Hi hi derhjemme

Såå er det gået et stykke tid siden vi skrev sidst, og jaah. Det er fordi at sneen er kommet må vi vidst indrømme. Bjerget åbnede den 17 november. Og der lå en meter på toppen. Siden da har vi været ude stort set hverdag, i forgårs kom der så yderligere 25 cm sne. Som gav rigtig mange gode off piste muligheder. Vi lavede faktisk stort set ikke andet hele dagen i går. Det var rigtig flot, for skyerne lå i 1000 meters højde, så vi havde høj solskin hele dagen med en alpine temperatur på minus 11. Det kombineret med 25 cm nyt sne er vidunderligt.

I weekenden havde Anne og Nicolai så fornøjelsen af at var inviteret til en Øl fest. Vi blev indlogeret på Hilton hvorefter vi havde en pubcrawl mellem 3 pubs. Udmærket start, gratis øl alle steder. Herefter blev vi kørt med en bus limosine til en mansion hvor der var mad og drikkelse til kl 02 om natten. En total fed aften hvor vi var de eneste som ikke kom fra Canada. Det gav os mulighed for at tale en masse engelsk og møde en masse nye mennesker. Ingen kendte stort set hinanden da de resterende af festdeltageren var der fordi de havde vundet i en konkurrence.

En kort status på hvordan det går med hver af os:

Anne arbejder stadig deltid på club intrawest, hun forsøger pt at blive tjener og servere på en pub der hedder Blacks. Til samtale i går, så det venter hun lidt spændt på.. Det er som om hun ikke helt får de timer hun gerne vil ha fra clubben, og tilmed mangler at mød nye mennesker

Patrick, har haft en træningsdag som instruktør og så en shadow dag som instruktør hvor han fulgte et hold tilsvarende det niveau han skulle undervise i fra d 22 december, det var han meget glad for. Og han virker ret spændt på at skulle starte

Nicolai, har fået hans SIN og var lidt i tvivl om han skulle finde endnu et job. Da det nu er ret nemt med SIN. Efter en uges tænkning har han besluttet sig for at bevare hans nuværende job og søge om lønforhøjelse om et par uger. Jeg har valgt at beholde det fordi jeg har en flexsibel chef som giver mig fri når jeg ønsker det, og er til at snakke med. Dette gør det muligt at jeg nemt kan få besøg hjemmefra og ha tid til at være sammen med dem. Det tredje job bliver derfor ikke en realitet. Dog skal jeg de næste to dage arbejde som volly for Whistler Film Festival, ved ikke helt hvad jobbet kommer til at bestå af, men det skal nok blive spændende.

Det var vidst alt for nu, vi nyder hvert et sekund i øjeblikket. Vi får næsten helt stres af alt det sne. Det er som om vi ikke kan få nok, men okei vi har vidst omkring de 170 skidage endnu, såå vi skal nok nå det. Meen nyt sne, højsolskin og lav temperatur. Det er svært ikke at skal være ude hele dagen så.. J

Til dem som kommer herover. GLÆD JER. Det er rigtig fedt. Find de tykke ski frem, de alpinske racer ski kommer man ikke langt med når man forsøger sig ude på offpisten.

Nicolai, over and out. 

Første tur på bjereget

Det var blevet søndag og vi havde fået et ring fra nogen, Anne havde mødt på nettet. De var nogen danskere der var ankommet i Creekside (15 min gang fra os) og ville hører om vi ikke skulle mødes. Vi var helt sikkert med på ideen og aftalte vi skulle mødes ved 9 tiden hos dem. Vi synes det var tid til at fejre at alle havde fået et job i hus. Nicolai var nemlig blevet ansat som opvasker/hjælpekok/bartender og servere, med start på onsdag. 

Det blev aften og vi skulle lige have en enkelt øl inden afgang, vi sad og spillede røvhul og så da lige ideen i at ha lidt sjovt af vedkommende der blev røvhul per runde. Det blev til diverse udfordringer der næsten skal ses på video under ”Film”. Nok om det, vi tog over til de andre danskere og de var rigtig fine, de er fire drenge og en pige. Ca. vores situation om en månedstid. Vi drog videre til Whistler Village hvor vi fandt diskoteket Longhorn. Et rigtig fedt sted og ligger lige for enden af pisten, såårh det bliver vidst nr. 1 stedet hvad der gælder after skiing. Vi fik os et par Jarth (kander med øl), 20 dollars for en jarth, men det var samme pris for 3 tequilla shots.. det ser derfor ud til det godt kan betale sig at drikke øl i stedet for sprut her.

