27/4 2010

Vi har købt en billet til natbussen til feriebyen Krabi, hvor vi vil ankomme i morgen tidlig. Vi nåede lige et smut i Chinatown, hvor der var et stort marked. Det var bare desværre et wholesale marked, så vi skulle købe fx 12 par sko eller 50 halskæder. Det havde vi ikke lyst til, så vi tog tilbage på hotellet for at ordne lidt praktisk inden vi skal med bussen. Bussen var virkelig luksus. Vi havde betalt lidt ekstra og fik til gengæld vandvittig meget benplads, store biografsæder, sodavand, snacks, natmad og lidt morgenmad. Der gik sågar en stewardesse rundt og vartede os op. Så 12 timer i bus gik hurtigt.

28/4 2010

Vi ankom tidligt om morgenen til feriebyen Krabi. Her var vi kun en time, da vi skulle med en færge ud til Phi Phi øerne. Vi ankom til hovedøen Phi Phi Don og hvilket paradis. Vil prøve at beskrive det med ord selvom det nok ikke kan lade sig gøre. Det turkisblå og krystalklare vand rammer blidt den blændende hvide strand. Små farvestrålende "longtail både" svæver nærmest frit i vandet. Med palmerne ned til stranden og høje bjerge som baggrund er denne ø klart den smukkeste i Asien. Hovedøen her blev fuldstændig tilintetgjort af Tsunamien i 2004 og er så småt begyndt at blive bygget op igen med lækre resort og et utal af dykkerbutikker. Øen er ikke stor og der er ingen biler, alt foregår til fods eller med en lille taxi båd. Vi fandt vores resort, hvor vi fik en lille, men dyr bungalow - ja nærmest midt på stranden. Der er masser af lækre strande. VI kan gå fra den ene kyst til den anden på bare 10 minutter:-) Vi gik en tur rundt i den lille by, hvor vi fandt et sted hvor vi kunne tage dykkercertificat. Det skal vi så starte på i morgen. Det er et open water certificat, hvor vi kan gå ned på en dybde af 18 m. Kursuset indebærer en teoridel og praktisk del efterfulgt af 4 dyk rundt om øerne. Det bliver så cool. Ellers dasede vi bare på stranden og ved poolen. Vi badede i havet, hvor vi kunne blive ved og ved med at gå ud og det gik os hele tiden kun til knæene. Til aften fik vi en rigtig omgang Thai Massage inden vi hyggede med lidt drinks på vores lille terrasse.

29/4 2010

Efter en lækker morgenmadsbuffet med havudsigt blev vi nød til at finde et billigere hotel. Herefter var det så på skolebænken. Vi startede med dykkerteorien kl. 13.00 og kl. 21.30 havde vi gennemgået al teorien og havde bestået den teoretiske del. Nu er vi klar til at komme i vandet i morgen.

30/4 2010

Hele dagen gik med dykker kurset. Fra morgenen af startede vi stille ud med øvelser fra stranden. Det var bl.a. at lære at tømme sin maske under vand og svømme uden maske. efter middag var vi så klar til at tage ud på revet og foretage vores første dyk. Vi sejlede over med Ko Phi Phi Lay, som er en mindre end hovedøen. Her fore tog vi det første dyk, hvor vi kom ned på 9 meters dybde. Vi så en masse seje fisk, krabber og smukke koraller. Her skulle vi også lave nogle øvelser. Vi var knap under vandet i 45 min. Herefter skulle vi holde en times pause over vandet. Det gjorde vi i Maya Bugten med udsigt til den øde og smukke strand. Den er nok bedst kendt for at være her man har optaget filmen The Beach. Efter dette stop i paradis sejlede vi om på den anden side, hvor vi skulle foretage vores andet dyk. Denne gang gik vi ned til 12 m og dykkede på et tidspunkt lige siden af den giftige Lion Fish (dragefisk). Det var ret sejt. Vi svømmede også med en flok Barracuda'er og lige inden vi skulle op så vi en stor dræberål, som gemte sig inde i sin hule klar til at snappe ud. Vi foretog også et dyk ind i en grotte, hvor vi kun kunne se lyset fra lommelygten! Da vi kom op igen var det tilbage igen. Det var dykning nok for i dag. Med lidt propper i ørerne gik vi udmattede i seng.

1/5 2010

Vi sov længe i dag så Kasper kunne være frisk til de afsluttende dyk. Efter middag var det igen ud med båden og tag de 2 sidste dyk. Det gik godt og Kasper kan nu kalde sig dykker. Vi havde lejet et undervandskamera så vi kunne tage lidt billeder af undervands livet. Kasper så Bl.a. en stor sort og blå havslange. Til aften var der Villa live i tv.

2/5 2010

Efter et par dage på skolebænken var det tid til afslapning. Efter den sædvanlige morgenmad efterfulgt af en god chokolade crossiant var det tid til en strand dag. Vi lå på stranden næsten indtil solen gik ned. Tiden gik bare med afslapning i den bagende sol, lidt læsning, en dukkert i ny og næ og ellers lidt strandtennis i det varme krystalklare vand. Solen havde været hård ved os - især Kasper som igen blev hel rød og brændt. Han lærer aldrig det med solcremen. Efter aftensmaden kiggede vi lidt rundt i de mange små boder.

3/5 2010

Så ville vi være lidt aktive igen. Derfor lejede vi en havkajak, så vi kunne padle lidt rundt om øen i jagt efter en øde strand. Første stop var Monkey Beach, hvor vi blev mødt af en masse lidt for nærgående aber, som vaf klar til at smutte med alt der kunne ligne mad. Så vi måtte spænde alt fast til kajakken for at undgå de små gavtyve. Efter at have parkeret kajakken forsvarligt tog vi snorkel udstyr på og svømmede ikke mere en ti meter ud før vi lå over endnu et smukt koralrev fyldt af farver og dyreliv. Herefter gik vi lidt rundt på den tomme strand, hvor vi gyngede lidt frem tilbage på en af gyngerne. Herefter lod vi nærmest bare den blide strøm skubbe os tilbage til kysten igen, hvor vi afleverede kajakken retur. Vi gik lidt rundt på øen, vor vi fandt en tattovør! Denne gang en lidt mere speciel af slagsen. Her kunne man få lavet en traditionel thai tattovering (man får den tegnet i fri hånd med en nål bundet fast til en bambus pind også kører det hele bare med håndkraft) Ingen ubehalige lyde! Det ville Kasper da prøve. Det gjorde meget mere ondt end en normal en. Heidi sprang derimod over. Hun fik i stedet lov til at holde en abekat med tøj på! Til aften så vi et rigtig godt ild show nede på stranden. Det var virkelig flot og artisterne kunne virkelig deres kram.

4/5 2010

Så var det på tide at forlade dette paradis. Vi tog færgen retur til Krabi, hvor vi fandt et lækkert hotel med privat strand og svømming pool. Vi tog ind til byen, hvor vi lejede en scooter for 2 dage. Det kostede ca. 20 kr pr dag! Så kunne det ikke mere betale sig for at køre med TukTuk'er. Vi racede derud af og stoppede ved en Outlet Village, hvor vi shoppede lidt - Eller vi kiggede vi i hvertfald. Herefter stod den på store fede Pizza'er efter nogle dage med lidt for meget Thai mad. Vi nåede lige en aften svømmetur inden den stod på film aften på værelset. Vi havde lige købt en håndfuld billige dvd film nemlig.

5/5 2010

I dag skulle vi rigtig ud og udforske området på vores scooter, som snildt kommer op på 100 km/t. Haha. Efter en portion Coco Pops var vi klar. Første stop var en eftersigende hemmelig gemt lagoon. Den var godt gemt for vi fandt den ikke. Vi troede vi var på rette kurs, men skyndte os at vende om, da vi blev mødt af en bevæbnet vagt. Det viste sig så at vi var kørt ind mod det kongelige sommer residens. Ups. Der havde vi ingen ting at komme efter. I stedet kørte vi videre og gjorde et kort stop ved en stor fiske farm, hvor vi fodrede de kæmpe store Catfish. Næste stop var en elefant camp, hvor vi gik en tur og så hvordan de store arbejdsdyr var klar til at lede folk rundt i junglen. Vi så også en lille baby elefant, som var under oplæring til at blive en dygtig arbejder elefant. Herefter fik vi en lækker sandwich inden vi gjorde stop ved en enorm liggende budha figur. Næste stop var en nationalpark, som kun lå 20 km væk. Vi havde bare regnet forkert, så vi blev ved og ved med at køre uden at der dukkede noget op. Efter 70 km på scooteren kom det endelig, men det var også det værd. Først gik vi omkring 1 km gennem junglen indtil vi kom til en lækker naturlig lagoon midt i junglen. Det var vidst mest kendt af de lokale som hyggede sig og tumlede rundt i vandet. Det viste sig så også at vi skulle betale 20 gange mere i entre i forhold til de lokale. Svineri synes vi! Nå - vi svømmede lidt rundt mellem de lokale inden vi til sidst gik op for at se en lille kilde, som har skabt en lille lækker og helt blå sø. Herefter var det så 70 km tilbage igen og her så vi første tegn på at regntiden snart kommer. I 10 min stod det ned over os mens vi trillede afsted på det gule lyn. Det var stadig pokkers varmt og man vidste ikke om det var regn eller sveddråber der trillede ned i øjene på en. Sidste stop var Tiger Cave Tempel. Et stort tempel lidt udenfor Krabi. Igen masser af budhafigurer og en tung duft af røgelses pinde. Vi har snart fået nok af templer og budha figurer. Dette var dog lidt anderledes, da det var blevet invaderet af aber. Man kunne virkelig se hvordan aberne bare var en pest og ikke til nogle gavn overhovedet. Roder i skraldespandene og spreder skraldet, hopper i elledninger og forsager kortslutninger, kravler på de hellige figuere, irritere de besøgende og spiser ofregaverne. Alt i alt en pest. Der var så mange over det hele og folk råbte af dem, nogle skød endda med slangebøsser efter dem. Det var lidt sjovt at se hvilket kaos disse små aber havde skabt. Til aften fik vi afleveret scooteren og pakket taskerne, så vi kunne være klar til at drage videre i morgen.

