Kære alle her kommer en ferieberetning fra mig til jer..

I november tog vi en tur til Nepal for at forny vores visum. Nepal er meget anderledes end Bangladesh.. Hovedstaden virmlede med andre turister og mange nepalesere gik også i vestligt tøj. Nepal er derudover et hinduistisk og buddhistisk land, så alle steder er der små og store templer hvor man kan ringe med klokken, dreje på bederullen og ofre noget sødt eller noget ris til guderne.. Vi var i Kathmandu to dage, hvor vi fik set en del af byen og et af de største budhistiske templer udenfor Tibet. Det var meget flot og rigtig specielt at være der sammen med de travle morgentilbedere som sang og mumlede i munden på hinanden. Men det vi havde glædet os mest til var at komme på trekkingtur med Himalayas bjerge i baggrunden, så vi to mod Pokhara, det næst mest turistede sted i Nepal. Egentlig er jeg normalt ikke så vild med at være superturist, men efter tre måneder i Bangladesh var det en hel befrielse at komme til et sted hvor vi faldt mere eller mindre ind i mængden og hvor de fleste (selv tiggerene) kunne tale engelsk. *(transporthistorie nr. 1) Vores trekingtur var en rundgang på fem dages vandring, de to første op, op, og atter op, og de tre sidste det modsatte.. Vi begyndte ved ca. 1000 meter og havde vores højeste punkt på 3300 meter, hvor vi havde det bedste udsigtspunkt til Himalayas kæmper (de omkringliggende bjerge var mellem 7000 og 8000 m) desværre var det tåget med regn, så vi kunne ikke se noget som helst deroppe! Så meget bøvl for bare at se gråt..! Heldigvis fik vi set bjergene på andre tidspunkter.

Efter en rigtig god tur kom vi hjem en lille uges tid for at fejre Marias fødselsdag og deltage lidt i afholdelsen af de sidste eksaminer inden vi igen havde to ugers ferie.. her kommer ferie altså bare lidt i klumper. Mens vi har været her har jeg spurgt flere hvad man bare skal se i Bangladesh og alle bengalere siger med beundring i stemmen – Cox’s Bazar. I det sydlige Bangladesh ligger verdens længste ubrudte sandstrand på 200 km.. så det var vi selvfølgelig nødt til at se. Vi skulle mødes med de to volontører fra Birganj, Helle og Steffen, i Chittagong. **(transporthistorie nr. 2) Inden vi tog afsted fra Chittagong til Cox’s Bazar så vi blodet flyde i gaderne.. til Eid-ul-Azha skal hver muslimsk familie slagte en tyr, og det foregår altså bare på "fortovet" Det var en ret mærkelig oplevelse, men egentlig synes jeg ikke det var så ulækkert, som jeg havde troet.. det kan være jeg er ved at blive lidt hærdet.. Fra Chittagong tog vi igen en bus for at komme til Cox’s Bazar, denne gang havde vi et mindre motorstop, som dog hurtigt blev kureret, så hurtigt det var ligefør bussen kørte uden Maria. Endelig ankom vi til den længe ventede strand. Stranden hvor enormt mange bengalere står i deres fine tøj, snakker og kigger ud over vandet. Der er dog nogle drenge som har forvildet sig ud i vandet kun iført shorts, men de få kvinder som også skal med i vandet gør det med både bukser, langærmet trøje og tørklæde... så der var ikke andet for os at gøre end at følge deres eksempel og bade fuldt påklædt. Det var helt specielt at mærke deres ferieglæde. For dem, selvom de vel var fra den rigere del af befolkningen, var det virkelig noget særligt og spændende sådan at være på tur.. farmand danser til den skønne musik på færgen, børnene har deres fine tøj på, der tages masser billeder (med mobilkamera) og så købes der små snacks hele tiden.. jeg forestiller mig, det må have været sådan det føltes på 60’ernes charterrejser med Spies. Med færge kom vi senere til koraløen St. Martin’s hvor vi tilbragte tre nætter. Vi fik tiden til at gå med at lede efter private badesteder (uden held), kigge efter skildpadder som skulle lægge æg (også uden held), lede efter solcreme (denne gang havde vi efter en hel dags søgen held til at finde noget ansigtscreme med solfactor) og snorkle (mine finner fald af og min maske var utæt). Heldigvis havde vi det sjovt imens og fik drukket kokosnødsaft, spist en masse lakrids og spillet rigtig mange spil, dog med skiftende held... Det var en bangla ferie, men en god banglaferie.

