Jeg bor nu i et guesthouse på børnehjemmet sammen med Jessi. Vi har fået indrettet os hyggeligt (sender jer billeder senere), men vi har mange husdyr, uf - små firben, myrer, kakerlakker og andet godt. Om natten bliver det rigtig koldt, så koldt at jeg sover med lange bukser og sweater, men jeg putter mig under mit tæppe og gemmer mig væk i mit myggenet. Det er hyggeligt. Børnene vågner kl. 05.00, de løber rundt og leger indtil de skal have morgenmad. Når bilerne dytter, så er det tid til at skulle i skole – omkring dette tidspunkt vågner jeg. Jeg kan høre at hønsene klukker, hundene gør, de slås og jagter hinanden. Jeg koger vand, for at tage mig et bad (ellers er vandet umenneskeligt koldt!), alt imens jeg sprøjter vand over mig med en lille skål, får jeg selskab af en ko som græsser lige ude foran vinduet. Det har jeg aldrig prøvet før J Vi spiser selv morgenmad i vores udekøkken, for det meste havregryn med mælk. I dag cyklede vi ned til den lille by som ligger tæt ved os, for at spise frokost, det kostede omtrent 4 kr. for et stort måltid. Billigt og lækkert! Det hele er anderledes og primitivt, men sjovt. Jeg er rigtig glad for at opleve hvordan at ting kan være anderledes – samtidig med at det stadig fungerer og kan lade sig gøre!

Saa er jeg i Chiang mai. Der er bare sket så meget siden jeg ankom. Dagene går så hurtigt, og jeg har så meget jeg gerne vil dele med jer, men det er nok umuligt.. Så mange unikke øjeblikke sammen med børnene. Et øjeblik kunne være da omtrent tyve børn stod omkring mig, og sang for mig. To af børnene spillede guitar på tennisketsjere og en anden diagerede med en plastikblomst. Så fint.

Siden jeg ankom har jeg sammen med en anden voluntoer (Jessie, fra Ohio) vaeret ansvarlig for at undervise alle 71 boern i engelsk. Det var lidt af en udfordring til at starte med, men med lidt god fantasti og et tydeligt kropssprog saa gik det fint. Boernene blev delt op i tre hold, da aldersspredningen var ret stor (4 – 17 år.) Vi underviste fra kl. 9.00 – 13.00. Børnene lå og sad på gulvet, da de ingen borde har. Vi naaede at lave en masse ting sammen med dem, vi lavede bøger, spilede spil, tegnede, skrev, lavede opgaver osv. Torsdag og fredag, fokuserede vi på kroppen. Hvert barn tegnede sig selv og til tegningen knyttede vi engelske ord saasom : body, legs, face, nose etc. Der kom nogle flotte farverige tegninger ud af det, og de pynter nu i hele lokalet. Boernene skal starte i skole igen paa mandag, derfor bliver det hele anderledes fra paa mandag.  Vi forventer at skulle undervise i engelsk paa skolen, men det bliver helt sikker paa en helt anden maade.  

Resten af dagen gaar med leg, snak, hygge, grin, spil, en masse knus og kys. Det helt store hit i denne uge, har været at vi fjernede lus på pigerne, og lagde neglelak på deres fingre og tæer. Drengene går alle sammen rundt med rød neglelak på, de ville selv ligge på det, det var så sjovt at se. Hver aften, efter boernene har spist og vaeret i bad, samles de. De synger og modtager bibelundervisning. Det er saa fantastisk at være en del af, jeg faar kuldegysninger, naar de synger, det er saa smukt.

Jeg spiser med børnene – for det meste ris og suppe, aner ikke hvad der er i suppen, det er udefinerbart – ved bare at de har krukker fyldt med store frøer, som de fodrer og passer på – måske har jeg fået frøsuppe til frokost? Som regel spiser vi aftensmad sammen med alle de andre medarbejdere om aftenen eller også spiser vi ude paa en naerliggende restaurant. I går havde en af medarbejderne lavet leguan (!) til os – den havde sort og hvidtlignende slangeskind.Uf.

Alle syntes jeg har lært meget thai, på to måneder. Desværre så taler mange af børnene deres ”stammesprog” hvilket er helt uforståeligt for mig, men når jeg siger noget til dem, forstår de fleste mig, jeg kan bare ikke forstå alt hvad de fortæller mig. Det kan være at det kommer.

Forrige aften, koebte vi fyrvaerkeri. Det var en stor oplevelse for dem, de har aldrig oplevet saadan noget foer. Jeg havde tre børn på mit skød, jeg holdte en i hånden og enden anden for ørene, de havde sådan brug for at maerke at der var en der passede paa dem. Det var så fremmed for dem med alle de brag og farver på himmelen. 

