Ugerne i Guwhati gaar naesten udelukkende med arbejde icenteret - men naar det bliver weekend, hvilket vil sige soendag er der doemtudflugt. Sidste soendag tog vi paa graense tur og koerte mod den del af Assamder graenser op mod Bangladesh og er det omraade Shabina er foedt i. EtJordskaelv i de tidlige morgentimer i Bangladesh fik jorden til at ryste underos da, vi vandrede i en kloeft paa den indiske side af bjergene der skillerIndien og Bangladesh. Vi besoegte forskellige attraktioner rundt omkring iomraadet, der blandt andet boed paa et besoeg i det vaadeste omraade i verden -naar monsun tider kommer er der bestemt ikke tale om smaa snollede byger - menpga. det er omraadet fantastisk smukt!

Vi havde laant en chauffoer til turen, som havde set alt for mange bil jagterpaa fjernsym. Turen gennem bjerge og kloefter boed paa hele 3naerdoedsoplevelser, hvor jeg var overbevist om at det var farvel og tak. Vildeoverhaling i sving, der tvang os helt ud til kanten af bjergsiden og sidstesekunds ombremsninger foran dyr paa vejen - dog var jeg den eneste medsikkerhedsselen spaendt og lukkede oejne - men vi overlevede selvfoelig.
Da vi vendte tilbage til Guwahati om aftenen blev vi stoppet af bevaebnedesoldater paa teorist-jagt - men da de saa bilens besaetning lod de osoverraskende nok alligevel trille videre.

I loerdags stod den paa endnu en udflugt - denne gang til National ParkenKaziranga. Turen tog 8 timer og da vi endelig noget frem sidst paa aftenen vardet hurtigt i seng, saa soendagen kunne blive brugt paa mest muligt. EfterKathrines og min tur til Chitwan er jeg blevet maegtig elefant glad. Saa vi togtidligt om morgenen paa elefant safari paa den indiske savanne - en fantastiskoplevelse at se morgensolen fra ryggen af en elefant, der maa vaere jordensmest koelige dyr. Bagefter tog vi paa jeepsafari i junglen fyldt med tigere,vilde naesehorn, elefanter og meget mere. Pga. et elefant angreb sidste uge fikvi en bevaebnet vagt med, der var fuld af gode historier. Turen var en succesog hjalp paa humoeret og rejseglaeden.

I oejeblikket arbejder vi paa hoejtryk for at faa "World Autism Awarenessday" stablet paa benene, der afholdes d.2 April. Desvaerre kniber det medat samle sponsorer og vi er lidt bekymret og har brug for alt det hjaelp vi kanfaa. Jeg ringer rundt til firmaer, privat personer og sender mails hver dag forat samle donationer. Saa hvis i sidder derhjemme og har lyst til at give etbidrag, saa skriv mig endelig en mail, saa skal jeg fortaelle hvordan. Et hvertbidrag kan goere en kaempeforskel for boernene. For at saette det i perspektiv kanjeg fortaelle at: 50 kr. er 500 Rs. for det kanvi koebe Juice, sodavand eller Rent drikkevand til ca. 25 boern. Saa der skalikke meget til.

Hver by har sin bytosse, her er det naermere hver gade. Vi har I hvertfaldvores egen. Han ligner en sort trold med strittende hvidt haar. Hver dag vandrehan op af gaden og raaber op om diverse emner paa Asamesisk, men hver gang hanmoeder mig slaar han over I sit fineste engelsk og fortaeller mig at jeg skal passepaa loeverne og de aande aander. Jeg har taget hans raad til mig og sagde takved at foraere ham en kop Chai fra en lillegade biks og en pakke indiske snacks.

Idag har jeg haft foraeldresamoede, hvilket gik rigtig fint paa trods af at jeg gav dem en mindre opsang, men dog ogsaa en masse opbakning og opmuntrende beskeder. 

Jeg passer paa loever, aande aander og terrorister og spiser mit ris med stoerste velbehag.

Efter en uge i regionen Assamhar jeg naesten fuldstaendig mistet foelsen af at jeg er ude og rejse, og deter baade godt og skidt. Jeg har min faste base hos Shabina, hvor jeg bliveropvartet konstant - det maatte jeg dog saette en stopper for efter et par dage,da jeg var ved at faa stress over at se hende rende rundt og servere ting formig jeg slet ikke havde brug for. Saa nu er vi kommet frem til det faktum atjeg er en stor pige, og hvis der er noget jeg mangler saa finder jeg det selveller spoerg - det har givet lidt mere ro i lejligheden.

Hun er verdens travelste menneske, og med hendes laegeklinik plus autismeorganisationen er der ikke meget tid til andet end arbejde, her er arbejdsugenfra mandag-loerdag og man moeder indto gang i doegnet. Saa mit lillevisit er en stor hjaelp for hende og det kanmaerkes i min arbejdsbyrde. Jeg er blevet sat indsom supervisor i organisationen og skal staar for elevplaner,laererevalueringer + forbedringer, Foraeldre samtaler og udvikling af nyestruktursystemer. Jeg er virkelig kommet paa arbejde og traekker paa alle deresourcer jeg har, og haaber paa at jeg kanvaere med til at forbedre stedet. Boernene er rigtig soede. De har taget godtimod mig og tager sig slet ikke af min lidt blege kuloer og det lyse haar.Laerene derimod har aldrig set et "hvidt"  menneske foer, ogbruger rigtig meget tid paa at studerer og kommenterer mig. Det samme gaelderfor resten af byens befolkning, der er i samme situation. Assamer  naesten ikke beroert af turisme pga. nordoest Indiens status somBalladeomraade, og jeg er i oejeblikket den eneste lyse udlaedning.

