Hej i DK

Saa er jeg kommet tilbage i gaar efter en lille tur til DK.

En eftermiddag for en go ugen siden blev jeg kaldt over radioen fordi Katja lige skulle snakke med mig, hun stod er med taarer i ojnene og saa var jeg godt klar over hvad det var.

Farmor var dod saa saa var det lige pludslig ikke saa sjovt og vaere paa emmanuel mere.Impact fik arrangeret en rejse hjem som forsikringen kom til og betale, hvis der var gaaet en dag mere havde det ikke vaeret muligt i forhold til forsikringen saa kordinatoren har formaaet og time det.Havde noigle dejlige dage hjemme, skont og se det hele igen og vaere sammen med familie og venner.Det hele er bare gaaet saa hurtig saa det er ikke rigtig gaaet op for mig endnu med farmor, men det kommer nok.

Dejligt og komme tilbage til emmanuel og se stedet og bornene igen, skont naar der kommer en flok lobene hen imod en,det var dejligt og maerke.

Bornene er startet i skole igen efter noget af en lang juleferie, men der har vaeret nogle problemer med laererne og saa var der ogsaa nogle andre ting som kom lidt i vejen.Det er ikke lige som i DK, her der glaeder de sig virkelig til og komme i skole, tror ogsaa isaer de smaa har faaet nok af og sidde i jarden, nogle sidder for sig selv og har naermest ingen kontakt, men langt de fleste er heldigvis glade for og vaere her.

Vi har faaet lavet 6 hold som spiller 2 gange i ugen og lavet en lille mini turnering ud af det, det er lige noget de er med paa, de elsker og kome hen og lige komme med en bemaerkning om at mit hold ligger paa 5 pladsen. En kirke  fra USA har sponsoreret fodboldstovler og alt paakladning der skal til, helt nyt med nummer paa, det er lige noget de kan li baade til drenge og piger.

En sondag var vi nogle volontorer som tog med Max og Katja ind til Teguscigalpa hvor de viste os lidt rundt, efter tog vi ud i en jungle hvor vi gik 11 km, rigtig flot natur, det var lidt haardt for en af amerikanerne, men forstaar ogsaa godt naar maden er et lidt for stort problem. Vi saa ingen slanger hvilket jeg var ret glad for.

Ellers glaeder jeg mig til og komme igang med hverdagen igen,det er kun de drenge som har problemer paa den ene eller anden maade i skolen som er ude paa farmen, saa det er lidt mere overskueligt.Tingene aendrer sig ret tit og nu gaar bormnene i skole hele dagen i stedet for for kun til middag.Det kan nu ogsaa godt nogle gange vaere nok med bare to som ikke kan holde fingrene fra hinanden og som tit lige skal se hvor graensen gaar.

Haaber alt er vel hjemme og Gud velsigne jer hver isaer   

KH Knud Erik

Saa er det ved og vaere paa tid og faa skrevet igen

Det er efterhaanden ved og vaere et stykke tid siden vi var i Costa Rica, vi havde en rigtig go tur, rigtig laekkert lige ud til ostkysten. Der var swimmingpool og 30 grader saa vi manglede ihvertfald ikke noget.Vi var ude og se delifiner og snorklede, dog ikke saa langtid, men det var nu alligevel en fed oplevele bortset fra at jeg ikke kunne faa snorklen til og fungere saa jeg fik slugt noget hav vand.Vi var ogsaa ude og cykle en dag, ellers slappede vi bare a og nod det.

Vi snakkede ogsaa en del om at det er saa maerkligt, at man sidder lige her og kan ikke have det bedre og saa er der andre som ingen mad eller toj har, det er en maerklig Verden man lever i.

Vi havde ogsaa en dejlig jul.Juledag var vi sammen med bornene, efter middag fik de en cola + mogms sponsoreret fra nogle kirker i USA. Bortset fra os volontorer fik de en slags blad med noget der ligner kartoffelmos ovenpaa, smager ganske daarligt, fik det ogsaa i Guatemala og vi havde noget af en kamp for og faa det ned ved dem vi voede ved.

Juleaften fejrede alle volontorerne sammen, vi fik go mad og hyggede os,  tror jeg aldrig jeg kommer til og danse saa useriost rundt om et juletrae igen og haaber det hellerikke. Det var rigtig sjovt, men nok ikke en juleaften vaerdig.

Dagen efter var vi i kirke hvor der blev fort optrin og sang julesalmer.

Bornene er ikke startet i skole endnu saa jeg spiller noget fodbold eller leger lego med dem om formiddagen, om eftermiddagen er jeg ude paa farmen.

