Hej allesammen!
Velkommen til vores travellog, hvor i vil finde billeder og beretninger fra vores rejse down under!
Nu er tiden ved at nærme sig, hvor Jens og jeg skal sige farvel og begynde vores eventyr. Vi har brugt mange timer, og dage på at drømme om vores tur til den anden side af jorden, men nu bliver det snart virkelighed. Om mindre en én måned stopper vi på vores jobs og så begynder det for alvor at tage fart! Der er også begyndt at melde sig de første sommerfugle, for det er ved at gå op for os hvor vildt det bliver at forlade det hele og bruge 9 måneder på den anden side af kloden! Men der skal ikke herske tvivl om hvor meget vi glæder os, for vi har ventet længe på at skulle afsted. Der er i hvertfald blevet brugt mange aftener med en kold øl i hånden, på at gejle hinanden op til den vildeste og sjoveste tur længe, så nu er det bare med at komme afsted!