Så har vi igen besøg, hvor er det herligt!! Og endnu mere herligt at der er 2 drenge med, som Willum kan lege med. Han nydet det simpelthen så meget og det første han siger, når han vågner der Silas og Walter lege nu!

Men først af alt havde vi en dejlig jul - savnede selvfølgelig Dk og sne og julemad og familien, men det var nu meget hyggetligt alligevel. Annas familie var her, så der blev lavet en dejlig morsovs alligevel.. Så blev Willum 2 år og vi trådte ind i det nye år.. Tiden er fløjet afsted!!! Mette og Jacob og familien kom 3 januar og de har været her i snart to uger nu. De sidste 4 dage har vi været på tur til Los llanos, der er et lavlandsområde i sydvenezuela. Ligenu er der meget meget tørt, så der var simpelthen så meget at se på. Tror vi har set flere hundrede krokodiller - fanget en lille del af dem, fanget en 4,5 m lang anakonda, set myreslugere med babyer på ryggen, flodsvin, piratfisk, delfiner, alle mulige og sindsyg flotte fugle og jeg kan blive ved.. jeg tror det var noget af en oplevelse for drengene at stå der med en megakrokodille - der er nok at fortælle hjemme i skolen!!

Campen vi boede i er også fantastisk. Der er høns, haner, ænder, katte, hunde, grise, kaniner, kalkuner om benene på dig hele tiden og der er så fantastisk at vågne op til dyrelyde hver morgen! Willum var i paradis og gik rundt og bar på den lille babyvovvov hele tiden..

Nu er vi så tilbage i campen igen g forbereder den nye gruppe. Der kommer 33 på lørdag, så der er meget spændende.. Sikke en masse nye mennesker..

Nu vil jeg putte billederne ind - bare se, hvor seje vi var!!!!!

Sikke 14 dage!!!! Indtil vores 17 Horsensgæster kom hertil blev der arbejdet i fuldtid, så campen kunne shine totalt når de kom og det gjorde den så sandelig. Her er blevet så fint med træterasse, sandbar, græsplæne, badekar og nye flotte farver rundt omrking os.. Efter vi havde hentet alle og haft vores traditionelle tur til thermalbadene, brugte vi den første uge i campen med øture en mas, kajakture, lækker mad og cervezas.. Søndag holdt vi 50 års fødseldag for Mariann. Det var med lækker morgenmad, rundtur til nogle af nationalparkens udkigspunkter, drinks og pool på et af byens fine hoteller med udsigt over det caribiske hav og så hjem til pindemadder og senere 3 retter med masser af pynt og live rumbamusik og guitarspil. En virkelig fin fest!!

Ellers var vi i Merida, hvor alle cyklede downhill og mere sejt alle (pånær en) paraglidede. Vi så på byen og var oppe ved nogle varme kilder og bade - et nyt sted, der var virkelig dejligt.. Så tog vi en dag i Valencia, hvor vi fik lov til at spille golf i en af de fine country clubs sammen med alle de andre rige mennesker ;-). Derefter en dag i Caracas med pizza og øl på værelset og den sidste sol blev slikket fra klokken 7 næste morgen. Åhhh og så det trælse farvel, når man lige hygger sig og Willum havde lært alle at kende og nød selskabet! Men sådan er livet og så kommer der jo 29 andre amigos om 10 dage. Ida og de to spansklærere Herber og Hugues er her allerede, så crewet er snart samlet. Ready to rumble...

Nu må jeg hellere også få sat nogle billeder ind, så I kan se lidt fra turen, men alt vel hernede, Willum trives og bliver en stor snakkende dreng - nu ses vi jo heldigvis snart igen, når vi kommer hjem en en måned..

Håber alle nyder livet og er glade - I må have hulens travlt, for hvad sker der lige med gæstebogen????????????????????????????:-)

Masser af knus fra os alle 3...

