asdasd


...

test

...

I går var vi hos besøg hos Helen og Hugh, Helen er HJs fars kusine.De bor i Plymouth, lidt uden for Boston, så vi kørte til lidt tæt på ogtjekkede ind på et motel. Vi kørte op til dem og sad og hyggede os meddem, da det var spisetid tog vi med dem ud og spise på havnen iPlymouth. De er som alle vi har mødt i USA meget gæstfri og flinke ogHelen er meget lattermild og festlig.

I dag tog viafsted fra motellet ved en 10 tiden, bare for at sidde i kø påmotorvejen. Men vi fandt Hertz i første forsøg og afleverede bilen, togbussen til lufthavnen.

Her sidder vi og venter påvores fly, vi havde troet at vi skulle se Boston men det øser ned. Deter på sin vis også ok, vi er lidt trætte og der er internet så jegkunne få skrevet om de sidste par dage.

Vi ses når vi kommer hjem.

Skrevet af Robert og Susanne

I går tog vi køreturen fra Isa og Ed i Aberdeen til Norwalk nord forNew York, vi kom lidt forkert rundt om New York, men til sidst fandt visted at sove, denne gang var det klassisk motel, som man ser i filmene,hyggeligt.

Næste morgen kørte vi til en station forat tage toget ind til New York, vi mente ikke det ville være en godtide at køre ind til centrum af New York. Da vi fandt en station skulleman have tilladelse til at parkere der, jeg fatter ikke at man laver enstation uden parkeringspladser. Nå, men vi kørte ad nogle småveje forat finde en anden station som vi kunne parkere ved, til sidst anede viikke hvor vi var, men fandt dog en station, så vi gemte bekymringernetil hjemturen.

Vi tog toget ind mod Central Stationpå Manhatten, det tog ca 1 time, med et gammelt slidt tog. Da vi kom optil gadeplan blev vi overrasket over hvor mange mennesker der var derog hvor travlt de så ud til at have det, pyhh ha vi skulle jo bare væreturister. Så vi startede med en kop kaffe på Starbucks og fulgtemenneskemyldret ude på gaden.

Derefter gik turen modEmpire State Building, hvor vi skulle op for at se ud over Manhatten.Efter et obligatorisk sikkerhedstjek tog det ca 40 min i kø for atkomme til toppen. Først tog vi elevator til 80. og herefter en andentil 86. Selv om at sigtbarheden var begrændset til ca 7 mil var detrigtigt flot, man kunne klart danne sig et indtryk over hvor stor byener, man kunne også se alle menneskerne nede på gaden løbe rundt sommyrer på en myretue. Her brugte vi ca en time, det var svært at tagesig sammen til at gå ned igen. Men vi skulle også ned til havnen for attage en bådtur rundt om Manhatten.

På vejen tilHavnen stoppede vi på Times Square, kæmpe lysreklamer præger denneplads, der helt sikkert meget flottere om aftenen. Da vi ankom tilhavnen skulle vi ikke vente på båden, så vi skyndte os om bord og sågik turen til Frihedsgudinden, under Brooklyn Bridge og ManhattenBridge. Hele tiden kunne vi se og høre masser af helikoptere i luftenog vi så også kystvagten i en af deres skibe, der er et kæmpesikkerhedsopbud i New York. Bådturen var meget afslappende og det vargodt at se Manhatten udefra, det er helt sikkert en godt ide hvis mankommer til New York.

Efter bådturen gik vi tilstationen og tog toget tilbage til Greens Farm hvor vi havde parkeretog vi kunne heldigvis finde tilbage til motellet derfra.

Skrevet af Robert

Ed og Isa´s datter Joan og hendes mand Frank havde skaffet billettertil en baseballkamp med det lokale hold The Orioles. Joan arbejder forThe Ravens, som er Baltimores fodboldshold og havde gennem denneforbindelse fået billeter til kampen. Robert og jeg var selvfølgeliglidt kede af at det ikke var fodbold vi var inviteret til, men det erpre-season herover og holdene er i camp. Baseball er den anden storesport herover og stadiumet kan rumme 44.000 mennesker. Hvis der ernogen som er i tvivl om hvad baseball er, kan jeg sige at det minder omsoftball eller rundbold og det er den sport hvor de er i stramme bukserog har caps på.

