I dag starter vi dagen med regn, men vi er fast besluttet påat vi skal se Christchurtch.

Vi tager af sted med regntøj og vi har haft alle tiders dejligedag.

Vi fik parkering midt i centrum, da vi havde gået ca. 50m.kom en sporvogn, der kørte rundt i byen.

En hurtig beslutning og vi hoppede på den og håbede så atregnen var væk, når vi havde været rundt. Det kom næsten til at passe, der komkun små byger her efter. Så var vi lidt bedre orienteret om hvor vi var, selvomdet var super at Tanja kørte os rund i går, så vi kunne genkende noget af det .

Der skal være blomster festival i byen fra i morgen, der erbare fuld aktivitet med at få pyntet op.

Vi var inde i katedralen og der var bare fuld aktivitet afmange fruer, der lavede super flotte blomster opsætninger. Det var lidtspecielt at kirken lagde plads til at alt det blev produceret. Midt i det helekom præsten på talerstolen og vi bad alle, en ret speciel stemning, men rigtiggod. Så fortsatte de alle igen med deres blomster.

Alt det de laver i kirken skal bruges både i kirken og yde iområdet. Helt enormt, se billeder.

Vi gik videre til den botaniske have, midt i byen, her varder også rigtig mange blomster og flotte store træer.

Der var i en anden lille park lavet elefanter, giraffer ogrensdyr på skeletter af hønsetråd, men med sommer blomster, der dækkede dethelt. Jeg kan ikke huske hvad de blomster hedder, men vi har dem i DK omsommeren i blå og hvide og bruger dem som bunddække i kummer m.m.

Vi gik rundt i byen og tænk jer, vi fandt en Københavnerbager, der var bare kø. Vi måtte ind og købe brød til vores ost i aften, og såfik vi lige en kage med. Den var go. Han er i de sidst år kåret som den bedstebager i Syd.

Vi var på det store Art Galleri og spise frokost, da stoddet igen ned i stænger.

Herefter kørte vi en tur ud på den tange, der er vedChristchurtch og kiggede lidt på surfere, der var ingen på stranden, forstå detdem der vil.

Så hjem og pakke vores dejlige lille dyt sammen, det er lidtvemodigt, men vi har jo endnu en ferie i vente.

Nu tror jeg, at vi slutter dagbogen.  DETTE HER HAR BARE VÆRET FANTASTISK, vi gørdet gerne igen.

Måske næste gang er rundt i Europa.

KNUS og KRAM til dem der har læst og fuldt os på vor rejse iNew Zealand

Vi stod op i Akaroa i dejlig sol og spiste morgen mad ude,med den dejlige udsigt over fjorden og det liv der er på vandet. Allerede framorgen stunden.

På vej fra Akaroa holdt vi ind på et lille lokalt ostemejeri. Her havde de laves små pakker med forskellige af deres oste. Vi købteen og en flaske lokal Akaroa rådvin, det vil vi spise vores sidste aften i NewZealand.

Vi kørte mod Christchurch´s havn Lyttelton, for at se hvad,der skete der. Det var meget sjovt der var både container skibe, skibe derlæssede træ og midt i det hele et stort kryds togts skib. Det er den enestehavn Christchurch har. Vi troede først der også var en i selve byen.

Så var der desværre blevet overskyet og vi kørte gennemtunnelen til selve Christchurch by. Vi var lige omkring KEA for at få styr påvandet til toilettet.  Det var os,” mestMorten”, der havde glemt at der skulle fyldes vand på et specielt sted.  Det kunne vi så grine lidt af. Så kender viogså ruten når vi skal tilbage til Kea og afleverer vores dyt.

Ind på Top 10 camping og fik en plads, vi ville lige spiselidt frokost og så gik vi en tur.

Så fik vi regnen, vi søgte ly et indkøbscenter, men måttetil sidst bare gå. Hjem og blive tør.

Det regner nu, men så må vi være glade for alle de gode dagevi har haft her.

Kl. ca. 18.00 hentede Tanja os, tak til Lene L., det varrigtig hyggeligt. Tanja viste os rund i byen, så vi lettere kan finde de ting imorgen og se dem nærmere an. Det regnede stadig. Vi var helt oppe på vulkanen,men kunne desværre ikke se ret meget på grund af vejret.