Oliver er paa ferie nu saa det er lidt tomt, men saa er det godt at Luis+Ermanndo er der. 2 af de storre drenge, rigtig fine fyrer.

Der er ikke en morgen hvor man ikke vaagner op til graad, det samme gaelder om aftenen og med i kobet er der lyden af rotter som rumsterer rundt, ind imellem for man ogsaa et sodt smil.

Haaber i har det godt og er kommet godt ind i det nye aar.

Maa Gud velsigne det i staar i lige nu.

KH Knud Erik

Saa er det vist ved og vaere paa tide og faa skrevet igen.

Der er sket en del siden sidst, i november maaned var alle volontorer fra impact, 12 volontorer paa en weekend tur i hovedstaden.Vi boede ved en praest som gav sit liv til bornene, han drev gadekokkener og en slags sondags skole i det fattigeste omraader i Tegus.Om aftenen er han ude paa gaden og dele kaffe og brod ud til gadebornene.

Det var en oplevelsrig weekend som jeg aldrig kommer til og glemme.Lordag var vi paa en slags udsendelses bornehjem, de born der blev samlet op fra gaden kom til det her bornehjem hvor de typisk var nogle faa maaneder og blev saa sendt videre til andet bornehjem eks Emmanuel.Vi lavede aktiviteter sammen med dem, havde kobt perler saa de fik hver lavet et armband og jeg spillede selvfolgelig fodbold med dem.

Bare et eksempel saa var der en dreng som havde vaarder over hele benet, virkelig ulaekkert, de havde ikke medicin eller noget til og fryse det vaek med saa det udbreder sig bare mere og mere.

Vi var ude paa gaden om aftenen hvor Alvin viste os rundt og vi var sammen med gadebornene og delte brod og kaffe ud til dem. Det var noget af et syn.De stod der med deres limflasker og sniffede for og holde sulten ude, saadan er virkeligheden bare.

80 procent af de gravide er fra 17 aar og ned a.

Prostituere sig for og overleve, 15 pa en nat er optimal mens 5 er daarligt

Born ned til 9 aar foder born.

Haelder diesel eler benzin i limflasken for at det skal blive endnu starkere.

Vi var til gudstjeneste som praesten Alvin staar for, meget lidt man forstod af det.Det var virkelig fedt og maerke hvordan folk holder a hinanden og alle er velkomne.Det var en dejlig weekend hvor vi rigtig fik snakket dansk og sunget lovsang sammen, skont.

Hej Familie og venner

Her paa emmanuel er alting stadigvaek vel, bortset fra det hjemlige er det ikke hverdag man lige maerker  man er aafsted paa grund af rutinerne og det at man er paa emmanuel det meste af tiden, men naar man saa lige kigger rundt engang imellem paa landskabet, taenker man, man er faktisk langt vaek hjemmefra.

Siden sidst havde jeg en oplevelse med Manuel, en af drengene som fik ellepsi.Jeg var ude ved grisene sammen med nogle drenge da en af drengene kaldte paa mig fordi der var en af drengene som rystede.Jeg kunne ikke gore saa meget andet end og holde hans hoved og helt aerlig saa troede jeg han skulle do, det tog 10 min foer han kom saadan nogenlunde til sig selv og der kom ogsaa blod op. De fortalte mig bagefter at det var normalt at han fik det og normalt at det var saa kfraftige andfald, men det kunne jeg jo ikke vide.

I sidste weekend havde vi besog af 3 a dem som jeg var paa sprogskole med, saa det var helt hyggeligt og snakke med dem igen. Der var ogsaa et aegtepar (Katrine og Bent) Vi blev inviteret af Jordan og Merethe,dem som arbejder her fast til vafler og vi saa min sosters born+ dansk lovsang, det var dejligt med lidt dansk.

Ind imellem er der born der lober vaek fordi de har vaeret oppe og tottes eller bare har det daarligt.Nogle gange finder de dem nede i byen og andre maa de efter nogle dages eftersognig give slip paa. Det er ikke godt og vide hvad der venter de born der lober vaek.

Her paa emmanuel gores der meget ud af at det ser flot ud og det synes jeg virkelig ogsaa det er. Alle bygningerne er sponsoreret af forskellige kirker fra USA og naesten alt her paa Emmanuel er gaver fra USA og DK og nogle andre lande.Naar vi gaar en tur ned i byen(Emmanuel ligger i udkanten af byen) er det lige som og traede ind i et helt andet land, mange af bygningerne er lavet af jord og hvad man nu lige har fundet af matriale, det er altsaa ikke et saerlig kont syn, men saadan er vilkaarne her.

