Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
australienogthailand » Beretninger » Cairns 2. del

Cairns 2. del

 

5/3 - 10:

Cairns

I dag skulle vi ufatteligt tidligt op, vi skulle nemlig på snorkle-tur. Med søvn i øjnene fik vi hevet os selv ud af sengen og ordnet det der skulle ordnes, inden vi gik ned til bussen, der skulle hente os lige uden for hostelet. Turen til havnene ville normalt tage en times tid, men vi blev utrolig forsinket fordi hele 4 personer vi skulle rundt at hente, havde taget den forkerte bus! Endelig lykkedes det dog at komme afsted og turen til havnen var utrolig smuk. Vi kørte på en kystvej med udsigt over både hav og skov.

Da vi nåede havnen gik vi ombord på båden og skulle direkte ind og have en introduktion til revet og båden. Mens vi lyttede og fik en lille kage fik vi fortalt om det introduktionsdyk vi skulle lave.  Efter en snak frem og tilbage med instruktørerne blev Cecilie dog enig med sig selv om at droppe det, fordi hun har store problemer med at trygudligne og at det derfor ville blive for pinefuldt. Derfor var det kun Stinna der trak i dykkerudstyret og iltflasker og dykkede ned under vandoverfladen. Det var en utrolig spændende oplevelse, men også lidt vanskelig. Cecilie blev i overfladen og snorklede, mens hun så på det fantastisk flotte rev og de smukke fisk der levende i denne helt anden undervandsverden. Da vi begge kom op af vandet igen var der frokost. Vi satte os op på dækket med tallerknerne og nød solen og maden. Da vi var mætte og glade gik turen med i vandet igen. Vi var nemlig under maden sejlet hen til en ny del af revet. Stinna snorklede nu med Cecilie, men gik hurtigt op, fordi svømmefødderne skavede forfærdeligt. Igen var det utrolig smukt! Tilbage på båden igen var der frugt og kage - uhmm! Efter et par timer var vi på land igen og så gik turen tilbage til Cairns i bus. Det var svært at holde øjnene åbne og de lukkede sig ind i mellem. Da vi stod af bussen gik vi direkte hen og vekslede nogle australske dollars til thailandske Bat og handlede derefter ind. Tilbage på værelset tog Cecilie sig en lille lur, mens Stinna svarede på nogle mails. Bagefter gik vi hen på baren og fik vores gratis aftensmad, og besøgte så McD for at sende de mails Stinna havde skrevet. Da vi kom tilbage skrev vi lidt dagbog og gik derefter trætte i seng efter en begivenhedsrig dag.  

 

 

 

6/3 - 10:

Cairns

I dag skulle vi igen tidligt op, dog ikke helt så tidligt som i går. Vi skulle nemlig i dag på regnskovs tur. Vi var i god tid og bussen  hentede os til planlagt tid. Eller egentlig måtte man ikke kalde den bus, for den hed rigtig Gus. Allerede her var den skøre stil anlagt - alting var fis og ballade og gak og gøjl. Meget barnligt, men utrolig sjovt. Bussen kunne snakke med Cusin Rohan (guiden) ved at dytte og vi skulle lege "hvor er Holger" ved at videregive en pastil til ens sidekammerat vha. tændstikker i munden - virkelig morsomt at se på! Dagens program var groft sagt at spise og bade, hvilket lød udmærket på os. Det første sted vi gjorde stop var et vandfald kaldet "Devils pools" (djævlens bassiner). Efter en kort gåtur så vi dem mellem træerne. Vi måtte ikke bade her, for det var meget farligt, fordi de var lavet ved klippeformationer det lå ovenpå hinanden og dannede indhak man kunne blive fanget i. Tilbage ved bussen fik vi kage og juice inden der var mulighed for at bade i mere sikkert vand. Vi sprang dog over, fordi vi ikke gad sidde i bussen med vådt badetøj. Det næste stop var endnu et vandfald, denne gang det koldeste, men til gengæld med en vand-rutjsebane . Rutsjebanen var dannet af klipper der var slebet helt bløde af vandet, Det var rigtig sjovt  og vi hyggede os alle i det kolde, men dejlige vand. Da vi var færdige med vandplaskeri gik vi op på nogle udsigtsposter og to nogle fine billeder. Tilbage i bussen skulle vi køre en times tid for at komme hen og spise frokost i et te-hus. De lå smukt i bakkerne med køer på markerne. Efter maden kørte vi hen til dagens sidste vandfald. Dette var berømt fra en shampoo reklame og en musikvideo, og da vi kom derhen forstod vi hvorfor! Skønheden var helt ubegribelig, men vandet desværre umådelig koldt. Vi ville dog i og kom det også, og svømmede hen til vandfaldet og prøvede at nærme os det. Det lykkedes dog ikke så godt, for man fik en masse vand i øjnene og vandets kraft skabte en stærk vind. Vi prøvede også at svinge håret i vandet ligesom i reklamen, men det gik ikke så godt. Sidste stop for i dag var en sø med noget varmere vand. Vi badede og skiftede derefter til tørt tøj inden turen gik tilbage til Cairns. Efter et par timer med historier, sang og dans nåede vi hostelet og lavede noget pulverpasta til aftensmad. Vi var trætte efter en lang dag med masser af vand, luft og oplevelser og gik tilfredse i seng.