Så kørte vi tilbage til byen og fandt en hyggelig Italienskrestaurant, som Tanja kendte, det var rigtig hyggelig et lille sted med supergod mad. De var også rigtig søde dem der havde det, vi fik et rum for os selv,så vi rigtig kunne snakke. De syntes det var hyggeligt med Danske gæster. Vifik chokolade da vi gik.

Så hjem og se hvor Tanja boede og tilbage til campingpladsen, så var vi også ved at være trætte. Tanja havde haft gæster i to dage,så hun trængte også til at komme hjem. (kl. ca. 22.15, det er sent her)

Det regner stadig.

Sol igen, dejligt, vi kørte fra Spencer Beach og af sted mod Akaroa, der ligger på den tange der er ud for Christchurch.

En rigtig flot tur både på fladt land og i bjerge.

Vi havde en sjov oplevelse på turen, vi så en fårer farmer,der var ved at flytte en flok får, det var helt fantastisk og se hvordan hanmed sine 3 hunde, kunne dirigere hunden til at styrer fåre flokken. Han stodbare selv helt stille og gav bare ordre med ord og fløjte. En hund der gøede ogstyrede og så to andre, der bare lå på holdt og så slog til hvis flokken kom udaf den bestemte retning.

Vi valgte at køre direkte til camping pladsen, da vi havdehørt det var stedet man skulle have hav udsigt. Der var desværre ikke flerepladser, men han skulle nok prøve at gøre det så godt som muligt. Det kan jegkun sige, at han havde meget held med, vi var godt nok i 2. række, men med lidttil en side, så vi kunne kigge direkte over havet (fjorden).  Det var bare så flot, man falder helt isvime.

Vi kig ned af bjerget og ned i byen, der er en lille franskinspireret by, med små cafeer, masser af liv på fjorden, så der skete heletiden noget.

Vi spiste frokost sammen med mågerne, de er meget nærgående.

I morgen går turen til Christchurch og vi skal mødes medTanja, det bliver spændene. 

Mandag morgen, regn og rigtig mange skyer.

Vi kom om til Hval stedet og havde bestilt tur til kl.11.00, de måtte desværre oplyse at de gæster de havde forsøgt at sejle ud medkl. 6.00 måtte returnere på grund af vejret, det vippede for meget og var altfor diset.

Så vi forsøgte om det måske kunne blive muligt senere pådagen, men vejr udsigten var ikke god og alle ture var booket resten af dagen.ØV ØV

Hvad skulle vi så, vi kørte ud og så den gamle havn iKaikoura, her fik vi noget af en oplevelse, lige der på kanten lå en kæmpe storsæl og nød det. Det var helt fantastisk, vi var 2 m. fra den.

Så blev vi enige om at vi ville køre til Hanmer Springs, deter godt nok noget af en tur, men det kunne jo være at vejret blev bedre og derer svovl bade som er opvarmet af jorden. Lige som i Rotorua, men ikke så store.

Det var endnu en flot tur og vi fik en dejlige oplevelse ide varme udendørs bade.

Så var der blevet tørvejr og meget varmere, så vi kørte modAmberley Beach og satsede på at kunne finden en camping der, der var godt noken, men den var placeret midt i en fyr skov, her var myg, der skulle jeg ikkevære. Vider til Spencer Beach, tæt på Christchurch, her er ok, vi har været påen lang trave tur til vandet og ud i klitterne. Der er ikke mange mennesker, mødte en dansk pige og en engels fyr, detskulle rejse videre til Fiddi øerne og så skulle han rejse hjem og hun skullefortsætte ½ år i Australien.

Vi så vores første færdsels uheld i dag, en camper der barepå lige strækning havde langt sig om på siden, han må være kommet ud irabatten, hvor der typisk er kanaler til vandet. Håber ikke der var sket demnoget, der var både brandbiler, ambulance og politi.

Vi var også inde på en vin gård, men det var lidt enskuffelse, det var nærmest en butik, men super flot. Vi kunne ikke se hvordande lavede vin. Jeg mener den hed MUD vine.

Når vi nu ikke kom op i helikopter, så vil vi altså sehvaler. Det var en lang tur, vi var ved at fortryde undervejes. Overskyet, mentørvejr, af sted på en rigtig lang tur fra Fairlie mod Kaikoura.

Det var godt nok rigtig flot og i det område vi kørteigennem, var der masser at korn marker, ikke bare en Klaus Kock mark, nej vikunne ikke se enden på den. Det ville tage flere dage af få høstet.

