Impact har på nuværende tidspunkt fire forskellige projekter i Honduras, hvor der er danske volontører. Os 15 danskere, der har fornøjelsen af at være her lige nu, samledes en weekend for at få muligheden for at opleve mere af den fattige side af Honduras.

Alvin, der arbejder blandt gadens børn på 12. år, brugte sin weekend på at tage os med rundt for at se bagsiden af det honduranske samfund, frugten af et land, der er kendt som det mest korrupte i Central Amerika.

Vi startede med at besøge statens børnehjem, Infa, hvor børnene fra gaden kommer ind, inden de sendes videre til fx børnehjemmene, Emmanuel og Renacer. Her er børn i alle aldre, fra babyer til teenagere. Vi lavede forskellige aktiviteter med børnene. Jeg kom i gruppe med teenagerpigerne med hvem vi skulle lave pandekager. Pigerne får normalt ikke lov til at forlade deres hus, da der er problemer med at nogle af dem stikker af. Men den dag fik de dog tilladelse til at gå med i køkkenet for at lære at lave danske pandekager. Pigerne havde forskellige baggrunde, der havde bragt dem til Infa. En 15 årig pige fortalte, at hun havde et barn på et år, og desuden havde aborteret en tidligere graviditet. Denne pige kom fra et miljø, hvor de fleste af hendes veninder også havde været gravide.

Weekenden fortsatte med et besøg i statens fængsel. Vi besøgte de indsatte teenagepiger, der havde alderen 12 – 18 år. Flere af pigerne sad inde for mord, kidnapning, tyveri og stof misbrug. Et af de store problemer blandt de unge er netop stoffer, der bringer ofrene i en tilstand, hvor de er i stand til at gøre ting, der er ganske forfærdelige. Vi spiste, sang og spillede fodbold med pigerne, der alle virkede som helt normale teenagepiger, der dog har en fortid, der fortæller noget andet.

Imens vi besøgte pigerne fandt et massemord sted i en anden ende af fængslet. Mændenes afdeling, der er temmelig overfyldt, tog imod 30 nye fangere. Velkomsten fra dem, der i forvejen var i fængslet, var at slå de nyankomne ihjel. 18 mænd blev dræbt inden vanviddet blev stoppet.

Om aftenen smurte vi sandwich til gadens børn. Alvin tog os med ud på gaderne i Tegucigalpa, hvor mange børn og voksne har deres hjem. Børnene er vant til, at der indimellem kommer besøg, hvide mennesker med mad. Da denne sandwich for nogle var det første måltid de fik den dag, blev vi hilst hjerteligt velkommen. At se disse mennesker, små og sultne, velvidende, at vi i Danmark betaler os fra slankekure, der skal kompensere med den overflod af mad vi propper i os, virker fuldstændigt urimeligt.

Mange af de børn vi mødte havde en limflaske i hånden. Limen gør dem skæve og får dem til at glemme sulten. Flere af de lidt ældre, teenagere og voksne, var fuldstændig blæste i knolden efter flere år på limflasken. Limen er et glimrende middel til at ødelægge enhver form for fremtid, men også en hjælp til at glemme realiteterne, der hersker lige nu, og som for et barn på gaden, er det eneste man kan forholde sig til.

Alvin prøver med forskellige projekter at hjælpe børnene, men selvom han gør et stort stykke arbejde er det kun ca. 1 ud af 80 gadebørn, der tilbydes hjælp, som rent faktisk kommer videre.