Lige i oejeblikket er der forholdsvis roligt i omraadet. Der er en delpolitiske uenigheder der skaber oproer I gaderne engang imellem, og lokale oproersgruppervarsler om terrorangreb. Men det goer de rigtig tit, og goer aldrig noget veddet,  og Guwahati er ikke et maal, saa jeg er Ganske rolig. Jeg har ikke faaetset saa meget nu, da tiden gaar med arbejde. Det er heller ikke til at kommenogen steder alene, da det ikke er sikkert for kvinder i dette omraade. Shabinaer meget betaenkelig ved at lukke mig ud af lejligheden alene, men jeg harinsisteret paa at gaa ud om eftermiddagen inden solen gaar ned for at kunnefoele mig lidt selvstaendig – hun er modvilligt gaaet med til det, og ringermig op hver halve time for at tjekke om alt er okay. Min foerste weekend blevbrugt paa at gaa til bryllupper og jeg havde min Sari debut, hvilket faktiskgik overraskende godt fik jeg at vide. Indtilvidere har 2 forskellige moedre ogen far forsoegt at gifte mig vaek til deres soenner, men har takket paent nej! 

Forhaabentlig staar den kommende weekend paaudflugt, saa jeg kan faa foelsen af at vaere ude at rejse igen!

Saa kom dagen hvor Kathrine og jeg skulle i hver siden retning. Det blev en fugtig afsked i Katmandu lufthavn, og humoeret var bestemt ikke det bedste efterfoelgende. I den oprindelige plan skulle vi med et faelles fly til Delhi, men paa grund af forsinkelser blev Kathrine booket paa et tidligere fly. For mit vedkommende betoed det en del timers vente tid tilbage i lufthavnen, men den eneste troest i lidt frokost paa flyselskabets regning og en stykke chokolade fra veninderne "til de daarlige dage". Efter 2,5 timers forsinkelser blev vi endelig laesset paa flyet, og der sad vi sa ydligere en halv time foer flyet kunne lette. Jeg havde ikke mit sunnyfunnyface paa da flyet lettede, og med en tyk nepaleser som side kammerat blev flyveturen ikke mere behagelig paa monkeyclass. Da vi endelig landede i Delhi, ventede kun paskontrollen og told, hvilket gik som smurt og min baggage kom ogsaa uskadt frem.

I  Kathmandu havde jeg moedt en soed Amerikansk pige, som jeg kunne fordrive tiden sammen med. Hun blev afhentet i lufthavnen af en af hendes gode venner der er bosiddende i Delhi, som var en skat og hjalp mig med en preepaid taxi hen til en metro station, hvor jeg skulle afhentes af Shaeema. Shaeema er en indisk pige jeg bor hos. Hun er datter til den kvinde jeg skal bo og arbejde for naar jeg forsaetter til byen Assam.

Jeg havde forestillet mig mange vanvittige ting om Delhi, og mange af tingene blev bekraefter paa min taxatur gennem byen. Traffikken er helt vanvittig, men min taximand var ikke bange af sig og var lige lovlig frisk med hasaderede overhalinger og haarde opbremsninger. Jeg har hoert og laest meget om hvordan det indiske hankoen opfoerer sig, og hvordan man skal forholde sig som solorejsende kvinde, uden smil og med blikket konstant afvigende, men min taxitur boed paa en sjov oplevelse, der fortjente et smil.

Vi koerte i en lang bilkoe, men den var i konstant bevaegelse i et rimelig hurtigt tempo. Bagved taxien kunne jeg hoerer en raabe "hey, helloo" hele tiden, jeg vendte hovedet om og saa det var en ung fyr paa scooter. Jeg vendte hovedet tilbage, men det fik gutten til at koerer op paa siden af taxien, med hovedet vendt mod mig, stor smilende og vinkende. Men den stakkels fyr skulle have holdt blikket paa vejen, fordi pludselig stoppede den forankoerende bus op og han droenede lige ind i bagsmaekken paa den. Mens han stod og kom til sig selv var jeg noedt til at sende ham et smil og et venligt ryst paa hovedet.

Shaeema hentede mig paa stationen og tog mig med til hendes lejlighed. Den deler hun med 4 andre piger. Saa nu bor vi seks piger i en lejlighed bestaaende af 2 semi store rum, et koekken og et badevaerelse - men ogsaa en hyggelig altan vi alle kan sidde ude paa vendt mod et lille park areal. Pladsen er trang, men pigerne er virkelig soede og soerger for at jeg ikke mangler noeget. I dag har tog Shaeema mig med paa cykel sightseeing rundt i kvarteret inden hun skulle i skole, men senere staar den paa sjov og laekker indisk mad.

Lige nu har jeg lejligheden for mig selv, saa jeg vil bruge tiden paa at finde paa eventyr jeg kan komme paa i denne del af Indien.