Da vi vågner næste morgen kommer vi i tanke om vi havde aftalt at tage en tur på bjerget med de andre danskere. Vi ringede til dem og Rune (fra det andet hus) stod ved hans ord. Så vi måtte pakke os godt ind, for det regnede vildt nede i dalen og det kunne kun forventes at være det samme længere op, måske blot i sne. Vi mødtes og startede med at gå langs små skovstier hvor der ikke var noget der lignede sne, men efter en halv times vandren begyndte der ligge lidt mere, og sådan fortsatte det. Til sidst stod folk i sne til knæerne, afhængig af hvem man selvfølgelig lige er. Vi havde en utrolig god tur og fik nydt nybagte pølsehorn lavet af mesterbageren – Anne. Efter en lille frokost fortsatte vi bestigningen, men det var som om Anne’s og Tobias fodtøj ikke helt var optimalt, så efter de havde fået nok af kolde føder, måtte vi vende snuden ned af. Vi startede med at rulle os ned og lave kolbøtter i sneen, det var ikke helt så optimal måde at komme hele vejen ned på. Vi fandt en vej og kom fint tilbage. Det var spændende at følge hvordan sne dybden lige så stille faldt for til sidst at stoppe. Men samtidig kunne man forstille sig hvordan der snart ville ligge 3 meter dyb sne. Alle skiltene på pisten var placeret på så lange stolper og var selvfølge fordi sneen ville udgør så meget allerede om en go uges tid. Da vi kom tilbage til byen fandt vi ud af at det måske var snare end først antaget. De har nemlig snakket om at åbne pisterne allerede onsdag fordi der er faldet 80 cm sne på toppen det sidste døgn. Det kunne være rigtig fedt. Det er som om det er hvad vi har ventet på de sidste par dage efter arbejdet er faldet på plads. Specielt Patrick kan se frem til tidlig liftåbning, han skal nemlig først starte hans undervisning den 3 december, i mens Anne og Nicolai begynder at arbejde i morgen onsdag.

Det var vidst alt fra nu. Håber i nyder vejret derhjemme, vi har forstået i også er begyndt at få lidt sne?

Hilsen
Patrick, Anne og Nicolai

 Halløj derhjemme

Så er der nyt fra Whistler. Patrick har fået arbejde i Whistler Blackcomb skiskole, - han søgte om at få lov til at undervise børn, men desværre fik han ikke jobbet – men endte i stedet i voksenskiskolen (så meget bedre J) Anne har fået arbejde ved Club Intrawest – som Housekeeper aka. rengøringsdame på timeshare lejligheder. Nicolai, ja, som egentlig er herovre for at arbejde, er endt som skibums. Han har dog ikke helt opgivet at finde et arbejde.

 Vi har mødtes med 3 danskere og nogle svenskere herovre. I forgårs var vi på bar nede i Village og spille pool og drikke øl. Rigtig hyggelig aften, og dejligt at møde nogle andre mennesker! Udover at drikke øl så, så vi vores første bjørn komme dinglende ned ad gaden. –virkelig mærkeligt!!

De sidste par dage har det være regnvejr og overskyet – ikke det allerbedste vejr. I dag er tågen dog lettet og vi kan se pisterne – og YEP, der er sne på!! I morges var vi ude og løbe alle 3, det var skide hyggeligt. Men der går vidst lang tid før Patrick finder skoene frem igen. Han har i hvert fald varslet max en gang om ugen. Som sagt er sneen faldet på pisterne og der ventes 30-40 cm på tirsdag her nede i byen, og så er det vidst også ved at være slut med løbeturene. Da Nicolai i hvert fald kan ligge ud på pisterne hver morgen i mens de andre skal finde arbejdsuniformerne frem. Det er lidt synd for dem?

Ikke desto mindre starter de hårdt arbejdende begge i morgen med at blive introduceret til arbejde. Nicolai skal måske lave noget arbejde hvor der bliver betalt af alternative måder på en restaurant. Det vides ikke helt endnu, men han har planer om at være escortdreng, massage, fejedreng (snerydder), hundepasser, løbe instruktor, nanny, håndværker og mange flere. Men det er som om de ikke ligger i første priotet pt. Og han venter nok til der ikke længere er penge nok til at betale for varmen.

Det var vidst alt fra nu. Vi hygger os og venter spændt på at se Michael og Lasse. Indtil da nyder vi at vi alle har plads til at vende os i sengen og ikke bliver åndet i nakken.

Mojn

Saa blev det tur til at tage sidste del for at naa op til Whistler. Der var lige lidt smaa ting der skulle ordnes i Whistler foerst. Oprettelse af SIN

SIN staar for Social insurence Number og er et must for at kunne faa et arbejde her i Canada. Eller faktisk for at kunne vaere her paa nogen maader. Oprettelse af Telefon, Bank og meget andet pjat. Det er nok ca tilsvarende det danske CPR.

