Så er det blevet tid til den sidste beretning fra vores rejse,som backpacker! Det er ikke til at forstå, at der nu er gået 3 ½ måned.

Nå men de sidste to uger har vi bl.a. været i San Francisco,hvor vi gik over The Golden Gate Bridge, hvilket var en gåtur på godt 45 min. Flotgåtur, hvor man kunne se ind over San Francisco by samt se øen Alcatraz, hvorder ligger et gammelt fængsel som blev brugt fra 1934 til 1963. Det varunderligt at forestille sig alle de fanger der havde tilbragt mange af deresleveår inde i det fængsel. Nogle af fangerne var låst inde i en lukket mørkcelle, hvor de tilbragte alle ugens 7 døgn inde, uden noget som helst lys. Stineprøvede at være derinde i bare 10 sekunder, hvilket var mere end rigeligt. Så tørslet ikke tænke på, hvordan det har været at, sidde der i flere timer hver dag.

Sidste overnatning sammen med Trek America gruppen skulle visove i telt, vi slog lejr med udsigt lige ned til havet og for at det ikke varnok, så skinnede solen. Trek America turen sluttede i L.A. – Hollywood, hvormange af gaderne var spærret af pga. klargørelserne til Oscar festen. Eftersom vijo havde været der før, gik vi ikke så meget op i at kigge ned i jorden, for atse hvilke navne der stod i stjernerne på Hollywood Blvd. Vi sagde farvel tildem vi havde tilbragt de sidste to uger sammen med, og var nu igen overladt tilos selv i Hollywood.

Vi blev i Hollywood i 6 dage, hvor vi besøgte WarnerBrothers Studio, hvor vi bl.a. fik lov til at sidde i den kendte sofa fratv-serien Venner. En meget sjovfornemmelse. Vi så mange af kostumerne som er blevet brugt i Harry Potterfilmene samt mange flere.

Selvom vi er i slutningen af teenageårene skulle vi da ogsået smut forbi Disneyland. Her var vi sammen med de tre norske piger, som vihavde mødt på Trek America turen. En rigtig hyggelig dag. Hvor vi nok alle 5gik lidt tilbage i barndommen igen.

Søndag d.7.marts 2010 var der Oscar fest i byen. Og vi stodi 4 timer og ventede på at de første gæster skulle ankomme i deres fine dyrebiler og limoer og gå hen af den røde løber. Det var dog svært at følge med ihvem der ankom, for der var sat kæmpe høje hegn op, så os der stod og kiggedepå ikke skulle komme for tæt på. Vi stod som dyr bag tremmer. Den fedesteoplevelse , i hvert fald for mit vedkommende, var at George Clooney kom hen tilhegnet så man kunne røre ham. Og det gjorde jeg. Så ubeskriveligt fedt. Blev næstenhelt høj af det! Efter at have stået der i 6 timer gik vi tilbage til hosteletfor at se selve uddelingerne af Oscar’erne på fjernsynet. Må sige at sådan somvi ser det på tv, er nu langt fra sådan det helt foregår i virkeligheden. Vi Sønderjydervar i hvert fald lidt skuffede, selvom vi nu ikke ville have været oplevelsenforuden.

De sidste 3 dage har vi så tilbragt i San Francisco, hvor vimest bare har slappet af, nu hvor vi jo har været her før og set de mestattraktive begivenheder. Så de sidste indkøb er nu i hus, og vi ser nu barefrem til at komme hjem, og fortælle om alle vores fantastiske oplevelser. For udeer godt, men hjemme er nu engang bedst! 

De første 14 dage i The United States

Efter en masse sikkerhedstjek i lufthavnen, blev deførste 4 dage tilbragt i Los Angeles,nærmere betegnet Hollywood. Og ja,byen er virkelig stor. Vi vandrede op og ned af Hollywood Boulevard, for at sepå alle stjernerne, men vi så kun en brøkdel af dem. Og dem vi gerne ville se,havde ikke nogen stjerne. Virkelig ærgeligt. Men vi fik at vide, de selv måbestemme om de vil have en stjerne med deres navn i.Vi var på guidet gåturrundt i Beverly Hills, og så deralle de dyre huse – det billigste hus koster 22 millioner dollars, hvilket joikke er så galt! I det kvarter boede mange af de kendte stjerner, bl.a. JuliaRoberts hus, huset hvor afdøde Marolin Monroe boede og afdøde Michael Jacksonshus hvor der i porten var en masse roser og beskeder fra fans. Det var dog ikkerigtigt til at se de kendtes huse, eftersom hele huset/grunden var gemt bagkæmpe store hække og videokameraer. Den dag var vi også på en rigtig amerikanskdiner, hvor vi selvfølgelig bestilte en burger og en milkshake. 

Onsdag d. 17.februar startede turen med Trek America,hvilket ikke startede så godt som man kunne have håbet. Vi havde nemlig fåetbesked på at tage med en bus hen til det hotel hvor vi skulle mødes medgruppen. Det viste sig at være forkert, der hvor vi stod af og vi var derfornødt til at tage en mindre limosine hen til hotellet. En dyr fornøjelse, men såfik vi da den oplevelse med. De første 4 dage sov vi i telt på campingpladser,5. nat sov vi i the mittle of nowhere sammen med en masse kaktusser, ved etældre ægtepar ved navn Betty og Rosty og 6. nat var vi kommet til MonumentValley, hvor vi sov i en hytte kaldet en hogan, som er en hytte bygget op afstolper og ler, hvor der så i midten er en brændeovn. Hvilket vi alle var megetglade for, for det var hundekoldt udenfor. Der var nemlig sne over det hele. Vifik fortalt en masse historier omkring indianerne, og der blev sungetfødselsdagssang for mig, på deres sprog og jeg modtog derefter en halskæde somgave, hvilket bringer lykke.