I naeste weekend er vi inviteret til og komme ind i hovedstaden Tegucigalpa og se slummen og de vilkaar bornene lever under, det glaeder vi os til, ikke fordi det paa nogen maade er traels og vaere her, men det bliver ogsaa godt og komme lidt ud fra emmanuel og se nogle af de steder bornene kommer fra.

Nogle gange tar jeg bornene, dem som jeg arbejder sammen med, op og faar chips og cola eller hvad der nu lige er. Det er helt rorende saa glade de kan blive for saa lille en ting. Vi har det virkelig godt i DK og jeg har det godt her. Hvis vi bare er det mindste laekker sulten eller lige foler for et eller andet er det jo bare og tage pungen op af lommen, men saadan er det langt fra alle steder.

Haaber i alle har det godt i hvor i er og trives.

KH og tanker her fra Emmanuel

Hej familie og venner

Saa er det vist ved og vaere tid igen.

I dag er det sondag og har lige faaet lov til og laane computer rummet og kan lige sidde i fred og ro, dejigt lige engang imellem.

Siden sidst  har vi vaeret ude og hoste majs, der var ca 25 drenge og 2 voksne saa der var noget og se til. I starten var de slet ikke til og styre fordi de fyrede rundt med de majs og mange af bornene elsker og kaste majs, sten og hvad man nu lige har paa hinanden og saa kommer de selvfolgelig altid op og tottes. 

Vi har faaet saaet en masse tomater og chilier, jeg har ikke set dem arbejde saa effektiv og ingen vilde slaaskampe, det var helt utrolig, de fik ogsaa chips bagefter saa jeg tror det var noget Waid ham der stod for plantningen havde lovet dem hvis de gjorde et godt stykke arbejde.

Her den anden dag var alle volontorer og medarbejderne inviteret af David og Lydia til og spise hotdog og burger, det var virkelig laekkert med lidt afveksling(ja man er for godt forvent) Jeg plejer altid og kan spise ekstra meget naar det er noget laekkert man ikke lige faar hver dag og det blev da ogsaa til 2 store burger+hodog+kage, saa var jeg ogsaa sat.

Fra 16 til 18, 3 gange i ugen hjaelper jeg de smaa med og borste taender og vaere sammen med dem, de hungrer efter opmaerksomhed og elsker naar man er sammen med dem.De er virkelig godt opdraget, selv de helt smaa kan ligge toj sammen som det bliver gjort i butikker, der bliver gjort meget ud af at stedet bliver holdt fint og toj osv er stablet fint.

Vi har haft noget tyveri paa vaerlset, vi var 3 volontorer og 2 af dem som arbejder her fast som skulle se efter i alle bornenes toj ogsaa de aelste drenge. Det tog en halv krig og hold da op hvor er jeg glad for det kun er den ene gang, det var godt nok kedeligt, men det skal jo gores. Oliver fant hans hore tlf og de indrommede ogsaa og have taget ca 300 i danske men de sidste 600 viste de ikke noget om. Vi troede dem nu ikke, men vi kunne ikke gore saa meget ved det. Jeg mistede coveret til barbermaskinen, kan ikke lige se hvad de kunne faa ud af den.

Vi har haft besog af froer og en rot saa det er vaeldig hyggeligt. Vi har ingen rist paa vaerlset saa der er frit lob. Da min rumbo Oliver var i bad for nogle dage siden kom den frem igen, det er ikke hverdag man griner saa meget.

I starten havde jeg ikke saa meget energi paa grund af varmen og maden, men det er dejligt og maerke at kroppen har vaennet sig til det og ingen problemer med maven og har ogsaa en maase krudt saa det er skont.

Jeg bliver mere og mere glad for og vaere her og selvom jeg synes at man bruges til meget og er godt brugt naar man kommer i seng er det ingenting i forhold til dem som arbejder her fast. De staar op halv 4 hver morgen og slutter arbejdet melem 18 og 19 hver dag og ja de ter hver dag, det kan man da kalde en lang dag. De goer det selvfolgelig fordi de har saa stort et hjerte for bornene og det er Gud som giver dem styrken til det.

Arbejdet her det sidste stykke tid har vaeret. Plantet tomater og chili,boret huller og haengt snorer op til majsene saa de kan torre, fodret grise,hons og kaniner og alt sammen er det hele tiden sammen med en gruppe drenge.

