Så kom dagen endelig hvor vi skulle flytte. Heldigvis skulle vi kun ind ved siden af, altså i det samme hus, hvor der havde stået et stort rum tomt al den tid vi har boet presset sammen på det lille værelse.
Vi brugte nogle timer på at gøre så rent, som det nu er muligt at gøre ting rene hernede. Og så flyttede vi alle vores ting, tøj og legetøj. Det var virkelig dejligt med al den plads og dejligt ikke at behøve at tage kolde bade længere,eller bad ved hjælp af spande med opvarmet vand :-)
Dagen efter vi flyttede, fik vi også nye store køjesenge, så nu vågner jeg heller ikke flere gange om natten længere, fordi jeg er ved at falde på gulvet.
Men der er dog en ulempe ved det nye sted, og det er at det er meget sværere at varme op. Eller vi kan faktisk ikke varme det op, for det trækker ind fra både vinduer og døre, så om natten er det virkelig koldt. Hvilket formentlig er medskyldig i, at jeg i skrivende stund sidder med feber, snotnæse og meget ondt i halsen. Men alt har vel sin pris :-)