Turen kom nu til GrandCanyon, hvor vi skulle overnatte på hotel, hvilket vi specielt satte prispå. Samt at vi kunne få et bad, hvilket vi ikke havde haft mulighed for desidste 2,5 døgn eftersom vi havde overnattet steder hvor der ikke var bad og etskyllende toilet. Første dag i GrandCanyon brugte vi en del tid på at få vanen og traileren fri fra sneen, davi sad fast. Vi var dog ikke de eneste. Vi måtte efterlade traileren på vejenog tage vores store rygsække ud og slæbe dem hen i vanen og proppe dem alle indmellem os. Det var rimelig hårdt og varmt at sidde med alle de tasker ogkufferter, men hellere det end ingen rygsæk. Vi var på en helikoptertur, så vikunne se Grand Canyon oppefra. Detvar virkelig flot og fascinerende at se på. Efter to overnatninger i Grand Canyon blev det tid til at besøgeLas Vegas. Spillebyen af allespillebyer. Der var casinoer over det hele og mange spillede allerede fratidlig morgen. Om aftenen kørte vi igennem LasVegas i en limosine. Helt vildt fantastisk og super sjovt at prøve. Troralle går med en drøm om, at køre i en limosine. Det gjorde vi i hvert fald ogtror ikke der er et bedre sted end LasVegas at leve drømmen ud. 

Så kom turen til at vi skulle forladeNew Zealand, og sætte kursen mod varmere himmel strøg - mellem mod Fiji.Paradis på jord, havde vi hørt folk kalde øerne, så vi så meget frem til enuges tid med lækker strand, flot klart blå vand og sød befolkning. 

Vi forlod Auckland - New Zealand d. 7feb og landede i Nadi lufthavn på den største af alle øerne. Vi havde en enkeltovernatning her, inden vores tur med -Awesome Fiji Ekspereince- startede. Detvar dejligt lige at slappe af og vende sig til varmen, inden vi skulle påtur. 

Så ja den første dag på i Nadi, gik medat slappe af og vende sig til den meget trykkende varme. 

Næste dag startede vores tur så, detskete kl. 7.15 hvor vi tog en bus ned til havnen, for at komme ombord på voresbåd, som skulle fragte os rundt til alle øerne. Vi havde købt en færdig pakke iNew Zealand, altså et tilbud med hotel, mad og transport inklusiv, så vi skulleikke have pungen frem, bare slappe af og nyde varmen. Så det gjorde vi. Vi komombord på båden og vi sejlede godt 2 timer, inden vi kom til vores første stop,som var øen Waya Lai Lai. Et helt fantastisk sted. Det var simpelthen bare såsmukt, med turkis blåt vand, lækker lækker strand - og en masse dejlige varmesolskinstimer. Det var skønt. Vi slappede af, svømmede lidt, tog lidt sol,simpelthen bare nød tilværelsen. For vi skulle hverken tænke på mad elleropvask, nej vi skulle bare møde op til spisetid og så fik vi det hele serveret- det var bare fantastisk. 

En anden dag på Waya Lai Lai, var vi udeog snorkle - og det var ikke kun fisk vi snorklede med, nej 3 hajer valgte atligge vej forbi, så ja dem snorklede vi også med. Vildt spændende oplevelse ogdet var dybt facisinerende at svømme rundt blandt hajer, smukke fisk og ekstremsmukke koraller, ærgeligt at man ikke kan tage billeder under vandet. ! 

Vi mødte en sød svensker på Waya Lai Laiogså, han hed Andreas og var til hverdag skolelærer hjemme i Sverige. En sødung mand, som lærte os nogle tryllekunstner, for det var dælme god til! Visluttede dagen af med at, tage en svømme tur i mørke sammen med Andreas - detvar en vildt fed oplevelse at sidde i mørke i vandet og kigge op på stjernerne,god oplevelse, som sluttede en rigtig god dag. 

Næste dag tog vi til en anden ø, øen hedKorovou. Vi lavede ikke så meget denne dag, andet end at slappe af og nydetilværelsen, det er vi efterhånden blevet rigtige gode til :D Men ja vislappede af, og fandt ud af at stedet vi boede på var bygget op af en danskmand fra Tønder. Han havde for ca. 20 år siden, bygget hans eget hus midt påstranden, og så siden hen var der bare kommet mere til, så det i dag var blevettil et helt lille hotel. Vi fik os nogle gode snakke med ham og han kunnevirkelige fortælle meget!

Dagen derpå tog vi ud og besøgte enlandsby, i nærheden af hvor vi boede. Det var en rigtig god oplevelse, at blivebudt velkommen til et helt lige samfund, som det jo er i små landsbyer. Vi fikKava, som er en slags rod drik (Smager meget hæsligt) og vi fik et par omgangeaf det. Inden vi blev vidst rundt i hele landsbyen. Vi så deres kirke og deresskole - på skolen sang og dansede alle børnene for os. Det var fantastisk, såmeget som de gik op i det. Om aftenen mødte vi en dansk pige , Didde som visnakkede lidt med. Og vi faldt så i snak med to israelske fyrer, og to fyrerfra Irland og Skotland. Det var en rigtig hyggelige aften og vi fik snakket,grint, lært fremmedsprog og spilled kort, alt ialt en rigtig god dag. 

Så var tiden til at vi skulle forladeøen igen, og sætte kurs mod hovedøen og Nadi. Så det gjorde vi, det tog ca. 5timer at sejle hele vejen tilbage til hovedøen. Det var en lang sejl tur, menhyggelig. Tilbage i Nadi sov vi enkel nat, og tog så flyveren tillbage tilAuckland, hvor vi havde en enkelt nat, inden vi skulle til USA. 

Så ja det var vores korte lille tur tilø gruppen Fiji, men selvom den var kort - så var den fantastisk. Det ervirkelig bare paradis på jord!