Så er vi tilbage i Venezuela og det er temmelig dejligt!! Vi startede ud med en uge i campen, hvor vi nussede rundt og vænnede os til vores nye roller.. Der var megatryk på den måned vi havde sammen i Danmark, så det var dejligt at være alene noget tid og mindes en vanvittig dejlig måned med et fantastisk bryllup og en masse gode gensyn for Glenns vedkommende. Efter en uge kørte vi mod La Gran Sabana i det sydlige Venezuela. Sikke en masse kørsel, men så kom vi til gengæld også til den smukkeste natur nogensinde. Et kæmpe kæmpe stykke natur - nærmest ubeboet med floder, vandfald og al slags natur. Tepuisbjerge, bakker, flade områder - jamen alt... Vi havde lavet en træplade, så vi kunne sove i toyotaen og fyldt køleboksene med mad. Så stod vi op med solen, kørte fra det ene flotte vandfald til små naturlige pools til det næste endnu større og endnu flottere vandfald. Om aftenen lavede vi mad over bål og sad og nød stilheden.. Willum var helt vild med at bade og kravle og grave og hoppe. Vi cyklede gennem de flotteste steder hen til vandfald. Han synes mor og far var ret vilde, når de hoppede 7 meter ned i vandet fra udkigssteder og nød en 3 kvarters tur gennem floden i sin gummibåd, som mor trak, mens far kørte bilen ned til næste holdested. Det skal opleves....

Vi var også en tur i Brasilien, men bare lige for shoppe pølser, som de åbenbart er gode til at lave.. Og købe sandaler!!!!

På vej hjem mødtes vi med Rains og Anna og fik købt en masse og nu er det store arbejde så gået igang igen!! Der er jo hele tiden ting der kan forbedres og ordnes og vi er igang med at lægge nyt gulv udenfor huset, har malet bænke, ordnet sandbarområde og titusind andre ting. Der er nok ting til de par måneder vi har inden næste gruppe kommer!! Men her bliver så flot..... Ind imellem skal vi jo også bade med Willum og lege og hygge os. Han har det så godt -nægter ligefrem at sove om aftenen, fordi han vil bade mere og så er han ret vild med månen.. Han savner selvfølgelig sine bedsteforældre meget, men så snakker vi lidt om dem og så går det igen!

 Vi nyder livet!!!.............. Og sender masser af kram!!!!

SÅ kunne man blive lærerinde!! Vel overståede eksamener og så er det lige pludselig slut. Bøgerne kan blive pakket sammen og så bliver det lidt spændende, hvornår de igen skal pakkes ud og benyttes!

Om to dage kommer Glenn til Danmark og så starter et helt nyt kapitel i vores liv. Så skal vi være sammen - resten af livet - og aldrig mere være adskilt i så lange perioder. Og Willum får en far, han kan lege med og spille bold med, selvom mor nu også kan nogle tricks!! Vi glæder os virkelig meget allesammen til det nye liv..

Om 3 uger skal vi giftes i Alderslyst kirke i Silkeborg - satser på at sommervejret på det tidspunt er kommet igen og det bliver verdens dejligste kærligheds- og solfyldte dag.

Og så om en måned går rejsen igen mod Venezuela. Så har vi sammen med Anna og Rains to måneder i campen uden studerende inden der til oktober igen ankommer en masse unge mennesker.

Fremtiden ligger for fødderne af os og det ser temmelig spændende ud.. Tak for mange hilsner i gæstebogen - det er dejligt at så mange ser vores side og følger med i vores liv!

Jeg lover at der nok skal komme bryllupsbilleder og senere opfølgninger fra Sydamerika og vores liv som familien Mott!

Mange kram fra Julie

Kære allesammen.

Nu skriver jeg godt nok fra Danmark, men det må man vel også gerne.. Jeg har jo været nede og opleve flere eventyr, jeg kan berette om!!  