Vi tog ind til Hastings street hvor vi fandt et Social Center Canada(Borgerservice er det nok ca paa dansk). Patrick og Anne havde medbragt deres dokumenter og de havde styr paa det. Men Nicolai havde ikke hans Certificate og Canadien Citizen. Dette gav store problemer og han maate foerst faa replaced det inden han kunne gaa videre. Det vil formentlig tage op til et par maaneder foer det er sket, saarh han maate ind paa Onkels kontor og udfylde en saadan ansoegning. Et par timer senere fandt vi Pacific Station hvor Greyhound buserne gaar fra. Vi kom ind 40 min inden afgang og passede meget godt. Lige tid nok til at koebe billetter og faa vores foereste maaltid MacD. Puhha.. Det var ikke noget for os :) Der kom hva de fleste forventer af en Greyhound type hen til os og spurgte: "Are you going on to the bus" Vi svarede yes og han svarede "Better be careful, I mean it". Vi blev saa lidt red. Meen det er saa fordi nogen af disse buser ikke har toilet ombord, og er selvfoelig mindre behagelig under en lang tur.

Ombord kom vi for 16 dolars plus tax. Vi havde hoert det var smart at saete sig i venstre side paa vej op for at faa mest ud af udsigten. Dette betoed vi havde kanon udsigt ud over Vancouver og op i bjerge hele vejen. Der er et par billeder i album som afspejler, men det er slet ik som virkligheden.,. Det ska vel opleves :) Endnu en grund til at komme og besoege os med Faaborg leverpostej.

Ved ankomst til Whistler Creek fik vi en taxa og blev koert til vores adr. 6 dollars, super pris naar buserne koster 1 1/2 pr person. vi var positivt overrasket da vi havde fornemmelsen af at den knap nok var stor nok til at kunne komme ind at vende og man skulle dreje sig paa samme tid i sengen foer der var plads.

Vi drog hurtigt tilbage til Whistler Creek for at faa aftensmad, og vi gjorde heldigvis lidt klogt lige at kigge rundt foer vi koebt ind. Det viste sig at vaere en forskel paa hele en dollars paa opvaskesaebe fra den ene til den anden butik. Naeremere , ikke tag den ved Highway 99 men i stedet oppe det Place der ligger ovenfor.

De sidste to dage er ellers brugt paa at soege arbejde, oprette bank samt telefon.

Bank: Vi har bestilt tid, vi har samtale paa fredag

Telefon: Det er noget vaere noget. Vi sku betale 45 dollars i oprettelse og er bundet i 12 maaneder. Skal derfor af med 60 dollars naar vi opsiger om 7 maaneder. LANGT UDE. Men saadan er systemet er her over. Tror ikke de har saa meget forbrugerstyrelsen her.

Tror det var alt for denne gang. I maa ha det godt derhjemme.

Smid gerne en kommentar i gaestebogen saa vi ka se hvem der kommer og besoeger os :)

Anne, Patrick og Nicolai, Over and out

PS: Billeder kommer en af de naermeste dage..

Vi fik lidt rund flyvning over London pga daarlig sigt ankommede vi 40 min forsinket. Det var ikk saa daarligt da vi havde 3 timers ventetid foran os.

Ventetiden blev brugt paa kortspil samt morgenmad. Derefter fandt vi vores Boarding gate. Det var lidt af en gaatur i denne kaempe lufthavn, det betaler sig i hvertfald at finde gaten saa snart det bliver oplyst, for det tager hurtigt 20-30 min at finde den.

Vi lagede ud fra Kastrup med afgang kl 08.30 Soendag morgen efter vi havde faet checket vores baggage ind. Vi maate betale 320 kr for at have oversized baggage med ombord i SAS flyvening til Heathrow. Dette var Patrick dog orrinteret om og vi kom afsted.

Hi.

Saa er vi landet og vi (Anne, Patrick og Nicolai) er pt. ved Nicolai's Onkel i Vancouver. Vi har tilbragt natten her efter en veloverstaet flyvetur..

Ankomsten til Vancouver lufthavn forekom paa ventet tidspunkt 14.35. Patrick og Anne fik anmeldt deres ankomst som de skulle da de rejste med ferie arbejdstilladese. Det tog nu sin tid i en utrolig langsom koe. Meen de fik styr paa det. Meen saet en 40-50 min af til den opgave hvis andre skal af samme veje.

Efterfoelnde maate vi en tur forbi tolderne da Patrick havde taget daaseleverpostej med fra Faaborg og havde vaeret saa korrekt at anmelde det. De var meget glade for Patrick havde anmeldt daaserne og de var helt tilladte at tage med. Saa vi blev enige om at alle der skal besoege os skal fremefter benytte overskudende vaegt paa daaseleverpostej.

Vi kom ud til ankomsthallen hvor vi lige maate vente foer Nicolai's onkel kom og hentede os, her fandt vi ud af at der koere busser til Whistler fra lufthavnen for 40 dollars pr vej. Vi tager dog med Greyhound busserne i dag der koere for 16 dollars pr vej hver anden time.

Tror det var alt for foere doegn. Billeder og andet gejl skal nok komme senere.

Bedste hilsner fra Canada.

af nicolai