Vi kom til La Paz og havde lidt tid om eftermiddagen. Igaar skulle vi saa til Santiago, vi mellemlandende i det nordlige Chile, hvor alle skulle ud og have tjekket deres tasker, pas, billetter osv. Jeg tror ikke de stoler paa at de Bolivianske myndigheder goer det godt nok, for det havde jo vaeret lidt nemmere at dem der skulle af i Iqueque, i det nordlige Chile bare stod af og de andre paa og vi saa foerst skulle igennem alt det show naar vi landene i Santiago, men nej. Nu er vi saa i Santiago og det er nu mig der er blevet syg, med ondt i maven, kvalme og smaa opkast. Det er vist meget godt vi snart skal hjem. Vi skal i lufthaven om et par timer. Det var alt for denne gang. Tak fordi I fulgte med i min rejsebog.

Knus Linda

Hej

Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte og hvor jeg skal aende, men ved begyndelse er jo altid en god start, fredag morgen skulle vi jo fra La Paz med foerst bus, en nem tre=fire timers koerelse fra den by, Oruro hvor vi skulle tage toget videre til en by der hedder Uyuni. Mike havde det ikke saa godt i maven, men det taenkte vi ikke mere over paa det tidspunkt.

Bussen var ulaerkker, og fyldt med to store tur grupper, det var ikke meningen at den skulle hente de lokale alle mulige steder for det var en turistbus, som de har mellem nogle byer for at goere det bedre for turisterne og hurtigere. Ellers skal man stoppe hver anden sekund, og store kvinder med alle deres ting og sager og boern skal paa og af. Men den foerste del af turen stoppede vi en hel del. Endelig var vi ude af La Paz og afsted gik det, ind til ca 30 km fra maalet, saa stoppede bussen, og ud floej charfoerren foer at kigge paa bussen. Naa det var ikke rigtig til at finde ud af saa jeg spurte en af guiderne der var med en gruppe. Noget med benzin og at vaere loebet toer foer det. Saa i et naeste sprang charfoeren paa naeste bil foer at hente benzin. Den ventetid vi havde sat komme i Oruro foer toget skulle afgaar virkede pludselig meget kort. Guiderne fik det ordnet saadan at deres turister kunne komme videre med en anden bus og den var saa paa vej for at hente dem, men der stod Mike og jeg og havde ingen tur gruppe, ved ikke om der var andre der stod i samme situation, vi talte ikke med nogen. Andet kort den guide. Naa endelig kom han tilbage med benzin og det var foer at den nye bus kom til de andre saa den blev aflyst og vi var paa stationen en en halv time foer afgang. Men bagagen skulle tjekket ind i toget og saa var den tid gaaet. Afsted Afsted i bumletog. 22.30 ankom vi til kolde Uyuni, en del under frysepunktet. Alt bagage blev koert ind i det rum, og derefter var 100 vilde turister efterladt i moerke og kulde til at finde deres tasker, total uorganiseret. Af en eller anden grund havde jeg paa toget sat batterier i vores lygte, nok fordi jeg taenkte at den kunne blive nyttet naar vi skulle finde vores hotel. Men det blev rigtig nyttet skulle det vise sig, jeg fik oeje paa tasken hurtig og afsted til hotellet gik det.

Naeste morgen vaekkede Mike mig til 5 fordi han var daarlig, havde ondt i maven og kvalme. Jeg spiste morgenmad selv og moette et dansk aegtepar, der ogsaa var i Uyuni for at starte deres tre dages tur gennem saltoerken. Jeg talte med dem, om det kunne vaere hoejdesyge eller noget han havde spist. Smadder soede var de og MEGET berejst.