Alt i alt to vellykkede ferier – en bjergvandretur uden bjergudsigt og en badeferie med alt for meget badetøj.. ☺☼☻

*På vej derop var vi vidne til et trafikuheld, også i Nepal kører de ikke ligefrem efter danske trafikregler..men der kom en ambulance og det virkede ikke som om der var nogle døde, så da der var blevet ryddet op, så vores chauffør sit snit til at smutte foran i køen - og så var der slåskamp! Mange gale mænd råbte vildt op og en af dem tog gennem vinduet fat i vores chaufførs t-shirt og hev den i stykker mens en anden havde travlt med at sparke buler i bilen.. men vi sad lige så pænt, og var ikke på noget tidspunkt i fare.. heldigvis var politiet på stedet og de fik os sendt af sted på vejen, og vi ankom sikkert til vores destination.

**Maria og jeg satte os gladeligt ind i vores luksusbus.. brede sæder og benplads – så bliver det ikke bedre, og gjorde os klar til en 15 timers køretur fra Naogaon til Chittagong. Vi skulle køre om natten, så vi regnede med at være fremme ca. kl. 10 nærste morgen. Det hele gik vældig fint, vi kørte endda nogle km på en 2x2sporet vej med striber! Men det gik uendeligt langsomt, der var proppet op på vejene med busser, lastbiler og minivans. På de fleste busser sad ca. 1/3 af passagererne på taget og slumrede, og havde lastbilerne ikke flydt ladet med mennesker havde de fyldt det med køer.. vi havde nemlig valgt en af årets største rejsedage, hvor størstedelen af den bengalske befolkning tager hjem til deres landsbyer for at fejre den vigtigste muslimske højtid Eid-ul-Azha, så da vi ved 10 tiden spurgte os for, for at finde ud af hvornår vi ville ankomme, fandt vi ud af at vi kun var lidt længere end halvvejs.. Paa et tidspunkt koerte vi i 10 timer i traek uden pause.. godt vi havde faaet taget noget mad med. Vi ankom ved 23-tiden 30 timer efter vi tog hjemmefra.

Den sidste del af vores ferie er foregaaet i Rajshahi, hvor Moni studerer Business. Byen er en af de paeneste og anses af indbyggerne som den bedste by i Bangladesh.. saa det var jo ikke smaating der ventede os.. Vi fik lov til at bo paa Monis kollegievaerelse, hvor de bor fire piger sammen. Paa deres etage (trejde) bor der 23 piger, som alle var rigtig soede og med paa sjov.. en af aftnerne havde vi danseaften!! Saa baade Maria og jeg optraadte med vores mest ”elegante” dans (disco-microovnen blev lavet om til disco-riskogning) og bagefter var alle med paa en omgang ’med haenderne si’r vi klap, klap, klap’! Virkelig fedt! Inden da havde vi dog vaeret ofre for en god bangalsk make-over..hvilket bl.a. indeholder godt optegnede oejnbryn, MEGET roed laebestift og fladt, fladt haar – jeg havde svaert ved at se om de proevede at lave mig til skoenheden eller udyret?!