D.12 december sluttede 5 måneders adskillelse og vi kunne igen kysse hinanden i Caracas lufthavn. Denne gang med en Willum, der selv kunne gå far i møde.. Og det var bare som altid super dejligt at blive mødt af en brun og langhåret Glenn i topform efter endnu en Roraimatur. Vi stoppede.. som altid.. lige og overnattede ved thermalbadene og så ellers tilbage til campen, der var blevet så flot og 30 studerende, der netop var vendt hjem fra deltatur.  

Dagene fløj afsted. Vi lavede et børnehaveprojekt i Chichi, hvor vi renoverede børnehaven med al vores kraft og det blev super. Derefter havde vi en fantastisk jul og dagen efter tog vi til Merida med 100 % adventureholdet. Glenn, Willum og jeg kørte bilen i et par dage, men gruppen mountainbikede i Andesbjergene og selvom man sidder inde og kører, så er det de mest fantastiske bjerge. Der er så smukt og dejligt friskt og vi nød det så meget. D. 29. tog vores lille familie hjem til campen og havde vores første dage helt alene der.. Og det skal vi helt sikkert igen. Det var fantastisk at have så stor en grund for sig selv og kunne boltre sig over det hele - hvilken bruser vil jeg nu vælge idag - hihi.. Willum nød det også rigtig meget og spurtede frem og tilbage, mest efter Brutus, som er den nye bedste kammerat. Willums 1 års fødselsdag blev også fejret i campen, der blev bagt rugbrød og fundet leverpostej frem til lejligheden og ellers pjasket i bassin og gjort klar til den store aften. Nytårsaften. En del af forberedelse var at Glenn friede midt i spisesalen og det gjorde bare aftenen 10.000 gange bedre. Willum var desværre så træt efter at været blevet fejret, så han gik kold efter en skål havregrød lidt over syv, men så kunne Glenn og jeg da nyde aftenen og natten alene og komme godt ind i det nye år. D.2. kom de allesammen hjem igen, men så var det forfærdelige sket at vores kok Angel var død og vi skulle til begravlse og sluge den kamel. Han var så glad og et positivt menneske, så det var ret tragisk. Da det så var blevet lagt bag os, så godt som vi nu kunne, havde adventuregruppen nogle fede dage på stranden, mountainbikede og dykkede med vrag. Og så var det igen tid til at sige på gensyn. 

Det er så hårdt at være hjemme igen og vi savner bare det hele rigtig meget Willum og jeg. Men heldigvis er denne periode den sidste og så skal vi ikke sige farvel mere.. SÅ skal vi først sige JA og derefter kan vi nyde sommeren i Danmark og så komme til Venezuela igen og få bygget vores drømmehus og fundet nye steder af udforske, inden oktobergruppen kommer og vi er igang igen. Det bliver så fantastisk og tiden kan bare ikke gå hurtigt nok.. 

Håber I alle er kommet godt ind i 2007 og får det bedste år af dem alle.. 

Kh Willum, Glenn og Julie 

Så er vi her igen.. Endelig vil nogen måske mene, men der har været så meget tryk på de sidste par måneder og vi har fået os en hel del på opleveren, så der har også været en masse indtryk at bearbejde inden de kunne nedskrives og videregives..

Men nu er det aften, Willumskiden er faldet i søvn og hans far er for en gangs skyld tildligere i seng end moren..

Det har været forrygende tid med så mange oplevelser. Vi startede jo med Glenns forældre plus to af deres venner i 3 uger. Sammen med dem tog vi til Canaima og så Angel falls, som I har set billeder af og så ellers brugte vi en del tid i området omkring campen med øer, kajakture og alverdens sjov. De sidste dage inden de skulle hjem tog vi til Choroni, som er en lille super hyggelig by med en fed fed strand. Det var to dejlige dage med det bedste mad vi nogensinde har fået hernede, så det var vi begejstrede for!!