--MALAYSIA--

--THAILAND IGEN--

11/4 2010

Tidlig på morgenen fortsatte med at sejle rundt i Mekong Delta regionen. Vi startede med at ro rundt på floderne med en lokal robåd. Her så vi en flydende landsby, hvor de fleste havde en fiskefarm under deres huse. Vi så også hvordan de lokale vævede tørklæder. Det var også her vi fik et spil volleyball med de lokale børn. Det var en sjov oplevelse. Kl. 10 tog vi med den båd der skulle sejle os til Vietnam. Vi sejlede i godt 3 timer før vi gjorde stop, da vi nu skulle få tjekket pas og krydse grænsen ind til Cambodia. Sent eftermiddag nåede vi frem til Phnom Penh - Cambodias hovedstad, hvor vi fandt et hotel og hoppede i seng.

12/4 2010

Der var ikke tid til at udforske hovedstaden, da vi skulle skynde os ud til badebyen Sihanouk Ville, hvor vi skulle mødes med 3 venner hjemmefra (hygge, bornæs og katrine Ø). Vi ankom til middag og her de næste dage vil der bare gå Sunny Beach i den. Cambodiaerne er meget mere imødekommende og snakker meget godt engelsk i forhold til Vietnam. Så det var dejlilgt. Man bliver behandlet som VIP, når man er hvid. Så stod den bare på bytur, hvor pigerne tog tidligt hjem, mens drengene lavede løjer i byen. Det er et stort backpacker område og der er mange turister. Dagen sluttede først sent på natten efter drengene havde været på casino.

13/4 2010

Tømmermændene blev svedt ud på den lækre strand og i 35 graders varme. Her lå vi ellers bare som konger og knipsede når vi var tørstige eller sultne. Fik massage og fodbehandling for kun 15 kr og når man var rigtig doven betalte man den søde dame lidt håndøre for at smøre en ind i solcreme. Ren luksus. Vi tog igen i byen om aftenen, hvor vi fejrede Heidis fødselsdag klokken tolv. En aften fyldt med skæg og ballade.

14/4 2010

Flere tømmermænd og hurra for Heidi, som startede hendes dag med hovedet i toilettet. Igen var det bare afslapning på stranden. Vi tænkte at vi hellere måtte variere lidt, så i dag fik ryggen en gang massage. Drengene lejede 3 vandscootere og susede hen over vandet. Vi er så heldige at være i her i dag, hvor det er cambodiansk nytår. Så der er gang i gaderne, hvor man her har tradition for en kæmpe vandkamp. Så alle løber rundt med vandpistoler og vandballoner også er det bare alle mod alle.

15/4 2010

Så var det med bussen tilbage til Phnom Penh, hvor vi fandt et okay hostel. Herefter slappede vi lidt af inden vi skulle ud og spise med de andre.

16/4 2010

I dag havde vi hyret en Tuk Tuk chauffør det meste af dagen. Han ville tage os lige derhen vi ville. Så startede med at køre ud til Killing Fields. Der kommer lige lidt kort historie her. Pol Pot reagerede i cambodia i starten af 1970. Hans holdning var at gøre Cambodia fuldstændig selvforsynede uden indblanden fra nogle. Derfor skulle folk arbejde i marken og forsyne sig selv eller bytte sig til andre varer. Derfor var der ikke brug for alle de kloge eller uddannede. Så hvis de ikke ville arbejde i marken blev de henrettet. I hans lidt over 3 år på magten havde han slået 3 millioner ihjel. Det der hernede bliver kaldt for folke"selv"mord. Vi tog som sagt ud til Killing Fields, hvor over en million er blevet dræbt og ligger begravet i massegravene. Det var en noget brutal oplevelse, da det første vi mødte var et stort tårn, hvor kranier var stablet op. Vi gik lidt rundt mellem de mange grave, hvor der stak knogler op af jorden og børnetøj lå stadig tilbage fra massakren. Vi så også det såkaldte killing tree, som blev brugt til at slå de små babyer op af. Forfærdeligt. Herefter besøte vi S21, som var en gammel skole Pol Pot indrettede som fængsel og som nu fungere som museum. Her så vi alle de små celler og tortur kamre, hvor flere tusinde havde tilbragt tid inde. Det var her man sad indtil man blev vækket op og fik at vide man skulle ud og arbejde på farm. I stedet blev en lastbil fyldt op og man blev kørt ud til Killing Fields for at blive henrettet. Det gav en klump i halsen at høre og se om Cambodias fortid. Det er jo faktisk kun 35 år siden. Til aften spiste vi for sidste gang med de andre inden de skulle videre.

17/4 2010

Dejligt at sove længe. Efter morgenmad var det på posthuset for at sende en ordentlig pakke hjem, så vi kan have plads til en masse souvenirer. Herefter tog vi på det russiske marked, men grundet nytåret var det kun få boder der havde åbnet. Vi tog i stedet tilbage og slappede af resten af dagen.

18/4 2010

Vi skulle egentlig have været videre i dag, men Kaspers mave var ikke med på ideen. Så det blev til en sygedag hele dagen på vores Hostel.

19/4 2010

Idag satte vi så kursen videre mod Siem Reap. En bus tur på ca 6 timer, men den blev lidt længere end forventet. Første problem var at vores chaffør bakkede ind i en lille minibus. Efter lidt råben og skrigende kunne vi fortsætte. Vi var kommet godt halvejs også hørte vi et ordentlig skrald. En af dækkene var sprunget og så skulle det skiftes. Vi var godt 12 km fra Siem Reap også skete det igen, men denne gang kørte han bare videre. Vi nåede dog frem sidst på eftermiddagen, hvor der holdte en TukTuk klar til at køre os til vores Hotel.

20/4 2010

Vi sov næsten til middagstid. Herefter tog vi ned i byen for at shoppe lidt rundt. Vi har fået en mani for hængkøjer, så vi købte to mere til samlingen. Det var næsten 40 grader i dag, så vi orkede ikke noget, så vi fandt en pool hvor vi dasede det meste af eftermiddagen. Til aften tog vi lidt ud af byen, hvor der var et slags børnehjem, hvor der var et danseshow hver aften. Vi kom tidligt og fik en rundvisning på de usle forhold. Det var noget der fik os at tænke. Børnene var så søde, men var blevet efterladt og boede nu på børnehjemmet og sov på gulvet. Vi stod og læste om projektet og de forskellige måder vi kunne donere på og hvor meget gavn bare små penge eller materialer kan gøre. Det var muligt at arbejde der som frivillig i en kortere periode, hvor man skulle undervise i engelsk og hjælpe med madlavning. Vi var klar til at springe på indtil vi fandt ud af at det faktisk var ret dyrt. Vi ville bare hjælpe de stakkels børn. Det var blevet tid til at showet skulle starte. En irsk mand havde doneret scenen, instrumenter og dragter, så de kan fremføre et gratis show hver aften i håb om at modtage små donationer. Vi donerede 20 dollars, som var nok til at brødføde alle 56 børn den efterfølgende dag. dejlig følelse og alle børnene satte virkelig pris på det. Showet var forresten rigtig godt og sjovt og det var dejligt at se så fattige børn uden familier stå der på scenen og smile, danse og grine.

21/4 2010

Angkor Wat er et tempelkompleks ved Angkor, som ligger 12 km fra Siem Reap. Templet blev bygget til Kong Suryavarman 2 i begyndelsen af det 12 århundrede. Det havde taget 300 år at bygge. Det blev bygget til ham, som hans statstempel. Her var den gamle hovedstad, hvor templet var omringet af nu forsvunde træhuse. Dette tempelkompleks er verdens største religiøse bygning. Det måtte vi da ud og lure lidt på. Vi hyrede en TukTuk cahuffør og for derudaf. Vi startede med hovedtemplet, hvor vi gik lidt rundt i den bagende sol. Der var masser af vilde aber, som stod klar til at hoppe på os, hvis vi havde mad på os! Vi besøgte i alt 5 templer ud af de 80 af slagsen der ligger i området. Vi så masser af budha statuer, hellige elefanter og det temple, hvor der er optaget scener til Tomb Raider. Der hvor træet springer op gennem templet. Efter tempelbesøg tog vi på en krokodille farm, hvor over 1000 krokodiller var dynget op på ingen plads og nærmest lå i store bunker pga. pladsmangel. Der stod man kunne købe fodder til dem, så det gjorde vi så. Vi anede bare ikke at det var 7 fisk og en levende and. Nå nu havde vi jo betalt for det. Vi startede med den rappende and. Den røg ned til de store krokodiller. Den kæmpede godt for at undgå jagten fra de 15-20 fuldvoksne krokodiller, men forgæves. Hvilket syn!! Bare rolig der nåede ikke at lide. Lidt voldsom oplevelse. Til aften så vi Villa smadre Hull 2-0. Sådan...

22/4 2010

Sygedag igen. Maden er ikke god ved os i tiden.!!! Vi fik dog fat i nogle billeder, så vi var lidt friske til at tage på natmarkedet og få en gang fodmassage.

