Paa landet

Hver morgen vaekkes jeg ved den gennemtraengende lyd af koers broelen, kalkunerns galen, ugandaers skingre, kommanderende stemmer, smaekkende doere og gryder der lystigt slaar mod hinanden. Gerne tilsat lidt radio med religioese toner for fuld skrue. De sidste par dage har koncerten her faaet selskab af et gedekid, der afvist af moderen og vaeldig ulykkelig bidrager med en hjertenskarende braegen. Saa det er som regel ikke laenge jeg overvejer at blive liggende i den larm, og jeg er derfor ude af fjerene foer solen rigtig faar overtaget over den kolde, fugtige bjergluft. Solen staar op over bjergene og farver hele min lille landsby blaendende hvid.

Lugulu heddet stedet, som stort set bestaar af en enkelt stigende grusvej. I den blandende forsamling af lerhytter og mere solide murstenshuse, huses Lugulus ca. 50 beboere. Allerede her lyder det jo fuldstaendig oede og forladt. Lidt kedeligt, til og med, maaske? Men jeg behoever ikke gaa mange meter foer den usynlige graense til Bukama krydses. For mit utraenede oeje ligner det en og samme landsby, men saadan hanger verden ikke sammen her. Smaa ti meter laengere fremme starter endnu en landsby, slut sekunder senere, derefter endnu en.

I den skarpe morgensol baerer folk vand, braende, bananer og til tider et par skoleboeger paa hovedet, mens de til fods bevaeger sig mod et bestemmelsessted der snildt kan befinde sig timers gang borte. Boern i selv de yngste klasser vandrer afsted paa bare, snavsede foedder. Op og ned ad bjergene i en uendelighed. Med kilovis af matoke (de elskede madbananer), litervis af vand og sveden haglende ned af de staerke, senede kroppe.

Ovenstaaende er ogsaa min maade at komme paa arbejde paa. Naar da ikke lige turen tages bag paa motorcykel, over stok og sten. Naar jeg gaar lader jeg dog matoken blive hjemme og har egentlig ogsaa nok at goere med at hilse paa de mange, mange mennesker jeg moeder paa min vej. “How are you”, “Mzungu, mzungu, mzungu” og selvfoelgelig den lokale hilsen “Mlembe”, der efterfoelges af en maengde mere eller mindre relevante vendinger om hvorvidt der er sket noget siden sidst. Det er der, i foelge hilsnens eget gaengse udsagn, aldrig.   

Det er, i det mindste for mzunguen her, ikke helt sandt, men mine evner indenfor lokalsproget lugiso raekker ikke til laengere beretninger om operationer, laboratoriearbejde, laerdom og nye ting at undre sig over. For mange i omraadet er udsagnet en del mere daekkende. Her sker meget, meget lidt. i hvert fald meget lidt nyt. Jeg vil vove den paastand at et af de rigtig store problemer for udvikling i Uganda er den passive og ikke spor innovative holding der praeger mange mennesker. Livet er som det er og det lever man med og accepterer.

Saadan er det mange steder, men jeg har i min paaskeferie set et fantastisk eksempel paa det modsatte. I Koboko, i det nodligste hjoerne af landet, ligger en skole med en dynamik og en kreativitet uden lige. Det er et sted I vil komme til at hoere meget mere om, eftersom jeg senere i mit ophold skal arbejde paa stedet. Min rolle: hovedsageligt at oplaere og inspirere i brugen af den containerfuld danske spil, sportsudstyr, haefter, boeger og legetoej, der for nylig er ankommet. Det er en sandt slaraffenland for saadan en samling afrikanske boern der som regel er hensat til selv at kreere legetoej fra skraldebunkernes indhold.     

Kaeft, trit og ensretning

Skolesystemet hernede er virkelig noget for sig, og en skole med den form for lege- og laeringssager som skolen i Koboko er et saersyn. Jeg haaber virkelig at de her boern for chancen for en mere selvstaendig, kommunikerende og horiosntudvidende skolegang, end de mange andre jeg har moedt hernede. Eleverne ved kun det der staar i skoleboegerne, hvilket bestemt ikke omhandler andre fascetter end de rent faktuelle, lige ud af landevejen, inden for engelsk, matematik, science mm.

Jeg tager mig til hovedet over den uvidenhed der hersker i landsbyen. Men jeg begynder at forstaa hvad det vil sige at leve totalt afskaaret fra omverdenen; den bliver stille og roligt uvedkommende og saa er det pludselig lige meget om man nogensinde har kigget paa et verdenskort – eller sit eget landekort for den sags skyld.

Ugens liste

Alligevel skal der vaere plads til lidt morskab, saa her en samling af det bedste spoergsmaal og kommentarer vi har vaeret ude for:

 Hvor mange dage tager det at gaa til Danmark? Ja,ja, saadan er det primaere transportmiddel jo her.

Jeg tror ikke paa at jorden drejer rundt! Aha, men du ved godt at den ikke er flad, ikk ? Kommentar fra Richard, nr. 1 student i sit distrikt.

Hvad farve har jeres blod? Godt spoegsmaal, men hvorfra vidste jeg egentlig at afrikaneres blod er roedt?

Har I foraeldre i Danmark? Nej da,saa selvstaendige er vi nemlig.

Jeg troede at Saddam var amerikaner! Fedt nok at de faktisk ved hvem han er, men det siger altsaa noget om nyhedsniveauet. De naar kun halvt herud.

Er det en ko? 17-aarig ved billede af hest. Har hoert et rygte om at der findes soelle 43 heste i landet, men har endnu ikke opsporet dem.

Vi moedes paa midten; jeg laerer en hel masse om rural life i Afrika og der er med garanti nogle af mine spoergsmaal som forekommer uhyggeligt indlysende i mine medborgeres oejne. Meget maerkelig mzungu!