Saa er der efterhaanden gaaet et par dage siden jeg sidst har faaet opdateret. Her er sket meget siden sidst, hvilket bare er skoent. Selv om jeg kun har været her en god uges tid begynder jeg efterhånden at kunne genkende folk på gaden, og det er en fantastisk dejlig oplevelse hver gang børnene genkender en og råber ”hola Maria” og kommer løbende med et knus.
Vores arbejdsuge er stadig en smule udefineret, men vi arbejder på at finde ud af, hvilke opgaver vi kan varetage for at hjælpe bedst muligt. Man-, ons- og fredag formiddag arbejder vi hhv. i de to Guaderiaer, der hver har ca. 10 børn samt i Prepatoriaet, en slags børnehaveklasse, der har ca. 40 børn og kun to pædagoger.
Alle tre steder er der nok at tage fat på både i forhold til sprog og pædagogik, og jeg må indrømme, at jeg indimellem finder det lidt komisk, at jeg arbejder blandt børn, selvom min pædagogiske sans måske ikke er den bedst udvikledeJ. Heldigvis er børnene meget glade for ”Las Danesas”, så jeg fornemmer, at det at have blondt hår i sig selv er adgangsbilletten til succes.
Tirsdag og torsdag underviser vi børnene på Genesis i engelsk. Vi har 14 klasser i alderen fire til 12 år. Det er en stor mundfuld at undervise børn, når vi kun taler lidt af deres sprog, men det er en rigtig spændende opgave som jeg er utrolig glad for at blive tildelt. De fleste børn vil så gerne lære at snakke engelsk, så her er man virkelig elsket for det arbejde man gør.
Kirken, som mange af folkene fra Genesis er tilknyttet, har jeg også haft fornøjelse af at besøge. Der er samling ca. seks gange om ugen, så der er mange aktiviteter der. Kirken er anderledes og mere konservativ end i Danmark, hvilket bl.a. ses ved at vi kvinder skal bære tørklæde når vi er til gudstjeneste. Det er endnu nærmest umuligt for mig at forstå, hvad der bliver prædiket i kirken, men at komme i kirken giver god mulighed for at snakke med de lokale.
Det er dejligt endelig at være her og være i stand til at give. Vi er blevet utrolig godt modtaget af de lokale, hvilket betyder rigtig meget. En af de store udfordringer er selvfølgelig sproget, der skaber nogle barrierer som jeg gerne vil være foruden, så jeg håber, at de næste måneder kan give mig nogle sprogkundskaber, der gør mig i stand til at lære flere af de lokale at kende, og dermed den kultur de repræsenterer.