Jeg er utrolig glad for at vaerer her, boernene giver mig saa meget livsglaede og energi. Selvom det er utrolig haardt at vaere omkring 71 boern en hel dag, saa er det, det hele vaerd. Når jeg fortæller at jeg skal være her i fire måneder, klapper de og deres øjne smiler. Hver dag er ny og spaendende, jeg glaeder mig utrolig meget til alt det der venter mig, Jeg kan maerke at jeg er lige hvor skal jeg vaere. 

I søndags var ude at besøge et af de slum områder, som findes her i Bangkok. Jeg mødtes med Ruth og Inchai, som er det thailandske ægtepar, som står for arbejdet i slummen. Jeg tilbragte en hel eftermiddag sammen med børnene, det var så berigende at kunne gøre sig forstående på thai over for dem.  Jeg sang to sange for dem – meget impulsivt, da der pludselig var en filippiner tilstede som kunne spille guitar! Børnene dansede og hyggede sig meget. De optrådte også med en dans de havde lært. Vi spiste mad sammen, legede, og de viste mig hvor de boede. Jeg kendte mange af børnene i forvejen, da jeg har besøgt dem to gange før. Der var også stor gensynsglæde da jeg mødte mit sponsorbarn, som også bor i dette slumområde.  Jeg har igennem et års tid givet ham penge hver måned, så han kan gå i skole, få skoleuniform, transport til og fra skolen, mad mm. Det var så dejligt at se at han vokser, og at hans øjne smilede. Han så ud til at have det godt, trods omstændighederne.

Desværre er mange af deres huse oversvømmede lige for tiden, pga. af de enorme regnskyl der har været i Bangkok den seneste tid. Det var forfærdeligt at se. Det hele svømmer rundt og de kan intet gøre. En bedstemor vidste mig hendes ”hus” frem. Se billederne, de taler for sig selv.

På billederne ser i min lærer, Gung. Hun er så sød, utrolig rar og hjælpsom. Billederne taler for sig selv :)

Jeg har nu to undervisningstimer tilbage inden jeg rejser til Chiangmai. Tiden er gået så stærkt. Når jeg slutter på skolen, har jeg haft 30 timers eneundervisning, fordelt udover den halvanden måneds tid jeg har været her i Bangkok. Det har været utrolig lærerigt og en rigtig god oplevelse. Det var slet ikke så svært som jeg troede.  Nu glæder jeg mig rigtig meget til at bruge det sammen med børnene!  

Det er bare dejligt at se at I foelger med, bliv endelig ved med det.

Nu varer det ikke laenge foer jeg drager mod Chiang Mai, jeg har jaevntligt kontakt til projektet, og igaar fortalte de at jeg skal arbejde sammen med en pige fra Ohio, frem til slutningen af december. Vi skal begge undervise og bo sammen paa boernehjemmet, wow, alletiders. Jeg glaeder mig meget til at komme dertil, faa en hverdag paa boernehjemmet, moede boernene osv. Begynder at taelle dage..

Jeg oplever saa utrolig mange ting, tiden gaar saa staerkt. Hver dag er ny og spaendende. Det er svaert at holde jer opdateret. Vigtigst af alt kan jeg bare fortaelle at jeg har det rigtig godt

Paa boernehjemmet moeder jeg Fluk, en af de drenge som pigerne fik en rigtig god relation til mens de var der. Han har udviklet sig meget siden de var der, men I en forkert retning. 

De fortaeller mig hans historie.

Fluk er 14 aar gammel, foedt under en bro I Bangkoks traffikerede gader. Hans mor doeede efter foedselen af aids, hans far efterlod ham. Han levede paa gaden alene sammen med en lille flok boern I samme situation som ham. En bedstemor tog sig af ham, naar hun havde kraefterne til det. En dag bliver han fundet af en munk, og munken bragte ham til boernehjemmet.

Fluk har rigtig svaert ved at goere det rigtige, paa boernehjemmet bliver han slaaet naar han ikke hoere efter. Han gaar I skole, men har svaert ved at koncentrere sig. Sommetider gemmer han sig under bordet naar han ikke gider at hoere mere efter.  Han hjaelper til med de praktiske ting paa boernhjemmet, men har svaert ved at faerdiggoere det han er igang med. Han stjaeler fra de andre boern. Han er 2 gange blevet taget I at misbruge de smaa drenge og piger sexsuelt. Han kan ikke blive paa boernehjemmet. Han bringer alt for meget daarligt med sig. Han paavirker de andre boern I en forkert retning.

Naar jeg ser Fluk, saa kan jeg naesten ikke tro det jeg hoere. Det billede jeg har af ham stemmer slet ikke overens men alt det de fortaeller. Men virkeligheden er bare at alle disse boern jeg moeder, inklusiv Fluk, gemmer paa en masse ting som man slet ikke kan forestille sig. En masse grusomme ting, en baggrund, en opvaekst.. 

Boernehjemmet kan ikke beholde ham naar han goer de ting han goer, vi snakker meget om, hvor han saa skal hen. Vi har ingen svar – han har jo ingen andre end dem fra boernehjemmet.