Vores guide og charfoer kom kl 10 som aftalt, vi havde valgt at tage en dyr tur og bor paa bedre hoteller fordi vi havde laest en del om de billigere ture og ville ikke igennem det. Alt virkede ogsaa fint og var det ogsaa. Godt hotel, god guide saa ingenting at klage over,

Men paa foerste dagen fik Mike det bare alt vaerre og det stod klart at det ikke var hoejde syge men nok nemmere en madforgiftning, igen, det proevede vi ogsaa i Laos. Den skulle vise sig at vaere noget mere kompliceret. Da vi kom til hotellet paa foerste dagen gik Mike direkte i seng. Forest havde vi vaeret paa det lokale hospital, nej det var ikke et hospital det ligende jeg ved ikke hvad og var moeg beskidt. Naa men Mike fik nogle smertestillende for maven og da vi selv havde pencinllin mod tarminfektioner var det det eneste vi modtog, hun sagde det var det bedste vi kunne foer. Blev han ikke bedre kunne han faa en insproejtning, Ellers tak. Tre kroner kostede laegebesoeget. Mike blev ikke bedre, nemmere vaerre, og kastede op halvdelen af natten. Naeste dag ville han at jeg skulle tage en tur ud, vi skulle jo have vaeret videre syd paa til et andet hotel men det maatte vi jo opgive. Mike blev paa hotellet og jeg koerte ud med vores guide Maria og charfoerren. Men det var jo ikke det program vi skulle have koert efter og det var meget tamt uden Mike. Tilbage sidst paa eftermiddagen var Mike stadig ikke i videre bedring. Og hele natten havde han saa voldsomme mavesmerter at jeg var helt ude af den, vi kunne ikke faa fat i nogen fordi vi var saa langt ude. Forfaerdelig nat. Tidlig naeste morgen koerte vi tilbage til Uyuni. Resten faar I i morgen, da der er en del andre der gerne vil paa computeren. Haaber alt er vel hjemme

Linda

Hej Alle

Vi kan til Copacabana som planlagt, og saa sluttede det planlagte saa ogsaa. En af grundene til at vi ville tilbage var fordi jeg sidste aar havde hoejdesyge og derfor ikke kunne komme ud paa "soloenen" som den hedder oversat til dansk. Men denne gang skulle det vaerre og jeg har virkelig slappet af, drukket mere vand end jeg plejer og ellers gjort alt det man skal for at proeve paa ikke faa hoejdesyge. (Det er jo ikke noet man selv bestemme, nogle mennesker bliver ramt mere end andre, og at vaere i god form har ingen betydning siger de der ved hvad de taler om. Naar ind til videre er det gaaet som planlagt, jeg har ikke faaet hoejdesyge, endnu ihvertfald. Saa vi stod op og gjorde os klar, og kom ned til havnen..., aflyst paa grund af vind/mindre storm...., det blaeste ogsaa meget....., det er altsaa aabenbart ikke meningen jeg skal derover. Og selvom man siger at tredje gang er lykkens gang, saa jeg kommer jeg altsaa ikke tilbage dertil. Meget smukt sted, men nu har jeg set alt og mere til af den lille by. Saa det har vaeret nogle stille dage, vi var saa tilbage her i La Paz lidt forsinket ved 18 tiden og har skulle ordne en masse inden vi skal videre i morgen.

Vi skal med taxi til busstationen og derfra skal vi videre med bus i fire timer til Oruro. Vi er der ca ved 14.30 tiden. Og derfra videre kl. 15.30 med tog til Uyuni. Der er vi lidt foer midnat. Den ligger paa vej til saltoerkenen og vi kan godt regne med at det foelses som   -30 naar vi staar ud af toget. Det er ikke meget hoejere end La Paz men aabenbart meget koldt. Herfra starter vi loerdag morgen vores tre dages tur i saltoerken, her skulle det blive ubeskriveligt koldt om natten. Ogsaa de der -30 paa grund af vinden. Det er jeg meget spaendt paa for vi skal meget hoejt, hoejere end 5000 meter, og vi har aldrig vaeret hoejere end 4600 meter og det var kun kort, og koldt. Ind til videre gaar det fint med hoejden, saa jeg haaber vi har vendet os til den nu, saa meget man nu kan det naar man er turist. Vi er tilbage igen fra turen mandag aften og skal overnatte i Uyuni igen, desvaerre skulle ikke vaere videre spaendende, men vi har ikke lyst til at rejse om natten og maa derfor vente til naeste morgen da turen foest slutter om aftenen, den tredje dag. Det er bare Mike og jeg paa turen vi har valgt det noget dyrere tur, og forhaabenligt ogsaa bedre!!! Vi skal paa de tre dage koere mere end 1000 km. Jeg faar nok ingen chance for at skrive derude, jeg ved at der ikke er meget stroem eller vand, eller andet..., bare salt, salt, salt og sand siger Mike. Jeg ved ikke hvornaar jeg kan skrive igen, men nok foerst omkring tirsdag.