Vi valgte at tage den gamle vej og ikke hovedvejen, men detvar bare lige landevejen det meste af vejen. Til sidst blev det lidtensformigt.

Efter at vi havde handlet ind i Woodend, en by lidt nord forChristchurch og fået fyldt benzin på, fortsatte vi op mod Kaikoura.

Heldigvis ændrede naturen sig, der kom KÆMPE store vinmarker og vin gårde, vi har bestemt at vi vil kigge ind på en af dem når vikører retur.  Her er kun samme vejtilbage.

Det var en lang tur, men vi kom på en rigtig god top 10camping, og vi har bestilt båd tur i morgen til Hvalerne. Så håber vi detbliver super.

Det er nok første gang jeg (Jette) syntes at kører turen varlige lovlig lang.

Vi gik en tur i byen og var på en hyggelig bar, hvor vikunne se ud over de 5 huse, der er her. (det er lidt lyv, men der er ikkemeget). Der er rigtig mange mennesker på camping pladsen, de skal alle sammense hvalerne. Tor jeg nok.

Morten er ovre og grille en bøf og 3 pølser, de laver noglefantastiske pølser her og okse kød koster ikke noget, så Morten elsker noglegode store bøffer.  Snedker skulle væreher, her kan man få bøf på over 500 g.

Dagbogen lyder måske lidt træls i dag, men sådan nogle dageskal der også være, vi har jo været så forvent med det hele. Så vi har godt afat stoppe og sige har vi det ikke godt da?. Jo, det har vi, det er superdejligt.

Så fik vi regn for morgen stunden, men sol efter den 1.times køretur.

Vi kørte fra Oamaru mod Mt. Cook, vi glædede os til atskulle ud i Helikopter.  MEN øv øv dervar for meget blæst, så vi kunne ikke komme op. Vi blev ellers der ude i nogletimer, da de måske håbede på at kunne flyve senere, vejret blev ikke bedre påtoppen, så vi kom desværre ikke op i Helikopter.  Det er svært at forstå at det kan storme ogregne så meget på toppen, når solen skinner og der er super vejr i bunden afbjerget.

Der var bygget nyt super flot hotel m.m. ved foden af Mt.Cook, der kommer rigtig mange bjergbestiger der til.

Ude ved Mt. Cook kan man køre ud og se Tasman Gletscheren,det brugte vi tiden på medens vi vendte på godt vejr, det var en oplevelse,først besteg vi et lille bjerg, ca. 15 min. Så kom vi op og kunne kigge ned pågletscheren Det var igen stor slået, her kunne vi se store is stykker kommedrivende ned af floden.

Det var nu alligevel en god tur der ud, vi kom igennem etområde, der nærmest lignede sahara.

Vi kom også forbi floder og søer, med det flotteste blågrønne vand. Der var op til flere kraftværker undervejs, der var tryk på vandetsom de bruger til at producere strøm.

Jeg  kørte lidt i dag,det er ok det med venstre side, men jeg er ikke stolt af at køre der hvor derer langt ned, så det må jeg hellere lade Morten om, jeg bliver nærmest dragetaf det, uha med den højde skræk.

Da vi nu ikke kunne komme op at flyve, blev vi enige om atkøre til Fairlie, for at komme lidt tætter på det område hvor vi kan komme udog se hvaler.

Det første vi mødt da vi kom til camping, var en nogetrystet mand, han var væltet på cykel og var komme noget til skade. ( der er endel der cykler her nede, de er godt nok seje)

Det var lidt kold i dag og camping mutter sagde at vi bareskulle have den vind til at ligge sig, så blev skyerne væk og solen ville kommeigen. Uha hvor hun ønskede det.

Sol igen for morgen stunden og af sted fra Balculutha.

Vi kørte mod Dunedin, en stor by men det var nu mest for atkomme ud og se Albatrosser og andre fugle i en lille by, der hedder Otago, denligger på den tange, der går ud fra Dunedin, en rigtig flot bjerg tur der ud ogen flot tur langs vandet der fra, vi var ikke klar over at vi kunne køre langsvandet før vi var det ude.

Vi troede bare at vi skulle se det fra land, men lige som vikom til en lille havn, nærmest bare et trin bræt, så sejlede det en båd, vi fiktravlt med af finde plads til bilen, men det lykkedes.