Holdet vi skulle se ligger trejdei deres liga og Ed håbede at stadiumet derfor ville være fyldt medfans. Det var næsten fuldt men desværre for os og til Eds store ærgelsetabte holdet 11-0. For os var det en stor oplevelse at være til kamp pågrund af de mange mennesker, stemningen (inden det andet hold fik ethomerun), amerikanere når de slapper af etc. ( og at de, ligesomdanskere, går amok når deres hold spiller dårligt og råber og buher afdommeren ( Karina ) )Baltimore er en dejlig by som vi fik oplevet lidtaf på denne måde.

Næste dag kørte vi mod New York.

Skrevet af Susanne

Dagen startede ved en 9 tiden, vi skulle vente med at køre til atmyldertiden var ovre, da kl var 9:30 gik turen mod Washington DC. Ogefter 1½ time ankom vi, så skulle vi bare finde en p-plads, det vistesig at være lidt svært men efter noget tid fandt vi et p-hus.

Allede ting der er værd at se i Washington ligger på noget der hedder themall, det er en ca 2,5 mil lang græsplæne, som museumeer og andet godtligger rundet om. Vi startede ved stationen det ligger i samme ende somthe capital, vi regnede med at det ville være en smal sag at gå helevejen rundt, men vi blev meget klogere.

Vedhalvvejen gik vi ind i en bygning der engang havde været et posthus, davi var kommet igennem en sikkerhedskontrol (robert måtte tage sit bælteaf) tog vi elevatoren op i tårnet. Derfra kunne vi skue ud overWashington, lige med undtagelse af Capital Hill som er WDC højestepunkt, da man må ikke bygge højere end det. Det var et rigtigt flotskue, byen er meget flot, alle bygninger er tilpasset hinanden og mangeer arkitektoniske perler.

Derefter gik vi lidt vækfra the mall for at kigge på det hvide hus, det så vi sammen med 1 mio.andre turister(heriblandt 3 andre danskere), nå men så har vi også setdet, lidt sjovt at se noget man ellers kun ser i tv.

Vigik igen til the mall for at nå til Washington monumentet, der er enkæmpe obelisk på 169 meter, den er meget overvældende men den kommerførst rigtigt sin ret hvis man går længere hen ad the mall til LincolnMemorial, så kan man se den spejle sig i reflecting pool. Dem der harset forest gump har set den, skide flot.

Blandt demange monumenter der gemmer sig i bunden af the mall ligger et monumentfor anden verdenskrig, et kæmpe springvand og et for vietnamkrigen, deter en sort mur med navnene på alle de amerikanere der døde i krigen.Det gjore meget indtryk på mig var at der stadig er mange der læggersedler om savnede soldater ved sidstnævnte monument.

Efterat have set alt dette var det på tide at begive sig hjemad, men viskulle lige gå hele vejen tilbage, vi var på det tidspunkt godt trætte,da det var varmt og ikke alle besad det rette fodtøj. Men hjem komvi,hvor Isa og Ed ventede på at høre hvad vi havde oplevet.

WashingtonDC er helt sikkert et besøg værd, det er en helt særlig by der erhjertet af USA, man skal dog ikke regne med at kunne se det hele på endag og man skal være parat til enten at betale for at blive fragtetrundt(28$ pr. person) eller blive træt i fødderne.

Skrevet af Robert og Susanne

tilføjelse, Karina: meget høj fugtighed og sved på panden. Husk koldt vand og uendelig energi.

I går lavede vi ikke en meter, andet end at Isa og Ed havdeinviteret nogle af deres børn til aftensmad. Det var kun Fred ogSheryl, de havde taget deres ene barn Helen med. De var nogle sødemennesker og vi havde en hyggelig aften med dem.