2 del.

Efter vores tur i Milford Sound, tog vi tilbage til Queenstown for vores sidste overnatning, inden vi satte kursen mod Christchuch igen. Vi skulle have en overnatning i Christchurch igen, fordi at byen ligger på vej op mod Nordøen. Så vi overnattede på hostellet ”Base” – som havde en fed tagterrasse, som vi gjorde brug af under vores aftensmåltid. Dejligt. Ellers gik vi tidligt i seng, for resten af vores værelse havde valgt at gå meget tidligt i seng, og når man deler værelse tager man jo hensyn til hinanden. Så vi listede stille i seng ved 23-tiden.

I dag tog vi til Kaikoura, som er en lille by som ligger helt ud til havet. Der skete ikke meget i byen, ud over en sælkoloni, hvor Stine pludselig kom lidt for tæt på en af sælerne der lå og solede sig – man kan roligt sige hun fik travlt med at komme væk! Foruden sælerne, var det også muligt at svømme med delfiner. Og ja, det skulle vi selvfølgelige prøve, koste hvad det ville! Så vi betalte glædeligt for turen, og ventede i spænding på, at turen skulle begynde. Men det viste sig så, at der var for mange på, til om eftermiddagen, så vi kom på morgen holdet istedet. Og det vil så sige at vi stod op kl.4.15, og med trætte øjne gik vi ned til kontoret, hvor vi skulle mødes og have vores svømmefødder, våddragt og snorkel. Og så ellers afsted med os, i det meget flotte udstyr. Vi blev kørt i busser ned til vores lille båd, som skulle sejle os ud til delfinerne. Det var helt fantastisk at komme ombord på båden, med solopgangen i baggrunden og delfiner i sigte. Det var bare så helt fantastisk, at det er svært at beskrive :D Men vi tog alt udstyret på og var klar til at hoppe i bølgen blå, så da skipper gav tegn hoppede vi allesammen i det 13 grader (kolde) vand, og så begyndte vi ellers bare at larme, for delfiner er dyr som er vilde med lyde og vilde bevægelser. Så vi fik larmet og svømmet i cirkler, og i kan tro at det virkede, for inden vi så os om, var vi omringet af op mod 300-350 delfiner, som svømmede alle vegne! Og når vi skriver alle vegne, mener vi virkelig ALLE vegne. De var overalt, under os, over os, ved siden af og foran os. Det var en helt ubeskrivelig oplevelse, at svømme rundt i delfinernes univers , og bare ligge og iagttage dem i deres miljø!  Vildt Vildt Vildt og det kan varmt anbefales !

Efter delfin svømmerriget, var det tid til at sætte kurs mod Nordøen. Og vi glædede os meget til at komme til Nordøen, fordi vi havde hørt, at det var noget helt andet end Sydøen.                                                              For at komme til Nordøen, skal man sejle i ca. 3 timer, så vi tog færgen fra Picton til Wellington. Vi skulle overnatte i Wellington – som er hovedstaden i New Zealand. I Wellington havde vi kun en enkelt nat afsat,  for vi kørte under en stram tidsplan, fordi vi havde en deadline, som var at nå til Auckland og nå vores fly til Fiji. Så derfor blev det kun til en nat i Wellington, som var lidt synd, for det virkede til at være en rigtig god by. Men på den ene overnatning det blev til, var der virkelig gang i byen pga. AC-DC gav koncert om aftenen, så byen var fuld med sortklædte mænd, som skulle til koncert. Men vi så ikke meget mere end det, så vi har en grund til at komme tilbage og besøge Wellington på et andet tidspunkt.

Næste dag tog vi til Taupo, som skulle være adrenalin byen på Nordøen, hvor Queenstown er adrenalin byen på Sydøen. Men vi havde jo allerede prøvet skydive, så vi lavede ikke det helt vilde adrenalin kick i Taupo. Men to sveske piger vi mødte og vi snakkede meget med på både Syd- og Nordøen, de sprang deres skydive i Taupo, og de var lige så vilde med det som os. Så det er en opfordring til alle jer derhjemme! Det er helt fantastisk at se jorden fra den vinkel. Men nok om Taupo, for der skete ikke så meget.

Så vi tog til Rotorua, som folk kalder rådden-rua og ja det forstår vi sørme godt, for hold da op hvor lugtede der mere af lort end af lagkage. Det var helt vildt som der lugtede af rådne æg,  men alt det lugterrig skyldtes al den underjordiske aktivitet som de har i byen og rundt om byen. Grunden til det er, at byen ligger placeret lige i krateret af en vulkan, så alt varmen fra vulkanen kom så til udtryk ved lugten, kogene mudderpøle, damp fra undergrunden og kæmpe gaijsere. Og det var vildt at se, især som dansker, for vi har jo slet ikke noget af den slags hjemme. Ud over lugten og alt den underjordiske aktivetet, var byen også kendt for Maorierne. Fordi opmod 50 % af befolkningen i byen var maorier, så vi tog ud og besøgte en maoripark. Det var et aften arragement, så vi fik en lille landsby at se, vi prøvede at smage deres mad – Hangi hedder det og det er mad tilberedet i store huller i jorden og så ved brug af det underjordiske varme, tilbereder de maden). Vi så dem også danse og synge. Det var en god aften og en meget informerende  aften, for vi lærde rigtig meget om deres kultur og deres måde at leve på.                                                                                          Dagen efter besøgte vi en anden park, som hed Hells Gate. Og det var et spa og wellness park- med mudderbade, spa bade, massage, andre underjordisk opvarmede kar, som vi selvfølgelig skulle prøve. Så vi blev udstyret med en plastisk kasse og en lang liste over ting vi måtte og ting vi ikke måtte. Så blev vi guidet i det første kar, som var et mudder bad og vi måtte kun sidde i det i maks 20 min, hvor efter vi blev overspulet med kold vand og over i det næste kar, som var et meget meget varmt kar, det var hele 39,6 grader varmt. Og der sad vi så i en lille halv time, for vi kogte simpelthen i varmen. Og så op i bad og på med vores tøj igen. Det var en skøn og rensene oplevelse, men vi stank flere dage efter og ikke mindst vores badetøj, fy for søren det lugtede af svovl og gamle æg. Efter badene tog vi ud til en begravet by. Altså en by som tilbage i 18-tallet havde ligget lige i nærheden af Rotorua, men den var blevet total udslettet efter et vulkanudbrud. Så vi kom ud og så resterne af husene og nogle få kopper og tallkener, man siden hen har fundet. Det var en frygtlig skæbne de mennesker havde haft, heldigvis var der nogle overlevene. Men hold da op, hvor bange og intetanende de må have været den gang. For de vidste jo slet ikke det vi ved om vulkaner idag. Så frygteligt, men helt vildt at se.                                                                                                                            Så var vores tid i Rotorua også gået og vi kørte mod Auckland, som var vores mål for New Zealand.

