Kaere alle!

Haaber I har det godt i DK! Vi er vist ved at blive lidt dovne med alderen; der er sjaeldnere og sjaeldnere opdatering herinde, og denne hilsen bliver ogsaa kort ovg overskuelig!

I dag er der halvanden uge tilbage paa hjemmet, foer vi holder lidt fridage inden hjemrejsen. Halvanden uge som alligevel foeles som lang tid, for vi er begge en smule traette, og til tider kan det vaere rigtigt svaert at finde energien. Men det ser ud til at lykkes hver dag alligevel.

I weekenden havde vi boernene selv, da foraeldrene skulle til boernehjemmet i Valencia og planlaegge store ting. Betalingen til os tanter var at vi alle i gaar vi tage den helt store tur til strande, men hvor blev den tur af kan man saa spoerge?? -Den kom aldrig. Venezuelanere altsaa!!

Men weekende frygtede vi begge lidt, da tidligere ikke var den store success. Men med stor forboen, gik det alletiders. Kun yngste mand paa halvandet aar faldt ned fra en stol og slog hul i hovedet, saa det er vi ret stolte af! (-Han har det rigtigt godt skal det lige siges)

Vi vil gerne benytte lejligheden i anledning af at vi kommer til Danmark igen den 28. februar, til at invitere ALLE til hygge samme aften hos mor Dora og herren i huset paa Jernbanegade 24 i Grindsted! Her vil der vaere laekkerier som begges vores moedre har kreeret. I maa ogsaa meget gerne komme ud i lufthavnen i Billund inden, indtil videre lander vi vist ca. kl. 18,(HELT PRAECIST KL 17:35, red.) vi kan ikke lige helt huske klokkeslettet, men det skal vi nok informere om. Faktisk vil vi blive rigtig glade hvis der var nogle af jer dejlige mennesker til at tage imod os!!! Saa vi haaber I vil hygge med os denne aften.

Vi har det godt. Ikke saa meget forkoelelse her i varmen som vi hoerer der er i Danmark.

Pas paa jer selv. Kaerligst Lisbeth og Ninna

Sidste store stop paa vores ferie var i en bjergby Mérida. Her fejrede vi nytaar med en gruppe unge danskere vi moedte; det var virkelig en god aften! I det nye aar startede vi ud med en tur i luften. Paragliding! Fedest og flottest. Bjerge er nu smukke, ogsaa fra luften! 2. jan tog vi en tur paa mulddyr op til det hoejeste punkt i Venezuela; sne!!! og vejen ned tog vi i (verdens laengste eller hoejeste...) Teleférico (lift).

Inden Barquisimeto tog vi et par stranddage, og som vi troede at nu var ferien for alvor slut, moedte vi en pige i bussen som havde en veninde der kendte os. Hos hende overnattede vi i Barquisimeto, og hun tog os med i kirke dagen efter, og saa drog vi til bage til boernehjemmet!

Her er vi saa nu. Vores vaerelse er desvaerre taget fra os; typisk venezuelansk konstant at rykke rundt paa alt. Men det er dejligt at vaere hjemme igen. Dejligt at se alle boernene! Dem havde vi savnet begge to! Aura, den fastansatte tante, har sagt op imellemtiden, saa nu er der virkelig arbejde at tage fat paa. Isaer masser at maaltider der skal forberedes, og bleer der skal skiftes!

Vi er taknemlige for at vi har haft saa dejlig en ferie med masser af oplevelser! Energien til arbejdet paa boernehjemmet er ogsaa saa smaat ved at vende tilbage...

Det var alt for nu!

