Tiden flyver afsted her på Emmanuel. Jeg nyder rigtig meget at være sammen med børnene og har gang i lidt af hvert. Vi har fået gjort det til en ugentlig aktivitet at tage ud og ride med toddlerne og de er helt vilde med det. Specielt Memo har tabt sit hjerte helt til hestene, så alle dyr kalder han en "caballo" og han bliver helt tosset når turen er slut. Det er en skøn oplevelse hver gang. Vi har også stadig godt gang i speciel needs børnene, hvor vi blandt andet er ved at lave hånddukker. De kræver lidt ekstra tålmodighed, men det er virkelig godt at se deres stolte ansigter, når de er færdig med det, vi nu har haft gang i. Jeg går stadig med medicin og skal de næste tre uger går ved drengene, så der er lige et par nye ansigter som skal læres.

Belize

Nu da vi har været af sted i tre måneder, var det her for lidt over en uge siden tid til at forny vores visum, så Birgitte og jeg tog af sted fredag den 18. april. Vi havde weekenden i Tegucigalpa så vi kunne shoppe lidt og til at komme videre til byen, hvorfra vi skulle sejle til Belize. Efter en nat på ikke verden lækreste hotel blev det mandag og afrejse dag til Belize. Vi havde i første omgang valgt at tage til byen Dangriga, da vi troede, vi kunne komme tilbage igen om torsdagen. Vi tog til byen, men båden sejlede ikke den ønskede dag. Lidt surt da der var en koncert i Tegus om fredagen, som vi gerne ville have været til. Men da vi så kom til Dangriga blev vi ikke just i bedre humør. Vandet var ikke så blåt og der var ikke så meget at lave for turister. Lidt et hul.. Vi fandt så frem til at tage bus og vandtaxi til byen Placencia, som var et rigtig turist paradis med lækker strand og blåt vand. Så vi nød et par dage på strande(og ja en god omgang rød hud til Elisabeth tak. Sådan skal det vist bare være) og godt mad. Vi tog hjem fredag og ville prøve at nå koncerten, men ting går bare ikke så hurtigt i mellemamerika og med en temmelig lang kø fra et biluheld måtte vi desværre vinke farvel til koncerten. Så alt i alt var det rigtig godt med en lille tur ud og opleve lidt Belize, men det er nu også skønt at være tilbage ved alle mine dejlige børn.

Nu har jeg befundet mig på Emmanuel i lidt over en måned, og der er begyndt at tegne sig en hverdag. Jeg står op hver dag kl. lidt i syv, for kl. syv holder alle børn cirkel i hverdagene, hvor de synger og holder en form for andagt, eller spiser morgenmad(weekenderne) og der skal jeg rundt med medicin og creme til dem som har brug for det.

Min formiddag bliver ofte brugt på "special needs" eller praktisk arbejde. "Special needs" er en flok dejlige børn at være sammen med, hvis man ikke har for mange har tage sig af på en gang. Vi har haft gang i lego, går ture og har været kreative i Casita. Når er praktiske, er vi i gang med de store pigers hus. Der er fire huse som skal males og lige nu er vi færdige med et, så der er et stykke vej endnu.

Om eftermiddagen er Birgitte og jeg ofte nede ved toddlerne. De nyder, når vi har lego med, og vi prøver at finde på aktiviteter, som er blevet til at gå ture, tegne og være i Casita. Jeg har også brugt et par eftermiddage på at hjælpe et par piger, som går på universitetet med matematik. Det der dog ikke universitets niveau, som vi kender det i Danmark, så mit matematik hjemmefra rækker indtil videre.

Mellem 15.30 og 16.00 spiser de aftensmad, og jeg skal rundt med medicintasken igen. De små piger får ikke udleveret creme, når jeg går rundt med medicin, så jeg går op til dem hver dag lidt i fem og får også tit en lille hyggelig stund sammen med dem.

Her efter er min dag slut. Det er muligt at lave nogle aktiviteter om aften, men det skal aftales for de skal låses ud af deres huse eller vi skal låses ind. 

Påske

I påsken har alle børnene haft fri, så der var mange at lave forskellige aktiviteter med!