Vi kom i god tid til Auckland, altså vi havde omkring 3 dage. Og vi havde hørt at det var alt for mange, for alle New zealændere som ikke bor i Auckland, hader af en eller anden grund bare byen. Så vores buschauffør på kiwibussen sagde, at 1 dag var længe nok. Men vi besluttede os nu aligevel at blive i de 3 dage. Men de kære New Zealændere fik jo ret, for der var  ingen ting overhovedet at lave. Det var bare en storby! Så tja det var det det var, men vi fik da tiden til at gå alligevel. Vi var i 3-D biograf og se Avatar- og det var en vild oplevelse. Rigtig fed oplevelse. En anden ting vi også oplevede var, at AC-DC også lagde vejen forbi Auckland, samme tidspunkt som os. Så det betød igen, en masse vilde sorte fans. Og vi kom til at dele værelse med 5 af dem. 5 New Zealandske drenge. Det var en meget spændende oplevelse, vil jeg sige. I hvert fald for Stine, som måtte dele seng med to af dem. Fordi de kom meget berusede hjem og kunne ikke finde deres egen senge, og ja, da Stine havde valgt underkøjen, ja så går det jo ud over en. Så Stine fik skubbet dem ud og så fattede de da også beskeden. Men hold da op, hvor var det en sjov oplevelse at dele værelse med dem!

Men det var også en af de sidste oplevelser vi havde på New Zealand, for efter de 3 dage. tog vi flyveren til Nadi på Fiji. Og vi så meget frem til et par lækre dage på Fiji, med sol og strand og ren afslappning, inden turen går mod USA, hvor temperaturen er noget anderledes.  Så en lille beretning herfra os til jer, og vi håber i allesammen har det godt hjemme i sneen . Mange varme hilsner herfra Fiji.  

Endnu engang er det blevet tid til en lille beretning, heromme fra denanden side af Jorden.

Som i muligvis ved, så er vi jo nu kommet til New Zealand, og vi havde enrigtig god flyvetur på  små 3 timer, så det var jo lige til at klare.Vejret på New Zealand er noget koldere end det vi var vant til i Australien, såførste dag i New Zealand, måtte vi ud at investere i noget varmere tøj. Hvilketvar rimelig træls.

De første 4 dage boede vi på et rigtig lækkert hotel i Christchurch ogdet var ren luksus. Vi brugte de første par dage i Christchurch påat sove, muligvis pga. lidt jetlag (der er nemlig en tidsforskel på hele totimer) og at det var så koldt og trist udenfor. Vi besluttede os for, at køre isporvogn, og på den måde se Christchurch by. En rimelig hyggeligby, hvor vi støttede Copenhagen bakery. Tirsdag d. 19.januar var vi på Lord ofThe Rings tur, hvor vi kom ud at se, hvor nogle af scenerne fra filmene erfilmet. Meget spændende, selvom man ikke kunne se andet end tomme marker ogbjerge, eftersom de har været nødt til at fjerne alle bygningerne, da detblæser helt vildt voldsomt derude. Vi var dog så heldige, at den dag vi var derskinnede solen og vinden var næsten ikke til at mærke. Det var en rigtig godtur, og vi kom i snak med en pensioneret mand fra Californien, som selv var udeat rejse, mens hans kone stadig arbejdede hjemme i USA. En rigtig god dag, iRingenes herres tegn.

Efter 4 dage i Christchurch vardet tid til at komme med Kiwi Experience - bussen som skulle transportere osrundt på New Zealand. Der var to busser som fulgtes ad, hvor det stort set kunvar unge mennesker der var med, deriblandt 9 danskere. Vi kørte til Westport, hvor vi skulle overnatteførste nat. Vi delte værelse med 3 andre piger, to fra USA og en fra England.Efter en nat i Westport var førstestop på turen Punakaiki, hvor viskulle gå en lille tur på 45 min. For at se sæler ligge på klipperne sammen medderes små unger. De var rigtig søde at se på, når de sådan hoppede rundt påklipperne. Vi kørte nu til Pancake Rocks,hvor vi selvfølgelig skulle smage deres pandekager. De var faktisk ikke heltdårlige, men vil nu mene at både Lin og jeg kan lave nogle ligeså godepandekager. Vi havde hørt at man kunne gå en lille tur på 20 min, for at seklipper ude i vandet der lignede stakkevis af pandekager stablet ovenpåhinanden, så det ville jeg gerne se, selvom Lin var lidt mere skeptisk pga.Vejret. Men jeg fik hende overtalt, med det resultat at vi blev rigtig våde. Såjeg var ikke så populær, men de var meget flotte klipperne. Inden vi skullekøre hen til den by vi skulle overnatte i, gjorde vi holdt i Greymouth, så vi kunne handle ind ogfinde udklædningstøj til den fest der var om aftenen. Temaet var ”bad taste”(dårlig stil). I Greymouth var en afpigerne fra vores bus blevet indlagt, eftersom hun havde brækket benet efter athave været ude at ride i går, det havde været så voldsomt, at hun var blevethentet i helikopter og var blevet opereret! Knap så sjovt, når man er ude atrejse. Nå, men der hvor vi skulle overnatte var i Lake Mahinapua, som en 84 årig mand ejede, og han var virkeligunderholdende at se på. Men meget ”ungdommelig” taget i betragtning af hansalder.