Tak for e-mails, det er dejligt og maerke det baglang man har

Haaber i har det godt, tanker her fra Emmanuel

Ola abuela,mamma,pappi,hermanos,senores,senoritas,tio y tia

Her er alt vel, jeg nyder og vaere her og nyder og vaere sammen med bornene.

Dagen starter kl 5.30 hvorefter vi samles i forskellige kredse, jeg har dem lige omkring bornehave klasse. Der bliver bedt og sunget og holdt en andagt, det varer ca en halv time hvorefter der er morgenmad.

Omkring kl 8 gaar det los paa farmen, hvor der er hons,koer,heste,grise,kyllinger og kaniner der skal passes. Vi er 2 mandelige volontorer paa farmen mens den anden er i skolen. Det er forskelligt hvad vi bliver sat til, men vi faar altid en gruppe drenge med os. De fleste er gode til og arbejde, men de er sandelig ogsaa verdensmestre i og slaas, det er bare hele tiden og saa igen.De fleste fatter heldigvis en hentydning, men saa er der ogsaa dem som bliver ved naar man ikke lige er i naerheden.

Her den anden dag skulle vi slagte en gris, den fik 3 slag oven i hovedet af en forhammer og ellers en kniv ind i halsen.Drengene som gor det er 15 aar, det berorer dem ikke saa meget, de er nogle haarde hunde. Det er metoden de gor det paa for der er bare ikke noget andet og gore det med.

Maden er okay, men langt fra som mors kod gryder. Vi faar ris med alt mulig grontsager og nogle gange pasta. Imens jeg har vaeret her har vi 3 gange faaet et stykke kod, og man kan endda vaere saa heldig at der stadigvaek er dejlige med haard paa fra grisen. 

Fra nu af faar jeg hver onsdag 10-12 drenge med mig ud til fodbold traening eller kamp. Nogle er virkelig haarde til det og jeg nyder det, man holder bare ikke til saa meget naar det er saa varmt, men jeg skal ikke klage.

Hver fredag sidder os volontorer og synger og beder sammen, det er virkelig dejligt at vi kan gore det sammen og have det til faelles.Det er  behagelige folk og vaere sammen med og alle har det godt med hinanden. I sondags stod os volontorer for lovsangen i kirken. Det er skont at vi kan gore det sammen og saa er nogle af dem helt  vildt musikalske.

Jeg bor paa vaerlse sammen med en tysker, vi kan heldigvis snakke engelsk sammen, han er en rigtig fin fyr og vi har det godt sammen og heldigvis ogsaa mange af de samme intreresser.Min mave naermest skyder det ud naar man er paa toilet. I starten synes han ikke det var saa laekker hvilket er ret normal, men nu griner han bare ad mig hvergang jeg er paa bano, men har det heldigvis fint nok paa tros a.

Jeg nyder virkelig tiden om aftenen, vi hygger os sammen og laeser osv. Nogle af jer har nok laest bogen, korset og springkniven, super go bog, den kan ihvertfald anbefales. Kort er det om en praest som rejser til new york og prover og hjaelpe alle de mange pige og drenge bander, han fortaeller om hvordan Gud hele vejen igennem giver ham det han har brug for og det de har brug for ogsaa selvom han ikke altid forstaar hvorfor han skal saa meget igennem inden, men efter ser man sammenhaengen.

Vi har en kiosk hvor man kan faa sodavand,chips osv, det er nu meget laekkert. Det er laererigt og vaere her og dejligt og faa brugt sit engelsk ogsaa selvom man ikke har verdens storste ordforaad. Selvom man godt kan savne familie og venner saa er jeg virkelig glad for og vaere her, dejligt personale og fedt at faa lov til og hjaelpe til, selvom jeg foler at man gir en del saa faar man altsaa ogsaa meget igen.

Ha det godt og Guds fred til jer alle

Saa har jeg vaeret her i lidt over en uge og det er virkelig bare gaaet staerkt.Jeg trives med og vaere her paa Emmanuel og vaere sammen med de dejlige born, det er virelig dejligt og se at man ogsaa bliver brugt selvom man kun er en lille brik i puslespillet.

I dene her uge har vi  besog af 23 hjaelpere fra USA, nogle har givet en haand med til det praktiske og andre har vaeret der for bornene. Vi har vaeret ovre og spise ved dem naesten hver aften os 3 mandelige volontorer og bagefter sidder vi alle samen og horer hvad vi har oplevet i lobet af dagen og nogle fortaeller ogsaa vidnesbyrd fra deres liv. Det var rigtig spaende og hore paa og man kunne virkelig bare fornemme at de har et trygt og godt faellesskab. 