Byen er kendt for tre ting: Silke, mango og varme, og da varmen allerede var der, gik vi hurtigt videre med at udforske et andet emne..nemlig silke! Vi fik en god rundtur paa en af fabrikkerne, hvor vi fik set alt lige fra larver og pubber til traadudtraekning og vaevning inden vi endte i butikken! Der var rigtig mange flotte og laekre ting og jeg havde da ogsaa valgt en masse jeg ville koebe.. men da VISA maskinen aabenbart holdt en fridag, kunne jeg (eller Maria) jo ikke betale, saa det blev kun til en enkelt ting.. men saadan kan det jo gaa!

Senere samme dag tog vi en tur i zoologisk have.. de havde op til flere spaendede dyr i knap saa spaendende bure.. loever, bjoerne og et utal af aber og fugle blev holdt indespaerret i smaa metalbure med betongulv.. ikke ligefrem dansk standard, men de er jo ikke bedre vant. Det mest spaendende var at se de to ferskvandskrokodiller, gavialer, som kun lever i Gangesfloden (eller Padmafloden, som den hedder i Bangladesh) De er naesten udryddet i naturen, saa vi var heldige at se dem der.. de ser ret sjove ud med deres naeb, men de var lidt sky, selvom jeg ihaerdigt proevede at tale lidt bangla med dem!

Derefter var det tid til at se Padmafloden som er byens vestlige graense og ogsaa graensen til Indien, vi tog en sejltur og spiste byens andet kendetegn mango – faktisk koebte vi de to sidste og afsluttede derfor officielt mangosaesonen!

Den naeste dag boed paa kongebyen Puthias sevaerdigheder.. Byen var frem til 1947 ’kongeby’ for Bangladesh’s nordvestlige del. Der var rigtig mange konge – og dronningeboliger og tilhoerende hindutempler, men da vi kom var alting lukket.. men heldigvis er alt muligt for Moni og hendes udenlanske foelge –  hun kendte jo en som havde noeglen, og da vi var heldige at finde ham, var det jo pludselig nemt at komme rundt! Endnu en guide sluttede sig til os, og saa var det hele helt som det skulle vaere. De fleste af stederne er meget eftergroede og jeg tror ikke de goer det store for at vedligeholde bygningerne.. dog er en af bygningerne nu lavet til college og en anden bruges som kontor for ’the land office’. I byen her ligger ogsaa et tempel for guden Vishnu, meget flot udenpaa, og indeni indeholder den den stoerste ’flydende-vaeske-ofringsting’ i Bangladesh (eller syd for Himalaya..husker det ikke helt)

Dagen boed ogsaa paa laekker kinisisk mad, et besoeg paa Rajshahi missionshospital og en tur paa det udemaerkede, men meget upaedagogiske musaeum inden vi tog i Zia forlystelsesparken. Det var faktisk en rigtig fin park med alle de klassiske forlystelser, og vi havde det sjovt alle tre for i alt 220 taka = 20 kr..!

Den sidste dag stod i uddannelsens tegn. Vi skulle paa universitetsbesoeg. Foerst tog vi paa det offentlige universitet, som har et rigtig stort omraade med rigtig mange studier, saa rickshawkoersel var noednaendigt for at komme rundt. Vi var rundt at se kunstafdelingen og ogsaa inde at se det kemiske studie.. det lugtede ganske som det goer i Danmark:)

Stedet havde ogsaa et uafhaengighedsmuseum fra krigen i 1971, som faktisk var ret spaendende at se. Derefter tog vi videre til Monis private universitet.. det er meget normalt i Bangladesh at gaa i privatskole, og de anses generelt som bedre, og hvor Moni gaar er laerene meget engagerede i deres elever. En af laerene fortalte at de anser de studerende som venner og ikke paa deres skole har den distance mellem studerende og laerere, som er paa det offentlige universitet.. vi fik ogsaa aeren af at moede skolens rektor, hvilket ikke engang alle eleverne faar lov til.. og det var virkelig en fin oplevelse.

Saa er Rajshahieventyret slut, og dermed ogsaa ferien.. nu venter tre dage med ferieskole for laererne inden skolen begynder igen..