-Lisbeth og Ninna 

Fra Brasilien drog vi to timer nordpaa igen i Venezuela. En rejseguide havde inviteret os til sit hus i en lille indianerlandsby "San Fransisco". Her holdte vi jul. Juleaftensdag gik vi en lang tur og fandt et fantastisk vandfald. Risengroed var juleaftensmenuen, og kirke var der ogsaa tid til. Her var menigheden saa begejstrede vor vores besoeg at vi blev noedt til at sige et par ord til slut. Foerst paa dansk (de ville gerne hoere vores eget sprog) og derefter oversat til spansk. Befolkningen har der eget stammesprog, men de fleste taler ogsaa spansk. Vi fik overrakt en bibel paa spansk i julegave, med ordene "Tak til Gud fordi det er muligt at give en bibel videre" -Vi oplevede en dejlig tro i menigheden. Fed oplevelse!!!

Den 25. ville vi videre, men ingen busser- og vi havde naesten heller ikke en krone! Vi moedte et andet unggt par paa en baenk. -Paa byens eneste gade. Vi hoppede sammen bag paa et lad, og saa gik turen nordpaa igen. Fantastisk tur, med foersteklasses udsigt til naturen! WOW!

Derefter tog vi et fly mod Park-Canaima. En tur til verdens stoeste vandfald med guide. Alletiders tur!

Brasilien - 12 timers natbus fra Ciudad Bolívar, og VISUM var i hus. Jubii. Stemplerne i passet var dog nogle vi blev noedt til at forlange, for i grunden er de ligegyldige. Men nu har vi dem, og det har faaet mamá Olívia til at sove bedre om natten!

Vi troede vi sagtens kunne forstaa lidt portugisisk, "det maa ligesom dansk/norsk" Men nej; portugisisk lyder som kinesisk! -Held og lykke siger vi bare til Ninnas soester og svoger!

Fra Caracas tog vi en bus mod to dage med solskin og strand i Puerto la Cruz. Her sejlede vi i det Caribiske hav mellem bjergene; igen en tur vi lige fedtede os ind paa:-) -Og vi drog paa eventyr for at faa gode snap-shots billeder af pelikaner. Det lykkedes os maaske ikke helt, men vi morede os.

Herefter tog vi bussen sydpaa mod Ciudad Bolívar. Simón Bolívar er manden der friede Venezuela ud af Spaniens kolonimagt, og denne by er hvor han skrev store taler... vist nok. I hvert fald er byen utrolig smuk og hyggelig med velbevarede bygninger fra kolonitiden.

Vi kom til byen sent om aftenen, og det naermeste sovested vi kunne finde var et universitet. Godt bevogtet af to vagtmaend hele natten, saa her sov vi fint!!

Godt nytaar til jer alle! Haaber I er kommet godt ind i det. -Det er vi. Fem en halv time senere end jer i Danmark; det betoed bare en endnu laengere fest til os!

Men for at spole tiden tilbage, saa startede vores ferie med at besoege vores gamle spansklaerere, for derefter at tage turen til lufthavnen og hoppe paa det foerste og billigste fly til udlandet (Visum-problemet). Helst til Mexico for at fejre jul med nogle venner der, men NEJ! Efter utallige overtalelses-forsoeg, indsmigren og diskuteren med diverse lufthavnsmennesker maatte vi slukoeret gaa. Alt var totalt overbooket fordi det var jul. Men skidt med det. Her giver det pote at vi maaske ikke altid er saa gode til det med planlaegning; der er ikke planer der kan oedelaegges- vi finder bare pa nogle nye...

Kaere alle.

Undskyld den lille soede opfordring tidligere. Hvem kender koden hertil og lusker sig herind? Hmm... Er det mon dig morDora der synes dine to doetre skal have flere hilsner??

Foerst RIGTIG GLAEDELIG JUL TIL JER ALLE!!! Haaber I nyder

I dag er det onsdag, vores sidste fridag inden juleferien, som allerede er paa loerdag. Den ser vi begge frem til med stor laengsel. Hverdagen paa hjemmet er ved at blive temmelig haard, men vi er enige om at det nok er meget sundt for os begge!

