februar 2010
Kørte en tur en ind til Franz Josef by og handlede + spiste frokost. Kørte så videre hen til selve gletsjeren, hvor vi ville gå en tur hen til foden af den. Julius faldt dog i søvn i klapvognen, så Mette måtte blive ved ham mens O og Morten gik turen hen til foden af gletsjeren. Totalt mærkeligt at stå i 28 graders varme med regnskov omkring sig og stå lige foran massive snemasser der ikke smelter!
Grillede sammen med Nicolaj og malene om aftenen.
februar 2010
Sagde farvel til Franz Josef og kørte videre sydover i retning mod Queenstown, men da det var et langt stræk for ungerne ville vi tage en overnatning på en lille Doc site ved Lake Wanaka. Efter 240 km nåede vi søen og hvilket syn der mødte os! Den dejligste klare sø omkranset af høje bjerge (nogle af dem snedækkede) og 30 graders varme! Det var ganske enkelt fantastisk og vi hoppede straks i badetøjet og blev hurtigt kølet ned af det kolde søvand, lækkert.. Breden var fuld af drivtømmer så J var straks i gang med noget byggeri af våben og lign. Morten og O forsøgte sig ud i noget fiskeri med meget primitivt udstyr så det var godt vi havde medbragt eget aftensmad. ...Heldigvis næsten ingen sandflies til at forstyrre idyllen..What a nice place!!!
februar 2010
Om onsdagen startede vi med en morgendukkert, koldt men skønt. Pakkede sammen og kørte videre mod Queenstown – ca. 150 km. Julius blev igen køresyg efter 5 min, så han måtte om foran.
Olivia kan heldigvis klare sig nede bagved selvom det bumler noget. Hun sidder bare i sin egen verden og synger lidt og kigger ud af vinduet!
Kom til QT ved 14 tiden hvor vi campede. QT er fyldt med backpackere, så det summer med liv. Det er en rigtig hyggelig by der ligger ned til en sø og som så er bygget op ad de omkringliggende bjerge. Minder en del om Chamonix (siger Mette!!??)i sydfrankrig.
februar 2010
Slappede bare af, men det blev simpelthen for varmt, så vi en gondol op til toppen af et bjerg over QT, hvor der var en fantastisk udsigt! Og så var det lige at Morten paraglidede ned derfra. Købte en udspring deroppefra for 200 dollars og tog så op i 2000 fods højde, hvor springet skulle starte. Det var et tandemspring og man løb direkte ned at den stejleste skråning og da der var luft nok i faldskærmen røg man udover kanten og ud i den fri luft! Super fedt! Brugte de varme luftstrømme til at stige til vejrs med og svævede oppe over QT i total stilhed...fløj ca. 10 – 15 min og så begyndte nedstigning med diverse sving og g-påvirkninger som gik direkte ”in the nuts!” som piloten sagde.. helt kanon. Landede tilsidst på byens rugbybane.
Gik bagefter ned til stranden midt i byen (søstrand da QT ligger inde i landet). Der var vi så den eneste børnefamilie blandt en hav af backpackere og dunkende tecnomusik og blev lige mindet om at vi vist ikke er 21 år mere! Men hul i det, for det var skønt at blive kølet af i vandet. O og Morten købte plads på en Jetboat, der sejler 1 time med ca. 80 – 90 km. i timen på søen og op af floden. Det er en tubinebåd med 700 hk og derfor ingen udvendig skrue, så den kan sejle på 10 cm. vand, samt lave 360 graders vendinger.... Super sindsygt og livsfarligt! O og Morten var ellevilde og syntes begge det havde været rigtig fedt! Imens havde Mette og J vild actionleg på stranden med småsten.....legede butik! Hyggede og aftenen med Nicolej og Malene i byen...Mette smed sine solbriller væk...tsk..tsk..
Den 5. februar 2010
Vinkede farvel til QT ved 10 tiden og satte kursen mod mt. Cook (det højeste bjerg på N.Z, 3754 meter) Ca. 25 km uden for QT lavde vi første pitstop ved Kawavau bridge, hvor vi såmænd lavede et tandem bungy jump over floden! Juhuuuu – det var var SÅ fedt! Dette spring på 43 meter var det allerførste sted i verden man kunne købe sig til et bungy jum, så selvom det ikke var det højeste, så var det alligevel et specielt hop og selvfølgelig også fordi vi hoppede sammen. Så med godt med adrennalin i kroppen, fortsatte vi mod Mt. Cook (280 km) hvor vi ankom først på eftermiddagen. Slog os ned på en Doc site ca. 20 km. Fra bjerget i det fedeste landskab. Skønt sted for ungerne selvom der hverken er legeplads eller pool. Morten tog på opdagelse på det nærmeste bjerg og kom tilbage en time efter med rifter over hele kroppen...han snakkede noget om at have set døden i øjnene og har ikke helt været sig selv siden da...!!
Julius og Ludvig var også gået på opdagelse og var væk liiiige længe nok...Da vi fandt dem en km fra lejren i et gammelt flodleje fyldt med sten, fortalte de at de havde jagtet jagtokser (ikke at forveksle med Yakokser...??)
New Zealand