Efter vi havde spist dejlig mad, som ikke bestod af nudler, var det tid tilat klæde om og i kan tro vi var grimme og levede virkelig op til temaets emne.Lin var iklædt en lyserød morgenkåbe, rottehaler med lyserøde sløjfer, samt tokegler som skulle forestille et meget spidst bryst. Jeg derimod var Lins bedrehalvdel, og havde derfor en meget grim tangtop på, meget store shorts, så mankunne se kanten af mine Björn Borg underbukser og prikken over i’et var enlille fletning omme i nakken. Virkelig ynkeligt!

Dagen efter kørte vi i bus i godt 3 timer, inden vi nåede frem til Franz Josef, hvor vi skulle overnatteto nætter. Lin og jeg skydivede i FranzJosef i en højde på 4 kilometer. Det var vildt fedt, men jeg var godt nokogså nervøs inden. Vi havde et frit fald der varede ca.7 sekunder, indenfaldskærmen blev foldet ud. Vi så gletcherne oppefra flyet inden vi tog hoppedeud af flyet. Virkelig fantastisk må man sige. Vi var helt oppe at køre restenaf dagen, over at vi havde skydivet og det var slet ikke til at forstå. Den23.januar var vi på endnu en tur, denne gang fløj vi med helikopter op pågletcherne også kaldt Fox Glacier,hvor vi så gik rundt på gletcherne, kravlede igennem huler og må endnu engangsige, at det var så fantastisk flot. Vi var om aftenen ude at spise, og mødtepå restauranten den første Sønderjyde på vores rejse. Hun arbejdede på restaurantenfor at tjene penge, så hun kunne komme til Australien. 

Inden vi skulle til Queenstown,havde vi en overnatning i Wanaka,hvor der var en kæmpe stor blå sø, virkelig flot. Den 25.januar kom vi til Queenstown, og vi så her vores nyetyske ven springe Bungy jump. Meget sjovt at se, men bestemt ikke noget for Linog jeg. Om aftenen var vi i byen, for at tage afsked med de to Kiwi busser, davi skulle splittes i Queenstown.Derudover blev min 20-års fødselsdag også fejret, ligefra klokken 00.00. Såstort tillykke med dagen Stine.

Vi var på enheldagstur til Milford Sound, hvilket først var en lang køretur på 5 timer,selve opholdet i Milford Sound varede i i godt 3 timer, hvor vi sejlede rundtpå en stor båd. Her så vi sæler, flotte vandfald og det Tasmanske hav. Virkeligfantastisk dag, med en masse flot natur. Natur som man aldrig ville se iDanmark.

Håber i hardet godt, for det har vi.

Saa er det blevet tid til den sidste beretning, fra Australien!

Vi har virkelig haft travlt den sidste uges tid, eftersom Lin har vaeret syg. Saa vi maatte en tur til laegen i Australien, eftersom Lin har problemer med hendes storetaanegl. Samtidigt med at hun boevlede rundt med hendes fod, blev hun forkoelet og havde ikke energi til de helt store ture. Vi brugte derfor et par dage "herhjemme" (Kirsten og Keiths hus), paa at slappe af, saa Lin kunne faa det bedre. Eftersom der kun var godt en uge tilbage af vores ophold i Sydney, skrev vi en plan ned for hver dag, hvad vi skulle i loebet af dagen. Pga. det stramme program vi ligepludselig fik, har vi staaet tidligt op, for at faa en masse ud af dagen.

Loerdag d. 9.januar var vi paa Paddington marked, sammen med Anne Marie. Det var et forholdsvis stort marked, hvor vi koebte alletiders souvenir - nemlig et billede af fyrvaerkeriet ved Sydney Harbour Bridge og operahuset fra aar 2010. Efter vi havde vaeret paa markedet, skulle vi til Sydney festival, som foregik rundt omkring i Sydneys parker, hvor baade boernefamilier og aeldre aegtepar kom, med deres madkurve og taepper for at hoere musik, se danse osv. Det var utrolig hyggeligt og saa var det enda gratis!

Soendag d.10. januar stod vi op kl.7.00, for at komme tidligt til Bondi Beach. Omkring kl.10.30 laa vi paa stranden og noed det i fulde drag. Vaeret var rigtig laekkert og det var bare alletiders. Vi var ude at bade, og det var bare saa laekkert. Vi fik taget billede sammen med de laekre livreddere, som vi jo kendte hjemmefra, nu hvor vi havde fulgt med i Bondi Rescue. Efter 4 timer ved stranden. Lin havde faaet meget sol i hovedet og kunne godt maerke at hun var helt varm paa panden, efter al den sol. Vaerre var det dog gaaet mig, da det var stort set hele min krop der var blevet lidt roed, og at det ikke var helt saa sjovt at sidde ned!!!