Siden sidst er der sket en masse! To nye herlige guldklumper er kommet til. Lillebror Frangil -som nu hedder Adrian (eller "Gordo"("fede")), fordi mama synes det var for boevlet, naar vi har en Francis i forvejen- paa halvandet aar, og storesoester Gabriella som blev 3 aar i gaar den 11. dec. Man kan godt se paa vores kamera at der er kommet helt smaa boern til. Pinligt, men vi har vist lidt faaet morsyndrom. Det er heller ikke saa maerkeligt naar de mest er overladt til os. Bleskift, gylp og tis paa Ninnas toej, og graad er nu nye ting der fylder i vores liv. (Trist er det vist ogsaa lidt for mama og papa at sofaarbejdet hele tiden bliver udskydt, men saadan er det med danske tanter der har meget at se til, og engang imellem tager lidt for meget ved laere af den venezuelanske kultur)

For ca. to uger siden skete der noget godt. Vi har faaet privetliv! -Eget vaerelse med noegle. Mama indsaa vist at det var en god ide for tía'erne, og den aeldste af pigerne er rykket ud af det store vaerelese, og ind kun sammen med Gabreiella og en anden. Stort fremskridt!!! Paa vores vaerelse pryder dansk julepynt af den aegte vare fra Danmark. Vi har begge en pakkekalender fra mor Signe og Ninnas soeskende. Det er dejlig med lidt julehygge her i varmen, der altsaa ikke er saerligt julet, og familien gaar heller ikke saerlig meget op i jul. De er mere fascineret af joediske traditioner, og vi har netop overstaaet Channukka. Joedisk lysfest der i huset bedst beskrives som blinklys kendt fra vinduesudsmykninger i de danske pizzarier naar de er bedst!!

Vi har dog hygget lidt. Vi har bagt jule-smaakager. Ingen af os har dog foer staaet med opgaven at lave dejen, saa den var lidt umulig at arbejde med. Men det var ingen hindring for boernene som lavede de flotteste hebraeiske bogstaver. -Kagerne skulle bruges til Channukka-festen, men paa mystisk vis blev de glemt. Typisk venezuelansk kultur...

Oplysninger og informationer er stadig uopfyldte droemme vi spejder langt efter. I loerdags var vi til den helt store Channukka fest i byen Maracay, ca. fire timer fra Barquisimeto. Dagen efter, om soendagen fandt barnedaaben sted. Tidsoplysninger og klokkeslet skal man desvaerre tage med et kilo salt, og hjemturen fra festen loerdag aften blev aendret til soendag middag. Vi naaede hjem en time inden festen startede og vi skyndte at goere os klar og ordne de to mindste, men saa kom beskeden om at vi ikke kunne komme med alligevel. Mama gjorde stor grimasse, da hun til sin store overraskelse kom i tanke om at der ikke var nogen itl at passe boernene. Dette problem paapegede hun ogsaa en maaned tidligere, men vejen kan vaere lang fra tanke til handling. Vi havde ellers faaet en invitaiton, men nej, vi maatte skuffede gaa op at skifte toej igen, og saa igang med aftensmaden. Puha... og oev! 

Det er lidt haardt for os begge naar taknemlighed er et stadigt ukendt faenomen her i det nordlige syd. Dejligt vi har udsigt til ferie, maaske til det sydlige nord:-) 

De sidstnye billeder maa I desvaerre igen vente lidt med. Men de kommer!!

Ihertfald rigtig glaedelig jul. Husk at nyd familiehyggen!!! Den kommer vi til at savne. Men vi har hinanden og forhaabentlig en strand med det skoenneste vand og laekker julemad tilberedt over grill. Vi har ogsaa aegte dansk slik der skal nydes. En maaned har det vaeret undervejs - Vi er fulde af taknemlighed!

