Nu blev det vist tid til at skrive lidt igen.. Efter jesper tog hjem tog det mig en hel uge at finde tilbage til det spanske sprog. Følte at jeg måtte starte helt forefra og kunne nærmest ikke svare, når folk spurgte om noget. Lidt skræmmende så let det forsvinder, når det ikke hænger bedre fast. Heldigvis er det vendt tilbage nu:)

Her efter påsken er opgaverne på uni virkelig taget til, og man tvivler virkelig på, hvordan man skal nå det hele inden slutningen af maj, hvor kurserne slutter. Det er faktisk meget sigende, at alle de danskere, jeg snakker med hernede, har udtrykt at de har følt sig mere eller mindre nede på grund af arbejdsbyrden. Det står i total kontrast til at resten af erasmus-verdenen hernede (som virkelig er en verden for dig), som fester hver dag og bogstavlig talt er ligeglade med skolen. I lang tid har vi virkelig undret os over, hvordan vi danskere kunne opleve livet hernede så anderledes i forhold til alle andre. I starten troede jeg, at det kun var noget jeg oplevede og at det skyldes at de andre havde lettere ved det spanske end jeg (hvilket virkede som en åbenlys grund), men uafhængigt af hinanden har de andre danskere nu udtrykt samme frustration. Især fordi frustrationen bliver større idet at dem man burde være i samme situation som, og derved kunne støtte sig til, slet ikke har det lige så hårdt. Efter at have spurgt adskillige har vi fundet frem til, at der ganske enkelt er kæmpe forskel på forventningerne og kravene i de forskellige lande. Nogle lande giver lov til, at de studerende kan tage ekstra ECTSpoint hjemmefra og derfor kun behøver to fag eller noget i løbet af deres erasmussemester. Således fungerer det for eksempel norge og italien. Andre lande, som USA og finland, er ligeglade med om eksamen overhoved bestås, så længe de studerende kan bevise, at de har været til timerne/været tilmeldt et vist antal fag mens de har været afsted. Pludselig er det ikke så underligt, at der er en verden til forskel på hvordan man oplever arbejdsbyrden, når vi i Danmark, uanset hvad, skal opnå de 30 ECTS point, hvilket svarer til 5 kurser. Selvfølgelig er der sikkert også andre der har det som os, men dem har vi bare ikke rigtig mødt endnu..Heldigvis er niveauet utroligt lavt..

Nok om skole. Hjemme i lejligheden går det til gengæld rigtig rigtig godt. De er bare så søde og fantastiske de to spanske piger og hygger mig bare rigtig meget med dem. I dag har jeg været på et stort marked med Sara, som åbentbart er hver søndag, og har købt en masse sommertøj til meget lidt penge:) Vi vågnede tidligt, spiste morgenmad på vejen og nåede frem lige inden det begyndte at regne og mange af boderne begyndte at pakke sammen.. Klart at vi blev nødt til at købe alt muligt utroligt hurtigt... Endte alligevel med at vi fik brugt alt i alt 3 timer frem og tilbage og skal helt sikkert tilbage næste weekend:) Skal også have fundet et tæppe der. Nede foran vores opgang har vi fået en ny nabo. En hjemløs som sover der, fordi det er en smule i ly for gaden. Han er altid væk om morgenen, men om aftenen, når man kommer lidt sent hjem, ligger han begravet under papkasser og plastiskposer. Min plan er at finde ham en sovepose/tæppe på samme marked.

Ud over det, lugter vores stue fortiden utrolig dårlig når ikke vi har vinduerne åbne. I Saras værelse er der nemlig svamp i det ene hjørne. Fordi vi bor på 4. sal og terrassen ovenover hælder en smule, er regnen fra februar og marts måned svivet ned og har farvet hele det ene hjørne af hendes værelse med fugt.. Ud over de brokker sig en smule i forhold til lugten, så tager de det utrolig roligt i forhold til mig. Heldigvis er der ingen ting på mit værelse og sørger for at vi har vinduerne åbne hele tiden, men de er slet ikke klar over hvor sundhedsskadeligt det er, selvom jeg har prøvet at forklare det. Venter stadig på at ejeren kommer og ordner det..

Ud over det har jeg aftalt med Louise at når kurserne ender og vi har nogle dage mellem vores eksamener, tager vi til Marokko og bader og chiller. Har ellers set Roskilde-programmet som er helt fantastisk og fik helt lyst til at tage hjem på Roskilde, men da mine forældre kommer d 8. ville det være alt for dyrt at tage frem og tilbage. Nu hjælper det lidt at jeg har fået et fantastisk tilbud om at låne en lejlighed i Almerimar (ud til vandet) af en af vennerne til lejligheden. Håber det kan lade sig gøre!!!

Så nærmede påsken sig endelig og jesper blev hentet i lufthavnen i malaga mandag d 22. marts...(det er hvad en god kæreste gør blot for at kunne være sammen 3 timer før ellers muligt..)

Det blev et glædeligt gensyn og nogle fantastiske 9 dage hvor det planlagte skoleskema, på trods af ivrig insisteren fra min side, blev skippet dag efter dag og den dårlige samvittighed udeblev..

Efter at have ligget i ske i 24 timer så vi Alhambra, den fantastiske fæstning fra arabertiden, og da weekenden nærmede sig, den traditionelle paellaaftenen var overstået og påskeoptogene fyldte gaderne, tog vi til Sevilla for at opleve endnu mere.

Også her skulle gaderne spadseres tynde men takket være et genialt beliggende hotel, som en vis person havde booket, var alt tæt ved.

Den sidste dag inden afsked gik turen til Malaga, en knap så fantastisk by som Sevilla og Granada. Da solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi vores snit til at bestige et bjerg for at nyde udsigten over byen og tage et billede som bevis. Resten af aftenen stod på picknic på hotelværelset..

Resten af påsken gik amok i optog og gale religiøse mennesker på gaderne, alt i mens jeg lukkede mig inde og var en god studerende, der fik lavet sine ting.

Nu er der kun 3 måneder til jeg skal se min kæreste igen...

Det er underligt, så mange små hverdagsting der er helt forskellig fra DK, når man i det store hele betragter europa/vesten som en type samfund. - Har godt nok ikke været det store kulturchok at flytte herned, men alligevel når man kommer under huden og spørger ind er der en verden til forskel på, hvordan traditioner og vaner har formet sig her i forhold til i danmark.

Selv de samme traditioner med samme indhold varierer lige til strækkeligt til, at man studser og tænker: "Det var da alligevel sjovt". Forleden skulle mine samboer eksempelvis holde fødseldag for en af deres venner. Da de begge havde dagen fri, havde de besluttet sig for at overraske fødselsdagsbarnet (37 år) med en "børnefødselsdag" med lagkage og balloner. Alt sammen meget lig den danske version. Alligevel var lagkagen ikke helt den samme og skattejagt kendte de slet ikke.

Det er ikke fordi, det er den store kulturforskel, men jeg synes netop, at det er det, der gør, at det er ekstra spændende at bo i Granada. Fordi forskellen ikke er større, forledes man til at tro, at man har de samme forestillinger om en børnefødseldag, men når det kommer til stykket - især når det gælder traditioner, som helst skal være præcis som de plejer - kan man let gå galt af hinanden.

Hvis man overfører denne tanke til eksempelvis politisk samarbejde mellem lande, kan man pludselig godt forstå, hvorfor en simpel opgave kan gå hen og blive voldsomt kompliceret.

Okay måske lidt for filosofisk hen på nattetimerne, men synes virkelig det er interessant. Man lærer også noget om ens egen kultur, når det, som man tager for givet og tror er en selvfølgelighed, pludselig ikke er det for andre.

Men dagligdagen i spanien...ja..

Her spiser man for eksempel typisk ikke rigtig noget lige når man står op. Til gengæld er det normalt omkring kl 10 at spise morgenmad/ desayuno, som består af en kop kaffe og en tostado tomate (= ristet brød med tomat). Kan også bestilles med olie eller med ost og skinke, men mest normalt er nok tomat eller olie (hvilket de bruger i stedet for smør).

Det næste store måltid er comida kl 14-15, hvilket svarer til aftensmad i Danmark. Det er altid varm mad og indimellem med dessert også. Inden comida kan man få sig en bocadillo (mere eller mindre som en sandwich: lille flute med en form for kød og ingen salat).

På grund af det store måltid midt på dagen har alle lang frokostpause også kendt som siesta, ca. 3 timer. På mange kontorer osv er det dog mere normalen kun at holde en time for så at få fri tidligere. Dette er resultat af globaliseringen og at flere og flere arbejder langt væk fra hjemmet. På den måde er tre timer for lidt tid i forhold til at skulle nå frem og tilbage, lave mad osv.

Men mange steder som butikker, skoler, universiteter, biblioteker og offentlige kontorer holder fast i siestaen, hvilket gør at byen til tider synes total død mellem 2-5.

Jeg er imidlertid total fan af siestaen! I starten brugte jeg den til at få en lur efter comida, for var konstant træt og mættet med indtryk, men  nu er det bare super rart som en pause midt på dagen, hvor man kan samle energi og chille lidt. For mig bliver dagen på en måde mere afslappet. Man tænker ikke så meget over, at man skal tidligt op og får en lang dag, når man ved, at man har siestaen. Så er der bare lidt timer om morgenen og lidt om aftenen, hvilket er meget mere overskueligt end 7-8 timer i træk. Tror helt sikkert at det er en måde at forhindre stress.

Om aftenen, hvilket for dem er eftermiddag, drikker man en kop kaffe med noget omkring kl seks og omkring kl ti eller elleve er der cena (aftensmad), meget ofte i form af tapas. På den måde spiser de ikke så meget hver gang men til gengæld mange gange om dagen.

En anden ting der er fantastisk ved det spanske er, at alle butikker ender på ria. Det der står foran er det de sælger i butikken - slår aldrig fejl (panderia, frutaria, carneria, pescadria...)!

En af de største forskelle forekommer mig dog at være familierelationen. Det er helt normalt, hvis ellers ens by også har muligheder i forhold til studie, at bo hjemme til man er til og med 35. 35!!!!! Det er helt vildt!

Jeg har snakket meget med de danske piger om hvor umodne spanierne synes at være, men efter at have hørt hvor lang tid man bor hjemme, kommer dette ikke bag på mig. Helt vildt! Synes af og til at diskussionerne på universitetet også bærer præg af denne umodenhed og manglende evne til at tænke selvstændigt, men ved ikke helt om det hænger sammen med ovenstående eller den dagsorden lærerne sætter. Om ikke andet går diskussionerne meget ofte på ubegrundede meningsudvekslinger frem for teorier og dermed videnskabelige begrundelser.

Nå men nok for spansk livsstil nu...er begyndt at se dobbelt....fortsættelse følger på et tidspunkt.

PS. i morgen skal jeg til fest for foråret med mine samboer (kæmpe årlig begivenhed) og så er der kun 3 dage til jesper kommer!!

Så fik jeg resultatet fra spansktesten. Kunne ikke selv se mit resultat på nettet så måtte ned på skolen (CLM) for at tilmelde mig og få svaret. Medbragte mit diplom fra Imsol med de ekstratimer jeg har taget denne uge og fik af vide, at jeg med de ekstra timer skulle starte på niveau 5! Helt vildt! Det er det, der svarer til niveau B1 på internatíonalt plan og kunne ikke være bedre! Det er det højeste niveau, jeg kunne være på for at få tilbudet på det 60 timers kursus, der bliver tilbudt erasmusstuderende til 100 euro. Havde jeg været på niveau B2 skulle jeg af med omkring 400 euro, så det er virkelig perfekt! Er så stolt af mig selv, men kan heller ikke helt forstå, at det kan være rigtig efter kun 3 ugers skole! Håber ikke det giver bagslag så de andre på kurset er meget bedre end jeg, og det bliver mega svært at følge med.

I dag var så min første dag på kurset (lidt hård dag for havde timer på CLM fra 8.30-11.30, min sidste dag på imsol fra 11.45-13.15 og derefter uni). Vi er kun 7 elever i klassen -alle erasmus og virker rigtig søde. En fra italien, 3 fra tyskland, en fra finland og en fra england. 

Kurset er 2 dage om ugen og 3 timer hver gang, og der er to lærere der deles. Pilar og Emilio. Pilar, en kvinde med en utrolig høj og skinger stemme, har kurset fra 8.30-10 og emilio overtager derefter. Begge lærere virker, trods den skringre stemme, rigtig søde og gode, så tror på det nok skal blive godt, selvom alle de erasmusstuderende, som jeg har snakket med, har sagt, at kurset ikke er noget værd.

Nå men ud over det har denne uge været meget bedre end sidste - måske fordi solen har været fremme hver dag.. men har også fundet en gruppe jeg kan arbejde sammen med i alle fagene, har tilmeldt mig fagene og alt er i det hele taget faldet lidt mere på plads.

Dejligt...

Så gik der en uge mere.

I mandags var jeg til en sprogtest for at finde ud af hvilket hold jeg skal på i det spanskkursus, der gælder som et af mine fag på universitetet. Ved stadig ikke resultatet, men efter som der var 8 niveauer, er jeg ret sikker på at jeg ikke behøver starte forefra, som jeg havde frygtet.

Kunne cirka udfylde grammatikken til og med niveau 3, hvilket skulle svare til A2, så det er rigtig godt (på de to uger på sprogskolen gennemgik jeg nemlig niveau A1 - det laveste - så det ville passe med at jeg kunne fortsætte hvor jeg slap).

Fra i morgen af kan vi så indskrive os på kurset, og i næste uge igen starter det op. Jeg havde troet, at det ville starte i morgen, mandag, så blev lidt trist da jeg hørte, at jeg skulle vente en hel uge. Er desperat for at lære noget mere med det samme, især grammatik da det hjælper rigtig meget i forhold til at kunne forstå teksterne. Ord kan man altid slå op, men hvis man ikke kan genkende, om det er et verbum eller ej på grund af en underlig bøjning, kan man heller ikke finde det i ordbogen.

Min indre frustration over dette, samt det faktum, at jeg efter en uge på universitetet uden mulighed for at følge det intensive spanskkursus allerede følte, at jeg ikke kunne spilde mere tid, gjorde, at jeg onsdag gik ned til imsol (spanskskolen) og tilmeldte mig en uges intensivt kursus mere.

Da jeg kun har timer på universitetet om aftenen passede det perfekt i forhold til at følge spanskkurset om morgenen og derefter tage bussen til Cartuja (universitetet). 

Jeg fik lov at starte allerede torsdag, således at jeg når at få undervisning i en uge og to dage, inden jeg skal starte på CLM (det andet spanskkursus).

Forhåbentlig kan jeg så bevise at jeg har haft ekstra timer siden testen så jeg evt kan stige endnu et niveau.

Udover spanskkurset, er fagene på universitetet også for alvor gået i gang. Mængden af læsestof og gruppearbejde synes at efterlade mit ugeskema uden tid til sjov. Der er langt mindre at se til af læsning sammenlignet med RUC, men når der ikke skal mere til end 10 sider på spansk til at holde mig beskæftiget i op til 5 timer virker det uoverskueligt! Kan ikke helt beslutte mig for, hvordan jeg skal gribe det an.

En god ting ved UGR (Universidad de Granada) er, at der er en hel del gruppearbejde. Det gør, at man har mulighed for at vise, at man er aktiv i løbet af semesteret, således at hvis man dumper eksamen, så kan læreren i visse tilfælde lade én bestå, hvis man har deltaget i gruppearbejdet.

I torsdags deltog jeg i sådan et gruppearbejde sammen med 4 andre studenrende, vel og mærke spanske. At sige at jeg deltog er at overdrive, men jeg skrev mit navn på gruppesedlen og var med til at aflevere et stykke papir med en nedskreven diskussion, som jeg ikke forstod.

På den måde er jeg sikker på det nok skal gå i de fleste af fagene, og man lærer vel også noget af for en gangs skyld at være tvunget til at være fuldstændig passiv i en diskussion...

I går var jeg så på en udflugt til Cordoba, arrangeret af en af de mange organisationer for udvekslingsstuderende, der er her i byen. Tog afsted sammen med Signe, en dansk pige der også går på RUC og som bor sammen med Louise (også Ruc'er), som jeg har en del af mine fag sammen med. 

Vi gav 20euro for bus tur/retur, guide rundt i byen og entré til den største moske i et ikke-muslimsk land. Det hele lød som en hyggelig tur og en god måde at tilbringe weekenden på. Desværre var vi så uheldige, at det stod ned i tårer hele dagen, at der var internationalt møde i byen og alt derfor var lukket og at de syv timer, der var afsat til at se byen, pludseligt føltes som en evighed.

Så moskeen, et torturmuseum, de gamle dampbade (det der var åbent og indendørs) og sad ellers på café og forsøgte at få varmen resten af dagen. Tror jeg skylder Cordoba at komme tilbage til sommer. Moskeen var i det mindste utrolig flot - det tror jeg var dagens højdepunkt.

Nu venter jeg bare på at det bliver ordentligt forår uden regn. Alle siger, at det normale vejr hernede for både februar og marts er sol og varme, men har kun oplevet dette 4 gange i al den tid jeg har været i Granada - typisk... KOM NU FREM SOL!!!

Nå men slutter nu med denne hilsen til solen..

PS. Er sindssygt så mange udvekslingsstuderende der er her. Bliver for hver uge overrasket over hvor meget engelsk man egentlig hører på gaden. Møder også hele tiden nye danskere og det er ligefør vi kan danne en lille danskerkoloni hvis vi ville. Er glad for at jeg fandt de spanske piger jeg bor med, for ellers får man godt nok ikke snakket specielt meget spansk...

Så gik startsskuddet og det blev for alvor virkelighed at sturdere i spanien. Endnu en udfordring og endnu flere indtryk.

Det har virkelig været voldsomt at starte. Har været i skole fra morgen til aften hver dag og har lyttet, lyttet, lyttet - prøvet at opfange enkelte ord eller i visse heldige tilfælde en hel sætning. Denne uge har været en slags prøveuge for alle studerende, og det er også derfor, at jeg har været i skole så meget. Alle de fag, man kunne forestille sig kunne være interessante, har man nemlig haft muligheden for at prøve af inden vi skal tilmelde os endeligt de to næste uger.

Helt ud over min forventning har det været utrolig givende at komme til timerne i denne introuge. Selvom jeg langfra forstår meget, har man alligevel sagtens kunne danne sig et indtryk af fagene og specielt af læreren. Der er virkelig stor forskel på om de f.eks. bruger slides (hvilket er fantastisk når man ikke forstår så meget når de snakker hurtigt) eller i det hele taget på om de taler med en stærk accent eller ej/ hurtigt eller langsomt.

Der er stort set gruppearbejde i alle fag i form af en skriftlig aflevering og i visse tilfælde også en fremlæggelse, men i og med at der er andre udvekslingsstuderende i klasserne, har man mulighed for at danne gruppe med nogen, der er på samme niveau som en selv, så man ikke sænker de spansktalendes niveau. Lærerne virker også ret opmærksomme på, at der er mange udvekslingsstuderende og har fuld forståelse for at man ikke fatter noget.

Faktisk har jeg været overrasket over hvor tilbagesat alle udvekslingsstuderende er. Selvom stort set alle har læst spansk i deres hjemland og i mange tilfælde også har været nogle måneder i et spansktalende land, har ingen, trods alt, studeret på spansk før og den akademiske tone gør, at jeg rent faktisk (i hvert fald i denne uge) har forstået ligeså meget som de andre udlændinge. I samtale er jeg selvfølgelig tilbagesat i forhold til andre men det har jeg trods alt 5 måneder til at lære.

Efter denne uge er de fag som jeg som udgangspunkt ville have blevet ændret fuldstændig, og mit skema er nu helt uden psykologi, som jeg ellers havde håbet at få merit for. I stedet skal jeg have "Antropologia de la Etnicidad", "Etnologia Regional", "Antropologia Género" og "Cognitiva y Simbólico". Alle antropologifag og meget spændende. Har primært valgt efter hvad der lød mest interessant for tror at det er temmelig vigtigt at det interesserer en, når man skal bruge 1000 timer på at oversætte teksterne.

Har mødt en dansk pige fra RUC, der også er på antropologi og er samme årgang som mig - bare i et andet hus. Vi skal have 3 fag sammen så det bliver meget fedt at kunne bruge hinanden. Har snakket om at lave en læsegruppe så vi kan dele læsestoffet op og mødes og snakke om teksterne, og eftersom jeg i går sad 5 timer og oversætte en enkelt tekst tror jeg det er nødvendigt...

Ud over  skolen har det været fantastisk vejr de sidste 3 dage. I starten regnede det hver eneste dag men nu virker det som om foråret er kommet. Lige nu er himmelen blå og er nok omkring 25 grader. Sad i foregårs på café efter vi (Louise, den danske pige, og jeg) havde været på marked. Blev helt rød på brystet så skal have købt noget solcreme. Bruger heller ikke varme mere så det bliver lidt billigere med elregningen...

I dag er det andalusiens dag hvilket vil sige at alt er lukket og at jeg ikke skal i skole, men ellers kommer jeg til at have 3 timer om dagen og med fredag fri.  Enkelte fredage skal jeg så møde for noget gruppearbejde men det er lige til at holde ud. Det gør også at jeg kan komme hjem og spise frokost med pigerne jeg bor med hvilket gør det lettere med madpenge og alt - og så er det rigtig hyggeligt.

Ud over det kommer jeg til at have spansk 6 timer om ugen men det starter først i næste uge så det ved jeg ikke hvornår ligger endnu. I morgen skal jeg have en test i spansk så jeg kan komme på et passende hold. Det bliver spændende om jeg kan hoppe på A2 efter kun to ugers intensiv men det håber jeg meget så jeg ikke skal starte forefra.

Men slut for nu...nu skal jeg ud og nyde det fantastiske vejr!

Tre uger er nu gået, siden jeg landede i Malaga med min far d 1/2. Tre uger med utrolig mange nye indtryk og ting at skulle forholde sig til.

At skabe sig en tilværelse i Granada i forhold til at skulle finde lejlighed, bekendtskaber og mobilabonnement har været en del lettere end jeg havde forventet og havde turde håbe på. Allerede på 2. dagen på 3. forsøg fandt jeg en lejligehed med den bedste beliggenhed, to utrolig søde spanske piger og med billig husleje. Turde næsten ikke tro på, at jeg havde været så heldig som det virkede til, men sagde alligevel ja med det samme. Inden da havde jeg fået fremvist to utrolig snavsede og ucharmerende lejligeheder, så ville ikke risikere at ende i sådan en. Nu efter 3 uger kan jeg stadig ikke helt forstå hvordan det gik til, men er ikke længere i tvivl om, at jeg har været utrolig heldig.

Bor på en gade der hedder Puentezuelas lige i midten af byen og har max 20min på gåben til alle de fede steder i forhold til barer og butikker. Det eneste der er lidt langt væk er mit fakultet, men der kan jeg tage bus uden problemer - hvilket også er meget rart i forhold til at det ligger op ad et bjerg. 

At skabe sig en tilværelse, i forhold til at kunne komunikere med det spanske folk, er dog knap så let. Fandt ret hurtigt en sprogskole, hvor jeg kunne starte den følgende mandag, men efter to uger med intensiv spanskkursus er det ikke blevet lettere at forstå når de snakker indbyrdes. Kan nogenlunde gøre mig forståelig i forhold til de mest basale dagligdags ting, men når snakken går mellem to er jeg fuldstændig lost.

Det gode er, at ingen er specielt gode til engelsk, så man er tvunget til at prøve sig frem, når man er ude. De to piger, jeg bor med, kan dog en del men de er meget opsatte på, at jeg skal lære spansk hurtigt og er utrolig tålmodige, når jeg prøver at sige noget, der ikke helt giver mening. Allerede da jeg kom hjem fra skole (sprogskolen) den tredje dag havde de dekoreret møblerne med gule postits så jeg kunne lære hvad de hed på spansk.

Men der er langt igen og gruer for når jeg allerede i næste uge starter på universitetet...

I denne uge har jeg været til diverse velkomstmøder, og man kan virkelig mærke, at de udvekslingsstuderende er kommet til byen. Da jeg kom hertil for blot 3 uger siden hørte man kun spanske stemmer på gaden men i den seneste uge er jeg konstant stødt på forbipasserende engelsktalende grupper.

Det er det der er mit store dilemmer hernede. Selvom jeg fra starten havde sagt til mig selv, at jeg for så vidt muligt ville undgå at falde i fælden med at omgås engelsktalende, er det virkelig svært. Allerede på sprogskolen har jeg lært en dansk og en svensk pige at kende, og selvom det ikke er på grund af vores fælles nordiske kultur, er det bare så rart en gang i mellem bare at tale engelsk eller dansk - et sprog man rent faktisk kan udtrykke sig på - og komme ud med nogle af alle de indtryk og tanker, der er inde i én på nuværende tidspunkt.

Heldigvis er mine flatmates også rigtig sociale og inviterer mig hele tiden med til arrangementer med deres venner, så der er jeg i det mindste tvunget til at tale spansk.

Men er fortrøstningsfuld, synes det er fantastisk når jeg får sagt noget på spansk og glæder mig til at komme i gang med kurserne!