THAILAND

31/3 2010

Vækkeuret ringede tidligt i nat - 03.30. Vi tog en taxa til lufthavnen og tre timer senere landede vi i Hanoi i Vietnam. Vi blev hentet i lufthavnen af privatchauffør og blev kørt 30 km ind til Hanoi. Vi kunne allerede se en kæmpe forskel fra Malaysia og så her til Vietnam. Alt er meget mere fattigt og krigen har sat sine spor. Falde færdige huse, hårdt arbejdene kvinder i rismarkerne og en infrastruktur nærmest lig nul. Vi ankom til vores hostel i Hanoi, som mere mindede om et 3 stjernet hotel. God service og fine værelser med minibar og sattelit tv. Vi brugte hele dagen i Hanoi - Vietnams hovedstad. Det er et kaos af tusinde scootere, cyklister, fodgængere og biler. Alle prøver nærmest at overgå hinanden om hvem der kan have mest på deres scooter. De er dynget op med alt fra toiletpapir og æg til køleskabe og store bilruder. Hanoi og Vietnam er langt bagefter i forhold til Malaysia og Hong Kong, som vi kommer fra. Der er ikke høje skyskrabere eller amerikanske kæder som McD og Starbucks og de lokale børn vinker og råber til os, som om vi er et sjældent syn for dem. Helt fantastisk kulturel oplevelse for os. Vi startede også med at blive millionære, da vi skulle hæve lidt penge. 8 mil vietnamiske dong blev det til. 100.000 v. dong er lig 30 danske kr. Vi gik lidt rundt i i byen og sugede alle intrykkene til os. Vi besøte templer, historiske minde monumenter fra Vietnam Krigen og hellige bygninger. Vietnam har kommunistisk styre og rundt i byen er der rigtig meget millitær synligt, som står der med deres AK47'er og bevogter forskellige bygninger og ellers bare sørge for ro og orden. Efter middagstid fortsatte vi med at vandre rundt i byen, hvor vi bl.a. gik forbi Ho Chi Minh's mousuleum, her ligger den tidligere store vietnamesiske leder balsameret til offentlig skue, ligesom Lenin i Moskva. Til aften ville vi spise på et lille gadekøkken. Vi fandt et sted, hvor vi kunne se maden i stedet for at læse på et vietnamesisk menukort. Vi fik ris, kylling, rejer grøntsager og 2 colaer for kun 20 kr. Så sad vi altså nærmest også på fortorvet omgivet af vilde katte og blev overdøvet af baggrundsmusikken bestående af hvindene hjul og konstant dyttende scootere. Vi var godt trætte da vi ramte sengen senere på aftenen.

1/4 2010

Vi stod tidligt op, da vi skulle på bådtur i dag. Vi tog elevatoren op på 6 etage, som nok også er noget af det højeste her i Hanoi, hvor der var lækker morgenmads buffet med udsigt over Hanoi. Herefter blev vi hentet af en bus, som skulle køre os 170 km ud til Halong bay. Det tog knap 4 timer. Igen et godt billede af, hvor dårligt vejnettet er hernede. Vi nåede Halong Bay, hvor vi skulle på en overnats bådtur rundt i bugten. Desværre er det meget tåget på denne tid af året her, men det var stadigvæk et smukt syn at sejle rundt i Halong Bay bugten. Det er faktisk omkring 3000 små klippeøer, disse små øer gemmer på huler og store grotter. Bugten kom på listen over verdens naturarv i 1994 og det kunne vi hurtigt se hvorfor. Vi kom ombord på båden og fik vores egen private kabine med dobbeltseng og badeværelse og en lækker udsigt direkte ud til vandet. Helt fantastisk hvad man får for ingen penge her. Vi var 6 gæster på båden 2 canadier, 2 New Zealændere også os, og der var vel omkring 7 ansatte på båden. Hel privat tur nærmest. Vi fik hevet ankeret op og var klar til at sejle ud i bugten. Her var det blevet tid til middagsmad. Her var der ikke sparede på noget. Kylling, ris, blæksprutte, store rejer og slimede muslinger. Et virkelig fornemt mådtil. Efter lidt mad stoppede vi ved en flydende by, som ligger ude i bugten. Her kajakede vi rundt i byen. de lokale, som bor her lever af fiskeri og engang i mellem sejler de ind til fastlandet for at sælge deres fangst. Næste stop var "surprise cave" og ja den var som navnet antyder overraskende og utrolig stor. Det er flot syn inde i disse stor lime stens grotter, som har fomet utrolige klippeformationer, som man kan få til at forstille alt - kun fantasien sætter grænser. Herfter gjorde vi stop ude midt i bugten. Det var blevet tid til at svømme. Vi hoppede fra soldækket og 3 meter ned indtil vi ramte det kolde vand. Det var så lækkert at bade igen, da det mindst var 2-3 uger siden vi havde badet i havet sidst. Lækkert. Det var også her vi gjorde stop for natten. Igen bød det på et lækkert vietnamesisk måltid og tilhørende vietnamesisk øl. Vi hyggede os lidt med det New Zealanske par. Med korte mellemrum kom små lokale robåde forbi i deres overfyldte både. Ja det var nærmest et sejlende supermarked. De håbede på at os turister ville handle lidt. Vi sad ude på terrassen indtil mørket brød frem og nu var det kun de brændende lanterner fra de nærliggende både som lyste op i stjernernes skær. Herefter gik vi til ro, hvor vi lå i sengen og mærkede at vi faktisk lå og skulle sove på det åbne hav. Så hyggeligt.

2/4 2010

Vi blev vækket kl. 08.00 og efter morgenmaden var det tilbage mod fastlandet, hvor en bus ventede på at køre os tilbage til Hanoi. Vi så ikke så meget i dag og da vi kom til Hanoi var det i en bus mod Hue sydpå. Vi havde købt billetter til en sovebus. Der var noget trængt i bussen og sengene var vidst ikke lavet til europæere. Det var meget primitivt. Vi skulle ligge her i 600 km og ville først være fremme 14 - 15 timer senere - altså næste morgen.

3/4 2010

Vi vågnede af bussens konstante larm og de dyttende scootere. Vi havde sovet, men bestemt ikke godt. Vi var fremme i Hue kl 10.00. Hue er en rigtig hyggelig by, som er delt af floden kaldet Perfume River. Byen byder på rigtig meget historie fra de gamle dage, hvor kejseren holdte til her og selvfølgelig også en masse historie fra Vietnam krigen. Vi gik rundt i den gamle bydel, som var en stor fæstning, som skulle holde de amerikanske tropper ude. Først en stor voldgrav, dernæst bemandede vagttårne på toppen af den 2 m tykke mur, som omkranser byen - 10 km i omkreds. Ved hovedindgangen står det store vietnamesiske flag med den enkeltstående gule stjerne stolt og svejer. Inde i byen er der endnu en by - den forbudte by. Det var her kejseren holdte til og kan sammenlignes med den forbudte by i Beijing. Krigen har sat sine tydlige spor og mange af templerne er sønderbombet, men resterne står der endnu som et minde. Efter denne tur tilbage i tiden tog vi på det lokale marked og hyggede os lidt. Sidst på eftermiddagen var det tilbage på vores rigtig fine hostel, hvor der i øvrigt var gratis øl! Det skulle vi nå.

4/4 2010

Ja en rigitg nederen dag, hvor vi på egen krop mærkede den kedelige side af Vietnam. Vi ventede det meste af formiddagen på vores Hostel, hvor vi skulle med bussen kl 13.00. Vi skulle nu til Hoi An. Turen tog ca. 4 timer, da vi kom frem havde vi glemt en taske i bussen. Vi fik hurtigt fanget bussen igen og den var hos 10 min senere. Tasken var væk og ingen havde set den! Mystisk. Det var helt sikkert at den var blevet taget. Tasken indeholdt desværre begge vores kameraer og en mobil. Så don't blame us for at der ikke er særlig mange billeder fra Vietnam. Vi var helt nede resten af dagen og natten!!

5/4 2010

Vi ville glemme episoden fra igår og ikke tænke mere på det. Sket er sket og vi får det helt sikkert ikke tilbage. Vi lejede to cykler og kørte 5 km til stranden, hvor vi lå og solede os hele formiddagen. Herefter kørte vi rundt i den lille by, hvor der ligger utrolig mange skræddere klar til at sy alt mellem himmel og jord. Heidi fik syet en kjole og sandaler mens Kasper måtte nøjes med et bælte. Vi fik også købt et nyt kamera, så i kan forkæles derhjemme med billeder herfra.

6/4 2010

Vi stod tidligt op, da vi skulle på tur til My Son ruinerne. Ruinerne stammer tilbage fr 4 århundrede, hvor man kom og ofrede til guderne og man begravede konger og store helte. De havde i mange hundrede år været glemt og gemt inde i junglen tildækkede af junglens bevoksning. Det blev først opdagede af en fransk jæger i 18 hunderede tallet. Herefter blev de udforsket af franske arkæloger. Det er stadig et mysterium, hvordan det har været muligt at bygge ruinerne og forme dem med mønstre dengang i det. 4 århundrede. Under vietnamkrigen bombede amerikanerne ruinerne og det der står tilbage nu er resterne. Vi kunne se de store bombehuller i jorden omkring ruinerne. Amerikanerne påstod selv at det var en fejl bombning. Hvis det ikke var sket ville det have været den bedst bevaret kongegrav fra det tidsrum. Området kom Unescos liste over kulturarv i 90'erne og først for få år siden blev stedet åbnet for turister igen efter vietnatmeserne og tyskerne havde fjernet de sidste landminer i området. Vi blev dog beordret at blive på de små stier. Man kunne ikke vide sig sikker sagde de! Arkæloger arbjeder stadig på nogle af ruinerne, som ikke er tilgængelige for omverdenene endnu. Det var rigtig spændende at gå rundt og se ruinerne der var gravet frem fra junglens ellers tætte bevoksning. Herefter sejlede vi på floden ned til en lille minoritets landsby, hvor de lokale lever af træudskæringer. Vi så dem igang med ar arbejde og fik fortalt at det også er Unesco der støtter de lokale for at vedholde den gamle traditionelle måde at lave træudskæringer. Nemlig med hammer og en slags mejsel. Herefter var det retur til byen, hvor vi igen skulle med en sovebus mod Nha Trang længere nede af kysten.