GLAEDELIG JUL

De kaerligste hilsner Lisbeth og Ninna

Glaedelig jul til alle jer over 400 der har vaeret inde og foelge med. Det er vi glade for! Men hvem er I? Da der ikke er hilsner fra jer i gaestebogen ved vi ikke hvem vi skal takke!!! Det er jo soergeligt. Det gik ellers saa godt i starten med hilsnerne. I skal endelig ikke holde jer tilbage. I kan jo lige saa godt skrive naar I nu har taget jer tiden til at gaa ind paa siden at tjekke. Men vi har det godt, og nu vil vi opdatere... Saa klik videre og glaed jer til fortsaettelsen af triologien...

(hey forresten. Nadja... Hvor bliver den mail af du har pralet af??? Vi leder stadig...)

Naa... Saa vil vi gerne skrive igen. Men hvad?

Foerst kan vi lige forklare hvilken situation vi er i for anden gang. Vi har igen faaet overdraget ansvaret for boernene, dog har Papá valgt at give noeglerne til rummet med alle de gode ting; saasom denne computer og den gode ost, til den aeldste pige... 

Hvad har vi saa lavet i dag? Sovet laenge; det er jo shabbat! Lavet masser af laekker mad, spillet fodbold (Lisbeth imponerede med et flot hovedstoed - endda et planlagt et!) og klippet haar!

Stucked in Quibor... (en by)

I mandags om eftermiddagen blev vi hentet af mamas gode veninde Zully som tidligt i naeste maned skal have barnedaab. Mama har faaet denne frygtelige ide at fordi vi nu er fra Danmark kan vi sagtens sy denne daabskjole, hun har set et minimalistisk billede af, fra den Spanske kongefamilies daab. (Det hjalp dog heller ikke at Ninna lige skulle tilfoeje at hun, sammen med sin soester, har syet sin nieces daabskjole). Derfor denne rejse til nabobyen, fordi stikket til mamas symaskine en dag paa mystisk vis ikke laengere sad paa ledningen.

Kjolen blev faerdig naeste eftermiddag, men grundet at Herrens veje ikke altid er som vores, Som Zully forklarede os, kom vi foerst tilbage til hjemmet sent onsdag aften. -Saa der roeg vores fridag sig en tur...

Sprogforstyrrelser

Hvis I har lyst kan I her laese smaa eksempler paa sprogmisforstaaelser:

Lige for at vende tilbage til overstaaende beretning. Hjemkosmtdatoen havde det med at aendre sig inden for relative korte tidsintervaller... Tirsdag aften skulle Papa komme og hente os - saaden loed aftalen. Noget forhindrede ham dog, men Zully paapegede blot endnu engang "Herrens veje..." Zully havde heldigt nok en veninde der skulle til Barquisimeto, vi skulle bare skynde os at foelge med. Hurtigt smed vi vores ting i tasken mens Zully raabte "Rapido Rapido" (oversat: Hurtigere). Da vi kom ud paa gaden var der ingen bil og ingen veninde. Kun en meget undrende Zully der greb vores tasker, nu fuld af latter, og smed dem indenfor. Hvad foregaar der??? Hendes spoergsmaal, som Ninna misforstod temmeligt gevaldigt, var om vi havde lyst til at gaa med over til veninden med nogle penge hun skyldte. Ups... Hvor Barquisimeto kommer ind i billedet er et stadigt uvist og mystisk spoergsmaal.

Nu er klokken ved at vaere mange; der blev kun dette ene eksempel.

Ellers har vi lus i huset, de forsvinder desvaerre nok aldrig igen. Det er altid nemmere at udskyde en behandling en dag eller to til aldrig. Ninna har vaeret angrebet, mens Lisbeth stadig er sluppet med skraekken. Dvs. Hun kom farende ovenpaa med lussekammen en dag, fuldt overbevist om lussene havde fundet vej i hendes ellers altid fedtet og urent haar. Det havde kloeet og paa gulvet laa levende lus. Disse viste sig dog blot at vaere efterladt fra tidligere lussekaemninger af boernene.

De morer sig vaeldig over de danske tanters overdrevne lussekure saasom puder i fryseren og kogte boerster. Nu er naeste barn klar i koeen, saa arbejdet kalder helt bogstaveligt. Chao