Derefter tog vi til Caracas og hentede mine forældre og sammen havde vi så to dage, hvor vi udforskede hovedstaden. Kontrasternes by med det usleste slum i en del af byen, der så grænser op til Las Mercedes, som er delen fr de rigeste af de rigeste. I slummen skal man ikke opholde sig efter mørkets frembrud, men selv i dagslys kan de finde på at rapse lidt fra en, så far Leif mistede da lige en halskæde.. Så sponsorede han nok lige et smil eller to til en fattig venezuelaner...

Fredag d.30. tog de 4 Horsensfolk så hjem efter en dejlig ferie og vi kunne tage videre vestpå mod Puerto La Cruz. Der boede vi lokalt hos en skotsk ven vi har og hans kone og barn. Det var vildt hyggeligt og sjovt for forældrene at se hvordan livet leves hernede. Willum var noget så syg med feber og gråd, men vi fandt senere ud af at det nok var på grund af de to små tænder, der er kommet frem.. Så nu skal der snart tygges!!

Søndag blev en slapperdag på stranden(Willum sad alene for første gang i sandet!!), drengene vandrede i bjerge og så var vi ude og sejle, se delfiner i massevis og spise lækker seafood.

Mandag kørte vi mod Orinoco delta, hvor vi blev hentet om morgenen af en båd og blev sejlet 2 timer ind i junglen til delta lodge, som er en mega lækker lodge lige ned til floden. Man overnatter i hytter kun beklædt med myggenet, så ma rigtig kan høre vandet og alle dyrelydene. På vejen dertil så vi aber og senere også flere forskellige slanger. Ned til floden bor også indianere i små primitive hytter uden elektricitet og den slags. De står op med solen, laver mad over bål, fanger deres egen mad, laver deres egen håndværk, som de sælger til turister og ellers bare lever i harmoni med naturen. Et smukt syn, men også meget surrealistisk. Og de indianerbørn er så kønne at de er til at falde i svime over.. Senere bliver de så knap så tiltrækkende, da de alle mangler deres fortænder, men det er så interessant at se hvordan de bor og lever. Længere nede af floden har de en lille landsby, hvor de er blevet mere materialistiske og det mister lidt af charmen, men stadig er det spændende at folk lever så usselt og alligevel har store smil på læben og er åbne og varme. Vi kom også på en junglewalk, men det havde regnet en del, så det var i vand til maven i bagende sol og ikke lige Willums kop te, men vi klarede den allesammen og havde virkelig fortjent den kolde øl vi fik, da vi kom tilbage.. Bare lige til at køle af på..

Efter delta lodge tog vi videre til peranales(rettes lige til senere), som er en camp også i deltafloden, men meget tæt på havet. Det er en hel ny camp, som nogle af vores venner har bygget og vi var de første rigtige kunder og var der helt alene, så der blev hygget om os.

Egentlig var det meningen vi ville bestige Roraima, men dagene gik bare så stærkt og mine forældre var jo også meget interesseret i at kommr yil campen og se hvad det er vi har gang i, så vi udsatte savannaturen til næste gang (for de kommer het sikkert igen - min far især er helt vild og tovlig og det er fantastisk!!) og så køre hjemad. Vi tog også lige et smut forbi termalbadene tæt på Valencia og nød stilheden og de varme vande. Det er så lækkert!!!!!

Lørdag middag kom vi hjem til en gruppe, der snart skulle sige farvel og en ny gruppe, der ankom d.4 juli, så forældrene meldte sig som madhold og der blev bestilt rumbaband og så var der ellers fest til den lyse morgen.  Og jeg har på fornemmelsen at mine forældre blev ret imponerede over det vi har fået stablet på benene... Og det var noget af en fest. Willum sov heldigvis fra trommespil og høj musik hele natten..