7/4 2010

Vi ankom til Nha Trang tidligt om morgenen og det var kun lige for at få morgenmad inden vi skulle ind i landet med en ny bus mod Dalat. En tur på 190 km, men det tog omkring 6 timer, da bussen konstant skulle holde pauser fordi der lige skulle fyldes vand på. Dalat er en hyggelig bjergby, som ligger i 1500 m højde. Her ankom vi ved middagstid, hvor vi fik en bid mad. Herefter slentrede vi bare rundt i byen og slappede vi af på altanen.

8/4 2010

Igen tidligt op og med bussen. Nu mod Ho Chi Minh City opkaldt efter Vietnams tidligere store leder. Byen også kendt som Saigon. Det er den største by i landet med sine knap 7 mil indbyggere. Byen er et stykke længere fremme end Hanoi i nord og der er mange flere store byggerier igang. Den virker mere vestlig og der er også en del mere turister og de lokale er meget bedre til engelsk her. Vi fandt et fint og billigt hotel med gratis morgenmad og aftensmad. Herefter gik vi lidt rundt i området og kiggede i de mange souvenir butikker. Det var en speciel dag - Heidi fik endelig langt om længe samlet mod til at gå ind til en tattovør. En time efter var små fine blomster sprunget ud og havde lagt sig blidt på hendes fod. Det var ovenikøbet billigt 1 cm kostede kun små 5 kr:-)

9/4 2020

En dag med masser af historie, skyderier og oplevelser fra krigen. Det handlede i dag kun om krigen. Tror i hvertfald vi har lært om slagets gang. Alt dette på en dag, som nok ville have taget hundrede safundsfagstimer.! Vi tog ud til Chu Ci tunnellerne, som blev brugt under vietnam krigen. området vi besøgte havde været en af de største krigszoner under krigen. Der var tydelige spor fra krigen fx kæmpe bombehuller fra de amerikanske fly. Vi hørte rigtig meget om krigen og så hvordan de vietnamesiske soldater levede inde i det små tunneller. Her var der både køkken og hvilerum. Tunnellerne var virkelig små og klaustrofobiske. De var lavet så små, så amerikanerne ikke kunne komme ind i dem og hvis de forsøgte var der lavet fælder og faldhuller af genbrug fra amerikanernes egne våben. Tunnelsystemet er 200 km langt i et område der strækker sig helt til grænsen til Cambodia. De var effektive for dem. Der var myter i den amerikanske hær, at de vietnamesiske soldater var som spøgelser. Det skyldtes at ved angreb forsvandt de bare væk og pludselig dukkede op i bagholdsangreb. Det virker til at amerikanerne virkelig blev taget ved næsen i Chu Ci området. vi kravlede omkring 30 m i de små tunneller og hvilken frihed at koome ud. Man forstår slet ikke hvordan de kunnne bo og leve derinde. Inden vi igen forlod området skulle vi skyde lidt. Du kunne vælge mellem alle håndvåben der var blevet brugt i krigen. Kasper skød med en AK47'er. Der var ikke meget sikkerhed over det. Du betaler et sølle beløb og får så udleveret skarpe patroner også er det bare værsgo at skyde. Da vi kom tilbage til Ho Chi Minh tog vi på war musuem og satte os rigtig ind i krigens gang. Det var meget spændede at få en forståelse for hvad der var sket. Det var også brutalt og ligefrem frastødende at se billeder af krigens ofre og billeder af virkelig vanskabte børn som følge af amerikanernes brug af napalm og giftgasser. Her efter tog vi hen til den tidligere president bolig, hvor vi så alle rummene og beskyttelses kældrerne. En hård og udmattende dag, som sidst på aftenen blev krydret med lidt fod behandlig.

10/4 2010

SÅ var det igen på tur - denne gang til Mekong Delta regionen. Her lever man i de små samfund af fiskeri og landbrug. Vi startede dagen i båd, hvor vi sejlede rundt på Mekong floden, hvor vi besøgte flere små flod landsbyer og kom bl.a. forbi et flydende marked, hvor de lokale sælger, køber eller bytter deres varer. Alt fra grønsager og frugter til grise og jord. Der var endda en slags flydende kirke, hvor der var et bryllup i gang. Herefter besøgte vi de lokale, hvor vi så hvordan deres produkter blev til færdigvarer. Vi så bl.a. fremstilling af risvin, honning, kokus slik, rispapir og puff ris. Efter frokost sejlede vi en god time op af floden, hvor vi sejlede i gennem små landsbyer også hvordan de lokale levede i små både og langs vandet. Der var også tid til lidt solbadning mens vi sejlede. Dejligt, da der de sidste dage har været mellem 35 og 39 grader. Vi kastede anker og hoppede ind i bussen, hvor vi blev kørt op til en lille by tæt ved grænsen til Cambodia. Her så vi lidt templer inden vi blev indlogeret på hotellet.

25/03 2010

Vi stod tidligt op i dag, så vi kunne komme afsted mod flyveren til Malaysia og hovedstaden Kuala Lumpur. Efter godt 4 timer i fly landede vi ca 60 km uden for Kuala Lumpur. Det var virkelig lummert da vi steg ud af flyveren. Vi fandt en bus, som kørte os ind til byen. Her var der et ordentlig uvejr over os. Lyn, torden og lårfede regnstråler mødte os. Vi fandt vores hostel i china town. Et lækkert lille hostel, hvor der ikke manglede noget. Der var gang i de små gader i China town. Her var markeder. Masser af kopi varer, gade op og gade ned. Denne gang rigtig billigt. Vi følte os rige og pruttede priserne ned i langt under det halve, men mon ikke de stadig tog røven på os. Herefter tog vi på bar, hvor der var happy hour. Vi fik et par drinks og pils inden vi gik til køjs.

26/03 2010

Vi stod op og rykkede ind på et nyt værelse. Herefter fik Kasper en besked om at hans efterskole venner var forsinkede, så de kommer først i nat. Vi tog i stedet ind til centrum af Kuala Lumpur. En by på 1.4 millioner indbyggere. Byen er kendt for de to høje tvillingetårne. Dem skulle vi selvfølgelig ind og lure på. Det var virklig flot bygningsværk må man sige. Herefter gik vi en tur i den nærliggende park. ved middagstid strømede det ud fra kontorbygningerne med folk, det var som en flok myre der vendte hjem til deres myretue. Det var kun mænd og de strømmede alle hen til en stor moske, hvor det vidst var blevet bedetid. Flere tusinde stod linet op i mosken, på græsarealerne og hvor der ellers var plads. Ved ingangen var der dynget op med fodtøj. Hvilket virvar det måtte give, når de skulle finde dem igen. Nå bønnen sluttede også smuttede de tilbage på arbejdet. Vi gik derimod ind for at se aquarium fyldt med hajer, skildpadder, slanger og edderkopper. Bagefter tog vi en taxa tilbage til china town, hvor vi tog på vores stambar:-) Her fik Heidi lidt power massage af en mand der hævdede at have spirituelle evner! Godt med ham. Klokken blev seks og næsten på slaget begyndte det igen at lyne, tordne og regne. Det gør det åbentbart indtil maj hver dag lige en times tid. Underligt. Herefter var det massage tid. Det blev til 30 min med fødderne i små bassiner fyldt med kildende kyssefisk og 30 min body massage for kun 80 kr. Lækkert.

27/03 2010

Da vi stod op var Søren og Mathis imidlertidigt ankommet. Dem skulle vi hygge os med de næste 3 dage her i Kuala Lumpur. Vi tog igen ind til centrum, hvor vi tog en tur op i det store tv tårn for at få udsigt over byen. Inkluderet i billetten var også et lille dyrecenter og en Formel 1 simulator. Herefter var det tilbage til China Town, hvor vi smuttede på Reagge bar resten af natten og hyggede os med vandpibe og et væld af Bob Marley klassikere. Vi mødte dog os en stor gruppe "shemales", som vi ikke skulle kigge for meget på. Fy for pokker!

28/3 2010

Tømmermænd i dag. Der er ikke sket det store i dag udover endnu et besøg på markedet. Ellers hang vi bare foran tv'et og hyggede os med snoller:-)

29/03 2010

I dag var vi lidt mere og friske. Vi ville ud og opleve lidt i dag. Vi hyrede en taxa og kørte 15 km ud af byen til Batu Caves. Nogle store grotter, hvor der er også ligger en masse templer og moskeer i nærheden. Det var et sted der virket til at være meget helligt for malayerne. Vi blev mødt af en enorm hindu lign. figur inden vi tog de 270 trin op i grotten. Der er mange forskellige hellige figuere opstillet og nogle ser mere komiske ud end hellige (se billede). Vi nåede toppen og kom ind i grotten. Vi kiggede op, hvor der var en masse buske, hvor bitte små aber hoppede rundt og tumlede. De kom efterhånden længere ned og til sidst var de helt nede ved os. De var meget nærgående og hvis man stod med mad eller noget lign. var de ikke blege for at hapse det. Næste punkt på dagsordenen var bydelen Little India. Igen med taxa. Det er nærmest den billigste løsning for os. 15 km koster omkring 14 kr! Little India bød dog ikke på så meget, som China Town. Det blev aften og vores sidste aften med Søren og Mathis skulle nydes på Hard Rock Cafe. Her fik vi lidt mad og øl - selvfølgelig Happy Hour. Herefter var det retur til Hostellet.

30/3 2010

Søren og Mathis var taget videre og det ville vi småt også gerne, men hvorhen vidste vi ikke. Vi brugte formiddagen på at undersøge mulighederne. Det var bøvlet, men vi fik bestilt visum og købt billetter til Hanoi i Vietnam 18 timer senere. Så vi fik handlet det sidste og pakket vores rygsække, så vi kunne blive klar til Vietnam.

21/3 2010

Så kom vi til Hong Kong fra New Zealand. Det er måske nok også de 2 yderpunkter i verden. Fra New Zealand, hvor naturen er smuk, luften er frisk og alle folk er behagelige og hjælpsomme. Og nu til Hong Kong, hvor skyskraberne tordner op i luften og prøver at overgå hinanden i højde, udsmykning og et væld af neon reklameskilte. Det er smukke bygninger, men smoggen hænger tungt i luften og man kan kun fornemme de er der. Vi nåede kun lige at komme ud af vores taxa før der hang 10 kinesere på skulderen af os og jagtede os for at tilbyde billige ja næsten gratis overnatninger, massage, "copy watch" og "Copy handbag for you miss". Vi var også landet lige på en af de største hovedgader i Hong Kong, men vi fandt vores lille skumle hostel på 13 etage. Vi bor faktisk på det mest befolkede område i verden med 61.000 mennesker pr kvadrat km. Og hvis der ikke er mere plads, så udvider de bare - opad. Nå vi var ret bombet efter den lange flyvetur, så vi gik i seng. Sengen var en køjeseng på 180 cm. Det gav mulighed for lidt alternative sovestillinger.

22/3 2010

Så var der altså dømt powershopping i dag. Vi havde glædet os en del til dette, da det ikke var så billigt i Australien og NZ. Man siger at Hong Kong er et af de dyreste lande i verden, men så slemt er det nu ikke. Jo i forhold til andre lande i Asien. Det må være noget med det dyreste land i forhold til hvad man tjener her eller sådan noget. Nå - men det er altså stadig en del billigere end i DK. Vi startede med at gå ned til promenaden for at have udsigt over mod de mange imponerende skyskrabere (som i kan se på billederne ødelægger smoggen meget den fine udsigt). Hele vejen langs promenaden var der fod og håndaftryk af alle store kinesisike skuespillere. En slags hall of fame i fliserne. Vi stoppede selvfølgelig ved Jackie Chan og Bruce Lee, sidsnævnte er også statueret på promenaden. Der står konstant sjove kinesere og efterligner hans karatemoves. Kinerserne er sådan et underligt folkefærd! Masende, skubbende, brasende og larmende. De har vidst aldrig hørt om Emma Gads takt og tone. Det vænner vi os nok til, men noget af en omvæltning. Nå hele dagen blev brugt på shopping - gade op gade ned. Gågader, store markeder, kopivarer, kæmpe shoppingcentrer på 14 etager og over 800 butikker og og de mange pågående gadesælgere, som nærmest flår din skulder afled i forsøg på opmærksomhed. Sidst på aftenen gik vi igen ned til promenaden for at se alle skyskraberne med fuld lys på. Et virkelig flot syn. Lige som vi kom var der et stort lysshow igang. Fra Øst til Vest, hvor hvert højhus havde sit lysshow at byde på. Helt fantastisk. Trætte fødder og tomme lommer tvingte os hjem i seng.

23/03 2010

Hold da op for en magisk og fortryllende dag! Vi tog i Disneyland i dag. Vi kom lige som parken skulle åbne. Det er ikke den vildste forlystelspark, men hold op hvor er den hyggelig og fortryllende. Vi fløj tilbage til barndommen, som vi passerede billetlugen. Der er tænkt på alle små detaljer. Toget vi ankom i var et Mickey mouse tog. Vinduerne og endda de små håndtag man holder fast i var formet som MIckey's hoved. Vi brugte hele dagen i parken, hvor vi udover de mange forlystelser også så den store Disney parade med alle figuerene, et High School Musical show og en virkelig veludført musical med alle de kendte disney figuere, vi mødte nogle af dem og fik bl.a. et billede med Pinnochio. Vi sluttede aftenen af med at stå og nyde det farverige fyrværkeri over Disney slottet. Vi forlod parken til tonerne af Aladins "a whole new world". Vi gik nynnede hjem og var klar til at drømme videre.

24/3 2010

Mere shopping og storslåede udsigter er vidst overskriften for i dag. Vi tog færgen over til Hong Kong Island, hvor byens finansielle centrum ligger. Det er her alle de høje kontorbygninger ligger side om side. Det skal lige siges at sigtbarheden i dag var helt fabelagtig og der ikke var så meget smog hængende i luften ( se selv forskel på billederne). Det ville vi udnytte, så vi tog en sporvogn op på bjerget, hvor vi havde en helt fantastisk udsigt over byen og de mange bygninger. Det er også en dyr udsigt. Heroppe ligger den 2 dyreste vej på jorden. Huspriserne heroppe er vanvittige og kun overgået af de dyreste huse i Monaco. Prisen pr kvadrat meter er 170.000 US $ og der har fornyeligt været en 4 værelses villa til salg til den nette sum af 500 mil US $.!! Nå efter denne oplevelse var det ned i det stressede down town igen. Her gik vi lidt hen af verdens længste rullende fortov - næsten 1 km er det overdækkede fortov, som transportere de stressede kontorfolk frem og tilbage. Herefter shoppede vi lidt. Heidi var så heldig at falde over en mega H&M butik på 5 etager! Så der blev dynget op med store stakke tøj på Kasper Pakæsel. Dagen sluttede da heldigvis og H&M fik vel også lukket. Vi fik pakket alle vores ting så vi var klar til at flyve til Kuala Lumpur i Malaysia i morgen.

Halløj alle derhjemme,

så kommer der lidt nyt her fra NZ.

6/3 2010

Så var vi klar til at gå på opdagelse på nord’øen. Vi satte kursen nordpå væk fra hovedstaden Wellington. Vi kom til en by, som var helt invaderet af mennesker. Det viste sig så at være dagen for det årlige marked. Det måtte vi hellere tage et kig på. Vi brugte nogle timer på markedet, hvor vi købte en stor hængekøje syet af gamle faldskærme. Herefter fortsatte vi ud mod kysten, hvor vi gjorde stop ved nogle store spirformet klipper. Det er her man har optaget nogle af scenerne til Ringenes Herre filmene. Vi gik en god lang tur, inden vi var klar til at køre videre. Dagens sidste stop, blev i Waóhine Gorge. En lille skov med en dyb kløft, hvor der løber en flod. Det er også her New Zealands længste hængebro hænger over kløften. 80 m lang og noget gyngende og vakkelvorn. Godt det ikke blæste, da vi skulle over.

7/3 2010

Efter en god nats søvn var vi igen klar til fortsætte. Denne gang mod Waihi Falls, men igen i dag kom vi igennem en by, hvor der var marked. Nå på den igen. Denne gang blev det kun til lidt grøntsager. Vi kunne fortsætte til Waihi falls - et 25 meter højt vandfald med stor svømmehul for foden. Vi spiste middagsmad her, inden vi fortsatte. Vi vidste dog ikke hvor hen! Vi var faret vild. Og det tog os en hel time at komme på rette spor igen. Vi kom nu til Dannevirke - en gammel dansk etableret by. Her præges gadenavnene af danske navne ligesom vikingen er afbilledet flere steder i byen. Der er ikke så meget dansk atmosfære tilbage udover gadenavnene og de få hoteller og pubber, som alle hedder noget med viking. Nu er der såmænd både Mcdonals, store bilforhandlere og mange andre amerikanske firmaer i byen. Hvis man vil have et bedre billede af de gamle nybygger byer, skal man tage til Noorsewood, som er en norsk lille by kun 10 km fra Dannevirke. Til aften fandt vi en campingplads.

8/3 2010

I dag kom vi til Napier længere op på kysten. Her gjorde vi stop for at shoppe lidt. Herefter gik kursen igen mod en af de mange vandfald. Denne gang Rere Falls, som er et bredt vandfald, hvor det er muligt at gå ind bagved faldet. Det gjorde vi selvfølgelig og vi udnyttede også tiden til at få os et koldt bad fra det faldende vand. Kun 2 km herfra ligger Rere Rock-slide, som også er et vandfald. Det specielle ved dette vandfald er at man kan rutsje hele vejen ned i vandet. Det er ikke så stejlt og vandet er ikke så vildt, så det er bare på røven og af sted (se billede). Efter et par ture kørte vi ned til en flod, hvor vi besluttede os for at overnatte.

9/3 2010

I dag er der ikke sket så meget. Vi kom lidt længere op af kysten, hvor vi egentlig bare slog os ned på campingplads. Inden da havde vi dog lige været forbi et vandfald igen igen. Vi er blevet helt fascineret af vandfald og alle de forskellige former og størrelser de kan have. Den i dag var den bedste so fare. Et forholdsvist højt vandfald gemt dybt inde i skoven. Det bedste af det hele er at der for foden af vandfaldet er et dybvands bassin. Så vi kunne hoppe og svinge os ud fra klipperne ned i det kolde vand (se billede). Så fantastisk. Nå, resten af dagen brugte vi bare på campingpladsen, hvor der var naturlige varme pools, som pumper vandet direkte fra en kilde 500 m under jorden.

10/3 2010

Vi fortsatte nu ind mod det mest dramatiske af New Zealand mod byen Rotorua og området omkring. Et område på størrelse med Sjælland. Det er et område fyldt med varme kilder, vulkaner, skoldhede mudder pøle og brølende gejsere. Vi ankom tidligt på dagen og vi kunne hurtigt fornemme at vi var kommet ind på denne vulkanske højslette. Der hænger en konstant lugt af svovl i luften, som følge af den geotermiske aktivitet, der gennemsyrer hele området. Området har tiltrukket kurgæster fra hele verden siden 1880’erne. En af de første europæer der oplevede dette område beskrev det således: “ Jeg var glad for at kunne komme så tæt på helvede og være i stand til at vende tilbage”. Området er det mest geotermiske område i hele verden. Det meste af dette skyldtes et enormt vulkanudbrud for ca 120 år siden. En vulkan, som stadig er aktiv.

Vi startede med at køre ind i centrum af Rotorua, hvor vi gjorde stop ved et stort museum, som var et af de første kursteder i verden med dens åbning i 1902. I dag er det dog kun et museum, da der er et utal af kursteder i området. Herefter kørte vi ud til Hells Gate - Helvedes Port. Et stort geotermisk område med skoldhede mudderbassiner, små søer hvor vandet bobler og koger og har en temperatur på omkring 200 grader. I gamle dage brugte Maorierne (NZ svar på Aboginerne) søerne til at lave mad i. Det var et meget voldsomt syn, at se alle disse søer, hvor dampen bare flyder på toppen. Man kan bare mærke varmen fra de mange søer og kilder. Det minder om noget fra en anden planet når vi gik der i Hells Gate. Herefter kørte vi op til udsigtspunkt, hvor vi på venstre side havde en grøn sø og på højre side en blå sø. Disse søer er krater søer og det var sjovt at stå deroppe og se den klare forskel på farverne i søen.

Herefter fandt vi en lille campingplads ved den store Redwoods skov - En stor skov med kæmpe træer og en masse gå ruter. Vi tog da lige en 5 km løberute. Det var godt at få sig rørt igen. Herefter var det i seng.

11/3 2010

Første stop i dag var ved Lady Knox gejseren, som skyder kogende vand op til 30 m op i luften. Dette sker dog kun nogle få gange i løbet af dagen. Vi havde ikke tålmodigheden til at vente, så vi fortsatte, men bedst som vi kørte kunne vi se i bakspejlet hvordan det sprøjtede op fra den, Typisk man. Nå vi kørte ud mod en vulkan kløft, hvor vi kunne gå en oplevelsesrig 5 km rute. Denne rute bød igen på masser af termisk aktivitet. Bl.a. verdens største kogende sø, hvor gasser og andre kemiske reaktioner foregår. Søen har en Ph-værdi på 2.0! Vi forsatte videre af ruten, hvor der er masser af farverige attraktioner - grønne, blå, hvide, orange og nogle er endda lyserøde. De mange nuancer bidrager fint til indtrykket af at opleve noget fra en anden verden. Efter denne fantastiske gåtur i denne heksekedel kørte vi først ned til en lille meget grøn krater sø, hvor vi gjorde et kort hold. Så videre til en stor kogende mudder pøl. Her sprøjtede mudderet op og man kunne høre hvordan det hele sydede og boblede. Herefter fandt vi nærmest ved en tilfældighed et helt fantastisk sted, som kun de færreste lokaler kender eksistensen af. En varm kilde, der måske er lidt varmere end et normalt boblebad. Her slappede vi bare af og lå i det varme vandfald. Så lækkert. Efter lækker afslapning kørte vi ned til Huka Falls - Et stort aggressivt vandfald, som selv de bedste river raftere frygter. Vi fandt et lille spot længere oppe ved floden, hvor vi fik aftensmad og vores ugentlige bad i den klare flod. Det var også her vi sov.

12,13,14/3 2010

De dage her skete der ikke så meget. Vi satte kursen ud af det store geotermiske område med masser af vulkansk aktivitet. Vi kørte mod syd mod Taupo, hvor New Zealands største sø ligger. Det er også her der er mulighed for at skydive, men dårligt vejr satte desværre en stopper for dette! ØV. Vi kørte i stedet mod Tongariro Nationalpark, hvor 3 aktive vulkaner rager op i det bakkede terræn. Vi kørte mod toppen, hvor det var koldt og blæsende, så vi susede hurtigt til Stratford hvor vi overnattede. Næste dag blev igen bare en køre dag hele dagen med få stop bl.a. ved en sortstrand. Sandet indeholder så meget jern at en magnet bliver helt tildækket, hvis man ligger den i sandet. Vi sov i Hamilton til aften. Næste morgen skete der lidt mere. Første stop var Matamata - det er her man har den lille hobbitby med små huse i bakkerne, som blev bygget til ringenes herre filmene. Herefter kørte vi til Te Aroha, som er en lille hyggelig kurby. Her blev det til lidt bjergbestigning, 952 meter oppe nåede vi toppen og havde en storslåede udsigt. Turen gav sved på panden, så vi købte to billetter til det nærliggende svømmebad med lækre pools og spabade. Her dasede vi bare hele dagen. Vejret var for resten fantastisk i dag med høj solskin. Det har regnet og blæst lidt de sidste par dage - efteråret er så småt kommet til NZ.

15/3 2010

Vi fortsatte mod nord, hvor vi stoppede ved Wentworth Valley. Her gik vi en længere rute gennem regnskoven, hvor vi til sidst kom til et vandfald. Det var en lang gåtur for at se vandfaldet, som ikke var det vildeste. Herefter kørte vi til Whangamata. En hyggelig lille surfby med en lækker strand. Her lå vi bare på stranden resten af dagen og solede os.

16/3 2010

Vi stod tidligt op og kørte de små 10 km til Hot Water Beach. En særprægede strand, som tiltrækker rigtig mange turister når det er lavvande. Det skyldes at der 2 km under jorden ligger en rigtig varm vulkan sten. Ved lavvande er det så muligt at grave en lille svømmepøl i sandet. Vandet der kommer op her er ml. 40-60 grader varmt. Det koster 5 $ dollar at leje en spade, så venter du bare på lavvande også graver du en lille lækker pool. Desværre er det meget overfyldt med turister og især asiatere, så man skal ikke være imod at deles lidt om det. Hvis din lille spa pool bliver for varm, kan du bare lige åbne for havbølgerne for at regulere temperaturen. Skide smart!

Herefter ville vi egentlig videre, men efter 23 dage i vores bil vidste den nu tegn på træthed. Dækket var sku fladt. Vi fik dog hurtigt løst problemet. På med reservedækket også ind til nærmeste by for at reparere det punkterede. Det kostede os denne gang kun 85 danske kroner. Pyha. Herefter kørte vi faktisk næsten hele vejen til Auckland. 20 km syd for Auckland fandt vi et sted at sove. Det var rigtigt bondegårdsferie sted. Vi skulle bare parkere og sove inde på den samme mark, hvor alle fårene gik. Så det var med at holde øje med hvor vi gik.

17/3 2010

Vi stod op og fandt en campingplads i en Aucklands forstæder. Det vidste sig så også at være en af de fattigste bydele med mange forskellige etniske minoriteter. Det bemærkede vi dog ikke, da vi var på campingpladsen hele dagen. Vi lavede ikke så meget - jo vaskede tøj hele dagen. Puha en omgang det blev til.

18/3 2010

Så stod den på Auckland sightseeing i dag. Vi tog en bus ind til centrum. Auckland er en lækker by. Byen, som er NZ største ligger på en lille landtange, så det er faktisk muligt at gå fra kyst til kyst på 20 min. Byen bliver kaldt sejlenes by. Alle sejler rundt her og det er her man har det største antal både pr indbygger i hele verden. Der var selvfølgelig også gang i en af de mange sejl konkurrencer ude på vandet, da vi gik rundt nede ved havnen. Selve centrum af Auckland er meget travlt og stressende. Det store sky tower tårn rager 328 m op i luften og er et voldsomt syn i storbyen, som ikke er præget af så mange skyskrabere. Tårnet er det 3 højeste på den sydlige halvkugle. Vi brugte ikke så meget tid i hjertet af Auckland, men derimod ude i de små hyggelige forstæder som grænser op til det stressede centrum. Her er atmosfæren mere afslappet og det hyggelige cafe liv er i højsædet. Vi gik gade op og ned gennem forstæderne. Her brugte vi megen tid i de små special butikker. Alt fra små nips ting, til gamle genbrugsbutikker med retro tøj over til store frugtmarkeder. Det er her de moderne NZ’ænder hænger ud. Kunst gallerier og designer møbler - de nyeste trendsættere og farverige punkere. Der er alt her i Aucklands forstæder. En fantastisk storby.

19,20 & 21/3 2010

Vi fik tjekket ud på campingpladsen og så shoppede vi bare lidt i det lokale shopping center. Det blev da også lige til et lille biografbesøg, hvor vi så Avatar i 3D. Herefter fik vi pakket vores store rygsække, så vi var klar til at aflevere bilen. Vi fik afleveret bilen dagen efter. Resten af dagen brugte vi bare på et motel ude ved lufthavnen, hvor vi badede lidt i spabad. Næste morgen skulle vi tidligt op. Det var blevet tid til at tage afsked med natursmukke New Zealand. Næste stop er Hong Kong.

Håber i alle har det godt derhjemme. I savner jo os, men i er også savnet lidt.:-)

De bedste hilsner Heidi og Kasper

Hej alle sammen,

Så kommer der lige en lang opdatering herfra det smukke New Zealand. Vi startede med sydøen, hvor vi kom hele vejen rundt. Nu er vi på Nordøen og er klar til at indtage den.

New Zealand, det fjerneste rejsemål fra DK, begynder for alvor at gøre sig bemærket. Landet, som var den sidste nation der blev kolonisiret., stormer nu ind på listen blandt de populæreste rejsemål. Især efter trilogien om Ringenes Herre blev optaget på lokationer rundt på de to ø’er. New Zealand er fantastisk og nok det smukkeste og mest varieret sted i verden. Luften smager af Chardonnay og ting som at springe faldskærm, bungyjumpe og rafting er helt naturlige fritidsaktiviteter her.

New Zealand er 2 ø’er med færge forbindelse mellem dem. Nordøen og Sydøen. Der bor kun 3.8 mil mennesker i dette land på størrelse med UK, Til gengæld lever her 45 mil. Får. I New Zealand er udvalget enormt og mulighederne talrige.

Sydøen.

21/2 2010

Efter godt tre timer i fly landede vi i Christchurch - Den største by på sydøen med sine 400.000 indbyggere. Vi fik hurtigt fat i en taxa og blev kørt ind i byen, hvor vi skulle hente vores bil for den næste måned. En lækker bil. Det er en ombygget minibus med dobbeltseng, dvd, minikøkken og køleskab (se billeder). Vi fandt en campingplads og blev her resten af dagen.

22/2 2010

Vi brugte det meste af formiddagen i Christchurch, hvor vi kiggede lidt på butikker og ellers bare tullerede rundt. Herefter gik kursen mod syd, hvor vi fandt en stor park. Her gjorde vi et kort frokoststop. Herefter stoppede vi i en lille by kaldt Fairlie. Her satte vi os ned og læste diverse brochurer og guides om sydøen, så vi vidste hvad vi skulle prøve. Ruten blev fastlagt (se billede). Vi overnattede i Fairlie.

23/2 2010

Så nu begynder vi at opleve noget, som vi kører rundt i dette smukke landskab. Den første time kan man køre langs kysten og de hvide strande og det andet øjeblik køre inde ved bjergene, hvor der er sne på toppen. Fantastisk. Vi stod op og forlod Fairlie. Første stop var Lake Tekapo. En stor smeltevandssø for foden af bjergene. Vandet var så lækkert og klart, men ubeskriveligt koldt. Så det blev ikke til nogen svømmetur i denne omgang. Næste stop var Mt. Cook, men inden vi kom så langt gjorde vi stop ved en stor laksefarm, som holdte til på en af floderne. Her købte vi lidt billigt og lækkert laks. Så kom vi endelig frem til Mount Cook - New Zealands højeste bjerg. Det er også her landets største Gletsjer ligger. Tasman Gletsjeren hedder den og nogle steder er isen op til 600 m tyk.

Så kørte vi ud mod kysten igen og vinkede farvel til bjergene for en stund. I stedet kørte vi et stort område med bakket terræn, grønne søer, grønne enge og åbne marker, hvor de mange får går og græsser sig fede. Vi nåede kysten til eftermiddag og her gjorde vi et kort stop ved nogle store rullesten på stranden. Helt runde sten, som tilfældigt ligger på stranden. Til aften tid nåede vi Dunedin, hvor vi hurtigt brugte lidt tid på turistkontoret. Så var vi klar til at køre ud på en halvø, hvor dyrelivet skulle være helt fantastisk. Vi kom ved 19.00 tiden, her var der ikke så meget at se. Vi spottede et par Albatrosser - verdens største fugl med et vingefang på over 3 m. Vi fik noget at spise inden vi igen gik på jagt efter dyreliv. Denne gang så vi da alle de små pingviner kom ind på stranden for at passe deres unger oppe i klitterne. Det var et sjovt øjeblik, at se disse små fjollede dyr hoppe rundt.

24/2 2010

Vi fik pakket bilen sammen og kørte op, hvor vi så pingviner aftenen før. Her kommer der nemlig engang i mellem babysæler forbi om morgenen. Og ganske ja, vi var heldige at se 5-6 små sæler boltre sig i vandet og på klipperne. Herefter fortsatte vi langs kysten af en rute lige ud til havet. Første stop var et vandfald i 3 niveauer inde i en tæt bevokset skov. Ved middagstid nåede vi frem til Curio Bay. Her lever de sjældne Hector Delfiner i bugten. Vi var desværre ikke så heldige at se nogle, men i stedet lå der 3 store fede søløver på stranden og bare nød solens varme. Herefter fik vi en lækker picnic inden vi nåede Invercargill, hvor vi fandt et godt spot for overnatning.

25/2 2010

Efter en god nats søvn satte vi kursen mod Fiordland National park, som er en af verdens største med sine 1.5 mil. Hektar. Her regner det tit. Der er ca 200 nedbørsdage om året og det regn der kommer opgøres i meter! Vi gjorde stop i byen Te Anau, som er opkaldt efter floden ved samme navn, som ligger op til byen. Vandet her i er så rent, at mange af de lokale pumper vand op til at forsyne hele husholdningen uden at filtrere det. Vi tog en kop vand fra søen, og ja det er absolut drikkeklar.

Vi tog med en båd ud til nogle store grotter inde i bjergene. Vi skulle være helt stille inde i grotterne og måtte ikke bruge nogle former for lys. Det var der heller ikke brug for, fordi grotten blev oplyst af millioner af sankthansorme. Det var som en klar stjernehimmel i mørket. Helt utroligt. Vi tog med båden tilbage, hvor vi fortsatte med vores rute. Ruten lød på 120 km. Denne rute er verdenskendt og betegnes af mange, som det ottende vidunder. Man kører i gennem store bjergpas, som ligger gemt inde i små bugter. Den mest kendte og smukkeste bugt er Milford Sound, som heldigvis også er den nemmest tilgængelig. Det er også her verdens smukkeste vandresti/pilgrimsrute går - Milford Track, som tager 5 dage. Nå, lige meget hvor meget vi prøver at beskrive denne rute bliver det ikke tilfredsstillende. Det kan ikke beskrives med ord eller billeder. Det skal opleves. Det er så smukt.

Vi nåede halvvejs op langs ruten, inden vi fandt et lille spot ved en rindene flod, hvor vi søgte ly for natten. Her tog Kasper et bad i den lille flod. Virkelig koldt bjergvand!

Inden vi kom hertil havde vi bl.a. gået en længere vandretur i de smukke omgivelser og holdt ved Mirror Lakes. En klar sø, hvor man ser et perfekt spejlbillede i søen af de store bjerge i baggrunden.

Vi gik til ro, så vi kunne være friske til igen at opleve disse smukke og helt utrolige natur scenarier igen i morgen.

26/2 2010

Den første ting vi gjorde, da vi stod op var at gå en lille halv times vandre tur i den store mos beklædte skov. Det var en dejlig frisk morgentur, hvor duggen stadig hang i græsset. Herefter fik vi lidt morgenmad inden vi fortsatte op af ruten mod Milford Sound. Vejret i dag var dejligt, høj solskin og ingen vind. Det har vi været heldige med, fordi det i gennemsnit regner hver anden dag i dette område. Som vi kørte langs vejen kom vi først gennem dybe skove og senere forbi imponerende naturfænomener såsom Avenue of the Disappering Mountain, hvor man ikke tror sine egne øjne, fordi bjerget ser ud til at blive mindre, jo nærmere man kommer. Vi passerede floder, små søer inden vejen gik op i gennem de store bjergpas. Her stoppede vi for at gå en lille tur oppe i bjergene omringet af is og sne. Herefter i gennem Homer Tunnel. En 1240 m lang tunnel hugget i de massive klipper. Den er blevet bygget, så det er muligt at nå helt ud til Milford Sound. 5 mand indledte arbejdet i 1935 med hakke skovl og trillebør. De boede i telte frem til 1954, hvor de blev færdige og arbejdet havde kostet tre af dem livet.

Herfra var der stadig 10 km ned til Milford Sound, her går vejen bare ned af gennem smalle veje og et utal af hårnålesving. Vi nåede bunden og hvilket syn der mødte os. Denne store skjulte fjord med de enorme bjerge med hvide toppe omringet af de lavt hængende skyer er den perfekte baggrund for det klare rolige vand. Vi havde booket en tur på en båd, som ville tage os ud gennem fjorden til det åbne hav og tilbage igen. Vi kunne dog lige nå en kop varm kakao i de smukke omgivelser inden vi var klar til at gå ombord. Vi kom på båden og sejlede ud af. Det var ubeskriveligt smukt at sejle ud gennem fjorden, hvor man følte sig meget lille, da vi var omringet af store bjerge. De dybeste steder her i fjorden er op til 300 m dybt, og gemmer på bl.a. på sorte koraller, blæksprutter og massevis af fisk. Vi sejlede tæt på bjergene, hvor de adskillige vandfald vælter ud over bjergskråningen. Vandet her er kun 4 grader, da det er smeltet is og sne der fosser ned fra bjergene. Vi fortsatte længere ud, hvor en hel sæl koloni lå og solede sig på de voldsomme klippeskrænter. Vandet var meget roligt i dag, så vi kunne fortsætte helt ud på det store åbne hav inden vi vendte om igen. Her kom der en flok på 10 små delfiner svømmende, de hoppede og legede kun 10m væk fra båden. Det var en lækker bådtur, som viste os det smukkeste af New Zealand og dyrelivet der høre til. Vi kom i land og satte kursen tilbage ad denne smukke rute. Igen gennem tunnel, bjerge, søer, floder, skove og åbne dale. Fantastisk. Vi fortsatte mod Queenstown, som er næste stop. Vi gjorde dog hold 80km inden for at få aftensmad og en god nats søvn.

27/2 2010

Vi sov forholdsvist længe i dag. Vi fik pakket sammen og satte kursen mod Queenstown. En lille by på omkring 12.000 indbyggere, men en by, hvor der er gang i den. Byen ligger lige ned til en af de mange smeltevandssøer. Det er her man kan få stillet sin lyst til adrenalin kick. Om vinteren er det en stort skiområde, hvor de mange pister går ned af bjergkæden The Remarkebels. Om sommeren er byen centrum for alt hvad hjertet begære inden for ekstrem sport. Alt fra skydiving og bungyjump til klatring og riverrafting ned af de skummende floder. New Zealænderne er innovative og det er kun fantasien der sætter grænser for de utallige muligheder der er tilstede. Vi ankom tidlig på dagen, hvor vi kiggede lidt i de mange små ski og snowboard butikker. Herefter tog vi en gondol lift op på bjerget, dels for at nyde udsigten, men bestemt også for at komme hurtigt ned igen. Vi tog en stolelift yderligere op af bjerget også var vi klar til at suse ned af igen. Det forgik på en blanding mellem en kælk og gokart. Her susede vi ned af bjerget på de byggede baner. Der var god fart på og når vi nåede bunden var det bare op med liften og prøve igen. Efter en håndfuld ture fandt vi en campingplads i byen, hvor vi lavede lidt aftensmad. Herefter tog vi på bar, men ikke bare en tilfældig en. Nej vi tog på isbar og ikke en af dem, hvor du kan få en isvaffel med 3 kugler. Vi tog på en bar, hvor alt var lavet af is, ja selv glassene. Vi fik handsker og store vinterjakker på inden vi trådte ind i den minus 7 grader kolde bar. Her var der mange is skulpturer. Alt fra en indianerhøvding, til store sofaer og endda en nøgen mand, hvor man kunne tage et shot gennem hans ædlere deleJ . Alt var hugget i is. Alle skulpturene bliver skiftet hver 3 måned. Vi var herinde en halv times tid, det var alt vi kunne holde til. Vi fik en vodka drink, selvom en øl havde været bedre, men det serveres ikke, da det ikke er muligt pga. kulden. Det var dejligt at komme ud i varmen igen. Også kunne vi hoppe hjem i køjen.

28/2 2010

Hold da op for en dag! Tror nok lige vi fik et adrenalin kick i dag. Vi stod op kl. 07.00 så vi var klar til at tage med en bus ud for at river rafte ned af de skummende floder. Vejen dertil var i sig selv nervepirrende. En lille grusvej op og ned langs bjergskråning i en gammel turistbus. Denne vej er den eneste vej i New Zealand, hvor der ikke er nogle former for forsikring der vil dække ved uheld. Efter en god halv times tid var vi fremme ved floden. Her fik vi hurtigt skiftet til våddragter og fik spændt hjelmen. Efter en kort sikkerheds briefing var vi klar til at hoppe i gummibådene. Her skulle vi bruge de næste to timer, hvor vi ville blive revet med af strømmen 16 km ned af floden gennem store strømhvirvler, store sten, klipper, brusende vandfald, smalle passager, tunneller inden vi til sidst ville ramme det store fald. Der var virkelig fart på og vi skulle holde godt fast for at undgå at falde i den kolde flod. Det var en våd, men absolut vild oplevelse der fik adrenalinet til at pumpe i hele kroppen. Efter et velfortjent varmt bad satte vi kursen ud mod vestkysten. Vi stoppede lige ved en stor bro, hvor der springes bungy jump. Det var her man opfandt denne frit faldende aktivitet og her man foretog de første spring. Vi stod og kiggede lidt på broen og det frie fald ned mod floden. Pludselig var Kasper væk og i det næste øjeblik stod han klar til at springe. Han skulle egentlig have været nøgen, men det tillod de ikke helt. Det blev i stedet en slags g-streng version. 1 - 2... 2½…………….3 også svævede jeg bare mod afgrunden. Det var virkelig vildt og grænse overskridende og tror jeg kom med på en del hjemmevideoer, da der stod en masse og filmede springet. Jeg nåede op igen og var så høj. Det var så vildt. Tror nok jeg har prøvet min del af ekstremsport. I hvert fald for i dagJ Herefter gik kursen mod vestkysten. Vi fandt en campingplads, hvor vi slog os ned for natten, så vi kunne være klar til at køre langs kysten i morgen.

1/3 2010

En rigtig regnvejrsdag. Regn, regn og mere regn. Der har ikke været så meget at lave i dag. Vi ville egentlig have været oppe i gletsjerne i dag, som er det mest populære på vest kysten. Vejret gjorde det ikke muligt at vandre rundt på isen. Så vi gik kun en lille tur til starten af gletsjeren. Man kan kun komme derop med helikopter og de flyver ikke i dette vejr. Der er ikke så meget på vestkysten, så vi kom et godt stykke op i dag. Helt op til Greymount, som er den største by her på vestkysten. Her fandt vi et sted at sove.

2/3 2010

Vejret så mere lovende ud i dag heldigvis. Vi fortsat op ad kysten, hvor vi gjorde stop ved “Pancake Rocks”, som er klipper der ligner pandekager stablet oven på hinanden. Efter en gåtur i klipperne satte vi kursen mod den anden kyst. Så vi tog turen fra vest til øst. Det tog os ca. 4 timer. Her kom vi frem til Kaikoura, som er en lille ferie by. Det er her, hvor der er flest delfiner og store hvaler i hele New Zealand. Vi ankom forholdsvist tidligt på dagen. Vi fandt en lækker campingplads med pool og boblebad. Her slappede vi bare af resten af dagen, mens den varme sol bagede på os. Lækkert og afslappende.

3/3 2010

Vi stod tidligt op, så vi igen kunne dase i boblebadet inden vi måtte ckecke ud. Herefter satte vi kursen nordpå op langs kysten. Vi gjorde stop ved en masse klipper, hvor hundredvis af store pelssæler lå og solede sig. Vi forlod hurtigt sælerne, da de var meget aggressive og ihærdigt forsøgte at angribe os, når vi kom for tæt på. Vi kom et godt stykke op og nåede helt op til nordkysten, hvor vi gjorde stop. Her badede vi lidt i havet, solbadede og fik et slag minigolf inden vi gik i seng.

4/3 2010

Vi fik tjekket ud og satte kursen mod Abel Tasman National Park. Vi kørte på hovedvejen, som gik i gennem massevis af æble, pære og kiwi plantager samt vinmarker. Vi nåede ind i Abel Tasman National Park. Her gjorde vi stop på toppen af bjergpasset for at stå og nyde udsigten. Herefter gik det bare nedad de næste 25 km gennem 366 hårnålesving! Vi drejede af hovedvejen for at komme ned til Pupu Springs - New Zealand største kilde. Hvilket fantastisk syn der mødte os. Kilden blev kendt verden over, da man målte, at kilden giver det klareste vand på kloden med en sigtbarhed på 62 m under vandet. Det ser virkelig fantastisk ud, det er som at se gennem luft. Vandplanterne vokser kraftigt og kilden minder om en ferskvands udgave af et koralrev. Der svømmede fisk rundt i vandet og på billederne ligner det bare en fisk der flyver over planterne, men der er faktisk vand. Helt utroligt syn. Så smukt og klart. Efter denne oplevelse kørte vi ud mod Farewell Spit - en 35 km lang sandodde, lidt ligesom Skagens odde, bare meget meget længere. Herefter kørte vi få kilometer ud mod en øde strand. Gåturen dertil var besværlig gennem skov, klitter og over åbne marker og bakker. Vi kom ud til stranden, hvor der var bunker af sand, ja nærmest en hel sandflod hele vejen ned til vandet. Efter gåturen kørte vi tilbage af samme vej, som vi kom fra - mod Picton, hvor vi skal med en færge op til Nordøen i morgen.

5/3 2010

Vi stod tidligt op og kørte til Picton, hvor de store færger sejler til Nordøen. Her brugte vi lige et par timer inden vi kørte ombord på færgen. Turen tog godt 4 timer. Vi ankom til Wellington - New Zealand hovedstad, som er hjemby for en masse kontorbygninger, parlamentet, teatre og masser af kunst. Ting der ikke siger os så meget, så vi kørte i stedet 10 km nord for hovedstaden, hvor vi fandt en campingplads, hvor vi overnattede.

Ellers går det bare godt og vi nyder rejsen fuldt ud.

Håber også det går godt hjemme i lille Danmark.

De bedste hilsner herfra NZ

Vi havde sovet okay trods det voldsomme uvejr. Herfter kørte vi rundt i Flinders Range, hvor vi bl.a. så vilde kænguruer. Vi kunne komme så tæt på dem at vi fodrede dem med chokolade kiks. Vi satte kursen mod Adelaide, men igen var der lidt problemer med bilen. Heldigvis kender vi proceduren nu så der gik ikke langt tid inden der kom en mekaniker og slog lidt med en hammer også kunne vi køre videre. Vi nåede Adelaide sent aften, hvor vi kørte ud i et villakvarter og sov i bilen.