Vi har vaeret oppe i Sydney Tower, hvor man kan se ned over Sydney. Vi har vaeret i operahuset for at se en forestilling, hvilket var meget imponerende. Alle var bare rigtig fine i toejet, der blev serveret champagne og det var bare rigtig hyggeligt og stort at vaere en del af publikum. Stykket vi saa hed: Bale De Rua, hvilket var en danseforestilling, omkring Brasilien. Det var meget godt og helt sikkert en kanon oplevelse, at faa med, naar man er i Sydney. Inden vi skulle i operaen var vi ude at spise paa restaurant, for at fejre min kaere farmors 80-aars foedseldag, som hun havde holdt d.10.januar for venner og familie. Men eftersom jeg ikke kunne komme med, fik jeg nogle penge inden jeg tog afsted, saa jeg kunne invitere Lin med ud at spise. Hvilket vi noed meget.

Den 13. januar var vi paa tur med Kirsten til Manly, hvilket er en halv-oe. Kirsten var vores private guide, eftersom hun havde boet der i 13 aar og derfor kendte byen rigtig godt. Manly er kendt for alle dens gode strande. Vi tog faergen dertil, hvilket var en rigtig hyggelig tur paa en halv times tid.

Dagen efter tog Lin og jeg selv aftsed paa tur, og tog faergen til Taronga zoo, hvor vi saa mange af australiens dyr. Deriblandt en wombat unge paa godt et aar, naarh hvor var den bare soed. Vi saa et sael show, hvilket var rigtig sjovt og de saeler var virkelig dygtige og sjove. Der var ikke det de ikke kunne. Efter et besoeg i den zoologiske have, tog vi faergen til Darling Harbour, hvor vi skulle i Sydney Aquarium. Vi var godt nok rimelig skuffede over akvariummet, eftersom vi var ude efter en times tid. Det eneste sjove ved egentlig at vaere derinde, var at vi saa mange af de fisk, som vi ogsaa saa da vi snorklede paa Great Berrier Reef.

I gaar fredag d.15.januar var vi i den olympiske by, for at svoemme paa de samme baner som de gjorde under OL i aar 2000. Meget sjovt, men der var bare alt for mange mennesker derinde. Saa efter 2 1/2 time gik vi ud igen og tog bussen hjem. Vi fik sendt vores pakke afsted med alt det toej og souvenirs som vi ikke kan have i vores store rygsaek. Saa om 3-4 maaneder skulle det gerne vaere i Danmark. Vi sendte det med skip hjem, eftersom det var det billigste. Saa please pakker, hver soed at komme hjem. Om aftenen var vi ude at spise og Anne Marie var ogsaa inviteret. Vi spiste paa pubben her i Lane Cove og fik efter maden et spil pool. Meget hyggeligt.

I dag er det saa store pakke-dag, og tid til at tage afsked med Australien. Vi har vaeret ude at spise brunch med Kirsten og Keith, som afslutning paa vores ophold ved dem, efter 3 uger. Det har vaeret tre rigtig gode uger, og nogle uger vi sent vil glemme.

Naeste gang i hoerer fra os, bliver fra New Zealand!

Saa til sidst er der bare at sige: "See you Australia, vi vaenner staerkt tilbage en anden gang, for vi har langt fra faaet nok".

Saa er det igen tid til en beretning fra Down Under...

Vi har nu vaeret i Sydney i 1 1/2 uge og hold op hvor er der bare sket meget! Foerste oplevelse i Sydney, var en tur ud til "OL-byen" hvor vi saa stadion'et, hvor OL blev afholdt i 2000. Det var meget imponerende  at se og helt vildt stort. Hvilket jeg (Stine) ikke rigtig havde regnet med, eftersom jeg ikke havde fulgt med i det. Vi var paa en guidet tur rundt i stadion'et, hvor guiden fortalte, at loebebanen var fjernet, da man ellers ikke ville kunne goere brug af stadion'et til f.eks. rugby, fodbold, cricket osv. Derudover, havde man rykket enderne 17 meter ind, og fjernet det stykke, hvor OL-faklen blev foert op, og skiftet det ud med siddepladser i stedet for. Vi saa gaesteomklaedningsrummet, hvor der var jaquzi, vi saa suiter, som firmaer kunne koebe for rigtig mange penge, hvor de saa kunne holde deres moeder. Guiden var virkelig imponeret af stadion'et, hvilket man godt kan forstaa - for det er en imponerende kulturel bygning. Ikke nok med at vi saa staion'et, saa saa vi ogsaa svoemmebanerne, som blev brugt under OL i Sydney i aar 2000. Der skal vi saa afgjort ned at svoemme et par baner, inden vi forlader den fantastiske by Sydney.

Den 30.december var vi paa guidet tur i The Sydney Opera House, som den danske arkitekt Joern Utzon tegnede. Og hold op hvor er det bare flot - det er helt ubeskriveligt! Hvem der bare havde udsigt til det. Vi vidste faktisk ikke noget om operahusets historie, hvilket viser sig, faktisk er en trist historie! Grunden til dette var, regeringen begyndte at tvivle paa projektet omkring operahuset, mens det blev bygget. Regeringen mente det var et dyrt stort projekt og de var skeptiske overfor Utzons ide. Utzon valgte derfor at traekke sig tilbage til Danmark, og vendte aldrig tilbage til Sydney. Selv under aabningsceremonien blev ikke engang hans navn naevnt!

