26/2 - 10:

Townsville, Magnetic Island

Vi stod i dag op i god tid for ikke at komme for sent til færgen. Det hele gik også som smurt, men turen med oppakning ned til havnen tog når livet af os. Vi var heldigvis stadig levende så vi kunne gå ombord på færgen kl. 10.30. Turen var beregnet til at tage 20 minutter og hold da op hvor var der fart på! Det blæste stærkt og færgen nærmest hoppede på bølgerne der slog i mod den. På dækket stod vi og prøvede at følge bevægelserne, hvilket resulterede at vi også vuggede kraftigt fra side til side og fik saltvand i hovedet - faktisk meget sjovt. Da vi ankom til øen fandt vi den bus vi skulle med og hoppede på. Efter 10 minutter råbte chaufføren navnet på hostelet og vi skyndte os af. Vi chekkede ind og fik vores værelse efter en halv times tid. Alle her bor i små hytter lidt hævet over jorden. Der er ingen vinduer, men huller med myggenet for - nok det mest primitive sted vi har boet, men egentlig hyggeligt nok. Da vi havde fundet os til rette gik vi ned til poolen for at slappe lidt af i solen. Det var rigtig dejligt og vi nød vejret. Vi havde hørt at der også var en strand i byen, og den skulle vi da lige se nærmere på. Den viste sig dog at ligne den i Townsville fuldstændig - groft sand og ulækkert vand - endnu engang var vi skuffede! Vi købte en mælk til morgenmaden og gik tilbage og fik en is. Her sad vi lidt og regnede vi hvor mange penge vi havde brugt i alt indtil videre, og det var faktisk ikke galt - vi var faktisk enige om at det var ret godt gået! Med opløftet humør gik vi til poolen igen og Stinna hoppede i og spillede boldt med de svenske drenge fra Whitsundays turen, som også boede her. Cecilie kiggede på og løb i ly da det pludselig begyndte at regne. Vi tog os et bad inden vi lavede mad og om aftenen mødtes vi med drengene og spiste popcorn, så billeder, snakkede og fik nogle af deres film på Cecilies computer. Omkring midnatstid blev Cecilie træt og gik i seng og Stinna fulgte kort efter. 

27/2 - 10:

Magnetic Island

I dag stod vi op til lyden af styrtende regn og en irriterende fugl. Vi havde i dag planlagt at besøge en lille zoo, som lå ved hostelet, men den tanke skød vi hurtigt fra os igen da det stod ned i stride strømme. Da det var klaret lidt op og nu endelig mulighed for at bevæge os uden for en dør, havde Cecilie planlagt en lille udflugt til Forts, som var ruinerne af et gammelt observationstårn fra anden verdens krig. Det var op ad bakke hele vejen, men det var ingen sag for to erfarne vandretøser som os. Da vi kom op på toppen var ruinerne ikke det store, men udsigten var det hele værd. Da vi igen stod for foden af bjerget besluttede vi at tage bussen hen til et sted hvor der var et vandfald. Da vi stod ud af bussen pissede det ned, men vi var heldigvis forberedt med regnjakke og regnslag. Indhyllede i plast begav vi os af sted. Vandfaldet var rigtig flot og lignede noget man havde set i en film. Men Stinnas utålmodighed var snart ved at være opbrugt, så vi gik tilbage til bussen for at komme hjem. Der hjemme tog vi os et varmt bad - tiltrængt!, hvorefter vi lavede aftensmad som bestod af pulverpasta.  Efter aftensmaden gik vi på computeren for at kigge lidt. Da det var gjort spillede vi kort og snakkede med svenskerne inden vi gik til køjs.