Med Doña Anas børn i biffenMandag var vi med Doña Anas børn i biffen. Vi tog det offentlige, så det var noget af en tur, men heldigvis kun med et barn i hver hånd.
Vi var først kørt til et forkert mall, hvor der ikke var nogen biograf, så vi måtte ud på en lang gåtur, først over en meget trafikeret vej uden gangbro og senere et godt stykke langs en anden meget trafikeret vej. Men det gik og vi ankom i Metro Mall, hvor der så var en biograf.
Der gik dog ikke nogen børnefilm, så vi så Rush Hour 3. Men selvom børnene ikke forstod meget af den fulgte de alle sammen godt med, også lille Fernando på 2 år. Så vi regner med at de nød at være lidt væk fra guarderiaet trods alt.
Og med Doña Wilmas børn i Chiminike(en slags eksperimentarium)
Onsdag ugen efter var vi med Doña Wilmas børn i Chiminike. Vi blev heldigvis kørt i minivan til og fra Chiminike, så vi ikke behøvede at tage med det offentlige, med alle de børn.
Det var et ret godt sted at tage hen med børnene, de var hvert fald underholdt fra start til slut.
Stedet var opdelt i forskellige temaer, menneskets krop, natur, rummet, Honduras etniske minoriteter, nogle fysikeksperimenter mm. Der stod en ansat ved hvert sted til at forklare om de forskellige ting og så sluttede de hvert tema af med nogle lege.
Så samtidig med at det var lærerigt og sjovt for børnene, var det virkelig nemt for os, bare at følge med uden at være på.