Det saetter mange tanker igang. I situationer som disse, er man bare noedt til at acceptere at man hverken kan goere fra eller til. Vi var bare noedt til at tage derfra, og efterlade ham i de omgivelser, som staar hjaelpeloese over for hvad de skal goere.. 

Gad vide hvad der kommer til at ske med ham ? 

Jeg moeder tilfaeldigt to spanske piger, Clara og Laura paa henholdsvis 22 og 25 aar. Det viser sig at de ogsaa har arbejdet paa et boernehjem. Det et to seje piger, rigtig soede og inspirerende. Paa boernehjemmet boede de I en bambushytte, delte den med to hunde og nogle andre boern. Den familie som boede I bambushytten inden de kom, maatte mens de var der, bo under bambushytten paa jorden. Da de var paa boernhjemmet var der ikke vand eller elektricitet – det er der dog kommet siden hen. Kun regnvand og maden blev lavet paa baal mens de var der. Naar de sidder og fortaeller dette, kan jeg naermest ikke fatte det. Yderst primitive forhold. De var paa boernehjemmet I halvanden maaned. De underviste I engelsk, og hjalp til med alle de daglige goeremaal, legede med boernene osv.

De tilbyder mig at tage med til boernehjemmet, se stedet, som en forberedelse paa det der venter mig. Igaar tog vi afsted kl. 5 om morgenen, men bus.  Jeg var rigtig spaendt og rigtig glad for at jeg kunne faa denne oplevelse. Der bor 100 boern paa boernehjemmet fordelt I 5 bambushytter. Stedet ledes af munke. Det ligger paa landet, I en lille by der hedder Kanchanaburi, 300 km fra graensen til Burma.

Denne dag er det saa varmt, og der er mange mange myg. Jeg hilser paa munkene, bliver vist rundt, moeder boernene. Fantastisk. Bliver moedt at en masse boerneansigter, som kigger og kigger.. Et par stykker faar en flyvetur, jeg kilder en anden paa maven..

Siden de var der, er der kommet et musik rum, saa boernene viser det stolt frem, og vi spiller musik sammen. Det var en rigtig stor oplevlse.

Laes et portraet af en af boernene, I beretningen, Et portraet. 

En af dem jeg dykkede med, havde et undervandskamera med - han fangede mig lige i et oejeblik, her paa billedet er jeg paa ca. 15 m. dybde. Det var et utrolig smukt dyk, vi dykkede bla. igennem en grotte som var 10 m lang. Lidt for spaendende. Man kunne se lyset for enden af grotten, den var ikke mere en halvanden meter bred, saa tilsidst, lige inden jeg var ude, sad min tank virkelig fast! I oejeblikke som disse gaelder det virkelig om at bevare roen, men det gik fint og jeg fik rokket mig ud, uden at roere koralerne. Det var en fantastisk oplevelse. Jeg har endnu et par dyk i vente, inden jeg snart vender tilbage til skolen i Bangkok.

Denne lille gut moeder jeg tilfaeldigt paa en af de dykkerbaade jeg har sejlet med. Jeg kommer hurtig I kontakt med ham, og vi leger en times tid. Det var en utrolig god oplevelse at kunne goere sig forstaaelig paa thai over for et barn. Det har jo vaeret mit formaal med undervisningen - at det lykkedes var bare fantastisk. 

Han hedder Non, er tre aar gammel og bor med sine foraeldre paa baaden. Han var saa soed. Jeg glaeder mig saa meget til at moede boernene paa boernehjemmet, og til alle de gode relationer jeg kan naa at skabe mens jeg er der. Forventningens glaede er stor, stor, stor.. Jubi.

Jeg er hen over weekenden rejst til en lille eksotisk oe, der hedder Koh Tao, som ligger syd paa. Her er utrolig smukt, varmt, og fredeligt. Bangkok summer af storby, larm stoej og traffik og da jeg jeg fik mulighed for at pause skoleforloebet for et par dage, valgte jeg at rejse hertil. Oen er kendt for at vaere et af de bedste dykkersteder i Thailand, saa jeg faar rigt mulighed for at bruge mit dykkerbevis fra Danmark. Jeg havde et dyk igaar, saa fantastisk.

Jeg bruger alt det thai jeg har laert, og specielt her paa oeen er de meget begejstrede, fordi de kun er vant til turister, som ikke kan thai. Man faar en hel anden relation til lokale, fordi man kan snakke med og forstaa. Det er rigtig sjovt at opleve.

Lektierne bliver lavet under sommerfugletraeet paa stranden. Det er rart med et lille pusterum og tid til fordybelse. 

Helt tilfaeldigt moeder jeg en pige fra Tyskland, som har arbejdet paa en skole i Chaingmai i 2 uger, det var rigtig spaendende at hoere om hendes oplevelser og erfaringer. Naar hun fortaeller og viser billeder suger det  i maven. Jeg glaeder mig saa meget til at jeg skal til boernehjemmet og undervise mm.