Vores nytaarsaften er en dag vi sent vil glemme. Den startede allerede ved 12-tiden, hvor vi tog bussen ind til centrum. Vi havde pakket picnickurven, den ternede dug og champagnen og kunne nu se frem til en uforglemmelig dag. Vi sad hele dagen og ventede i Observatory Park, sammen med en masse andre unge mennekser, som ogsaa havde madkurven med hjemmefra, for at vaere sikret en god plads, saa man kl.21.00 og 00.00 kunne se fyrvaerkeriet blive skudt af ud over vandet fra Sydney Harbour Bridge. Nytaarsaften blev fejret sammen med 4 andre danskere, nemlig Anne Marie som Lin kender hjemmefra, Anne Maries rejseveninde Kirstine samt Kirstines bror og kaereste. Da vi skulle paa udkig efter aftensmad sammen med Anne Marie, bliver vi stoppet af en journalist, som gerne vil have et billede af os, med vores flotte nytaarshatte og "nytaarshorn". Han var fra avisen The Sydney Morning Herald, men ville ikke love os, at vi kom i avisen naeste dag! - I loebet af dagen kom man i snak med en masse andre unge, der kom hen for at oenske godt nytaar og hoere hvor man kom fra. Meget hyggeligt, men der var da ogsaa nogle irriterende typer imellem! Naa, men da klokken blev 21.00 blev det foerste nytaarskrudt fyret af, saa boernefamilierne ogsaa kunne fejre nytaaret. Kl.00.00 blev det store fyrvaerkeri skudt af, baade fra broen og flere steder ude paa vandet og jeg siger jer, det var bare VILDT FASCINERENDE. Har aldrig set noget flottere. Folk jublede ligesom til en stor fodboldkamp eller ishockeykamp. Det rislede helt ned af ryggen, saa flot og imponerende var det. Det skal bare opleves. Eftersom der var 1,5 million mennesker inde for at se aar 2010 blive skudt ind, ventede vi godt en time inden vi tog videre i byen, da det ikke var til at komme ud derindefra. Vi ville have vaeret i byen, men byen var rimelig doed allerede kl.2-3 stykker. Vi tog derfor toget til Bondi Beach, hvor vi skulle se den foerste solopgang i aar 2010, men det var desvaerre ikke saa godt vejr, saa vi kunne i stedet taenke os frem til, hvordan solopgangen ville have vaeret. Desvaerre!!! Efter at have vaeret paa farten i 24 timer sov vi til kl.15.30 den foerste dag i aaret!

Loerdag d.2.januar 2010, tog vi paa tur kl.10.00, sammen med Kirsten og Keith, hvor vi saa The Blue Mountains (de blaa bjerge). Navnet har bjergene faaet fordi, at naar solen skinner og man staar laengere vaek fra bjergene, saa ser de ud til at vaere blaa. Dette saa vi desvaerre ikke, eftersom vejret stadig ikke er helt optimalt med solskin. Vi koerte videre mod Jenolan Caves, som er et omraade med drypstenshuler og underjordiske floder. Vi var paa en guidet tur, hvor vi var inde i en drypstenshule kaldet Lucas. Den var vildt flot og igen imponerende at se.  Denne dag havde vi koert over 400 km og var foerst hjemme om aftenen kl.22.30. Dette holdte os dog ikke fra, at gaa i byen, sammen med de andre danskere!

Ellers har vi ikke lavet saa meget, andet end at shoppe og vaeret en enkelt dag ved Bondi Beach, selvom det nu ikke var meget strandtur det blev til, eftersom det blev overskyet. Men vi satser paa at vejret er bedre i morgen, og at vi saa har mulighed for at komme til stranden igen.

Paa gensyn :) 

Ja endnu en opdatering til alle jer derhjemme i det kolde Danmark.

Vi tog til Fraser Island, for at se en rigtig laekker bounty oe. Og det var ogsaa havd vi fik. En oe med et meget rigt dyreliv, der i blandt de vilde dingoer, som er en slags  vilde hunde, som lever frit paa oeen. Vi moedte heldigvis ikke nogen, for de kan vaere temmelig farlige. Turen rundt paa Fraser Island forgik i bus, og naar vi siger bus er det ikke som vi har busser derhjemme, nej den her bus var naermere en fire-hjulstraekker/lastbil med plads til passagerer, for vejene paa Fraser Island er sanddynger og HULLER. Vi fik at vide at vi skulle spaende selerne og det var vi meget glade for vi gjorde, for vi naermest floej rundt i bussen. Det var en meget vild tur og buschauffoeren sad bare og fortalte stille og fraedeligt imens bussen vaeltede rundt fra side til side. Men det var en skoen tur og vi fik set fugle, kaempe traer, mange forskellige dyr og laekre soeer. Efter turen paa Fraser Island kom vi med faergen tilbage til fastlandet og fandt vores dejlige lille jucy-bil igen. Vi koerte til den naermeste campingplads, som var i Hervey Bay. Det var den mest fantastiske campingplads vi nogensinde havde vaeret paa, den havde rene og paene badeforhold - den havde et laekkert koekken og sidst men ikke mindst havde den fred og ro. En skoen plads, som vi giver de bedste karakterer. Men vi maatte videre naeste dag, for vi havde en stram tidsplan. Vi skulle nemlig til Landsborough. Da vi forlod Hervey Bay opdagede vi, at mange af deres veje hed noget dansk, f.eks. Jensen street, Madsen road og Christensen street, og det fandt vi temmelig maerkeligt, saa vi besluttede os for at aflaegge den naermeste turistinformation et besoeg. Men da vi stillede dem spoegsmaalet kiggede de bare underligt paa os, for de havde aldrig hoert om det foer. Den ene dame paa turistkontoret sagde til os, at hun havde aldrig i sine 10 aar paa kontoret faaet det spoergsmaal foer. Saa hun mente at vi var nogle enere, og de var ellevilde for at hjaelpe os. :) Vi fandt lidt paa computeren, paa deres kontor, men ikke meget. Istedet for fandt vi frem til en dansk kirkegaard som laa lige i naerheden. Saa vi tog derhen. Der var desvaerre ikke meget, men nogle enkelte grave, hvor der laa danskere som havde levet i omraadet, for mange aar tilbage. Spaendende synes vi nok, da Danmark pludeslig kom saa taet paa os.

