En af de foerste tanker vi danskere gjorde os, da vi i februar landede paa honduransk grund, var at starte et honduranerkor for nogle af boernene. Vi havde energien, talenterne og lysten, men som saa meget andet i Honduras, kan det godt tage noget tid at faa sat ideerne i vaerk.

Efter at have udvalgt 5. klasse som potentielle deltagere lavede vi en audition for at udvaelge 15 boern. Der var 30, der vildt gerne ville deltage, men man kan lige saa godt vaere realistisk og ikke gabe over mere end muligt. Auditionen forloeb ganske udemaerket, nogle sang glimrende, andre var lidt leverpostej, mens nogle virkelig hoel i oerene.

De 15 udvalgte blev bedt om at moede op onsdag i kirken kl. 15 til en times oevning. Vi danskere ventede spaendt, maaske isaer Julie, der ligesom er hende med kortalentet. Der moedte 11 op, hvilket er en paen flok, naar man tager i betragtning, at man er i et honduransk samfund, hvor det ikke noedvendigvis kraeves, at man holder aftaler.

Det viste sig hurtigt at vaere ret umuligt for os at faa ro paa roedderne, saa til sidst maatte vi simpelthen opgive, hvilket var virkelig oev, naar vi nu saa laenge havde oensket os at starte et kor, ogsaa bare for at give boernene noget at beskaeftige sig med. Efter at have givet boernene en opsang om pli og orden bad vi dem gaa. De tre piger, der rent faktisk havde interesseret sig for koret kom dog hen og sprugte, om de ikke godt maatte oeve lidt mere, naar de nu havde opfoert sig paent. Et lille plaster paa saaret...

Naeste onsdag havde vi faaet ryddet ud i roedderne. Dem, der opfoerte sig daarligt fik ikke lov at deltage i koret, istedet fik nogle af dem lov, som vi ellers havde valgt fra. Nogle gange er vilje mere vaerd end talent.

Takket vaere en donation til et keyboard har vi faaet mulighed for at rykke koret hjem i egen stue, hvor der af en eller anden grund er mere respekt for de sjovtsnakkende danskere. Det er ikke hver onsdag, at der er et fuldtalligt kor, men at kunne glaede syv med muligheden for at synge "Abre mis ojos" og "O happy day", er heller ikke saa ringe endda.

Og de fire danske volontoerer har faaet startet et fint samarbejde, hvor Julie traener kor, Anna spiller keyboard, Pernille ordner snacks til boernen og Maria skaelder ud...:-)