Tak for laeseudholdenheden ;)

igen virker billeduploaderen ikke.. men jeg gi'r ikke op endnu ;)

Så er den første del af vores ferie allerede slut! Vi har haft en uge med den ene oplevelse efter den anden her rundt i det nordvestlige hjørne af landet sammen med Moni, som ogsaa har vaeret den store planlaegger og guide. Vi begyndte turen med at tage til Sawadipur og se den lutherske menigheds bordingskole. Det er et rigtig fint sted med ca. 100 elever til class 4, derefter ventede det første af vores Indiana Jones eventyr.. vi skulle besøge et gammelt kongeslot, nu uden konge, men med en fem-hovedet slange som hersker i stedet for! Ja, lidt rysten i buksen kan man godt få efter sådan en oplysning ;) Ærligt talt fandt vi det lidt svært at tro på, men kameraet var da klart, hvis den skulle stikke et af sine hoveder frem.. omgivelserne var dog overbeviste, da de sagde, at de flere gange havde fundet dens afskallede ham.. uh! Slottet viste sig at være temmelig overbegroet, men fortidens glans kunne anes flere steder.. Efter en udforskning af stedet, maa jeg desvaerre fortaelle, at vi ingen slange saa der, hverken med et eller fem hoveder... men den ligger nu nok et sted og griner af os endnu!

Efter det eventyr fortsatte vi dagen efter, hvor vi tog til Bogra, og boede hos Monis grandkusine, Moyna, og familie.. byen der boed paa op til flere forlystelser bl.a. et "museum" over Muhammed Ali (nej, ikke bokseren, men en eller anden vigtig mand) Paa mueumet kunne vi saa se Muhammed A. i forskellige sitiationer fra hans liv, fx da han spillede en omgang pool, eller sad i en sofa.. interessant!! Bogra er ogsaa stedet, hvis du gerne vil se vilde dyr - lavet i cement.. saaledes saa vi den bengalske tiger..raww! Heldigvis, var jeg i godt selskab, saa det var nu meget sjovt alligevel.. sidste oplevelse den dag var WONDERLAND!! Naermest en tro kopi af Disneyland... det skulle man i hvert fald tro med alle de disneyfigurer, som de havde malet overalt.. forlystelserne der var mildest talt ikke sindsoprivende.. jeg undrede mig over at menneskerne der, synes det var sjovt og vildt at proeve dem, naar de nu er vandt til trafikken, hvor man virkelig har den ene naerdoedsoplevelse efter den anden... i hvert fald taet paa ;)

Transporten er virkelig noget andet, og naar rickshawen koerer over et hul, falder man naerstem af og naar to modkoerende busser begge forsoeger at overhale en van samtidig, overrasker det mig hver gang, at de ikke stoeder sammen! Der sker dog (for os at se) meget faa uheld. Vi har kun en dag oplevet at koere forbi et uheldssted.. heldigvis..saa jeg saetter mig med rimelig sindsro gerne ind i en bus igen senere i eftermiddag (bare rolig mor!)

Men Bogra boed ogsaa paa ruinerne af en gammel hindu-kongeborg, faktisk var byen der hovedstad dengang, saa det var vi selvfoelgelig ogsaa ude at se.. turen derud var meget vaad, men saa toerede vi paa gaaturen paa borgmuren, saa det endte godt.