Vi kom til Landsborough og skulle sove der for natten. Vi fandt en lille hyggelig campingplads paa toppen af et lille bjerg, og pladsen havde den skoenneste udsigt til byen for foden af bjerget og til havet langt ude i det fjerne. Vi skulle bare sove der for natten, for dagen efter skulle vi nemlig besoege Australia Zoo, som er parken med Steve Irwin. (krokodille jaegeren) Og det havde vi set frem til laenge, faktisk var det et krav fra Stine's side, at vi skulle besoege parken. Saa det gjorde vi dagen efter.  Det foerste vi saa da vi ankom til parken var et kaempe skilt med Steve Irwin, der boed velkommen. Da vidste vi at vi var det rigtige sted. Vi fik betalt indgangen og saa skulle der bare ses dyr. Og det blev der. Vi saa kaempe landskildpadder, kaempe elefanter, tigere, alle verdens farver af fugle, en masse krokodiller, soede koalaer, bloede kaenguruer og mange andre dyr. Vi saa et kaempe dyreshow, med mange forskellige dyr. Og isaer krokodiller. Vi sluttede dagen af med at blive fotograferede med en soed og bloed koalabjoern. Det var en vild oplevelse at staa med et levende dyr i favnen og saa proeve at smile(Det kan ses pa billederne, at vi var lidt beklaemte ved det) Men det var sjovt at proeve, det er noget man ikke lige proever i en Zoo derhjemme.  Efter en dejlig dag i Zoo, pakkede vi Jucy sammen og koerte til Brisbane, vores sidste stop i Jucy. Efter vores sidste nat i Jucy - maatte vi aflevere hende tilbage ( For selvom vi foelte at hun var vores, saa var hun det jo ikke helt :)) Men med lidt taarer i oejnene fik vi afleveret vores elskede bil og fik fundet os et hostel vi skulle bo paa de naeste par dage, som vi ville bruge paa at se Brisbane.  Vi fik desvaerre ikke set det store til Brisbane, for det valgte at regne 24 timer i doegnet imens vi var der. Saa det eneste vi saa var vores hostel, lidt butikker og det lokale supermarked. Saa vi har desvaerre ikke saa meget at skrive om Brisbane.

Efter de triste dage i Brisbane, fandt vi vores Greyhound bus og lavede en plan for vores tur til Sydney. Vi ville foerst stoppe i Byron Bay for et par dage, saa stoppe i Newcastle for at holde jul og saa tage til Sydney derefter. Og det gjorde vi saa. Vores foerste stop var Byron Bay, vi ankom om aftenen og havde faaet at vide at, nogen fra vores hostel ville hente os. Men de kom ikke, saa vi sad fint og ventede ved busstoppestedet. En meget beruset mand spurgte os saa, hvad eller hvem vi ventede paa og vi sagde vores hostel-bus. Han ringede saa til hostelet og forklarede at han stod ved busstoppestedet med to danske piger, der skulle hentes, eftersom de havde booked sig ind paa deres hostel og til det sagde de, at det gjorde de ikke, sa vi matte klare os selv. Naa ja, saa forbarmede den fulde mand sig over os og sagde at han ville foelge os til vores hostel. Og det gjorde han saa, selvom han altsaa var temmelig beruset og ikke helt vidste hvor noget var, men efter en travetur med fuld oppakning fandt vi vores hostel, og vi var den fulde mand meget taknemlige. Da vi saa endelig kom til hostelet og vi var meget traette og sure over vi ikke var blevet hentede, fik vi vores vaerelse, som skulle vaere et fire-mands vaerelse, som vi havde betalt meget dyrt for pga. hoejsaeson priser. Men vi opdagede snart at der var alt for meget bagage paa vaerelset, til at der kun var to mand udover os. Vi undrede os lidt over det men slog det hen. Pludselig kom der to drenge ind paa vaerelset og fortalte at det var dem som vi skulle dele vaerelse med. Vi spurgte saa om al deres baggage og de svarede saa at bagagen ved siden af vores seng, tilhoerte nogle tyske piger som sneg sig ind om natten og sov paa vaerelset. Det undrede vi os lidt over, men gik i seng. Det viste sig saa at vi skulle naemest staa standby for de tyske piger om natten, altsaa lukke dem ind naar de kom hjem fra byen og den slags, det var vi lidt traette af! Men vores dage fik vi til at gaa ved strand og endnu mere strand, skoent.

Saa kom juleaftensdag og vi havde booked os ind paa en Greyhound bus til Newcastle. Saa hele vores juleaftensdag og juleaften, gik med at koere i bus( det goer vi ikke igen) Men det var en oplevelse. Da vi ankom til Newcastle fandt vi hurtigt vores Hostel og fik os tjekket ind. Vi skulle denne gang dele vaerelse med en engelsk pige paa vores alder og en aeldre dame paa omkring 80 aar fra Sydney. Det var en spoejs oplevelse. Den gamle dame rendte forvildet rundt om natten og ledte efter ting der ikke var der, om dagen ledte hun ogsaa efter ting der ikke var der. Og saa kunne hun tilligmed ingenting hoere overhovedet. Den unge pige Ellie snakkede vi med, hun var rigtig soed og vi laerte hende lidt dansk. En utrolig speciel oplevelse at dele vaerelse med en senil dement aeldre dame, en oplevelse vi sent glemmer.

Saa kom vi endelig til Sydney - byen af alle byer. Det var en skoen fornemmelse, endelig at naa vores maal. Vi hopppede af vores Greyhound bus og satte kursen mod en bybus. Vi havde pr. mail faaet instrukser fra Kirsten omkring at finde deres hus og finde noeglen. Saa vi vidste praecis hvad vi skulle. Vi fandt vores bybus og satte kursen mod Lane Cove. Og vi fandt huset og laaste os ind. Skoent at vaere i et hus med laekre badevaerelser, laekre senge og et laekkert koekken vi ikke skulle slaasse om, med 20 andre unge mennesker.

Men det var saa en lille opdate herfra. Vi haaber at i allesammen har haft en god jul, og at den var lidt bedre end vores :)