Saa er der sagt farvel til alle dem, jeg har brugt mest tid sammen med, ude fra slummen. Som de gamle klicheer rigtig nok pointerer, er det aldrig en let ting, Men med det factum at man maaske aldrig ser drengene deude igen i baghovedet, gav situationen mig en endnu mere underlig folelse, end afskedsscener plejer at bringe. Paa trods af at vi kun har tilbragt 3 maaneder hernede, er mange af menneskerne omkring os alligevel blevet en del af vores hverdag og liv. Ikke mindst de fire fyrer fra slummen; Joseph, Benjamin, Walter og Sammy, der lige fra dag et af taget sig saa godt af os, hjulpet os rundt i slummen, provet at lose eventuelle problemer vi skulle have, som strakte sig langt ud over deres befojelser, og ikke mindst vaeret nogle djaevlens dejlige gutter at have stiftet bekendskab med. Saa da jeg stod og skulle sige saedvanlige; ”farvel og vi ses!”, blev det hele lidt akavet, da jeg nu drager videre til Uganda i tre maaneder og derefter hjem, og ikke har nogle faslagte planer om en afrikatur inden for overskuelig fremtid. Hvad gor man saa? Da vi jo alle er fornuftige voksne mennesker, og kender til livets realiteter, var der jo ingen grund til tomme lofter. I stedet kunne vi indgyde hinanden haab om snarlig gensyn, lidt los optimisme skal der jo til, saa taarene ikke pibler frem, og ellers satse paa at vores moderne verden, har gjort afstanden mellem vores kontinenter en smule mindre, og at vi derved kan bibeholde vores venskab. Og hvem ved, en dag staar vi maaske ansigt til ansigt med hinanden igen, i Nairobi, i Frankfurt, i Florida eller Kobenhavn.

 -Om loggen-

Jeg ved ikke om det er den tynde luft heroppe i Nairobi, maaske naermere maengden af alle de oplevelser vi har haft, store som smaa, under alle omstaendigheder kan jeg fastslaa at dette er de hurtigste tre maaneder i mit liv. Hvor blev de af? Det foles som en uge siden vi vinkede farvel i Kastrup. Der har vaeret saa mange oplevelser, at jeg, som den flittige laeser nok har bemaerket, har haft lidt svaert ved at folge med i updateringen af loggen. Gaestehuset har den sidste maaned vaeret en ren hovedbanegaard, startende med et nyt hold frivillige igang med at faa deres tre maaneder fyret af,  og senest en gruppe der udovede frivilligt arbejde til World Social Forum, der netop er afholdt i Nairobi. Jeg kan her lige referere til Mellemfolkeligt Samvirkes side, ms.dk hvor man kan laese mere. Nogle af disse gaar man i spaend med, andre ikke. To af disse fra den sidste gruppe, var uheldigvis et par fodbold- og olglade danske fyre, som jeg jo ikke kunne lade vaere falde i snak med, da den slags horer til en af sjaeldenhederne paa disse breddegrader. Paa den maade bliver ting udskudt, andre ting faar forsteprioritet, og de vigtigste bliver lavet i sidste ojeblik, og historier der har deres retmaessige spalteplads i loggen, maa desvaerre, paa sidstedagen i kenya, kortes ned til noget naesten ubetydeligt, paa grund af mit sociale og forlystelsessyge vaesen. For blot at naevne en enkelt, vil jeg fremhaeve min forlaengede weekendtur til det lille o-paradis Lamu, hvor jeg tog hen for omtrent to uger siden. Det var saadan en fantastisk tur, at jeg ikke vil snyde laeserne af denne log for faa lidt indsigt i den. Endvidere skal maa det ogsaa vaere paa sin plads, at faa nedskrevet lidt om vores nytaarsaften, her en maanedstid inde i 2007. Men da tiden i ojeblikket ikke er paa min side, vil jeg forbeholde mig den ret til at bringe den under mit Uganda ophold, og inderligt haabe paa at kommunikations mulighederne derovre kan mode de krav der kommer. Her haaber jeg ogsaa at kunne faa tilfredstillet den mere visuelt interesserede del af laeserne, med de biblioteker der bugner af billeder.

-Kenya under huden-

Paa trods af dette opholds hastighed, har det dog stadig haft tid til at faa afsat nogle indtryk. Baade fra egne erfaringer og gennem andres, har vi alle faaet indsigt i den afrikanske maade at gore ting paa. Paa traffiksiden er matauernes korsel blevet en anelse mere normal, hvilket nok skyldes det korruperede polities forogelse af kontroller. Dette har dog ikke gjort traffikken mindre kaotisk. Myldretiden er stadig naesten en heldagsaffaere, men dog med urealistisk mange biler klemt inde i byen og morgenen og eftermiddagen. Storstedelen af bilisterne korer ud fra et utroligt barnligt traffiksyn hvor ”mig-forst” kodekset er i top, hvad enten du holder numme 5 eller 20. Dette loser selvsagt sjaeldent de kaempe traffikpropper.