Dagen efter ventede Birganj, hvor vi boede i Guesthouset og ogsaa moedte Nogens aeldeste soen Nipun.. den foerwste attraktion var hindufesten Durga Pudja. Til Pudjaen har hinduerne fremstillet nogle flotte gudestatshuer som de saa ofre til (fx. juicebrikker, frugt og kiks) mens der i mange tilfaelde er musik (gerne med Vengaboys og 'I only kiss, kiss, kiss' som musisk akkompangement og maaske endda et fint disko-lyshow til) Vi saa ogsaa Kantanagar Temple, som er et virkelig flot hindutempel. Der var rigtig mange udskaeringer og figurer, rigtig flot og velbevaret! Dagen efter tog vi sammen med Nipuns to broedre og ven til Dinajpur paa picnic.. bilen skulle dog lige repareres inden vi kunne kommet helt frem, men vi fordrev ventetiden med et glas friskpresset sukkerroersjuice...mmm! Picnicspottet var ved en flot anlagt soe som en hindukonge havde bygget for mange aar siden.. vi fik laekker varm medbragt ris og karry og fik spillet en masse UNO, med publikum til (indimellem en tyve stykker!) Inden vi forlod byen skulle vi lige se nogle flere Pudja'er og den foeromtalte konges hus.

Saa var Birganjturen slut og tidligt naeste morgen skulle vi med bus, tog, bus og bus for at komme hjem.. toget var dog to en halv time forsinket, saa rejsen blev lidt laengere en beregnet..

I gaar var vi ude at se vores omraades stoerste attraktion Pharapur, et gammelt (vidst ca. samtidig som vores vikingetid) buddhistisk tempel og kloster, endda med et fint museum tilknyttet. Vi var afsted sammen med Moni og hendes bror, hvilket gjorde at vi opdagede noget vaesentligt.. deres billetpris var 10 taka, mens vi skulle betale udlaendingeprisen paa 100 taka..! Og selvom en af saelgerne troede vi var fra Japan, hjalp det ikke paa, at vi ikke var rigtigt bangladeshiske! Det var rigtig flot og imponerende stort. Turen introducerede os ogsaa for en ny transportform, nemlig babytaxien.. den var dog ikke ligefrem baby-venlig...men vi blev da rystet godt sammen os bagi :)

I eftermiddag gaar turen saa til Rashahi, hvor Moni studerer... saa det bliver spaendende at se, hvad byen der har at vise os!

Har lige forsoegt at laegge billeder op..men der er vidst virus paa min usb-pen, saa nettet virker ikke naar den er i.. proever igen senere

Kaere alle..

Sidst naaede jeg ikke at laegge billeder op inden det var slut med stroemmen.. proever igen denne gang... stroemmen har ellers vaeret rigtig stabil siden min foedselsdag(har kun vaeret vaek en time om dagen).. saa det var nok jeg det jeg fik i stedet for solskin, for det tordnede og plaskregnede hele dagen!

Ellers var det nu en rigtig god dag. Torsdag eftermiddag efter den obligatoriske legetime :) paa skolen inden weekend og ferie tog vi ud til Monis landsby igen. Hendes familie synes det var synd, at jeg var saa langt vaek fra familie og venner, saa de ville gerne fejre mig.. rigtig dejligt og soedt af dem. Inden solnedgang naaede vi lige at besigtige familiens marker – og jeg laerte en smule om risdyrkning..

Efter aftensmaden var der lovsangsfest i deres hus. I deres landsby bor der mange kristne, saa mens vi spillede og sang kom der flere og flere til. Det var rigtig skoent at vaere med til.. der var virkelig gang i den, og Moni fik da ogsaa et blaat maerke at at spille paa tamburin!

Da vi havde faaet aftenskaffe (laekre naru... karmeliseret kokos - MUMS) og de andre aftensmad (de spiser virkelig sent) spillede vi en omgang UNO og da kl. blev tolv begyndte tordenvejret – men ogsaa foedselsdagssangen og den kom ind med en rigtig kage!! Jeg fik ogsaa et vaskeaegte bangla-haandklaede og et par oereringe.. skoent og festligt!

Efter en god og for en gangs skyld laengere morgensoevn tog vi tilbage til vores hus og gjorde klar til eftermiddagens fest. Rigtig mange hjalp med at lave mad, saa jeg kunne bare slappe af og lade vaere med at gaa for meget i vejen. Da gaesterne kom, fik vi rigtig meget rigtig laekker mad inklusiv endnu en kage og flere gaver.. det var virkelig alt for meget..! Bagefter spillede vi BINGO med nogle faa praemier til vinderene.. jeg havde dog overvejende valgt nogle til den mere feminine side af verdens befolkning, saa nogle af drengene vil i fremtiden komme til at fremstaa meget kvindelige, hvis de faar deres haarspaender i brug...

Derudover har jeg siden sidst fordrevet tiden med en mini-picnic ved floden, laerermoeder, Heyas foedselsdag og et enkelt bryllup! Vi blev inviteret af brudens far, som kender Aloka, som kender os... Saa vi taenkte at det nok var lidt langt ude.. men de var virkelig glade for at vi ville komme og vi da ogsaa vores del af opmaerksomheden. Da vi kom, blev vi inviteret ind til bruden og var med til at goere hende klar, inde i den stopfulde kirke maatte folk flytte sig saa vi kunne faa en stol helt oppe foran ved siden af gommens foraeldre (det var absolut ikke noget vi foreslog!) og senere fik vi da ogsaa taget vores billede sammen med brudeparret. Men det var en rigtig god dag – og jeg var ogsaa meget beaeret over hvor meget de gjorde for at vi skulle foele os godt tilpas... Ruth og McDonald var rigtig soede, saa tak til dem for at vi maatte komme med til deres bryllup. (der var nemlig mange om buddet. Kristne bryllupper er populaere blandt muslimer og hinduer... de synes det er mere spaendende end deres eget, saa der var rigtig mange til globryllup)

Ellers har vi brugt tiden paa at forberede ferieskole for laerene. I gaar og i dag havde vi undervisning, saa holder vi helt ferie med sieghtseeing rundt i omraadet med Moni indtil d. 7. oktober, hvor vi saa igen har laeremoeder indtil skolen begynder igen.

Saa den naeste tid byder bare paa endnu flere oplevelser.. jeg vil glaede mig til at fortaelle om dem.

Haaber ikke I alle faldt i soevn.. Kaerligst Birgitte

Saa er vi kommet til final destination: Patnitola! Vi har godt nok vaeret her lidt over en uge.. men det er altsaa foerst nu.. det for alvor bliver til noget her paa nettet. Jeg ved ikke helt hvor jeg skal begynde.. saa I faar det lidt i en stor paerevaelling...
Vi har jo selvfoelgelig vaeret paa skolen nu i den forloebne uge. De modtog os kongeligt den foerste  dag med blomster og sang..naaaarh! Der er ca. 60 elever i seks klasser og seks laerer.. Saa der er en lille men meget dejlig skole.. Laerene er meget soede (og sjove!) og gav helt fra starten af udtryk for at vaere helt klar pa hvad som helst vil kunne finde paa.. og de er ogsaa virkelig laerevillig... de er dog allerede ret dygtige (takket vaere de tidligere volontoerer).. og jeg havde egentlig regnet med et lavere niveau.. saa det er jo en dejlig overraskelse!
Vi bor 7 min. gang fra skolen sammen med Aloka, som er laerer paa skolen og hendes datter Heya. Det er rigtig hyggeligt at bo sammen med dem.. Vi har mange aftener siddet paa taget og snakket, naar stroemmen har vaeret gaaet og fanerne ikke virkede - det er skoent med den smule vind der er at finde der...
Vi har ogsaa laert vores foerste bangalske sang... "Bolo cocca pac - tumi babbe nash..!" (det siger nok nogen af jer noget;)
I huset er ogsaa Rebicca, som er vores madmor.. men hun er paa alder med oss - og rigtig med paa sjov... den sidste som ogsaa her i huset det meste af tiden er Moni.. virkelig en guldklump! Hun har ogsaa kendt de tidligere volontoere og har lige nu ferie fra universitetet i Rashahi (hvor man stadig kan faa mango!!), saa hun tager sig virkelig af os! Her i weekenden var vi med hende hjemme i hendes landsby ca. 10 km fra her.. Det var virkeig en god oplevelse. Hendes familie er rigtig soed, ja, der er naboerne og resten af byen ogsaa! Vi var rundt at hilse paa mange af dem. Landsbyen er en aegte bengalsk landsby med geder koeer, hons, hostakke og mangotraeer... khub shundur!