 

7/3 - 10:

Cairns

I dag var sidste dag i Cairns og dermed også i Australien. Vi vågnede med en underlig følelse  over at vi skulle forlade landet, for vi havde haft det så fedt! Vi havde skrevet en liste over de ting vi skulle nå i dag, så vi gik i gang fra morgenstunden. Der skulle ordnes billeder, pakkes tasker, købes ind, chekke ud osv. Ind i mellem fik vi tid til at gå et smut til lagunen for at bade og slikke lidt sol. Senere fik vi en ny canadisk værelsekammerat, der virkede rigtig flink. Dagen gik hurtigt med en masse gøremål og badning , indtil mørket faldt på. Da vi ville have en lille pause fra pakningen gik vi ned for at lave mad - i dag ris med grønsager. Cecilie fik til dessert nogle pandekager en af dreng fra Tønder vi havde snakket lidt med. Vi pakkede lidt videre, og da vi var ved at være færdige gik vi ned på gaden for at få os en is. Den var bare god og vi sad og snakkede om de sidste to måneder. Vi lå i sengen omkring kl. 11 og kunne så lige sove omkring 4 timer inden vi skulle op og med en taxa til lufthavnen.  

 

8/3 - 10:

Cairns, fly, Sydney, fly, Bangkok

Puha øjnene var tunge da vi stod op ved 3 tiden om natten. Vi skulle først flyve kl. 05.45, men vi ville være i lufthavnen i god tid. Vi fik børstet tænder og kommet det sidste i tasken inden vi slæbte det hele ned til gaden. Vi fandt en taxa og kørte den hurtige tur til lufthavnen. Ventetiden blev brugt på bare at sidde og kigge ud i luftet og læse lidt. Flyveturen til Sydney gik nemt og hurtigt, og inden vi fik set os om skulle vi få ca. 8 timer til at gå i Sydney lufthavn. Vi havde frygtet det, men det gik faktisk overraskende hurtigt. Vi kiggede på de mange butikker og så efter en souvenir t-shirt og andre sjove ting. Omkring middagstid fandt vi noget at spise og bagefter gik vi over til den terminal vi skulle flyve fra. Kl. 17.30 fløj flyet til Bangkok og turen her gik også fint. Da vi ankom til Bangkok fik vi hurtigt vores tasker og gik ud for at finde dem der skulle hente os fra det hotel vi havde bestilt. Vi kunne ikke finde dem i første gang og spurgte både i information og ringede. Til sidst kom en thai mand frem fra mængden og vi kom i en minibus og kørte de 40 minutter til hotellet. Da vi havde chekket ind faldt vi hurtigt i søvn efter at havde været oppe i ca. et døgn.

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd