Savad dee kah .. (yes, det er thai og betyder HEJ!)
Jeg har oprettet en lille rejseblog, så i kan følge med i hvad jeg går og laver.. Jeg vil løbende lægge lidt billeder op, og komme med små beretninger fra min højskole i Thailand :)
Vi ankom til Bangkok onsdag kl 6.30, og selvom det var så tidligt på dagen, var det allerede rigtig varmt og lummert. Man går gennem svingdørene og tråder ud på gaden, og det føles som at gå ind i en mur af fugtig hedebølge. Det er over 30 grader.
I Bankok er de 6 timer foran, så vi havde gået glip af en nattesøvn, og var derfor rigtig trætte alle sammen.. Det blev så til 2 dage med minimal søvn for mit vedkommende..jeg var bare helt færdig til sidst...men det er vel bare det man med et godt ord kalder jetlag.
Vi tog til den gamle by Ayuattaya (Thailands svar på Akropolis?), hvor vi tog rundt og så en masse palæer, templer, ruiner og buddha'er .. En rigtig dejlig solskinsdag, hvor vi kom tæt på thailands kultur og skikke.
I dag er vi taget lidt længere nord på, ved et naturrerservat der hedder Kao Yai. Et område på størrelse med fyn fyldt med ægte levende farlige vilde dyr (læs; bjørne, tigere, elefanter, krokodiller, slanger og EDDERKOPPER(suk)).
Her inden solnedgang tog vi ud til en stor grotte, hvor det hver aften strømmer ud med omkring 4 millioner flagermus. De vælter ud af grotten og danner store cirkulerende mønstre på himlen. En rigtig fed oplevelse :)
Vi skal bo her de næste 9 dage, så vi kan udforske området yderligere og lære en masse om junglen, dens dyr og beplantning og en masse andet. Det blir' crazy wild.. :)
Jeg har mødt rigtig mange søde mennesker, som også skal være på højskolen, og vi er i fuld gang med at lære hinanden rigtigt at kende. Meeeen, jeg må tilstå at jeg også savner jer derhjemme meget. Håber i har det godt.
Solskinshilsner fra Katrine <3