Vi kom ud og så Albatrosser, sæler og så ca. 30 delfiner sompludselig kom omkring båden, det var bare et smukt syn. En mor med sin lilleunge, det var fantastisk at se hvor hurtigt de kunne bevæge sig i vandet. Morog barn fulgtes ad, så man skulle tro de var bundet sammen. Det var som at seen naturfilm.

Så kørte vi fra Dunedin mod Oamaru, hvor vi satsede på at overnatte.

Vi skulle købe ind, men der var ikke nogle butikker i de småbyer vi kom til, vi havde ikke mere brød eller pålæg.

Vi blev enige om at køre fra vejen, vi drejede ned modvandet og en by der hedder Moeraki, der var en havn lidt alle Mårup havn, og etfiske hus (spisested), det var bare hyggeligt.

Der sad en og spillede i et hjørne og der var mennesker bådeude og inde. Her fik vi nok det største portioner mad vi har set. Vi lyver ikkehvis vi ser der var mad til 4 personer. Og det var god mad.

I Oamaru fik vi endelig handlet ind, her var vores favorit supermarkedNew World, så var alt godt igen og Morten fik sine Muffins.

Det er en dag, hvor jeg ville ønske jeg kunne tage allevores venner med, vi kørte fra Te Anau til Manapouri og kom om bord på den 1.båd. Her sejlede vi stille og roligt igennem Manapouri søen, et maleri, såkørte vi i bus fra  West Arm. Her liggerverdens største Underground Powere station.  Der er 178 m forskel på Manapaouri søensvandstand og havet, og det er den forskel som udnyttes ved at der er boret udtil kraftværket og en tunel genne bjerget så vandet kan løbe i havet.

 Vi kørte en time overWilmot Pass, det var den vej, der var blevet bygget , for at de kunne køre allematerialerne over til kraftværket, det tog 2 år at bygge den og den har kostetrigtig meget.

Så om bord på en større båd og stille og roligt ud modDoubtful Sound, en tur ud, på ca. 1½ time.

Det kan ikke beskrives, det skal opleves, vi så sæler der låog solede sig. Delfiner der sprang ved siden af båden. Vi kunne også mærke davi kom ud til havet, så var der lidt bølge gang. Nogle gange 6 m bølger, mensom skipper sagde, så sejler vi ikke ud, så bliver vi inde i fjorden.

Da vi kom ind igen ca. kl. 17.00 havde vi bestemt at viville prøve at køre så langt som muligt, det er meget fladt og let at køre hernede på syd øen, vi er nu nødt til at prioritere hvor meget vi kan nå de sidstedage.

Vi kom til Balculutha, som ligger tæt på øst kysten, herfandt vi en camping plads.

Det var lidt sjovt der sad en ældre herre i en campingvognog tog i mod os, først så tænkte jeg, gad vide om pladsen ser ud som det gørher. Det var rigtig udmærket, men lidt anderledes end det vi tidligere havdeprøvet. Det er mest backpacker der bor her, søde og dejlige unge mennesker, vispiste aftens mad sammen med et par fra Israel, hun havde været i Danmark. Devar lige færdige med studie begge og tog så 8 uger her, nu skal de hjem ogfinde job. De mærker også krisen i Israel, sagde de.

Så fra Queenstown igen, der har været regn i nat, men okvejer til morgen, vi spiste morgenmad udenfor, så mere overskyet var det ikke.

Vi kørte først ud til til et af de ældste Bungy Jump i NewZealand, det har været på tv mange gange. Det er ved den omkring 100 år gamlebro Kawarau Suspension Bridge. Det var noget af en oplevelse, mange af dem dersprang fil lige hoved i vandet når de kom ned.

Herfra mod Fiordland, nærmere bestemt Te Anau, her fra kanman komme ud og sejle og se delfiner m.m.

En lang og lidt ensformig køretur, men vi havde jo et mål.

Den tur vi ønskede kunne vi ikke få her, så vi kørte 20 km. Tilbyen Manapouri, her har vi bestilt en heldags tur til i morgen, det bliver spændene,helt ud til Tasman Sea.

Vi kørte tilbage til Te Anau på Top 10 camping og fik vasketlidt og gik en lang tur langes søen her, der er aktivitet med helikopter , flyog både, så der er noget at se på. Solen var også kommet godt igen.