Hej Alle

Naa nu fik jeg det til at virke og jeg fik sendt det jeg havde skrevet i Santiago. Vi er nu i La Paz og har taget det MEGET stille og roligt. Igaar lavede vi ikke naaet. Og idag har vi ordnet busbilletter. Vi havde jo bestilt tog og bus billetter over nettet, men da v skulle hente dem havde de ikke faet dem endnu, men ville aflevere dem paa hotellet inden 18, saa det haaber vi saa, vi skal ikke bruge dem foer paa fredag. Men tager til Copacabana i morgen tidlgt. Vi har vaeret der foer, men denne gang kn jeg forhaabenligt komme med ud paa oeen, som jeg maatte opgive sidste aar pgr. af hojdesyge. Har det indtil videre langt bedre denne gang.

Torsdag er vi tilbage i La Paz saa der proever jeg at skrive igen.

Haaber alt er vel hjemme.

Kh

Linda

Blev praecis logget af da jeg var faerdig med at skrive, virkelig saa irriterene for nu kan jeg umulig skrive det samme igen og jeg har hellere ikke tiden. Skide system!

Naa men vi er nu ankommet til Lima, hvor vi har 24 timer inden vi skal videre mod USA og hjem.

Junglenturen gik godt, der var bare nogle mindre uheldige ting som jeg ikke vil skrive om her med kan fortaelle om. Men generalt var det en god tur. Jeg fik ikke set nogle slanger, men vi saa to krokodiller, flagermus, en del forskellige aber, skildpadder, mange forskellige slags fugle, papagoejer i bland. Mange forskellige slags insekter i forskellige former og farver, En hel del edderkopper, de stoeste jeg nogensinde har set, men ingen overraskelser saa jeg fik at vide at de var der ogsaa kiggede jeg saa er det ikke naer saa slemt som hvis man overraskes af en. Mange flotte store sommerfugle, osv

Vi var i en gruppe paa 6, saa det var rart. Et par fra Peru og Sydafrika som ikke var med paa sidste dagen da de skulle videre, og et par fra Belgien som var med paa hele turen og som vi hyggede os rigtig godt sammen med. De var baade soede og sjove, de var med samme fly som os ud af junglen igaar og er nu i Lima som os, de skal afsted en dag efter os. Trist at sige farvel faktisk.

Vi oplevede faktisk en koldfront, paa anden dagen satte den ind, det var rigtig koldt om natten jeg froes bare rigtig meget og moette tage et taappe. Der var jo aaben ved alle vinduer med et myggenet for, saa det blaaste ind. Normalt er der jo 35 grader, men i denne periode paa aaret kan der komme en koldfront paa et par dage hvor det kan blive saa koldt som 10-15 grader, det var saa det vi oplevede. Den foreste dag var til gengaald meget varm.

Idag skal vi ind til centrum af Lima by som ligger 10 km herfra. Vi bor i en af de gode omraader i Lima, det er det der siges er bedst at goere, da Lima ikke er en sikker by uden for disse omraader. Men der siges meget om Peru, men enten er det loegn eller ogsaa har vi bare vaaret heldige eller taget alle forbehold, for vi har ikke oplevet nogen ubehageligt eller utrygt overhovedet. Vi har da brudt mod en af vores regler og vaaret ude naar det er moerkt. Men vi har jo stadig at se hvordan Lima centrum er...

Her i Miraflores (omraade i Lima), er der ihvertfald som en hvilken som helst storby i Europa.  Maaske skriver jeg i New York hvis vi ikke tager ud af lufthaven og ind til byen, vi har jo 9 timer vente tid i New York, men vi er nok traette for vi har floejet hele natten og lander om morgenen lokal tid. Alt for nu.