Jeg skulle stadig give medicin på de tidspunkter som normalt, men der ud over er dagene fyldt med børn. Det skulle være den varmeste uge på hele året (det var dog ikke så slemt og tror ikke helt den opfyldte rygtet), men vi have vandkamp, og det var rigtig sjovt og hyggeligt at fjolle rundt sammen med de store piger. Med mellem pigerne fik jeg lavet perleplader, var en tur ude ved hestene, og jeg hyggede i de verse gårde. Nogle afterne lavede Therese (en af de andre volontør) og jeg perlearmbånd med de små piger og onsdag aften så de store børn og dem som havde lyst Passion of the Christ i kirken.

Herudover har vi fået lagt fliser på værelserne i volontørhuset hvilket vil sige at alt fra vores værelser har stået i fællesrummet og vi har også sovet der. Det har været noget af et rod og et være rend af håndværker! Vi er nu tilbage på værelserne og håndværkerne er næsten færdige! Skønt!!

Det var lige lidt om Emmanuel. Jeg er rigtig glad for at være her og nyder tiden her som går rigtig hurtigt!

Mange hilsner hernede fra!

Jeps saa er vi naaet godt frem til Emmanuel! -Og naar folk har taenkt "420 boern.. det er maaske lidt stort" saa skulle man bare se det! Lige nu rummer Emmanuel 420 boern men har dog plads til flere, der er 15 staff (faste medarbejder), vi er lige nu ca 15 pigevolontoer+ et par drengevolontoer og rigitg mange opgaver i det daglige bliver udfoert af store boern eller unge som egentlig er for gamle til at blive her, men som saa har faaet arbejde her.

Emmaneul er et rigitg flot boernehjrm. Her er mange matrielle goder og stedet baerer meget praeg af at det er amerikaner som har steder, og det er hovedsagligt amerikaner som er sponsorer til stedet. Lige nu er der besoeg af et stort team fra USA, som har bygget et nyt hus til de mindste, og teamet bestaar ogsaa af laeger og tandlaeger, saa der er godt gang i den til de tager afsted om en uge.

Vi har faaet en super god velkomst af de volontoer som er her nu, og de har vaeret saa gode til at tage os med ud og lade os vaere en del af deres arbejde. I dag og et par dage frem er en af volontoerne paa tur saa jeg har overtaget hendes formiddagstur med toddlerne(de mindste boern). De er bare saa soede! Og nu sidder jeg paa internetcaféen, som vi volontoer skal passe. Her ud over skal vi nyankommende male de store pigers hus, som et af de foerste projekter og naar boernene har fri fra skole er der altid nogle der gerne vil snakke og lege.

Emmanuel har egen farm, skole, kirke butik, bager, savvaerk og mere til. I soendags var vi alle i kirken, hvilket er obigatorisk her, og det er en helt speciel oplevelse at hoere alle boerne synge "Min skaber, min frelser" paa spansk.

Varme hilsner hernede fra (ogsaa i mere end en forstand. Sommeren er lige om hjoenret saa der var snak om en dag vi var oppe omkring de 35-40 grader! Puha;-))

I dag den 16. har jeg vaeret rigtig tidligt oppe for at komme paa morgenturen til den aktive vulkan Pacaya. Mette, Mathilde (som vi skal vaere sammn med paa Emmanuel), Tina, Elisabet (som skal paa Renacer) og jeg tog afsted med minibus kl 6! Birgitte kunne desvaerre ikke komme med da hendes knae ikke er helt i hopla. Vi ankom til vulkanen og skulle lige koebe billet til vulkanen og koebe en pind af nogle boern, saa vi havde nogt at stoette os til paa vejen mod toppen. Det var virkelig en lang og stejl vej mod den rygende vulkan, men med et raabte vores guide "lava", hvilket i hvert fald gav mig fornyet energi. Vi gik rundt i det stoerknet lava og kunne se de flydende lava loebe lige foran os og nogle steder under os. Der var en der spurgte, hvorfor der var noget af det stoerknet lava var varmet, og vores guide svarede at det var det lava der havde vaeret flydende i gaar! Det var super fed oplevelse og jeg fik ogsaa lov at stikke min pind i noget lava, hvilket givet en flamme! Turen ned var en del lettere end op, men som jeg sidder her kan jeg godt maerke at jeg er en lidt traet.

-Der kommer snart billeder!!!!

I den foerste weekend vi var i Guatemala tog vi paa en tur til soeen Lago de Atitlan, da en lokal have sagt, at man havde ikke vaeret i Gautemala, foer man havde vaeret der. Vi fik ogsaa set noget af Guatemale paa vores fire timer lange tur i flere chickenbusser. Busserne er ofte meget fyldte og der kan altid vaere en mere i dem.

Soeen er omgivet af vulkaner, og det var en smuk sejltur hen til byen San Marcus som har en meget afslappet kultur. Her blev badetoejet luftet den foerste gang, vi fik rigitg god mad og en god nats soevn i de primitive hytter, foer turen gik hjem igen.

Rejsen til Antigua

Mandag den 28. januar kunne Birgitte og jeg se frem til en rejsedag sammen med Mette og Mathilde, som vi skal vaere paa Emmanuel sammen med. MEN allerede i Kastrup blev vi forsinket og maatte overnatte i London i stedet for Miami. Anden rejsedag blev et doegn paa 30 timer og 13 timer i et fly, saa da vi endelig kom frem var det en lettelse, lige til vi kom hen til bagagebaandet. Jeg var saa heldig at faa min rygsaek og maatte vente paa kufferten i en lille uge, men Birgitte fik intet foer tre dage efter ankomsten. Vi har vores ting nu alle sammen saa det er skoent!

Sprogskolen

Vi staret paa sprogskole onsdag den 30. Vi har desvaerre faaet eftermiddagsundervisning, saa det er lidt aergeligt men Birgitte og jeg blev lige enige om i dag, at vi nok bedre kunne tage os sammen til at lave lektier. Der er ikke noget der er saa skidt at det ikke er godt for noget andet. Jeg har en rigitg soed laerer som ikke kan saa meget engelsk. Det er lidt en udfordring, men tiden gaar staerkt og der er rigitg mange ord der skal oeves igen og igen.

-Lige en opdatering: Vi har fra i dag d. 11. februar og frem til sidste undervisningsdag d. 19. februar faaet formiddagsundervisning. Det er super godt, og vi faar jo selvfoelgelig stadig lavet alle vores lektier.

Fritiden

Antigua er en smuk gammel by med ujaevne brosten, mange ruiner og en venlig lokalbefolkning. Byen har mange smaa butikker i hver en gade og en stort marked, hvor alt mellem himmel og jord kan koebes, for den pris der bliver pruttet frem til. Man kan faa en masse skrammel, men der er ogsaa faa mange flotte ting. Mange er faldet for taepper i maya-farver (maya er en indianerstamme som bruger staerke farver og flotte moenstre), varme troejer, smykker og meget mere. Selvom ting er billige hernede, har jeg faaet brugt en del quetzales som er moentenheden i Guatemala.

Parken er et rigitg godt sted at slappe af og hygge sig med andre dansker. En eftermiddag i den foerste uge, hvor vi alle var samlet, fandt Birgitte, Casper, Thomas og jeg paa at tage et slag ludo. Vi gik rimelig meget op i det og efter kort tid kom en lille skopudser dreng hen, for at se hvad vi lavede, og en mere og en mere. Det var en rigitg fed oplevelse at have de tre smaa gutter med i spillet, og de gik mindst lige saa meget op i det som vi gjorde.

Turen til Mayaindianerne

Den foeste fredag vi var i Antigua, skulle vi med sprogskolen og vores laerer ud til en landsby og besoege nogle mayaindianer. Vi fik en gennemgang af deres meget fravestraalende toej, og saa skulle vi se hvordan et bryllup i stammen funger. Thomas og Julie L skulle giftes og Casper og Maria skulle vaere svigerforaeldre. Udover den flotte udklaedning maatte de foelge traditionerne med blomstreblade og dans til stor morskab for os andre. Ude i deres baggaard fik vi kaffe som de lige havde malet, mad fra baalsted og tortillas, som jeg da lige skulle proeve at lave, men den blev nu ikke helt saa fin som de lokales.

Soendagstur

Her i weekenden havde vi ikke de store planer, og vi skulle sige paa gensyn med de fire foerste som skulle videre til Honduras tidligt soendag morgen. Vi der var tilbage besluttede at tage op til et kors som ligger et stykke oppe paa et bjergene der omgiver Antigua. Det var en lidt lang vej der op af de mange trapper, men udsigten over hele byen var fantastisk. Der kommer snart billeder, og de siger jo mere end tusinde ord.