Bare lige for en ordens skyld, saa er det altsaa d. 9. JUNI vi kommer hjem. Vi kan desvaerre ikke ligge nogen billeder ind, fordi internettet ikke fungerer saa godt lige for tiden.

Go weekend!

Så er sommerferien startet, efter et veloverstået lærerkursus. Alle lærer og volontører var samlet fra d. 17. – 19. maj for at udveksle ideer og lærer nye metoder til at lave en god ”lesson plan.” Forud for kurset havde alle lærer udfyldt et spørgeskema omkring standarten af deres undervisning. Hvilket nok kan være svært at svare på selv, men noget havde de da fået ud af det. I hvert fald var det hovedsagligt det de snakkede om de tre dage. Hvordan laver man en god lesson plan og, hvordan følger du den? Der var kommet en bengaler udefra til at holde kurset, han har holdt kursus for dem to gange før, så lærerne kender ham godt. Men alligevel var det som om, at de ikke altid helt forstod ham eller var uenige med ham. Det endte i hvert fald ind imellem mere i diskussion end undervisning. Men lad os bare håbe de fik noget ud af det. Det skrev de i hvert fald i de spørgeskemaer som vi gav dem efterfølgende. Hvor meget vi så kan bruge det til, det er svært at sige, for nogen af dem har i hvert fald skrevet af ved hinanden. 3 af dem er i hvert fald fuldstændig ordret ensJ Vi forsøgte da at få deres ærlige mening, men det kan til tider godt være lidt svært.

            Udover spørgeskemaet havde vi forberedt 3 forskellige workshops ud fra hvad vi har observeret den sidste tid. Det første workshop var omkring kreativitet, og om hvordan de kan bruge andre bøger i undervisningen. De har efterhånden fået en del eventyrbøger på engelsk, så det kunne være dejligt, hvis de kunne bruge dem også. Så opgaven var at de skulle fremfører De 3 bukkebruser, musikalsk, med hånddukker, i form af billeder eller skuespil. Det blev en stor succes! De havde det så sjovt, og de fangede hurtigt ideen med at lave små nye sætninger til historien. Og på den måde øve sig i at snakke frit. Det andet workshop var en snak omkring ro og orden i klassen., hvor vi havde lavet lidt forskellige spørgsmål, hvor de havde mulighed for at udveksle ideer og erfaringer. Det sidste workshop var omkring spørgsmål og svar. En stor del af undervisningen hernede går jo ud på spørgsmål og svar. Men tit får eleverne slet ikke lov til selv at finde svaret ud fra teksten. Det bliver bare serveret. Værsgo og lær det udenad til i morgen! I stedet for at bruge spørgsmålene til at se om de har forstået teksten. Det var den ene ting, den anden ting var at lærerne skulle prøve at lave spørgsmål der kunne udvide emnet i bogen. F.eks. efter at have læst om børns pligter i familien, så kunne de jo snakke om, hvilke pligter de har. Så det ikke kun bliver bogens ord. Ja, det var de 3 ting vi fik lavet. Hvorvidt de fik noget ud af det, er svært at sige, men vi prøvede daJ Det kan også godt være en lidt svær opgave at holde foredrag om noget man måske ikke 100 % har belæg for. Men sådan er det nogle gange at være volontør. Derfor var det også at det meste af de vi havde forberedt var til debat. Vi ville ikke stå og undervise på den måde.

             Ellers var det 3 gode dage, med hygge og snak. Vi spiste sammen middag og aften, så der var rigtig tid til snak og grin. Den sidste aften lavede vi underholdning i form af Limbodans og andre konkurrencer. Det var vældig sjovt, men mindst lige så hårdt som at lave underholdning på en teenagelejrJ De gik så meget op i det, at de hele tiden råbte op om ting der kunne være uretfærdige. De var faktisk fuldstændig ligesom deres egne elever, så det må være fra lærerne de har det fraJ

            Nu er vi så gået i gang med at lege med eleverne. 2 timer hver dag. Det er lige til at holde til i varmen. Der kommer en 10 – 15 stykker, så det er meget passende. Og når vi ikke er på skolen, er vi på besøg hos folk og drikker te og spiser ”bais.”(noget lignende vores risengrød) Vi skal jo nå mange besøg inden vi rejser hjem.

            Vejret har været godt den sidste uge, det vil sige regn mange af dagene. Så vi holder varmen ud. Det betyder meget om man kan få en god nats søvn, eller om man skal ligge og bade i sig eget svedJ Nå, men ikke mere for denne gang. Vi glæder os til at komme hjem og nyde den danske sommer med regn og 22 graderJ

            Varme hilsner fra os toJ

Ja nu sidder vi i Birganj igen, det er godt at være her igen. Men det er som om temperaturen er blevet skruet 5grader op, og temperaturen falder ikke rigtig om natten længere. Vi håber at vi bare lige skal vende os til det igen efter ferien. Ellers tror jeg det ender med at vi køber en air condition eller tager lidt før hjem, for føj det er varmt. Nå men det var jo egentlig vores ferie jeg skulle skrive om.

Vi havde en rigtig god tur til Nepal. Vi tog af sted d. 6/5 fra Dhaka til Kathmandu, vi blev hentet af chefen fra trekking bureauet, til hotellet og smide taskerne, så hen på hans kontor og få lagt et program for vores ferie. Han ville selvfølgelig have presset så meget som muligt ind, så han kunne tjene mest muligt, men der var næsten ikke tid til at trække vejret. Så det blev til at der var næsten 2 dage hvor vi ikke skulle noget. Om aftnen gik vi rundt i den by del vi boede i Thamel, det er der næsten alle turister bor, mange souvenirbutikker, butikker med trekkingudstyr, restauranter, barer osv. Der mange der henvender sig til om vil ud og trekke, river rafte, købe nogle halskæder eller andet souvenir, at man skal komme ind i deres butik, tiggere og om man ikke skal have noget hash eller hårdere stoffer. Det med hashen er temmelig svært for regeringen at stoppe for det gror vildt i naturen. Nå men vi gik rundt og fik købt lidt nye sandaler begge, en rygsæk, en lommekniv, et par T-shirts, et par bukser, og 2 sæt regntøj for omkring en plovmand. Den næste dag blev vi hentet på hotellet, og blev kørt 1½ times tid væk fra byen. Så begyndte vores trekkingtur ellers vi startede med at gå op ad i 4-5timer, trapper det meste af vejen. Efter lidt over en time var vi ved nationalparken som vi skulle gå i. Vi gik i skov/jungle det meste af tid, da vi nåede op var der lige pludselig nåletræ det lugtede ligesom i en dansk skov. Efter 6 timer var vi ved hotellet vi skulle sove på, det kunne nok ikke tilegne sig mere end en stjerne, men værtsparret var rigtig flinke og udsigten var til 10 stjerner, om aftnen blev vejret klart så man kunne se mange bjergtoppe fra Himalaya, de fleste af dem var sne klædte, fantastisk udsigt. Vi gik tidlig i seng, vi er ikke vant til at lave så meget fysisk, og benene skulle gerne være klar til de 30km den næste dag. Vi stod op kl. 5 for at se sol opgangen, vejret er som regel kun klart ved solopgang og solnedgang på den her tid af året, så hvis vi ville se de store bjerge igen var det jo bare med at komme ud af sengen. Det viste sig at være en rigtig god plan, for udsigten var bedre end om aftenen. Kl. 7.30 gik vi af sted igen, vores guide syntes vi holdt en god fart vi var fremme der hvor vi skulle spise middag kl.11, nationalparken stoppede der, men det passede fint for det tog nok en times tid for dem inden maden var klar. Vi kunne se over til hvor vi skulle overnatte pyha der var langt, bare lige ned af det her bjerg over det næste også lige over det næste og om på den anden side af det sidste bjerg. Så var det godt at vi fik et langt hvil her. Jeg havde spillet fodbold lidt tid før vi skulle af sted, så jeg havde en vabel under den ene fod, eller det vil sige nu var der to for jeg havde gået skævt på foden noget af den første dag for at skåne den første, hvilket havde givet mig en ny. Nå, efter middagsmaden var det jo bare at sætte den ene fod foran den anden også bare af sted, vi var fremme omkring kl.17. Den sidste halve time gik vi i regnvejr, så det var godt vi havde noget regntøj med som rygsækken kunne være inden under. Hotellet her var lidt bedre end det sidste, der kommer mange for at se solopgangen deromkring, en overnatning også videre med bussen, så der var mange hoteller i området. Vi stod ellers tidligt op for at se solopgangen men det var ikke særlig klart i vejret så man kunne ikke se Himalaya. Vi gik derfra kl. 8. og var ved et gammelt hindu tempel til middag. Efter vi havde set det, ville vi gå ned af bjerget også tage en bus til Bakthapur(byen vi skulle overnatte i), der kørte en bus forbi os midt på bjerget. Den næste bus vi mødte var næsten ved byskiltet til Bakthapur, så turen der skulle have været omkring 20km blev til 30km i stedet, vi havde fået at vide der kom busser hver kvarter. Så det var rigtig rart at komme til gæstehuset, og slappe af, ens ben var helt færdige. Bakthapur er en rigtig gammel by, middelalderen vil jeg tro, det kostede lidt at komme ind i byen, pengene går til vedligehold af bygningerne. Det var en rigtig hyggelig by, mange specielle bygninger, det var som om man var 200år tilbage i tiden. Den næste dag gik vi rundt med guiden i byen også ellers en bus tilbage til Kathmandu. Susannes mave havde det ikke så godt, men efter et par timers hvile på hotellet var vi ude og se lidt af byen og få noget aftensmad. Om natten var det så min tur, jeg tror jeg sad ligeså meget på toilet som jeg lagde i sengen. Den næste morgen startede jeg med at kaste aftensmaden op, så det meste af dagen var vi på hotellet. Vi skulle have været ud og river rafte men det kunne heldigvis udskydes til den næste dag. Det var rigtig godt at river rafte, turen tog 2 timer jeg sad i forenden, nogle gange tror jeg at det kun var en hårtot man kunne se af mig, det var rigtig fedt når det rejste sig en 3meter høj bølge foran sig, også måtte man bare holde ved. Det værste ved det var at det tog 3timer med bus dertil og 3timer hjem. De kører ligeså sindssygt som i Bangladesh, man kunne hører jernet skurer imod hinanden når bussen bremsede, man dytter bare lige inden man overhaler rundt i et sving opad bakke. Så vi var rigtig glade da vi kom til Kathmandu. Den sidste dag var vi omme ved chefen for trekking bureauet til morgenmad, så det var sjovt at se et nepalesisk hjem. Da vi kom ind kunne man lugte ris grønsager kødretter, men heldigvis var det meget normal morgenmad vi fik. Så var der ikke andet at gøre end at køre til lufthavnen og hoppe i flyet. Vi søgte jo visum mens vi var der, vi fik 30 dage. Så det bliver nok den 9 JUNI vi er tilbage i Denmark.

            Varme håndtryk herfra

Lige en lille hilsen inden vi i morgen drager mod Nepal...

Vi ankom til Dhaka tidligt i morges med nattoget, hvor vi havde delt kupe med to andre ældre bengalere. Normalt har vi en kupe for os selv, så vi var lidt spændte på, hvordan det nu ville blive. Men som så mange andre bengalere, så var de jo meget flinke:) Så der gik ikke længe inden vi blev budt te og kiks. Jeg takkede nu pænt nej, da jeg i forvejen skal på tolet mange gange i løbet af en nat. Og meget kan man sige om de nye tog her i Bangladesh, men pæne toiletter det har de altså ikke:)

Vi havde ikke så meget på prgrammet for i dag, men lige et par små ting som vi skulle have ordnet inden i morgen. Også kunne vi tage om i den Nordiske klub og nyde poolen. Det skulle dog vise sig, som så mange gange før, at ting her i Bangladesh, bare tager langt tid!!! En af de ting som stod på vores liste for dagens gøremå, var at hente vores flybilletter, hvilket jo var ret vigtigt. Vi havde fået dem booket, så vi skulle bare hente dem på kontoret. Det skulle jo være nemt nok. Godt nok lå kontoret en times kørsel fra vores gæstehus, men med en god taxi var det ikke noget problem. Vi havde aftalt med vores kontakt at komme kl. 09.00 og vi kom kl. 09.07. Så det passede fint. Og det var så også det eneste der kom til at passe fint i dag. Manden vi skulle mødes med, kom først kl. 10.00 efter vi havde ringet og vægget ham. Derefter sad vi længe og ventede og ventede på...ja det vidste vi ikke. Men i hvert fald sad vi der i ca. 4 timer. Det fortæller så noget om effektiviteten:) Og jeg fandt ud af, at min nådegave absolut ikke er tålmodighed:)

Nå, men da kl. var ca. 13.30 var vi tilbage på gæstehuset, og var klar til at tage hen i poolen. Det eneste vi manglede var at veksle til US Dollars og faxe en kopi af vores pas. At veksle penge var en nem sag, men det at faxe, er et større problem, som vi ikke kunne løse. Enten var der ingen strøm eller også virkede deres maskine ikke. Så nu kommer vores kontakt hen til os og henter dem.

Ja, så nu skulle vi være klar til at drage til Nepal i morgen og vandre i de smukke bjerge. Vi har hørt fra pålidelige kilder, at det er utrolig smukt, men også lidt hårdt. Specilet når man ikke har lavet noget fysiks hårdt arbejde i langt tid:) Men vi får at se.

Kan I have det godt alle sammen.

Knus fra os!

Kalenderen skriver d. 30. april og det betyder at, nu er der kun 3 dage til eksamen starter herude. Hvilket også er noget af grunden til at I ikke har hørt fra os i et stykke tid. Vi kom tilbage fra Dhaka for en lille uges tid siden, efter en herlig ferie med mine forældre. Og siden det har vi arbejdet på højtryk for at få skrevet alle skolens eksamens spørgsmål ind på computeren.

Alle klasser fra ”Play class” til 6. klasse har eksamen her. Hver klasse har mellem 3 og 8 fag, og med forskellige spørgsmål til alle fag, blev det hurtigt til mange spørgsmål. Så vi har nok skrevet omkring 50 siders spørgsmål. Det har været et stort arbejde, ikke mindst fordi nogen af spørgsmålene var uforståelige eller ulæseligeJ Ja, så ind imellem brugte vi lige så meget tid på at tyde deres skrift og rette de grammatiske fejl og andre mangler. Så når vi endelig holdte en pause, var det at skrive til bloggen, ikke det første jeg havde lyst tilJ Det var nærmere en stor saftig vandmelon til 5 kr. jeg havde lyst til. Og det spiser vi nærmest hver dag.  

Men selvom det tog langt tid, var det også lidt sjovt at se deres eksamens spørgsmål. Men jeg er glad for at jeg ikke gik til eksamen her, for der er seriøst mange svar de skal lærer udenad – Bengali systemJ

Vi havde en rigtig dejlig uge i Dhaka sammen med mine forældre. Det var utrolig varmt der, men hvad betyder det, når man bare kan hoppe i poolen når det bliver for megetJ Ej det var nu ikke fordi vi brugte al tiden der, men det var nu fristende efter en formiddag med shopping eller sight seeing. Ja, vi fik set mere af Dhaka end nogen sinde før. Både store shopping centre og gamle historiske bygninger. Så det var rigtig fint at være turist i Dhaka for en uge. Og dejligt at få lov til at vise landets mange forskellige sider. Lige fra lerhuse til 5 stjernede hoteller og swimming pool. Jeg tror egentlig de syntes helt godt om landet, måske bedst det stille landsby liv, men det forstår jeg nu godt. Det er også der man får lov til at komme ind under huden på bengalerne. Og erfarer at de til trods for de store forskelle minder om os.

Vi havde en god tid i Dhaka, lige bortset fra at vi fandt ud af , at for at kunne få visum til resten af vores tid herude, er vi nødt til at rejse ud af landet igen. Vi kunne godt søge om 1 mdr. mere her i landet, men det ville være tidskrævende og usikkert, da de endnu en gang har lavet reglerne om. Vores visum udløber d. 10 maj så den 7. maj rejser vi et smut til Nepal og kigger på de fantastiske bjerge. Det er selvfølgelig heller ikke så dårligt, men det giver meget rejsen frem og tilbage. Heldigvis er der jo eksamener i den periode, så det gør ikke så meget for skolen om at gøre. Så kommer vi tilbage til skolens sommerferieJ Ferien er fra d. 17. maj til d. 31. maj. De første 3 dage går med lærerkursus og resten går med at lave forskellige tilbud til eleverne. Så det bliver rigtig hyggeligt. Ja, for selvom eleverne har sommerferie, rejser de jo nok ikke lige til Thailand og holder ferie. Så det er alle tiders mulighed for at få lov til at lave lidt andet med børnene.

Nå, men det var vist alt for denne gang. Nu vil vi gå over og få te med lærerne. Vi har ikke observeret i dag, da alle klasserne har travlt med at terpe spørgsmål og svarJ Og den form for undervisning kan vi jo ikke rigtig gøre noget ved. Eleverne skal jo forberedes til deres eksamener.

I morgen er det 1. maj, så vi har fri i 2 dage. Fredag tager vi ud og besøger de to andre volontører i Pirganj.

Det var alt for denne gang. Håber I alle har det godt derhjemme. Jeg har hørt at det er begyndt at bliver forår, hvor lækkert! Nyd det, men kan man andetJ

Varme knus fra os!

I dag er det den 13. april, den sidste dag i det bengalske år. Så det er en fest dag, hvor vi selvfølgelig holder fri. Men derfor har vi nu ikke ligget på den lade side hele dagen. Vi har haft travlt med at lave sæbekasse biler, halskæder, armbånd og perleplader. Det har været en rigtig fest dag med børnene.

Som mange af jer sikkert ved har vi fået besøg af mine forældreJ Skønt! De landede i Dhaka d. 8. april om morgenen og efter et lille døgn i Dhaka, var de HELT klar til at rejse op til det noget mere stille og rolige liv. Alle de mennesker og al den larm, det bliver man hurtigt træt af. Peter og jeg havde besluttet at rejse med tog i stedet for bus, da det er en meget mere behagelig rejse. Så skulle vi kun køre en time på de rigtige landeveje. Og det skal hilses og siges, at det var rigeligt til at de kunne forstå, hvorfor vi ikke kører i bus længere! For der var da lige et par gange, hvor man tænkte, nu kører vi altså sammen med den bus der. Men heldigvis kom vi sikkert frem.

Vi har været her i Birganj siden d. 9. april og det har været nogle rigtig dejlige dage indtil videre. Varmen har godt nok lige fået en ekstra tand op, og dermed har mængden af strømmen fået en tand nedL, men vi synes nu de klarer det rigtig godt. Også kan de mærke, hvordan Bangladesh også kan være. De nyder at se alle menneskerne som vi har fortalt om, og opleve Bangladesh med alle 5 sanser! Og se, at det virkelig er rigtigt, at der er nogen som lever som dem, med alt hvad det indebærer. Så som at de smører ko lort ud på jorden, fordi koen er hellig, tørrer ko lort på væggene til brænde, kører som sindssyge og lever af ris og karryJ

Vi har nu været så heldige også at få lidt andet en ris og karry. Mor havde fyldt kufferten med gode sager hjemme fra de danske supermarkeder. Rugbrød, spejepøls, dåseleverpostej og mel blandinger til både boller og rugbrød. Nå ja, også slik selvfølgeligJ Ja, så vi har fået nybagte boller, som vi også havde med på vores lille udflugt den anden dag.

Vi tog en lad cykel ud til et gammelt hindutempel, hvor vi nød vores medbragte mad. Og til min store overraskelse, kunne vi næsten sidde helt i fred. Men da far og Peter så smed skjorten på vejen hjem, så skulle der kigges og grines af de ”store danske maver og den hvide skindJ Og det kan man vel godt forstå. Men det var en rigtig hyggelig tur, selvom mor nu havde meget ondt af vores driver som skulle cykle med 4 store hvide mennesker, 10 km. hver vej. Men han vidste da godt der var penge i de hvide menneskerJ

Lige nu ligger alle de andre og flader ud på sengen, hvilket også er tiltrængt i den varme her. Også var der jo fuld knald på hele formiddagen. Men det er i hvert fald helt sikkert at de nød det. Ja selv lærerne var vilde med det. Der var en, hun ville blive hele dagen, hvis det ikke var fordi hun havde inviteret os til aftensmadJ Og vi nød det nu også. Det er så dejligt at lave lidt med børnene også. For til hverdag er det jo mest lærerne.

Ja, men nu skal vi snart på et lille te-besøg. Det hører sig jo til herude. Og det er så hyggeligt! Kan I have det rigtig godt alle sammen. Håber vinteren er drevet over igen, så I snart kan få lidt forår.

Kærlige hilsner fra os alle 4!   

Kl. er 7.30 og herinde på værelset er det stadig dejlig køligt. Peter ligger stadig under myggenettet og snuer, for det er fredag, den eneste dag, hvor vi kan sove længeJ Udenfor er solen så småt ved at brænde igennem de tynde skyer, og det tegner på at det bliver endnu en varm dag. Præcis, hvor mange grader det lige er hernede, ved vi ikke, men det er varmt nok i hvert fald. Varmt nok til at sveden triller lige så stille ned af maven, når man sidder stille og skal koncentrere sig for meget. Men til trods for det, synes jeg egentlig jeg klarer det ret godt. Der er kun enkelte gange, hvor mit temperament løber af med mig pga. varmen. Det synes jeg egentlig er flot klaretJ Men at jeg har det varmt, det kan jeg vist ikke løbe fra. Jeg er nødt til at vaske mit tøj hver dag, for at Peter kan holde ud at være i nærheden af migJ

Vi har flest dage, hvor vi virkelig synes det er varmt. Og når man så næsten ikke kan holde det ud længere, kommer der heldigvis en dag eller to, hvor skyerne trækker sig sammen til et veldigt uvejr. Regn, torden og blæst. Som den anden dag, hvor vi måtte stoppe undervisningen, fordi det blev for mørkt til at undervise og regnen larmede for meget på bliktaget. Ja, eller som den aften, hvor det pludselig begyndte at hagle. Vi troede det var løgn, men den var god nok, udenfor lå der store is kugler på jorden. Så indtil videre går det godt med at holde varmen ud. Det betyder meget at der ind imellem kommer kølige dage, at luftfugtigheden ikke er så høj og at natten er kølig.

Ellers er vi kommet rigtig godt i gang med vores plan med at observere og undervise i engelsk. De skulle lige over ”independence day”, som i øvrigt gik rigtig godt. De fik en flot 2. plads. Vi synes selvfølgelig de havde fortjent en 1. plads. Så vi er sikre på der var snyd med i afgørelsen, Bangladesh er vel ikke et af de mest korrupte lande for ingentingJ

Udover opvisningen var det også en helt interessant dag. For deres ”independence day” ligger jo ikke så langt tilbage, 1971. Så skolelederen kunne fortælle om, hvordan han som dreng var flygtet ud i junglen med sin familie. Imens han kunne se store glimt på himlen når der blev bombet ind over landet. Og hvordan han havde ønsket han var lidt ældre, så han kunne kæmpe med. Det var helt sjovt at høre om.

Vi har været i gang med at observere i ca. en uge, og vi synes egentlig det går helt godt. Vi observerer 3 timer om dagen, og alle lærer mindst en gang om ugen. Mange af dem gør en godt stykke arbejde, men der er selvfølgelig altid noget der kunne blive bedre. Så når vi har lærerne en og en, er det en god mulighed for at give dem hjælp lige i den situation de står med. Og de fleste af dem er meget villige til at prøve nye ideer og evt. droppe det som måske var lidt meningsløst. F.eks. når eleverne i 3. klasse skal oversætte engelsk til engelsk. Så et ord som show bliver til exhibit, et ord som de slet ikke skal bruge og som ikke hjælper dem til at forstå ordet show. Ja, så selvom vi ikke er læreruddannet kan vi godt komme med lidt råd til dem.

Engelsk undervisningen går også okay. Det går jo mest ud på at få dem til at formulere sig frit på engelsk og øve deres udtale. Vi har indtil nu, haft højtlæsning fra nogen forskellige tekster, med efterfølgende spørgsmål til. De er okay til at læse op, men at skulle svare på spørgsmålene er de ikke meget for. Men det bliver bedre og bedre. Og nu får snart lidt lydbånd vi kan bruge sammen med teksterne også. Det bliver også fint. Så alt i alt går det egentlig rigtig fint med arbejdet herude.

Ja, også kommer mine forældre jo snart på besøg. Det bliver herligt, og vild spændende! Det bliver så spændende at skulle vise dem landet, skolen og menneskerne. Så søndag nat rejser vi til Dhaka for at hente dem i lufthavnen tirsdag morgen. De skal være her i 14 dage, så de kan nå at se livet på skolen, men også lidt andet.

Håber I alle havde en god påske og er kommet godt i gang oven på ferienJ

Kl. er ca. 13.30 og her i Bangladesh er detblevet tid til hvileJ Envellykket skoledag er forbi, og vi kan nu gå på påskeferie. Vi nåede lige såsmåt at komme i gang igen, men ikke helt som planlagt. Det er som om, at her iBangladesh kommer der altid en eller anden helligdag, national fridag eller enanden stor begivenhed som laver rod i skoleskemaet. Men det er jo klart nok,når der er 3 religioner at tage hensyn tilJ

Vi havde jo planlagt at skulle observere itimerne nu, og underviser lærerne i engelsk om eftermiddagen. Vi havde lagt etskema for, hvilke lærer vi ville følge og hvilke dage vi ville følge dem. Vipræsenterede dem for vores plan, og de lød alle sammen til at syntes godt omideen. De fik noteret skemaet i deres kalender, også var vi klar til at gå igang! Men sådan gik det ikke helt.

D. 26. marts er deres ”independence day” ogder er tradition for at alle skoler denne dag, laver en form for opvisning,bestående af sang, dans og skuespil. Skolerne dyster mod hinanden om at laveden flottese opvisning. Ja, og det den dag, som gør at det nye skema lige måvente lidt. Fordi lige nu har de travlt med at øve og øve til den store dag!

Al normal undervisning er blevet aflyst, fornår nogen af eleverne danser, kan de andre jo ikke blive undervist, for så erder nogen der kommer bagud. Så vi blev bedt om at finde på noget til de eleverder ikke skulle være med i showet. Vi fik beskeden dagen før, også skulle viellers komme op med gode ideer til 4 lektioner. Vi må ikke undervise ud frabogen, for det skal da andre jo også lærer, så vi er helt frie til at gøre,hvad vi vil. Det kan så være både godt at skidt. Det ville måske have væretrigtig godt, hvis vi havde fået beskeden lidt før, for så havde vi mulighed forat planlægge et helt emne måske, men pyt nu med det. Vi har i hvert fald fåetlov til at bruge lidt at de materialer vi har taget med. Små historiebøger,korte film med sange om forskellige dyr og lidt forskellige lege. Det er ogsårigtig dejligt, og eleverne ser ud til at nyde det. At vi så ind imellem er vedat gå ud af vores gode skind, pga. virkelig UARTIGE elever, det må vi jo tagesom en ekstra udfordringJ Men detkan være svært at gennemføre nogen form for undervisning eller leg for den sagsskyld, når eleverne render rundt og banker hinanden i hovedet, tager kvælertagog råber op! Hvis vi så bare kunne sproget, så havde vi måske lidt størrechance for at sætte os igennem. Sådan er nogle dage, mens andre dage heldigvisgår mere stille og roligt for sig. Det hele afhænger også meget af, hvilkenlokal lærer vi har med til at hjælpe os i klassen.

Ja, så vi er ikke kommet i gang med atobservere endnu, men undervisningen af lærerne er gået i gang. Vi havde førstedag i går, og det gik helt fint. De fik i hvert fald snakket meget engelsk. Ogdet er mest det, det gælder om i de timer.

Ellers er vi også rigtig glade for at væretilbage igen. Vi nyder det stille liv i Bangladesh, hvor der er altid er tidtil en kop te og lidt poppede ris. Som i går da vi var på vej hjem fracomputeren, hvor vi pludselig blev inviteret ind hos broderen til ejeren afvores hus. Han plukkede en stor Papaja frugt, købte misti (bangladeshisk slik)og rent drikkevand til os. Også sad vi ellers der en halv times tid inden vikom hjem.

Den anden dag, blev vi taget med på tur ud tilet katolsk kirkeprojekt. Det var vist støttet fra nogen i Italien. Det var etrigtig lækkert sted. De havde en stor kirke og et hus, hvor de havde plads tilca. 80 børn, som boede der og hjalp til på grunden. Børnene går i skole derude,men desværre har regeringen overtaget deres skole, så de kan ikke længerekontrollere, om lærerne møder op. Så undervisningen er vist så som så. BengalisystemJ Men det var nogen rigtig søde folk dervar derude!

Vi holder ferie fra i dag, så de næste 4 dageer skolen lukket. Så må vi se om vi kan finde på noget at lave. Vi har planlagten lille skovtur med lærerne ud til en stor skov der ligger i nærheden. Detbliver på søndag. Også skal vi selvfølgelig også i kirke et par gange. Ja, såmon ikke tiden nok skal gå.

Kan I have det rigtig godt! Nyd jeres ferie. Itrænger sikkert alle sammen til det hjemme i Danmark!

Nu går turen ”hjem” mod Birganj. Vi sidder i toget, i vores egen 2mands kupe, air condition virker næsten lige rigelig men hellere lidt for koldt end lidt for varmt. Toget tøffer derud af, det går ikke særlig hurtig lige nu, men det er bedre end bus hvor man næsten dør 12 gange på en tur. Vi sidder her mellem vores gravide tasker, de er blevet ekstra godt proppet med gode ting. Lidt fake tøj(Diesel bukser til 100kr), slik, en skrællekniv og lidt andet fra Thailand, så kom vi jo til Dhaka i forgårs, så skulle vi også have forsyninger med derfra, nutella, marmelade, majonæse, havregryn, ost, pasta og tun. Jeg tror ikke der kan være mere i vores tasker.

Nå i må jo hellere hører lidt om vores tur til Thailand. Det startede med at de ringede fra rejseselskab, og sagde at vores fly var aflyst. Vi snakkede frem og tilbage, vi ville komme med et fly næste dag, de ville finde et hotel til os, og de ville betale. Og heldigvis ville de det for det rigtig fint hotel, men lige pludselig ringer de til hotellet og siger at de ikke vil betale og lukker kontoret, vi var jo logeret ind så det måtte vi betale, der gik lige lidt tid inden pulsen kom ned igen. Men efter lidt tid nød vi at bo på et fint hotel. Næste dag fløj vi til Bangkok, det gik fint. Vi skulle have en taxi fra lufthavnen til Hotellet, vi mødte en fra et taxiselskab 1400 for turen. Vi skulle have hævet penge udenfor lufthavnen, der stod der så mange der spurgte om man manglede en taxa, vi fandt en til 900 (120kr) og tænkte det er en god pris. Vi fandt senere ud af at hvis man kørte på taxameter var det kun 300, men sådan vil det være når man kommer til et nyt land. Vi havde kun en overnatning i Bangkok (heldigvis for det var et dårlig sted vi boede), dagen efter om eftermiddagen tog vi et fly til Phuket, og dagen efter en færge til Ko phi phi. Der er kun et sted færgen kan lægge til på øen og vi skulle til den anden ende. Vi fandt en longtail boat, en gammel kano der er bundet en Toyota motor på, skruen sidder 2meter efter båden på et langt jernrør, arh okay måske ikke en helt korrekt beskrivelse. Det gyngede mere end færgen men det var en fin tur på 20min til resortet. Det viste sig at værre et rigtig lækkert sted, Phi Phi Natural Resort, det passede med de billeder der var vist på internettet. Men hele øen i sig selv var et fantastisk sted, klipper, palmer, lækker strand, det der utrolig flotte vand osv. Jeg sender lige nogle billeder med, i kan jo prøve at google stederne. Resten af dagen gik vi lidt rundt og lurede på øen, fik prøvet vandet af, det var rigtig lækkert. Aftensmad indtog vi på en restaurant på stranden, med levende musik, vi sad nok 10meter fra vandet. Musikken ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes om, nogle sange lød fint andre skulle han nok ikke have prøvet at synge, der var vel en grund til at det var en kvinde der havde sunget dem original. Men det var ikke noget der ødelagde noget, så kunne man jo smågrine over det.

Den næste dag lejede vi en kano og snorkeludstyr, også af sted på eventyr. Det var ved at blive et kort eventyr, vi prøvede at runde øens nordlige spids, bølgerne var rimelige når man sidder 15cm over vandet, det hjalp nok heller ikke at der sejlede speedbåde forbi. Vi sejlede ind til stranden og overvejede situationen, prøvede at gå helt hen til spidsen for at se hvor slemt det var. Vi besluttede os for at prøve igen, og det var ikke så slemt når man først var rundt, vandet var helt stille på den anden side. Vi sejlede derud af, efter lidt tid kunne vi se masser af fisk i det klare vand. Så måtte det være tid til at snorkle, men der hvor vi sejlede var der kun klipper og sten, ingen strand. Vi prøvede at sejle ind mellem stenene, der var lidt bølger inde ved kanten de så ikke så store ud, men de har mere magt end vi lige troede. Det gik fint med at komme ind, men bølgerne skal jo også ud igen, og det kom vi også, det er ikke så nemt at holde eller står fast på glatte sten. Nå vi sejlede lidt længere hen og prøvede igen denne gang gik det fint, vi fik slæbt kanoen op mellem stenene. Så ellers bare ud i vandet, det er et fantastisk univers under vandet, alle de farve, underlige forme og skabninger. Efter lidt tid i vandet sejlede vi videre, udsigten var helt perfekt, klipper der står i vandet, lodrette klippesider, masser af grønne planter og det der fantastiske blå vand. Der er blevet optaget nogle film omkring Ko Phi Phi, The Beach og James Bond Manden med den gylden pistol hvis i har set en af dem. Nå vi sejlede og var ved at blive lidt trætte, men vi skulle lige rundt om det næste hjørne og se hvad der gemte sig. Og hvilken fantastisk lille strand der lå der ind i en lille bugt mellem to klippe sider, desværre var der også andre der havde fundet ud af det, men ikke så mange. Efter lidt tid på stranden sejlede vi hjem, vi var fuldstændige smadrede da vi kom tilbage. Den næste dag gik med at opholde sig i skyggen, vi var blevet fuldstændig grillet mens vi sejlede. Men så kunne vi ligge i skyggen ved poolen og hoppe i når det blev for varmt. Specielt vores ben var helt færdige, her den anden dag kom der små vabler med væske i frem på vores skinneben, så det var nok lige rigelig sol. Den næste dag lejede vi en longtail boat, til at sejle os til Maya Beach (der hvor de optog The Beach), det gyngede en del dertil. Der var rigtig mange mennesker og både i vandet, der kom store færger og yachts ind i bugten, så vandet var ikke så klart. Så efter en lille snorkletur, ville vi sejle om til en bugt på den anden side af den ø. Vi begyndte at sejle, vejret var ikke så godt, da vi kom om på den anden side begyndte det at trække rigtig op, vi vendt om og ville så egentlig bare tilbage, det regnede og rimelig høje bølger. Efter vi havde sejlet lidt klarede det op igen, det passede med vi næsten var ud for den bugt med den gode strand. Så vi sejlede der ind, det viste sig at være et rigtig godt sted at snorkle. Det er bare et utroligt univers der gemmer sig dernede.

Den næste dag tog vi et fly til Bangkok, kom d.8 og af sted d.11, Hvor vi var ud og se templer 40meter høj budda, 40 meter lang budda, kongepaladset osv. Der ligger tre store shopping centere cirka samme sted, en med mange kopi vare og almindelige butikker, en med de almindelige mærkevare Adidas, Nike, Puma, Diesel osv. og en med de der varer man aldrig får råd til. Alle mega store, det sidst nævnte rigtig flot. Der brugte vi lidt tid på at købe de ting jeg skrev i toppen. Også var vi lige et smut i biografen, hvor vi sad i hver vores kæmpe lænestol, popcorn og sodavand bliver serveret for en.

Vi havde en rigtig god ferie. Nu er vi tilbage i Birganj, jeg kunne jo ikke nå at skrive det her, med mit to fingersystem på en 8 timers togtur, eller også var der ikke så meget strøm på computeren. Det er godt ar være her igen. Nu skal vi til at i gang med at undervise lærerne i engelsk og observere dem i timerne, stadig undervise lidt selv. Så det bliver spændende hvordan det går.

Ha det godt!

Skrevet d. 2.3.08

Så sidder vi i lufthavnen, på vej til Thailand. Vi skulle egentlig være fløjet i går, men vores fly var blevet aflyst, what a surpriseJ Det er som om det med fly og os, det ikke rigtig er nogen god sammensætning. Nej, så vi måtte lige tage en ekstra overnatning i Dhaka, hvilket blev en lidt dyr affære. Da vi blev nødt til at sove et andet sted end vi plejer, fordi der var fuldt booket op. Også fordi flyselskabet egentlig havde lovet os at de ville betale, men da vi så endelig stod og skulle til at tjekke ind, var det os der skulle betale. Vi kæmpede en brag kamp, og det lykkedes egentlig også at få dem til at sige ja igen. Og da vi så troede alt var i den skønneste orden, ringer de igen til hotellet og trækker i land, og derefter lukker de kontoret. Thank you!!! Det tog lige lidt tid, førend vi fik pulsen ned igen, og kunne nyde det ellers så flotte hotel. Men det endte med vi fik en dejlig dag der alligevel. Og vi fandt en DANSK isbar, lige noget for osJ

Nå, men nu er vores første periode her i Bangladesh gået. Vi har haft nogle rigtig gode uger oppe nordpå. Og vi er faldet rigtig godt til med menneskerne omkring skolen og naboerne. Vi har afsluttet vores emne om Lesson Plans, og vi syntes egentlig det gik rigtig godt. Lærerne har været flittige, og vi synes de er dygtige til at bruge de ting de har lært. Eller de vil i hvert fald rigtig gerne prøve. For de nye lærer er det jo helt nyt, men vi synes de gør det godt. Det næste projekt bliver så dissideret engelskundervisning af lærerne. Ikke på den måde at vi skal undervise i grammatik og den slags, men med fokus på fri samtale. Vi skal simpelthen have dem til at snakke noget mere. Da lærerne er på lidt forskellige niveauer, har vi tænkt på at dele dem lidt op. Ikke nødvendigvis i gode og mindre gode, men bare så de ikke sidder så mange sammen og skal snakke. Ja, så det er vi spændt på, hvordan det kommer til at gå.

Med hensyn til undervisningen af eleverne bliver det sådan at vi skal prøve at observerer lærerne lidt. Det vil måske blive to timer om dagen, hvor vi så vil evaluere sammen med læreren efter skoledagen. Prøve at snakke om, hvorfor han/hun gjorde som hun gjorde. Om det virkede som de havde tænkt osv. Få en snak om timen. Også vil vi ind imellem undervise lidt, hvor de så skal observerer os. Lige til at begynde med, var vi lidt betænkelig ved tanken, for vi har jo ikke lige nogen uddannelse at læne os op af, men vi tror nok det skal komme til at fungere alligevel.

Vi har to gange arrangeret prayer meeting med de kristne i byen. Vi har ikke været overvældende mange, men det har været rigtig dejligt at kunne mødes og synge, bede og læse sammen. Så sidder vi udenfor på sivmåtterne og synger lidt på bangla og lidt på engelsk. Det er noget helt specielt. Og vores fornemmelse er at de også nyder det. Som god dansk tradition efter et bedemøde, er der selvfølgelig TE og kiksJ

Ellers er tiden gået med hyggelige besøg hos naboer og lærer. Vi var på besøg ude i en landsby. Det var herligt at komme lidt udenfor byen. Der var en utrolig fred og ro derude. Åbne marker og herlige børn! Det nød vi rigtig meget!

Ja, så det er så men ikke fordi vi længes efter at komme ud af landet, men nu er det jo en gang sådan at vi skal ud! Og det skal helt sikkert også nok blive en god oplevelse. Vi skal bo på Kho Phi Phi det meste af tiden. Så vi glæder os til at se det ufattelig blå vand og det smukke hvide sandJ

Kan I have det rigtig godt!

Knus fra os!