 Saa gik strommen.. vi ses
...

.. Det var en meget flot togtur herud med groenne rismarker, floder og koeer – og turen var kortere end jeg havde regnet med :) I Dhaka var trafikken vild, men her er faren for menneskeliv vidst stoerre! Der er ikke mange biler, men de der er (isaer lastbiler og busser) koerer uforsvarligt hurtigt, saa de mange cyklister maa se af at komme vaek i en fart! Nu sidder jeg paa Birganjs-skolens computer og skriver.. de har et fint computerrum med internet. Vi bor det i volontoerhuset, som senere skal beboes af Helle og Steffen. Vi har moedt skolelederen Nogend, madmoren Nomita og naboerne.. alle er meget soede, og maden rigtig god!! (saa havde det ikke vaeret for varmen i nat havde det vaeret perfekt..men det maa vi vidst bare vaenne os til ;)

Stroemmen gaar ogsaa konstant, meget mere end i Dhaka, hvilket ogsaa irriterer indbyggerne her... men der er jo ikke saa meget at goere ved det. 

I morgen gaar turen saa til Potnitola, hvor vi skal vaere det naeste lange stykke tid.. saa der bliver nok lidt laengere mellem opdateringerne her, da der kun er een pc med internet i byen. [hov, nu regner det.. saa bliver luften nok lidt mindre tung☺] Vi skrives ved senere..

Siden i sidst er der virkelig sket en masse.Vi har haft besøg af bengaleren David, som på det nærmeste har vist os heleDhaka. Han er en rigtig flink fyr – fyldt med energi, og spørger tit på superdansk ”hvordan har du det?” Vi har sammen med ham set Old Dhaka, Universitetet,deres ”Christiania” og været ude at sejle en skoen tur på floden (ved ikke hvilken en) Men deter ikke lige til, sådan at komme rundt i Dhaka. Vi hørte rundt i småmini-taxier eller rigtig biler – men ofte ville gåben have været nemmere. Derer hele tiden trafikprop(jam). Alle dytter og maser, men lige lidt hjælper det.Så det kræver virkelig årvågenhed og skarpe albuer at være chauffør. Når der erjam stimler gadesælgere og tiggere sammen.. Det er ikke altid klogt at sige ja,men det er virkelig forfærdeligt at sige nej… de har slet ikke samme mulighedersom i Danmark. Mangler man fx sit ene ben (og det er der flere der gør) har duikke andre muligheder end at have rige slægtninge, hvilket er en sjældenhed,eller at tigge. Men Dhaka er ikke kun sult og elendighed. Det er også en by medenergiske og glade mennesker som finder på de mest fantastiske løsninger, tilalt muligt. En brugte fx en cd-skive som refleks/lygte på sin cykel!

David har også introduceret os til sine godevenner. De er i gang med at øve et teaterstykke som de skal turnere med inovember. Deres team hedder Sacrifice og er en kristen gruppe som tager ud ogfortæller om Jesus i hele Bangladesh. De var virkelig sjove, dygtige og vildtflinke!

Vi har også købt ind i Asiens største butikscenter!Det var ret stort, men jeg købte nu ikke noget.. Vi har også erhvervet os tostk. kamis-salura (three-piece) som I kan se på billederne.

-        for resten godt nyt: Maria harfået sin bagage - jubiiii!

I morgen tager vi sammen med David nordpå tilBirgansj, hvor vi skal møde skolelederen Nogend inden vi tager helt tilPatnitala, hvor vi skal bo. Det var sidste omgang fra Dhaka.. ses i landsbyen!