Som tiden dog flyver. Det er nu allerede snart 3 uger siden, vi kom hertil, og jeg foler det stadig, som var det et par dage sidden. Jeg har vaeret oftere paa besog i vores lille vaeg-bibliotek, end noget dansk bibliotek. Det er allerede blevet til "Fluernes Herre" og "Intet nyt fra Vestfronten", forstnaevnte et udstaaende fra 8. klasse, saa jeg begynder at fole mig helt belaest.

Den forlobne uger har desvaerre ikke budt paa meget nyt ude paa Saint Johns. Manglende koordinering og kommunikation, har gjort at der har vaeret lidt for meget tid til filosofiske overvejelser. Men alt dette skulle der efter planen, komme mere styr paa den kommende uge. Jeg vil derfor ikke bruge saa meget plads til at kommentere dette her, men henvise til naeste beretning.

-Hovedbanegaard-

Vi er i foregaaende uge blevet mindet om, at vi bor i MS Kenyas guesthouse. Efter at have haft det hele for os selv i godt halvanden uge, fik vi forige fredag, i tidsrummet 22.00 til 00.30 pludselig syv ekstra logerende. Da der kun er 8 etmands senge, og saa "min" dobbelt seng, blev der pludselig pladsmangel. Dette blev dog lost ved hjaelp af nogle sofahynder, som de tre sidst ankomne piger maatte tage til takke med.

Dagen efter forlod fire af de nyankomne os igen, for at tage videre til Tanzania. Dermed var der igen plads, og de tre piger. Saa vidt saa godt. Men i lobet af ugen vi lobende faaet flere gaester, der er kommet og gaaet. Dette har paa grund af den sparsomme sengeplads gjort, at nogle blev nodt til at sove to i en seng, og en masse flytten rundt i de forskellige vaerelser. Det har vaeret lidt frustrerende, da dette jo er vores hjem de naeste tre maaneder, og de fire piger jeg bor sammen med, i forvejen ikke har plads nok til at pakke helt ud. Men saadan er det jo: Enhvert uforventet indskraenkelse af ens privat liv, vil altid fremkalde en smule uro indvendigt.

Men til alt dette skal det dog siges, at vores besogende har vaeret flinke, og vi har ogsaa kunne traekke lidt paa nogle af deres erfaringer som MTVer hernede og kontakter til safariturer etc. Men derfor var det alligevel dejligt, da vi igen kunne faa vores lille fristed tilbage for os selv. Lad os se hvor laenge vi kan holde skansen.

-Nairobi by night-

Paa grund af sygdom forrige fredag, havde vi udskudt en aftale med vores "guider" om middag og lidt feststemning, her hjemme. Efter endt arbejde paa Saint Johns, tog Cecilie og jeg de tre fyrer samt en af deres venner, Benjamin, med paa lidt indkob af de vaade varer, og videre til vores guesthouse. De tre andre piger havde kreeret et maaltid mad, og med et par beskedne computerhojtalere og en Ipod, var der sorget for feststemning. Som aftenen skred frem, blev der budt paa lidt indovet afrikansk dans fra fyrerne, samt lidt politisk debat og hvad der ellers horer hjemme i et festligt forum.

Da humoret var hojest, blev vi via taxi fragtet til centrum og en club blev valgt ud. Hvad der mest af alt mindede om ingangen til et shoppingcenter, viste sig at vaere vores destination. Et solidt opbud af sikkerhedsvagter, gjorde at man ikke bekymrede sig meget om Nairobis ellers saa blakkede omdomme. Vel indenfor lignede det hvilket som helst dansk diskotek; bar, dansegulv og hyggestole og hvad der ellers horer sig til, blandt andet en storskaerm placeret over dansegulvet, der aftenen igennem viste klip fra fodboldkampe, hvis man nu havde brug for det.

Efter at have fundet os et bord ved siden af dansegulvet, begyndte jeg dog hurtigt at undre mig over manglen af kvinder, eller naemere den overflod af maend, i alle aldersgrupper, der bevaegede sig derude. Joseph forklarede mig roligt, at kvinderne forst kom senere, og fik mig ud paa gulvet, hvor vi alle for en tid vuggede til de tunge afriskanske rytmer, der i staerk grad minder om den vores kaere Matatuer spiller.

Efter lidt dans maa vi hvile benene, og saetter os ned snakker og drikker lidt ol. Da er det, jeg har min forste "naerkontakt" med en afriskansk kvinde. Uden storre omtanke river hun mig op af stolen og ud paa dansegulvet. Lidt paf staar jeg, og afventer situationen. Den udvikler sig dog hurtigt hen mod en lidt for erotisk dans, og diskret faar jeg hende til staa lidt mere face-to-face. Mine hoflige hints faar hende dog ikke til, at aendre stil, og efter et par forsog sniger jeg mig vaek. Godt en meter vaek fra hende, er jeg dog paa ny fanget. Denne gang i en mere sober dans, som jeg stille gaar med paa. Vi har knap danset i fem sekunder, da den forrige kvinde for vendt sig, og ser jeg er vaek. Her er det, jeg igen bliver paf. Aldrig for har jeg set to kvinder, efter alle kunstens regler, slaas for at vinde min gunst. Med et smil paa laeben, vaelger jeg dog hurtigt, at lade kvinder vaere kvinder, og saetter mig tilbage til min ol og de andre.

Aftenen endte med at en enkelt af fyrernes gamle "gadedreng", kom op i ham, og han maatte modtage en enkelt mavepuster, af en af vagterne, men situationen blev hurtigt daempet, og vi forlod i ro og mag clubben. Det var bestemt et godt mode med Nairobis natteliv, og det kommer helt bestemt til at kraeve en gentagelse, i lobet af maanederne hernede,