Imorges stod vi forholdvis tidligt op for at drage mod The National Airog Space Museum ved Dulles Airport. Det ligger en 2 timers kørsel væk,men i USA er det ikke meget. Vi glædede os hele vejen, men da vi komfrem var der lukket p.g.a strømsvigt ØV!! Vi kørte lidt længere ned afvejen for at lægge nye planer, og besluttede at tage tilbage og se omde var åbent op igen, ellers ville vi tage til Annapolis for at kiggepå den gamle by. Da vi kom tilbage var de heldigvis åbnet op igen, såvi gik ind.

Museumet havde 2 kæmpe hangare fyldt tilrenden med fly og rumkapsler, meget spændende så vi brugte 4 timer derinde. Der var stort set alle flyvemaskiner der er bygget i USA plusnogle fra andre lande, der var bl.a. flyet der smed den førsteatombombe over japan, det første fly der fløj over Alanten.

Vihavde lidt problemer med at finde hjem, da vi kørte på motorvejen kørteder 4 flotte Harly Davidson motorcykler ved siden af os, så vi gloedeselvfølgelig helt vildt, derfor kørte vi selvfølgelig for langt. Men vikørte tilbage og kom hjem i god behold.

Skrevet af Robert

I dag sov vi for første gang på ferien rigtig længe - om ikkeandet sov jeg i hvert fald til jeg ikke kunne mere, lækkert. Op ogspise morgenmad og trisse rundt indtil vi tog på tur med Isa til Havrede Grace ( oprindeligt fransk eller noget, så amerikanerne udtaler detrimelig fjollet ), hvor vi gik en lille tur ved deres havn. Mangeænder, og sjove canadiske gæs, hvoraf en tredjedel måske, varhandicappede af en art. Man havde prøvet at få dem til at blive iområdet året rundt, for at kunne jage dem ( !! ), og nu er det enbelastning pga deres, skal vi kalde det ekskrementer eller bummelum?Fryd. Mennesket skal ikke pille ved naturen for egen vinding!!! Så kande lære det.

Luften er meget fugtig - og iøjeblikket er der to orkaner på vej op fra syden, så det regner rimeligmeget - så en våd fornøjelse! Lige indtil vi tog afsted til detnærliggende Mall, indenfor selvfølgelig! Vi fik ruten af Isa, men forvild, og måtte ind og købe et kort på en tank og spørge om vej, lidtpinligt. Så det endte med at vi kun havde 45 min i White Marsh Mall -et sted man snildt kunne spilde 5 timer på - men Robert og jeg nåededog at købe løbesko til den vildeste underpris, man kan forestillesig!!! Der var rabat i forvejen, og så fordi vi købte to par, fik viyderligere 50% på det ene par - så vi endte med at give ca. 93 dollars,omkring 600kr for to par Nike sko til løb, og 5 par sokker, til Susanneog jeg, røverkøb!!! Og pæne er de også. Vi nåede kun 4 butikker, åhnej! Hvad med alle dem vi har hørt om, Macys, Sears? Vi prøver atoverbevise far om at vi har brug for en tur til.......

Vier ikke så gode til at finde vej, nu hvor vi er i byområde, der ersimpelhen for mange exits og man er nødt til at holde styr på nord ogsyd, fordi det er den måde, de navngiver deres store veje på (95 northetc.). Denne nye udfordring har medført, at vi valgte en frakørsel, somendte ved indgangen til en militærbase- UPS. Vi vendte hurtigt bilen,da vi ikke mente vores pas kunne skaffe os ind, og muligvis ville deikke lukke os ud igen?

Hjemme igen har vi fåetlækker, let mad - vildt lækkert! Vi er ved at få lidt rigeligt af storemåltider, hvis I forstår? Trænger til rugbrød og vand, der ikke er påflaske eller smager af chlor, som meget af deres vand gør.

Ligenu er vi ved at lære reglerne til baseballkampen på tirsdag, og imorgen er der inviteret familie til en cookout - madlavning og spisning.

Håber I har det godt!

Skrevet af Karina