Nu er der gået nogle dage i campen med oprydning og gøren til og idag var vi på Cayo Muerto og nyde.. Hmm, der var ikke sol, me så bare nyde en blid vrise. Far er blevet ramt af et maveproblem, som lige skal overståes og så er vi igen klar til nye oplevelser. Jeg tror vi tager en tur til andesbjergene senere i programmet, der er jo 17 dage endnu til hjemrejse..

Desværre jo både mine forældres, men også min, men de tanker udsætter vi lige lidt... Glenns mor ringede den anden dag og fortalte at hun har skaffet billet til Madonna i Horsens, så lidt er der da at se frem til hjemme, ja så også veninder og familie - især min nye niece, som jeg ikke har set endnu, men seminariet - puha..... Nu er alle de andre jo færdige og sådan rigtige lærere.. SNYD!!

Og lille Willum, som ikke er så lille, har så meget nydt at have bedsteforældre på besøg... Han får prøvet lidt af hvert i sit meget unge liv, men han tager dælme det hele med et smil og vandet er han blevet så vild med!! Vand, is og fugle er favoritterne.. Så har han haft en meget morsyg periode, men den forsvinder forhåbentlig snart igen.. Lidt af den, for det er jo også dejligt, når han putter sig:-)

Jeg vil putte mig ind til Glenn nu, så godnat og det er faktisk tilladt at skrive i gærstebogen flere end en gang;-)

Knus og krammere fra os alle...

Bare lige en lille hilsen fra en travl mor.. Puha det er hårdt arbejde at være vikar for drengene!! Lige pludselig skal jeg op klokken 7 for at holde øje med at vores arbejdere kommer til tiden og går igang, vække Rene og Daniel, sørge for Willum, arbejde selv for at være det gode eksempel (og fordi det er superdejligt at komme igang og svede igen), sørge for frokost, sørge for at der er nok materialer, sørge for at de studerende rundt omkring i landet har det godt, sørge for mad, sørge for at arbejderne nu også laver noget og så lige lege lidt med Willum ind imellem.. 

Han er ikke meget for sin arbejdsmor. Han kan bedre lide, når hun hele tiden er der og ikke bare sætter ham i stolen med legetøj og musik og så går sin vej.. Til gengæld kan han sidde længe i sit badebassin og plaske og han er også blevet meget interesseret i Brutus. Vi har været i havet hver dag og han bliver mere og mere glad for det - det er dejligt at se. Rene er en dejlig dejlig erstatning for Glenn. De hygger sig simpelthen så meget og griner rigtig meget sammen - især når Rene gør sig skeløjet er Willum færdig af grin. Bare vent til I hører hans grin, det er bare fantastisk og smitter overalt!!

Og campen ligner en hel million. Det er så flot med den nye farve og jeg er ellevid for at nå så meget som overhovedet muligt inden Glenn kommer hjem igen. Jeg skal med Camilla ud og finde en masse blomster, så her kommer lidt farve.. Pyt med fridage, vi skal bare trylle... Daniel og Rene VIL dog ud og dykke en dag og det bliver også dejligt med soldag.. Det kan man jo altid bruge for lige at lade energien op igen.. 

Glenn ringede igår og fortalte at alt er vel og de kører mod Roraima idag. Roraima er det bjerg (tepui) de skal bestige. På vejen hopper de fra en bro som Eiffel (ham med tårnet) har bygget, på 8 meter og hele gruppen, pånær 1, havde hoppet, så det var fedt...

Men jeg synes nu bare han skulle se og komme hjem igen...

Jeg håber alt går godt derhjemme.. Tænker ofte ofte ofte og tit på jer... Kh Julie 

Ja, nu er det sommer.. Både i Danmark og i Venezuela.. I Danmark springer bøgen ud og alle folk får dejlige røde kinder.. Her har alle også røde kinder, både pga sol og så sveder vi hele tiden. Her er så varmt.. Vi er oppe over de 33 grader - det er rarest at være i skygge eller også være på 1. salen med en lille brise.. Vandet i havet er badevandstemperatur og helt rent, så Willum er ude og bade hver dag og bliver mere og mere glad for det. Han er ikke ellevild, man kan se han har respekt for det store hav, men han nyder det stille og roligt og vil gerne gå ud til maven selv (ja altså med  mor og far i hånden) og så bæres helt tæt ind til kroppen resten af vejen. Han skal nok blive en vandhund! 

Rains er taget afsted mod Danmark. Egentlig skulle han først afsted imorgen, men tilfældigt hørte vi lige i radioen at vejen til lufthavnen er styrtet sammen, så der er kø på op til 12 timer!! Det samme skete for ½ år siden, at broen var ved at falde sammen, men så lavede de en ny vej ned af bjerget og nu er den ødelagt.. Så det var bare med at få pakket i en fart og så derudaf.. Men sådan er Venezuela og man lærer at holde af det. Alt er uforudsigelige.. Vi har heldigvis en god ven, halv venezuelansk - halv dansk, der gerne ville hjælpe os og som samler ham op i Valencia og kører ham derud, også selvom det må tage hele natten.. Et eller andet sted i maven kunne jeg godt tænke mig lige at tage med hjem et par uger.. Bare sådan lige og mærke foråret!! Glenn tager alligevel afsted med gruppen fredag og er på farten i 15 dage, så vi skal være her alene. Overvejede at tage med, men vi blev enige om at Willum gerne må være bare lidt ældre inden han bestiger sit første bjerg. Eller før jeg bestiger det med ham. Det skulle være sindsygt smukt, men det må vi vente med at se.. Måske når vi får besøg, hvis der er nogle af bedsteforældrene, der er med på den?? Så vi passer på campen istedet.. Jeg har fundet et megalækkert hotel med den største pool og tennisbaner og barer og fede omgivelser, så måske jeg kan leje mig ind der nogle dage(bare om dagen) og bare dase den af..

Gruppen kom tilbage til en fino lejr med nyt køkken. Det krævede en hel del (og et par raseriafkølingstimer for lilleMott) arbejde at få sat låger i!! Det var lidt sjovt at se håndværkeren komme herned og prøve en så anderledes arbejdsstil end derhjemme. Man har ikke lige alt ved hånden, må arbejde med halvødelagt værktøj ind imellem, og der er ikke lige altid de materialer man skal bruge, men så må man finde på den bedst mulige løsning med det der nu engang er til rådighed. Men det blev flot flot og når gulvet lige får en tur med maling, så er det helt perfekt!! Sok beskrevet ved billederne kom der en lokal forbi med et billede til os. Der er masser af rare mennesker hernede! Camilla skal nu tage sig af blomsterne, så her kommer farve og glade dage. Det bliver så flot!!..

 Rains kom hjem fra Los Llanos (hvor de i øvrigt fangede en 5½ meter lang anakonda!!) med 2 skildpadder og den anden dag fandt vi en ugle, der også har bosat sig her. Det er skide hyggeligt med dyr omkring sig.. Brutus er dog ikke meget for skildpadderne og gør og gør af dem, men han må lære at det er hans nye venner.. Den hund er noget for sig.. Den står med alle 4 ben plantet på jorden og tisser og når den skal lave nummer 2 har den det bedst, når den ligger og slapper af. Så skider den bare og bliver liggende.. Den trænger vist til en lille veninde at gøre sig til overfor!!

Willum er stadig fræk og frisk og frejdig. Han er jo begyndt at spise og indtager både æblemos, pæremos, kartoffelmos med og uden grøntsager og drikker vand af kop. Det er bare en spændende periode og lækkert at kunne sidde og se ham i øjnene, mens han spiser. Så virker han jo som en stor dreng.. Maven klarer det også fint og han har masser af energi, for han sover ikke så meget om dagen mere.. Der skal underholdning til og gerne en sang eller to. Den lille sangbog bliver flittigt brugt og den anden dag fik jeg af vide at de også udenfor nyder (eller nyder og nyder) mine sange.. Hmm..

Hvis I ikke synes der er så mange billeder af Glenn, så er det altså fordi han hele tiden er på farten og man aldrig når at fange ham i et roligt øjeblik!! Lige nu er han i Puerto Cabello for at få ordnet bil (igen igen igen), som næsten gik i stykker på vej hjem fra Los Llanos og som skal bruges fredag tip top i stand og gerne med tagbagagebærer.. Toyotaen står i Barqesimeto og venter på en mekaniker der.. Det er dælme svært at have biler hernede, fordi vejene er så smadrede.. Men jeg skulle da hilse fra manden og sige at han også snart gerne vil skrive.. Bare ikke lige de næste 3 ugers tid.. Men en dag... Måske han kan føre denne side videre efter jeg tager til Danmark igen snart...

Nå, nu vågnede min øjesten - igen dejligt at høre fra jer, gør endelig det noget mere på trods af at I sikkert meget hellere vil være udenfor!!!!!!!!! Spis en is for os - det er de nemlig ikke så gode til at lave hernede... Hvorfor er det de ikke laver champagnebrus andre steder end i Dk??

Knus til jer alle...

Igår havde vi 70 års fødselsdag for vores canadiske proffessor, der underviser i spansk!! Vi havde tænkt at det skulle være et brag af en fest, da man jo ikke sådan lige bliver 70 hver dag, så vi sendte ham ud af campen, så vi kunne forberede.. Da han kom hjem til den vildeste oppyntning med palmeblade, vilde blomster, dug og servietter, 3retters menu og venezuelansk livemusik blev han meget meget rørt(der kom et par tårer, selvom han påstår han aldrig græder).. Men det er jo heller ikke alle 70 årige, der bliver fejret af 20 unge smukke tøser i sommerkjoler!!! Desværre har han den tradition at han kun drikker whiskey på sin fødselsdag og klokken var hen af fem, da han kom hjem, så han var dælme en smulet beruset og ville bare gerne danse.. Bare danse og det før maden overhovedet blev serveret, så vores vilde planer, taler etc. blev lidt ændrede og desserten har vi lige spist her dagen derpå..

Imorgen skal der festes - det er nemlig 1. maj (ligesom hos jer;-)) og det er en helligdag, der (som alle andre) bliver fejret med bravour og øl og øl og øl og rom! Venezuelanere finder meget nemt mange grunde til at drikke sig fulde og ikke skulle arbejde!! 

Alt går fint her.. De studerende tager til Los Llanos tirsdag og så er her kun Mottdrengene, Daniel og mig tilbage. Og vi har mange projekter, så den uge skal nok gå stærkt!

Willum har haft lidt udslæt de sidste dage og idag fandt jeg endelig forklaringen!! Det venezuelanske toiletpapir dufter dejligt af parfume (Gud hved hvorfor en mås skal dufte dejligt??) og det har jeg flittigt tørret Willum om munden med.. Dumme mor der jo godt ved at babyer ikke kan tåle parfume.. Så vi må ud og købe nyt toiletpapir og så leve med at vores numser dufter(???) naturligt igen!!

Men ellers er han glad og frisk og griner igen mest vigtigt.. Hans grin kan give energi til hele dagen - det er bare så sødt!!

Det er bare så dejligt med alle jeres beskeder i gæstebogen - det varmer rigtig meget indeni - selvom det nu ikke er fordi vi fryser i de 30 grader her er:-) - og det er dejligt at høre at I allesammen nyder livet.... Vi savner jer sgu!!!!!!!!   

Jeg vil da bare lige nævne at hvis nogen kommer forbi er adressen:

Eventure

Avenida Leon De Jurado

Playa Norte, Chichiriviche

Edo Falcon, Venezuela

Tlf. (0058)259-8151-079 (billigt fra skype!!)

Mobil (0058)414-694-6567

og husk tidforskellen - I er 6 timer foran....