Der er en mand paa 21 aar som er paa besog her en lille uges tid. Han har vaeret her da han var mindre og kommer tilbage engang imellem fordi han simpelthen ikke kan undvaere stedet.Han fortalte at da han var lille skubbede nogle af hans kamerater eller hvad man nu kan kalde det, ud foran et tog og han mistede den ene arm og det ene ben. Han gaar rundt og smiler hele tiden og han blev lidt af et vidnesbyrd for mig. Vi sad inde paa et rum sammen og han sagde at han havde jesus i hjertet, saa han glaede sig til himlen hvor han kan vaere ligesom alle andre og hvor der ikke er flere problemer.Selvom han har et saa stort handicap gaar han rundt og smiler hele tiden og er i godt humor fordi han ved at alt bliver bedre engang.

Jeg er efterhaanden ved og finde ind i rytmen og ved hvor det meste. Om formiddagen har vi nok og lave paa farmen, men om eftermiddagen kan det godt blive lidt trivielt, fordi vi kun skal holde oje med om bornene slaasser, men det bliver anderledes med tiden.

Om 2 uger bliver vi faktisk 8 danskere, 5 vollontorer og et dansk aegtepar som bor her fast, plus en dansker som er gift med en honduraner, saa det er skont lige med lidt dansk ind imellem

Jeg vil smutte, haber i har det godt hvor i end er henne af

Hej

Foer vi tog til Honduras var vi i kirke i Antigua, det var en ret go oplevelse, lidt kendte lovsange og en som heldigvis oversatte talen som varede i halvanden time, har aldrig hort en saa lang tale foer, men det var ret spaende saa tiden gik  hurtig

I lobet af 8 dage i Guatemala var jeg faktisk ikke rigtig pa toilet, det var virkelig underligt hvor det blev af, men jeg fik noget af hende vi boede ved, det satte gang i det, saa det var helt fantastisk og gaa paa toilet.

Her kommer lige lidt fra de forste 4 dage paa Emmanuel
Forste dag havde jeg 5 drenge med ude og skulle give grise mad og gore rent, det er ikke det sjoveste men det skal jo ogsaa gores, nogle hyggelige drenge med lidt for meget krudt i sig, men v¡ havde det sjovt sammen.
Man er bare nod til og finde en graense for hvornaar man kan joke lidt med hinanden og hvornaar man skal traede i karakter for det er heller ikke godt og blive for meget ven med dem.
Der er en som staar for farmen(max) og saa er vi 2 volontoer som er med til godt 60 born saa der er bliver nok og se til.
Bornene bliver virkelig opdraget hardt, faar et slag paa hovedet eller der bliver snakket ret hardt til dem, men det bliver man bare nod til naar der er 439 born og holde styr paa.
Det var ret hardt i starten og se paa, men man vender sig til det og laere ogsaa selv og blive hard naar man skal vaere det.
Jeg har faet de forste 12 tegninger, det er ikke til og staa for.

Vi er 3 mandelige volontorer, en fra USA og en fra Tyskland. De er rigtige flinke og var rigtig gode til og fortaelle og saette mig ind i tingene i starten.Jeg bor sammen med en tysker paa 19, vi har det super godt sammen, det er virkelig skont man kan saa godt sammen, han skal vaere her lidt laengere end jeg og vi har held¡digvis ogsaa de sammen intreresser.

Lige i ojeblikket er vi 6 volontorer, men om godt 14 dage bliver vi 10.Vi bliver 5 volontorer fra Dk og ud over det er der en dansk familie som arbejder her plus en en dansk kvinde, skont med lidt dansk ind imellem.

Os mandelige volontorer skal vaere paa farmen om formiddagen og nogle gange om eftermiddagen. Der er baade koer,grise,hons,heste og en masse forskellige smating som skal gores feks holde det hele rent og passe drivhuse.

Bornene elsker naar man kommer ud om eftermiddagen og er sammen med dem og isaer naar man tar en bold  saa det er lige mig .Der er virkelig krudt i dem, men de er virkelig godt opdraget, saa et eller andet sted er det godt de faar en  den harde opdragele.
Jeg har ikke haft noget med maven endnu i Honduras, men det kommer nok, det siger de andre ihvertfald.

Mange af bornene gaar rundt og synger lovsange, det er virkelig fedt og det faa bare humoret endnu mere op.Hver morgen er der morgensang og en fortaeller noget fra bibelen, der bliver sunget og bedt.

Trust god.
KH hilsen her fra Emmanuel