Mange afrikanere er som tidligere skrevet staerkt troende. Dette munder endvidere ud i en lige saa staerk tro paa skaebnen, hvilket igen kan ledes tilbage paa deres korsel, for bare at tage et eksempel. Hvis din skaebne er lagt for dig, har du selvfolgelig ingen kontrol over den, over hvis du dor i traffiken idag, var det jo bestemt paa forhaand. Om du saa ligger og kore som en anden dieseldronning i modsatte vejbane, eller er den paene regelrette chauffor, saa hvorfor saa ikke prove at komme saa hurtigt frem som muligt.

Kenyanerne paa arbejdspladsen er et helt lille kapitel for sig selv. Ud over at kommunikationen mange steder er en by, der nok ikke engang eksistere i Rusland, har de et helt forkert syn paa autorieter. For at starte med autoriteterne, saa er de fleste steder organisatorisk bygget op praecis ligesom hjemme i Danmark. Der er en leder, en der er derunder og saa videre. Men hvor det i Danmark ofte sker, at der bliver sat sporgsmaalstegn ved en overordnets beslut eller ide, hore det til sjaeldenhederne hernede. Fra den smaa fabrikker og forretninger, til vores egen Saint Johns og videre op gennem systemet, hvor vi til sidst ender oppe ved eliten hos Praesident Kibaki, der ufortrodent sidder og skovler penge ned i jokkeforet sammen med resten af sine ministre, uden at der er nogen betydelig del af befolkningen der raaber op over for det. Det selv samme, dog i langt mindre maalestok, sker paa Saint John’s, hvor en af de ledende stillinger giver udtryk for sin mening i en sag, og det, til trods stor utilfredshed blandt flere af de andre deltagere, bliver godkendt, hvorpaa folk stiller sig ud i hjornerne, og brokker sig til hinanden over afgorelsen, og mere opstand bliver der ikke over den sag. Hvor den eksakte aarsag skal findes til, er svaert at sige med 100 procents sikkerhed. Men nogle af de autoritetstro holdninger, kan nok spores tilbage til kolonitiden, hvor englaendernes ord var lov, og straffen umaadelig haard for at gaa imod dem. Naar man saa ogsaa kan se, at de fattige folk gang paa gang finder sig i at blive gennembanket af politiet, og at korruption gennemsyre hele samfundet, skyldes det ogsaa mangel paa oplysning. Viden er magt, og fattige folk der ikke har haft raad til at gaa i skole, opnaar ikke den viden om systemet, der gor at de tor stille sig op mod det.

Paa kommunikationssiden er der som skrevet ogsaa problemer. At faa en ganske simpel besked om et mode klokken det og det, der og der, er praktisk talt umuligt paa mange storre steder. At sende en e-mail rundt kan kun lade sige gore hos de store firmaer med internet, hvorimod det hos mindre bemidlede organisationer og firmaer kore fra mund til mund. Det er selvsagt en ricikapel form for kommunikationsvej, og ender da ogsaa altid galt. For det forste er der hos mange, det simple problem med at tage ansvar, selvom det er noget saa ordinert, som et tidspunkt der skal sendes videre, kan det falde tilbage paa dig, og saa staar du med haaret i grensaksen. Endvidere er problemet med autoriterer ogsaa gaeldende her. Mest af alt fordi de korer deres eget raes, og moder ind naar det passer dem, fordi de kan, og ingen stiller sig op imod dem.

Det alle disse nye kulturchok har vaeret med til at gore de 3 maaneder meget laererige. Til tider har vi godt nok siddet hovedrystende og uforstaaende over totalt unodvendigt opstaaede situationer, men vi er blevet erfaringerne rigere, og jeg glaeder mig til at kunne tage den med til Uganda, og holde de to lande op mod hinanden, paa alle de punkter der nu kan komme med. Ligesom for min ankomst til Kenya, er mit kendskab til Uganda begraenset. Dog har jeg haft rig mulighed, og ogsaa benyttet mig af denne, til at sporge mange rejsende, tidligere og nuvaerende udstationerede om forholdene derovre. Ud over at kunne byde paa nogle af verdens sidste gorillaer, kan det ogsaa byde paa lidt jungle, lidt af Nilen der har sit udlob i Lake Victoria ikke langt fra Ugandas hovedstad Kampala. Udover at have en lang blodig historie med mange aars borgerkrig og brutalt diktatur, personificeret ved Idi Amin, den kannibalistiske diktator, kan Uganda byder paa meget mere fredelige byer bl.a. Entebbe og Kampala. Endelig at kunne faa lidt frihed, og gaa rundt ude om aftenen er noget jeg virkelig ser frem til, det bliver som at blive lukket at sit nattelige fangehul. At de i Uganda ogsaa skulle vaere mere struktureret hvad angaar projekter, bliver jo en ren luksus, endelig at kunne komme igang med at arbejde, og tage fat paa det jeg virkelig er kommet herned for.

-Nu er tiden kommet...-

Men nu skilles flokken. Efter at have boet under samme tag i 3 maaneder, bryder vi op og tager mod hver sin verdenshjorne. Anina forlod os onsdag morgen, for at mode sin mor, og saa tager de to paa 8 dages safari, og derefter retur til Danmark. Sara og Chanette rejse hjem fredag, for at gaa igang med deres bachelor. Og endelig tager Cecilie paa en rundrejse i Ostafrika sammen med de to norske jenter, Magrette og Hanne, paa hvilken de har lagt ruten forbi Uganda og mig. Saa helt faerdig med det gamle slaeng er jeg ikke endnu.