvor daarlig en forfatning, hun er i. En kvinde mellem 35 og 40, der har haft et haardt liv, skyder jeg hende til, men bliver meget forbloffet, da det viser sig at hun kun er 26, 2 aar aeldre end mig.

Betty er raadgiver i et af VCT kontorene, og gaar igang med at saette kvinden ind i forlobet, hvilke muligheder hun har, at alt er fortroligt og gratis. Herefter folger en masse sporsgsmaal vedrorende potentille smittekilder og risicier kvinden kan have udsat sig selv for, og slutteligt komme testen saa.

Med en steril naal prikkes i pejefingeren, saa der kommer nok blod til, at det kan samles op i en lille pipette. Herefter dryppes blodet paa selve testen, en lille maaler, der mest af alt minder om en graviditets test, og som ogsaa virker saadan. Efter ca. 5 minutter kan resultatet aflaeses.

Under hele forlobet har kvinden siddet og set daarligere og daarligere ud. Hendes ansigt har paa alle maader virket opgivende, og man skulle ikke tro at hun kunne komme til at se mere ynkelig ud. Men da resultatet kom, kunne man sporer total fortvivelse, kort efter fulgt op af et resignerende og ligegyldigt udtryk, som var kampen tabt.

Nu begyndte Betty at saelge kvindens liv tilbage til hende. Forklare hende at man med den rette behandling og livstil vil kunne leve et langt liv, hvor HIV naesten kun vil vaere en tilstand, hun skal vaere afklaret med, som en diabetes patient er det med sukkersyge.

Det var en meget speciel oplevelse, at side og se en kvinde faa sin skaebne beseglet paa 5 minutter. Paa en maade naervaerende da vi sad i samme rum, og samtidig fremmed da det var en, for mig paa alle maader, ukendts liv det gik udover. Det er svaert at saette ord paa den situation.

--

Gennemgaaende har det vaeret dejlig at komme igang igen, efter en uge paa meget lavt blus, men samtidig har tempoet paa klinikken vaeret meget afrikansk. Stedet er ikke overbebyrdet med arbejde, selvom receptionisten gerne ser situationen saadan, og da hverken Anina eller jeg har nogen speciel medicins erfaring, kan vi ikke gaa igang med at skaerer i patienterne. Saa vi afventer situationen lidt, og ser om vi danskere, saa forvandt med meget arbejde, kan faa vores energi braendt af dernede. I sidste ende kan det jo med, at vi maa gaa paa halv tid, arbejde med bornene paa Saint Johns istedet. Eventuelt!