D. 25/11 vågnede vi efter en lang nat i bussen. Trætte og klar til at se Airlie Beach. Vores nye hjem for de næste 6 dage.
Der holdte en bus, hvor der stod et navn på vi troede vi kunne genkende. Vi havde fået at vide at vi skulle op og bo i nogle bushcamps. En slags hytte. Det havde de der hvor denne bus kørte hen, så vi fulgte med.
Ankommet sagde fik de vores navne, og vi fik at vide at rummene desværre først kunne være færdige ved en 11 tiden. Kl. var på det tidspunkt 08.
Men fornemt som det var fik vi serveret en morgenmad og kunne så bare bruge deres tv stue til at slappe af og vente.
Endelig fik vi at vide at de var klar. Vi gik ind og skulle betale osv. Men der var lige det problem at de ikke kunne se vores reservation nogle steder. Vi tjekkede med vores brochurer og det var selvfølgelig det forkerte sted!!!
Manden i receptionen virkede forstående, og vi kunne da lige ringe og hører om vi ikke kunne aflyse vores egen hytte og blive hos ham. Vi var nede og se hans hytte og han viste os hvor langt fra byen det andet sted var. Han forklarede også at det kostede ca. 7 dollar at komme derud med bussen og 7 dollar ind igen. Men vi kunne ikke aflyse det andet sted. Så vi måtte derud og fik så lov at betale for morgenmaden. Vi fik dog lov at gå op og købe ind og så tage en taxa tilbage til hans hostel og hente vores ting. Det gjorde vi. Efter indkøb og afhenting af bagage kørte vi op til det rigtige sted med taxa. Her fik vi at vide at det egentlig kun var 5,5 dollar for en heldagsbillet med bussen. Han havde prøvet at snyde os den dumme Aussie. Han kunne også bare have tjekket vores navne, dem ville han ikke kunnet have finde i hans system.
Nå, men det gik nu nok. Vi var ankommet til det rigtige sted og fik anvist os en rigtig fin hytte! Plads til 6 mand, et lille køkken og eget bad og toilet. Vi manglede sandelig ikke noget her.
Martha blev hjemme i hytten, mens vi andre valgte at tage ind til byen for at se hvor vi skulle bo næste nat.
Vi brugte hele dagen inde i byen og tog hjem om aftenen igen. Byen virkede rigtig fin og vi glædede os til at flytte derind.