Fredag er min dag i Preparatoriaet (boernehaveklassen). Med 60 born og kun tre paedagoger er der rigeligt at lave her. I dag fik jeg lov at udfordre mit talent som sanger, da den ene paedagog pludselig syntes, at det var en vaeldig god ide, at boernene skulle hoere nogle sange paa dansk. Saa op og staa med mig, 63 lyttende boern - og vaersgo og syng! En af de smaa udfordringer, som jeg er glad for at blive udsat for her og ikke i Danmark!

Jeg bliver for hver dag mere og mere glad for at vaere her i Suyapa. Til tider kan det foeles som om at bo i en stor lejr, fordi man konstant stoeder paa mennesker man kender, eller som kender os, samtidig med, at der hele tiden er en eller anden kirke, der har gang i aktiviteter, saa musik og leg kan hoeres langt vaek.

Den anden dag var vi paa besoeg paa en skole, hvor al undervisningen foregaar paa engelsk. Eleverne er honduranere, men stoerstedelen af laererne er amerikanske.  Her bliver boernene straffet, hvis de snakker spansk. Det betyder, at boernene er i stand til at snakke naesten flydende engelsk, selvom de kun er en 7 - 8 aar, fascinerende. Vi besoegte skolen for at faa diverse raad til, hvordan vi kan laerer vores elever engelsk. Specielt i klasserne, der indeholder over 30 boern, kan det vaere virkeligt vanskeligt at holde ro og orden. Men med skolebesoeget fik vi nogle redskaber, saa vi nu kan har nogle ideer til, hvordan vi kan holde ro, og eleverne kan laere noget. Saaledes er smileyssystemet blevet en integreret del af undervisningen, hvor eleverne bliver tildelt glade og sure smileys alt efter, hvor godt de opfoerer sig. Det er utroligt saa ivrig en 2. klasse kan vaere efter at faa en smiley.

Efter at have vaeret her en maaned begynder det at koere bedre og bedre med det spanske. Man laerer meget af at skulle undervise paa spansk, og boernene er gode til at fnise eller hjaelpe til, hvis der er noget vi udtaler forkert.

Efter at have faaet en ide om, hvem de unge her i omraadet er, bestemte vi os for at holde en pandekagefest, hvor vi inviterede bredt fra kirken, Genesis og andet godtfolk. Det blev en rigtig hyggelig aften med mange besoegende, der lige skulle proeve de danske pandekager, der er tyndere end dem de er vant til at spise. Derfor var der flere honduranere, der tog tre af gangen, "der skulle jo ligesom vaerer noget foede i det", saa vores hundrede pandekager fik hurtigt ben at gaa paa.