Op klokken 6.30 og nyde den langtidsholdbare mælk ovenpå de udmærkede havregryn. Så blev det tirsdag, en dejlig dag, hvor tretten klasser venter på at modtage undervisning.

Vi starter i Prepen og Kinder, hvor de er ca. 60 børn på omkring 4-5 år, hvilket vil sige, at de læringsmæssigt er ved at lære tallene på spansk. 60 børn er i sig selv en stor mundfuld, men at lære dem at snakke engelsk før de kan deres modersmål kan virke lidt meningsløst, men med lidt læring gennem leg begynder de små pus at kunne sige lidt. En time er gået og vi har overstået dagens forhåbentligt største udfordring.

Videre til 6. og 5., der rent faktisk har lært lidt engelsk. Eftersom klasserne endnu er nye for os må vi stadig føle os frem for at fornemme, hvad de kan. I dag skal 6. klasse lære at sige, hvad klokken er på engelsk. Det går også meget godt indtil vi begynder at øve, hvad det hedder når klokken er ”PAST” (over). Det viser sig, at de fleste i klassen kun formår at sige hvad klokken er indtil den er ti over. Mange kan nemlig kun tælle til ti. Hmm, meget godt, så ved vi, hvor vi skal starte næste gang.

Efter en kort pause, hvor utallige elever kommer springende for at forsikre sig om, at det nu også er i dag vi kommer og underviser i engelsk, fortsætter vi til 4., 3., 2. og 1. klasse. I 3. klasse bliver vi, som i alle andre klasser, mødt med ”Buenas dias”, denne gang efterfulgt at ”I am happy” som nogle af de frimodige elever kan huske fra sidste time, hvor vi øvede ”How are you?”. Her må vi trække lidt på smilebåndet, da elevernes udtale bærer præg af, at de godt nok kan læse, men ikke har hørt tilstrækkelig engelsk udtale.

For hvert klassetrin vi går ned bliver det en smule sværere at fastholde koncentrationen hos de små bavianer, der synes det er vældig sjovt at lave larm når læreren ikke er der, og de i stedet skal underholdes af nogle hvide kæmper, der snakker et underligt sprog. Silencio por favor!(Ti venligst stille!) bliver brugt igen og igen, og sætninger som ”Sæt dig ned” og ”I bedes lave....NU!” er for længst blevet en fast del af hver undervisningstime. I 1. og 2. klasse er eleverne virkelig ukoncentrerede, så vi er glade da vi kan forlade dem for at tage hjem og holde frokostpause.

Efter pausen har vi igen 6. – 1. klasse, men bare med nogle nye elever. 5. klasse er godt i gang med at lære ”To be” formen og har haft lektier for, som ca. en tredjedel har lavet. Eftersom vi ikke har det største ordforråd på spansk er der ikke så meget andet at sige end okay, til de elever, der siger ”Profe (lærerne går under dette navn) vi har glemt at lave dem”. En fordel for dem, at sproget tvinger os til at slække på disciplinen…

Da klokken nærmer sig 15.30 skal vi have 1. klasse, den sidste for i dag. Også her gælder det, at læring må ske gennem leg, da de hverken kan skrive eller læse. I dag danser vi Boogie Woogie, hvilket børnene synes er hylemorsomt selvom de kun kan danse med. En flok leende unger er en dejlig måde at slutte en ganske almindelig tirsdag/torsdag af på.