Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
simon » Beretninger » Myella farm stay 1. dag

Myella farm stay 1. dag

Men frem nåede vi da. 06.05 var vi i Rockhamton.


Bussen fra Myella farm stay kom hurtigt og samlede
mig op og så gik det ellers med 100 i timen ind i landet af de små veje. 1,5 time senere
ankom vi til gården. Vi blev præsenteret for dagens program og fik så lov at sætte vores ting ned
til vores værelser. Men da de ikke helt var færdige med at blive rengjorte, måtte vi vente med at
sætte vores ting ind.

Værelserne var i en aflang bygning. Jeg måtte dele toilet og bad med de andre, men det var nu det mindste, da jeg er meget forvent
med det efterhånden. Toiletterne var rene og blev ordnet hverdag og det samme med badene.
Det første værelse jeg fik var med 2 delte senge. Men da jeg kom tilbage til middag, så jeg at der var kravlet myrer i min madpose
og de var over det hele i rummet. Så jeg gik pænt op og spurgte om jeg kunne tage et andet rum, og det var helt fint.
Så jeg fik mig selv installeret i et myrefrit værelse med dobbelt seng og aircondition. SUUUPER luksus og SUUUPER dejligt
at have sit HELT EGET RUM!!!!
 
Efter morgenmaden, hvor jeg snakkede med 3 andre, 2 piger fra Holland og 1 fra Schweitz, skulle vi gå ned og finde noget tøj der passede os så vi kunne komme ud og
ride. Jeg fandt et fint hvidt fra top til tå outfit og gik op til hestene. Her fandt jeg en cykel
hjelm med solskærm, og inden under den tog jeg mine fine solbriller på.
Men da jeg kiggede på de andre kunne jeg godt se at man lignede en tosse i tøjet.
Dette var hestene nu ligeglade med, så efter en instruktion om hvordan man gebærder sig med sådan et kræ
, med øvelser på en jernhest fik nu lov til at møde vores hest. Min hed Rebel og var en stor hvid/sandfarvet
en. Jeg havde det lidt underligt med at skulle sætte sig op på sådan en første gang.
Vi trak hestene ud i en øvefold og en efter en kom vi op og sidde på dem. Dette gik dog fint
og nu var det bare om at styre den. 2 hæle i siden på den betød gå og sparke den med venstre
hæl og rive i højre tøjle, så gik den til højre og omvendt til venstre. Jeg kunne bare det der følte jeg selv,
men sidenhen opdagede jeg dog at hesten egentlig bare følger de andre og nok mest bare
er træt af at der sidder sådan en gumbetung dansker på ryggen af den og hiver den i munden med tøjlerne.
Nå, nok medlidenhed herfra.
Efter at have praktiseret lidt red vi nu ud på en tur ud i landskabet. Det var ligesom at se billeder
fra afrika med sletten, det knastørre græs og de enlige træer rundt omkring.
Vi fulgte efter vores guide der fortalte vidt og bredt om alt muligt i naturen, mens kænguruer hoppede
rundt omkring os. Meget facinerende. Efter 2 timers ridetur, var vi tilbage ved staldene. Her skulle vi
pille saddel og seletøj af og vaske sveden af hestens ryg.
Herefter stod den på et kort hop i poolen og så hen og spise middagsmad.
Efter maden skulle vi ud og kører motorcykler.
På en stor bane de havde lavet fik vi lov at øve os på nogle Yamaha 100 kubik, 6 gears offroadere.
Det var meget sjovt at prøve at drøne rundt i sandet og da vi var færdige fik jeg karakteren C plus. Dette var vidst bedre end det lyder
og jeg kunne nu kører motorcyklen rundt på området hvis jeg ville.
Senere stod den på at malke køer, svinge en pisk og lege med en lasso. Dagen var gået hurtigt og inden solnedgang kørte jeg op til en
slette vi havde fået vist tidligere og så solnedgangen derfra. Det var et rigtig flot syn, som jeg
selvfølgelig også fik billeder af :)
Tilbage igen fik vi aftensmad og inden jeg havde set mig om lå jeg i min seng og sov. Det havde været en rigtig lang dag
og dagen imorgen bød på at stå op kl. 06.

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd