Travellog | bibiogmarie http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie Travellog profil for Bibi og Marie da Copyright 2008, Travelmarket.dk online@travellog.dk online@travellog.dk Sun, 12 Feb 2012 23:51:17 +0100 Sun, 12 Feb 2012 23:51:17 +0100 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss travellog.dk http:///logos/logo_200x50.gif http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie Find Find Travellog indhold searchtxt http://www.travelmarket.dk/travellog/site/search Kina - Guilin, Yangshuo, Sanya og Shanghai http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie/kina/Kina/guilin-yangshuo-sanya-og-shanghai

Efter at have fejret kinesisk nytaar i Kunming, tog vi den 26. januar videre til Guilin, som ligger i syd-oest Kina. Vejret her var ikke saerlig godt, saa vi blev der kun i to dage, hvorefter vi tog videre til Yangshuo, som ligger ca. 1 time vaek. I Guilin naede vi at se en kaempe grotte/drypstenshule, hvor vi bl.a. koerte med et lille tog nede i grotten, og sejlede i smaa robaade igennem de smaa moerke passager under jorden. Vi havde hver en lommelygte, saa vi kunne lyse rundt i grotten og holde os orienterede. Efter at have besoegt grotten, tog vi videre til en naturpark med vandfald. I denne park proevede vi en svaevebane og fik dermed et alternativt udsyn over parken.

Den 28. januar, tog vi videre til Yangshuo, endnu en favoritby blandt mange backpackere. Her indlogerede vi os paa et hyggeligt hostel lige ved Li-river. Paa vores dorm-vaerelse moedte vi bl.a. tog amerikanere, Shane og Daniel, som ogsaa var undervisere i Kina. De var et meget hyggeligt selskab!

Den foerste aften her blev vi inviteret paa middag sammen med medarbejderne, hvor vi fik vores debut i at lave dumplings. Det kraevede sine fingerfaerdigheder, men vi klarede opgaven!

Vi fik bl.a. set lidt af Yangshuos gader og natur paa en tandem, som vi lejede en af dagene. Derudover saa vi et beroemt lysshow med 600 deltagere paa Li-river den foerste februar, hvor vi ogsaa fejrede Bibis foedselsdag i byen sammen med en flok af de andre danskere fra Tianjin. Yangshuo boed ogsaa paa et vaeld af hyggelige gader med mange gode butikker og cafeer, hvor maden mange steder var helt i top! Her noed vi mange gode dage, foer vi den 2. februar floj videre til Sanya paa Hainan.

I Sanya stod den paa ren afslapning paa en af oens laekre sandstrande under en bagende sol, som hurtigt satte sit praeg paa hver af os! Sanya er et yndet turistmaal for mange russere, hvilket tydeligt kunne ses, da alt skiltning var paa kinesisk og russisk og ikke engelsk!

Den 7. februar gik turen videre til Shanghai, Kinas stoerste by med hele 17 millioner indbyggere. Her moedtes vi med Kelly, en kinesisk pige som vi moedte paa vores hostel i Chengdu. I to dage tog hun os rundt til de forskellige sevaerdigheder i byen, hvor hun fortalte os lidt om Shanghais historie. Hendes onkel og tante inviterede os paa middagsmad en aften, hvor vi fik traditionel kinesisk mad samt en masse spoergsmaal omkring Danmark。I morgen onsdag d. 11. februar tager vi flyet tilbage til Tianjin, hvor vi skal forsoege at faa vores 45 kg baggage pakket sammen, saa de kun fylder, hvad der svarer til 20 kg! :)

Det var alt for denne gang. Dejligt at I alle ville foelge med paa vores rejse!  

 

 

...

]]>
bibiogmarie Rejseberetninger http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie/kina/Kina/guilin-yangshuo-sanya-og-shanghai Tue, 10 Feb 2009 09:50:00 +0100
Kina - Chengdu, Kunming, Lijiang og Dali http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie/kina/Kina/chengdu-kunming-lijiang-og-dali

Saa er vi tilbage igen :) Denne gang med endnu flere spaendende og fantastiske oplevelser at berette om.

Vores rundrejse i Kina startede den 11. januar fra Tianjin, hvor vi floej til Chengdu. Chengdu er byen der huser pandaerne, som Kina er beroemt for, men ogsaa en by med et tibetansk kvarter! Det erfarede vi allerede foerst aften vi ankom, da vores hostel laa placeret i netop dette omraade. Vi saa baade munke, en dame med en abe og folk i tibetanske nationaldragter. Endnu mere tibetansk blev det, da vi skulle ud til Kinas beroemte gletsjer Hailuogou. Her overnattede vi to naetter i en bjergby beboet af tibetanere. Det var en sjov oplevelse, og vi saa blandt andet et tibetansk danseshow, hvor vi ogsaa selv deltog :)

Gletsjeren var utrolig smuk, ligesom naturen omkring den var fantastisk, vi fik et perfekt udsyn over landskabet fra vores Cable car. Det var en skoen oplevelse, men ogsaa en meget kold en af slagsen. (Kopnudler er fantastiske!!!)

Da vi efter to overnatninger i bjerglandsbyen kom tilbage til Chengdu, moedtes vi med drengene fra holdet plus de fire danskere, som havde undervist i Chengdu, mens vi underviste i Tianjin. Vi havde en hyggelig dag sammen.

Loerdag den 17. tog vi flyet videre til Kunming i Yunnan-provinsen, som ligger mere syd paa. Her skinnede solen fra en skyfri himmel, og vi noed den paa Hump hostels tagterasse, med tilhoerende store roede jordbaer, mums! Vi opholdte os kun i Kunming en dag, da vi besluttede os for, den efterfoelgende dag at tage natbussen til Lijiang, backpackernes paradis.

I Lijiang boede vi hos "MaMa" midt i den gamle bydel, som var fuld af kanaler og smaa stenbroer, og alt for mange butikker :) De tre dage vi opholdte os i Lijiang, fik vi bl.a. set black dragon's pool, som er en utrolig smuk soe med udsigt til snebeklaedte bjerge midt i en naturpark, fantastisk!

Tidlig tirsdag morgen tog vi bussen ud til Tiger-springs-kloeften, hvor vi trekkede i fire timer under en braendende sol. Opstigningen var lige ved at tage livet af os: bl.a. lodrette stiger paa 17 meter, uden sikkerhedsnet, med 110 meter ned til den brusende flod!!! Vi kom dog op til tiden og koerte traette og udmattede tilbage til "MaMa". Hos MaMa moedte vi mange interessante mennesker heriblandt to hollaendere, Anett og Jim, som vi sikkert kommer til at moede igen senere paa vores rejse. Lijiang er en anbefalelsesvaerdig by, det var ikke vores sidste besoeg.

Nu sidder vi saa i Dali og har idag haft en virkelig sjov tur paa hesteryg. Op og ned af bjergskraaninger, baade i skridt og trav og nogle gange med en loebende guide i haelende, som "proevede" at styre hestene med sten og kviste :) Vi ga' den los paa Chilou og Dodo, som til tider var meget sultne og derfor lavede nogle vilde afstikkere for at faa en gren at gnaske i.

I morgen den 23. januar skifter vi fra hest til cykel og skal rundt at opleve Dali og dens flotte natur paa egen haand.

Loerdag er vi igen tilbage i Kunming, hvorfra vi drager videre til Guilin mandag eftermiddag, hvor nye eventyr venter.

Bibi og Marie

 

...

]]>
bibiogmarie Rejseberetninger http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie/kina/Kina/chengdu-kunming-lijiang-og-dali Thu, 22 Jan 2009 15:35:11 +0100
Kina - Beijing city http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie/kina/Kina/beijing-city

Onsdag d.12. november

I den forgangne weekend tog Jacob og jeg til Beijing for at se de seværdighed, vi endnu manglede at se.

Det hostel vi havde bestilt værelse på har værelser, der ligger fire etager under jorden, så det var noget af en mærkelig oplevelse at skulle tage elevatoren ned under jorden for at komme i seng. Desværre var forholdene ikke helt "tip top", men hostellets placering var derimod utroligt centralt ved Dongdan i midtbyen!

 

Fredag aften tog vi hen til Tianti teatret og overværede et utroligt imponerende akrobatikshow. Der var alt fra ti akrobatikpiger på en cykel, suveræne balletdansere, en dreng som kunne gå på en slap line og bl.a. svinge frem og tilbage i luften og snurre rundt om linen til en vild jonglør og akrobater der kunne springe igennem ringe i mindst fire meters højde!

- det hele er utroligt svært at beskrive og skal opleves!

 

Om lørdagen tog vi ud til Sommerpaladset, hvor vi spenderede en del tid med at gå rundt om Kunming-søen (en rigtig stor kunstig sø, som kejserinden Cixi havde beordnet blev udgravet - dette måtte der 10.000 mennesker til!). Ellers gik vi rundt i et bjerglignende område, hvor der var templer og en buddha-statue med 24 arme, som kineserne er vildt besatte af! Vi fik også et syn af mamorbåden og sejlede over Kunming-søen.

 

Som tidlig aftensmad besluttede vi os for at smage den berømte Pekingand og det var ingen skuffelse! Anden smagte utroligt lækkert, og nu kan man bedre forstå, hvorfor den er blevet så berømt! :) Mums!

Senere på aftnen fandt vi frem til en 200 år gammel operasal, hvor vi så en Pekingopera. Det var en ret speciel oplevelse at se tre udpluk af forskellige pekingoperaer, hvor man ikke forstår et hak af, hvad kvinderne og mændene synger om med helt lyse og spinkle stemmer, mens orkestret en gang imellem slår på en gong gong, som lyder som et grydelåg! Selve stemningen i den gamle sal og bare den mærkværdige opførelse gjorde, at det blev en rigtig god oplevelse på trods af manglende forståelse - heldigvis!

 

Søndag var det blevet tid til at besøge OL-byen, hvor vi stod ansigt til ansigt med kinesernes kære folkeje: Fuglereden. Stadionet var virkelig et overraskende grimt syn; snoede metalstænger hvor man indenunder har valgt at dekorere med rød! Indenfor på stadionet var det dog et meget kønnere syn. Med plads til 100.000 tilskuere føler man sig pludselig meget lille, når man står midt på plænen! Alle de dragter som blev brugt til åbningscermonien var også udstillet på plænen.

 

Efter besøg i OL-byen var det blevet tid til at besøge det uundgåelige sted i Beijing: silkemarkedet!

Selvom det er tredje gang jeg besøger dette sted, er det slet ikke svært at finde noget på de mange etager, som man lige står og mangler. Denne gang blev det til en vinterjakke, en kæmpe backpack-rygsæk, et par sko og en speciel kinesisk fløjte, som jeg nu vil prøve at lære at spille på (lige nu lyder det helt forfærdeligt!)

Toget hjem blev en lidt anderledes oplevelse en ellers, da vi havde købt nogle luksusbilletter, så her kunne vi smide fødderne op på en fornem fodskammel foran det meget bløde og brede togsæde!

Aarh, et dejlig velfortjent luksushvil efter en dejlig oplevelsesrig weekend i Beijing, hvor man godt kunne mærke, at det nu er vinter i Kina! 

...

]]>
bibiogmarie Rejseberetninger http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie/kina/Kina/beijing-city Wed, 12 Nov 2008 12:07:09 +0100
Kina - Xi'an-turen og andet godt http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie/kina/Kina/xian-turen-og-andet-godt

16. oktober

Efter rigtig lang tid til at sluge alle indtrykkene fra vores 5-dages tur til Xi'an, er det endelig blevet tid til at berette om vores tur.

Søndag d.2. oktober kl.8.30 pakkede vi skolebussen med alle vores alt for store tasker og kørte i 15 timer, før vi sent om aftnen nåede Xi'an. Desværre for sent til at kunne tjekke ind på det planlagte hotel, så mens Mrs. Zhao (Mr. Zhaos søster) overvejede forskellige hoteler, fik vi serveret rigtig aftensmad på en fortovsrestaurant. På grund af den pressede tidsplan havde vi dog tidligere på aftnen fået serveret "aftensmad" i bussen - et måltid som chorkerede os allesammen: juice, kage, chips og kiks!!

Vi fik efter måltidet endelig indlogeret os på et hotel og kunne nå at sove få timer, før vi næste morgen skulle være friske og klar til sight seeing.

 

Denne dag skulle vi opleve de verdensberømte terrakottakrigere. 8000 statuer blev bygget for at vogte Qingkejserens grav. Det siges, at også de personer, som deltog i byggeprojektet blev begravet levende med ham, for at de ikke skulle røbe denne store hemmelighed!

Vi havde kun mulighed for at se 1000 af de udgravede soldater - mange af de andre er stadig begravet under jorden. Hvis vi havde lyst, kunne vi også se den bonde, som fandt en del af en terrakottastatue og var hele grunden til, at disse blev opdaget i starten af 1900-tallet - for betaling vel at mærke!

 

Frokosten denne dag bød på lidt af kinas særheder - vi fik serveret hund og æsel! Dette var til nogens glæde, da de langt om længe ville kunne prale af at have spist hund og til andres væmmelse! :)

Ved en frokost i Kina er det også meget vigtigt, at der bliver drukket igennem. Dette skete også ved Mrs. Zhaos bord, hvor de tre chauffører, hendes mand og Ella, vores tolk sad. Bai jiu, med en alkoholprocent på ca. 50% blev bundet i stride strømme og stemningen steg i takt. Til vores alles lettelse, holdt én af chaufførerne sig ædru! Heldigvis for os piger, er det mændene, som skal vise, at de er "rigtige" mænd ved måltider, så vi blev ikke tvunget til at fuldføre en "ganbei" (bunde glasset) ligesom drengene gjorde i Bai jiu! :)

 

Vi fortsatte dernæst videre mod bjergene, hvor vi udover at nyde naturen og de snoede trapper og af bjergene også så Chang Kai-Sheks bolig. Stedet er i dag meget kendt, da det var her, at der blev forsøgt at lave et attentat mod ham for at over på kommunisternes side.

Her så vi også the princess' pool som skulle have været imponerende flot den gang, hvor den var i brug. I dag var den et ret skuffende syn, for tilbage var kun at se et ovalt hul i jorden.

Om aftenen gik vi alle hen til Xi'ans hyggelige madgader, hvor vi hver fik 20 Yuan, så vi kunne finde os noget aftensmad, vi havde lyst til. Vi delte os derfor op i små grupper, nogle foretog lidt shopping efter maden, mens andre tog videre til en hyggelig bargade, hvor der skulle siges at være mange udlændinge, hvilket dog ikke var tilfældet.

 

Den næste dag kørte vi videre til Luoyang for at se nogle af de 2.300 Longmen-grotter, som munke havde udhugget i klipper for mange år tilbage, samt de 100.000 Buddha-statuer, store som små, som ligeledes var udhugget. Det var et imponerende syn, og det er helt uforståeligt, hvordan det er lykkedes nogen at kravle rundt på de klipper og skabe noget så flot. På den anden side af floden, kunne vi komme op i bjergene og besøge templer og ellers bare nyde den flotte natur og udsigten.

Denne dag bød også på et besøg i Gåsetårnet, som blev bygget lige præcis på dette sted, da det var her nogle meget sultne munke mente at have mødt Buddha i form af en gås, da denne brækkede vingen på sig selv, så de kunne fange den og få noget af spise. Munkene rørte dog ikke gåsen, da det var Buddha selv, og af den grund spiser buddhister ikke kød i dag!

 

Da vi næste dag ankom til byen ZhengZhou besøgte vi en Kong fu-skole, hvor vi så et imponerende show med drenge, hvis kroppe var vildt smidige samt flotte spring og akrobatik. Vi fik taget et gruppebillede med en flok Kong Fu- elever, som holdt pause i skyggen, og opdagede, at de trænede i sko næsten magen til Maries! :)

 

På vores tur fik Mrs. Zhao til navnet Bjørnen idet hun altid med sin fremtronende krop og bestemte toneleje prøver at skaffe souvenirs og middagsretter til os i den absolutte mindste prisklasse. Vi fik også selv hendes bestemte fremtoning at mærke, når hun kommunikerede til os på engelsk (de få gloser hun kan): "let's go", "sit down", "quiet" og den allermest brugte replik "GANBEI"! :D

 

Efter endnu en lang køretur ankom vi tilbage på skolen torsdag aften efter en sjov og oplevelsesrig 5-dages tur!

- Bibi

...

]]>
bibiogmarie Rejseberetninger http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie/kina/Kina/xian-turen-og-andet-godt Sun, 5 Oct 2008 14:34:39 +0100
Kina - Beijing og Xi'an http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie/kina/Kina/beijing-og-xian

Nu er det ved at være et stykke tid siden, I sidst har hørt fra os, men vi har det dog stadig dejligt her i Tianjin. Siden sidst er der sket en masse, som jeg kort vil berette om. I weekenden den 12.-14. september var ni af os i Beijing. Vi tog fra Cathay Future 16.30, men da vi kom til banegården, fandt vi ud af, at det først var muligt at få en billet til toget mod Beijing klokken 20.30. Derfor havde vi en del tid på banegården i Tianjin, som gik med afslapning og spisining.

Da vi endelig kom til Beijing, skulle vi med både taxa og metro for at komme ind til centrum, hvor vi gerne ville bo. Vi var derfor først fremme ved vores hostels ca. 23.30 og besluttede os for at gå tidligt i seng, så vi kunne få noget ud af lørdag. En overnatning kostede 35Dkr pr. person, og det var derfor ikke på vores hostels, at vores penge forsvandt. Derimod fandt mange af os Silkemarkedet og Perlemarkedet, som de store turistmarkeder i Beijing hedder, interessante, og vi fik alle købt noget med hjem, da vi besøgte dem lørdag. Jeg købte en kinesisk dragt, som de først ville have 1250 Yuan for, men som jeg endte med at betale 50 Yuan for :) Det gav mig blod på tanden, og jeg købte derfor en nederdel, som jeg også fik til en god pris.

Lørdag var også dagen, hvor Stine, Jacob, Bibi og jeg tog til Temple of Heaven, som ligger lige ved siden af Perlemarkedet. Vi var alle lidt trætte, så besøget blev ikke så grundigt, som vi måske havde håbet på, og vi har derfor overvejet at tage hen at se det igen en af de næste gange, vi kommer til Beijing. Bygningsværkerne i sig selv var dog utrolig flotte, så det var ikke et forgæves besøg. Lørdag aften tog vi ind til en sø midt i Beijing, hvor der lå barer hele vejen langs breden, og hvor der var mulighed for at sejle rundt i små hyggelige både på vandet. 

Søndag var stille og rolig, og vi gik bare rundt og nød atmosfæren i byen og tog på markeder. Mandag havde vi fri fra arbejde, så Bibi og jeg lejede en cykel og cyklede rundt i Beijing på egen hånd. Det var en god måde at opleve byen på. Mandag aften havde vi været så heldige at få billetter til kørestols-rugby, og det var en sjov oplevelse.

Denne weekend har vi været ude at synge karaoke både fredag og lørdag, det havde vi meget sjov ud af.

På søndag tager vi på den 5-dags tur, som skolen arrangerer for os, vi ved ikke så meget om turen endnu, ud over at den går til Xi'an.

På genhør, Marie

 

25. september

Efter en dejlig varm og lidt for fugtig sommer hernede er det utroligt nok ved at blive rigtig koldt i vejret. Det kolde vejr og regnen er nok også årsagen til, at forkølelserne nu desværre går lidt på tur. En del af os skal derfor inden længe ud at shoppe varmt tøj - endelig har man en god undskyldning for at shoppe! ;)

Vi har også fået at vide, at der i Xi'an på denne årstid regner meget og er rigtig koldt, så det gælder om at være forberedt til turen.

 

I fredags d.19. var alle os, som arbejder i Kindergarten, på udflugt til en dyrepark. Marie, Signe, Kiki, Nancy og Jacob fulgtes med deres egne klasser, mens Stine, Lasse og jeg kom til at lære nye klasser at kende. Vores "egne" børn er alt for små til at deltage i sådan en udflugt!

Parken var ret stor og meget velholdt, og det føltes derfor lidt som om, st man pludselig stod i et eventyrland, så idyllisk og farvestrålende, når man lige havde kørt forbi industrområder for at komme hertil!

Det var tydeligt at mærke på børnene, at de ikke besøger dyreparker så ofte, som hjemme i Danmark, for her blev de helt vilde, når de så en hest og råbte:" ma, ma, maaa!".

Efter at have fortæret den medbragte mad, besøgte vi et kæmpe gartneri og fik tomater og agurker med hjem fra de store drivhuse. Mums!

Det var rigtig dejligt også at få lov til at komme på arbejde uden for skolen - jeg kan kun glæde mig til næste udflugt!

 

I går havde Sunny fødselsdag, og vi havde derfor fyldt en kurv med masser af lækkerier til hende og skrevet et kort. Hun blev rigtig glad, da vi overraskede hende på sit kontor med kinesisk fødselsdagssang. Da hun sandsynligvis går på barsel, når vi vender tilbage fra Xi'an, fik hun også lige gjort os opmærksom på, at vi er meget velkomne til at besøge hende. Det bliver rigtig spændende at se hendes hjem og baby, når den tid kommer. På grund af Sunnys kommende barsel, havde vi også vores første undervisningstime med Monica i går. På trods af nervøsitet klarede hun det meget godt, og vi kan nu præsentere vores familie!

 

En del af os er nu også endelig startet i fitnesscenter og har købt kort til svømmehallen. Det er rigtig dejligt at få rørt sig lidt, for der er tit dage, hvor man hele tiden opholder sig på skolen, fordi det jo også er, her vi bor. Ikke nok med det, har mange på holdet også købt cykler, så motion for vi da, plus at det på den måde heller ikke tager nogen tid at komme rundt til indkøbscentrene. Så for vi også træning i at have "øjne i nakken", hvilket trafikken virkelig kræver hernede!

Det var vist alt for denne gang, vi skrives ved!

- Bibi

cykler,fitness,

...

]]>
bibiogmarie Rejseberetninger http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie/kina/Kina/beijing-og-xian Mon, 22 Sep 2008 17:41:52 +0100
Kina - Undervisning og optræden http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie/kina/Kina/undervisning-og-optræden

FØRST VIL JEG LIGE GØRE OPMÆRKSOM PÅ, AT ALLE ANDRE BERETNINGER LIGGER UNDER BERETNINGEN ZHONG GUO.

Oven på en hård, men spændende weekend, er vi nu startet på arbejde igen. Selvom vi kun har undervist børnene i en uge, synes mange af os allerede, det er problematisk at finde emner at undervise i, fordi de allerede kan en masse ord, plus at de har engelsktimer med den "almindelige" engelsklærer hver dag, hvor de lærer alfabetet og ord, der er knyttet til hvert bogstav. Vi har fået at vide, at vi er der for at gøre engelskundervisningen sjov og dermed motivere børnene til at engagere sig i det engelske sprog, så derfor synger vi meget med dem og leger forskellige simple lege med dem. Jeg kunne dog godt tænke mig at lære dem nogle simple sætninger, men her er sproget en stor barriere. Det er derimod lettere at lære dem nye gloser som ananas og løve, fordi disse kan tegnes. 

Udover lidt startproblemer med undervisningen har vi det rigtig godt. Fredag var vi i babyclass, hvilket jeg synes var rigtig hyggeligt. Her er de 1-2 år, men alderen er ingen hindring, så de skal også undervises i engelsk. Jeg lærte dem et par frugter og lærte dem "monkeysangen", som de er rigtig glade for. Der var en lille dreng, som hele tiden ville sidde hos mig. Det var rigtig fint, at han ville det, men pludselig kastede han op ud over det hele og ned i min ene sko. (Det eneste jeg kunne gøre var at finde en grimasse, der kunne passe).

Fredag aften tog vi på Ali Babar, hvor vi mødte nogle tyskere, som vi tog videre i byen med. Det var en sjov aften, selvom den endte med at Bibi, Jacob og jeg måtte køre op og ned i elevatoren på skolen, for at gøre rent efter Mikkel, som havde gjort den lille dreng fra babyclass kunsten efter.

Lørdag eftermiddag var vi til et foredrag om moderne kinesisk historie. Det var vildt spændende, og vi har snakket om at tage til flere foredrag for også at lære noget om ældre kinesisk historie og om dynastierne. Lørdag aften gik med film i opholdsstuen og hygge på værelserne.

Søndag var så dagen, hvor vores færdigheder inden for sang og dans skulle afprøves. Klokken 10.00 startede arrangementet, og vi var på ca. klokken 11.30. Det gik ikke helt optimalt, da nogen glemte hvornår de skulle synge, men vi var alt i alt rigtig godt tilfredse, og var glade for at det var overstået, og for at vi havde haft en sjov oplevelse. Efter vores optræden, tog vi på en stor fin restaurant sammen med skolens andre lærere og spiste traditionelt kinesisk mad. Alt i alt en rigtig hyggelig dag.

I næste weekend går turen til Beijing, hvor vi formodentlig skal se de obligatoriske turistattraktioner og spise noget lækkert kinesisk mad. Vi regner med at bo på hostels mens vi er der og tage på ture der fra.

Det var alt for nu!

På genhør, Marie       

 

        

...

]]>
bibiogmarie Rejseberetninger http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie/kina/Kina/undervisning-og-optræden Tue, 9 Sep 2008 08:48:45 +0100
Kina - Zhong Guo http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie/kina/Kina/zhong-guo

Zhong Guo betyder landet i midten, og det er netop her, i Kina, at vi befinder os. Det er først idag lørdag, at det er blevet muligt at komme på nettet, så dette er årsagen til ventetiden:) Vi er dog glade for at så mange har lyst til at følge os på vores rejse, og bidrage med indlæg i gæstebogen, tak for det. Efter at have sagt farvel til familien i lufthavnen, startede vores rejse med den 9 timer lange flyvetur fra Kastrup til Beijing. Selvom det var umuligt at sove i flyet på grund af turbulens og mangel på plads, gik turen rigtig godt. Vi sad alle 10 sammen i flyet, og lærte allerede her hinanden at kende. Vi har en rigtig god gruppe, hvor der både er plads til sjov og ballede, og til at man kan være sig selv.

Klokken 12 ankom vi til lufthavnen i Beijing. Vi havde regnet med at der ville være stor sikkerhedskontrol, men det var der ikke. I stedet oplevede vi dog, at to betjente med en hund, pludselig stod og ville have to fra holdet til at åbne deres håndbagage. Vi var alle ret spændte på hvad det var hunden havde opsnuset. Det viste sig at være frugt og kød, som ikke må tages med ind i landet, og det blev derfor konfiskeret. Vi slap derfor med skrækken for at nogen skulle have puttet noget i vores tasker. Da vi havde fået vores bagage, blev vi modtaget i lufthavnen af Sunny, vores kontaktperson, som er en af de få der kan tale engelsk i Kina. Herefter kørte vi med en af centerets busser til Tianjin, vores hjemby det næste halve år. På centeret fik vi uddelt værelser. Vi har en hel etage for os selv, os 10 danskere, hvor vi enten to og to eller tre og tre deler et værelse. Herudover har vi en fin opholdsstue, og en fantastisk udsigt, da vi bor på 9. etage. Vi har fået et enormt stort værelse med tre køjesenge med tilhørende skriveborde, klædeskabe og stole og herudover har vi et meget stort og velfungerende badeværelse, der dog af og til lugter ret heftigt af kloak:) Det er så også det eneste vi kan klage over!

 

Vi har allerede haft utrolig mange oplevelser hernede, så det vil fylde mange sider at få det hele med. Derfor prøver jeg så vidt mulig blot at fortælle om nogle af de sjove ting vi har oplevet. Først og fremmest er det vigtigt at vide, at de elever der går på skolen, er rigmandsbørn. Eksempelvis har nogle af forældrene slet ikke arbejde, fordi de har penge nok. Med dette i baghovedet, er det en smule lettere at prøve at forstå centerets koncept. I bund og grund går det ud på, at forældrenes små guldklumper, skal blive dygtige til alt fra dans og musik til engelsk og matematik. Idet vi er de eneste "hvide" på skolen og næsten også er de eneste der kan snakke flydende engelsk, behandler de os nærmest som "stjerner". Eksempler på det er, at da vi den første dag skulle rundt og se centeret, som er utrolig flot og dyrt, havde en fotograf foran os det meste af tiden, som skulle gå at tage billeder af os med sit store kamera. I kantinen, hvor både elever og lærer spiser, har vi vores eget bord, som er det eneste der er dækket med dug. Til måltiderne får vi serveret lidt andre lækkerier oven i det alle de andre får, plus at vi bliver inviteret til middag med Mr. Zhao, der er headmaster og har allerede tre gange været til festmiddag med de ansatte og nogle af forældrene. Det er helt vildt så meget de gør for os, men det er selvfølgelig sjovt at prøve og vi tager glædeligt imod deres gæstfrihed. De er meget søde alle sammen, lige fra elever til lærer, så vi ser frem til at begynde med undervisningen.

 

Vi lægger billeder og videoer ind, så I kan se noget af det vi har oplevet. Hertil vil jeg skrive en lille kommentar, så I kan følge med på den måde. Derfor skriver jeg ikke mere om vores oplevelser i dette indlæg, da vi snart skal ned og spise, og da det ellers vil fylde alt for meget.

 

På genhør, Marie   

 

26. august

Så har vi allerede været fem dage i Kina, og det er tid til en lille update siden sidst.

De sidste par dage har der ikke været det store på programmet, så vi har haft mulighed for at udforske Tianjin på egen hånd og begynde at blive lidt stedkendte.

Vi er efterhånden blevet ret gode venner med de forskellige supermarkeder og har fået gjort vores værelse lidt mere hjemmeligt og fået køleskabet godt fyldt op! Her skal endelig ikke mangle noget! ;)

I går tog vi en taxa ind til byens centrum og store hovedgade, hvor vi fik snust til de forskellige priser på europæiske ting. Man bliver lidt overrasket, når man ser, at en kjole fra Vero Moda let koster 700 Yuan! Heldigvis havde mange kinesiske butikker udsalg, så vi kom ikke helt tomhændede hjem.

Senere på aftenen tog vi næsten allesammen ud og spiste sammen på en kinesisk restaurant lige i nærheden. Da vi var ni personer havde de ikke plads til os ude i selve restauranten, så vi blev ført ind i et lille nydeligt rum. Menukortet havde de kun på kinesisk, så vi vovede pelsen og bad om lidt forskelligt.

Det hele mundede ud i en festmiddag uden lige, hvor tjenerne blev ved med at komme med mad, som de puttede ned i de kogende kar i midten af bordet, hvorfra vi igen kunne fiske den op lidt senere. Middagens højdepunkt var helt klart "nudelmanden", som fik omformet et stykke dej til lange nudler ved at danse og bogstavelig talt svinge nudlerne rundt i lokalet uden at ramme nogen til vores alles forbløffelse (se video).

I dag fik vi endelig adgang til bordtennisbordene på 3.sal, så den stod på "ping pong" i mere en to timer. Det må siges at være en rigtig sjov form for motion. Hvad motion angår skal det lige nævnes, at vi også i dag formåede at bestige trapperne fra 1. til 9.sal - puha, det gør vi aldrig mere! :)

Lige nu sidder vi og får os et lille pusterum på værelset og afprøver vores elektroniske fodbad, som vi købte i dag. Vi er allesammen ret spændte på, hvad der præcis skal ske i morgen, når vi rigtigt skal møde de andre lærere.

- Wo Hen Hao, Bibi

 

29. august 08

 

Idag er det fredag, og klokken er lige nu 16.00. Jeg (Marie) er netop kommet tilbage på værelset, efter at have hjulpet mine lærer med at gøre klasselokalerne klar til skolestart på mandag. Børnene starter som sagt mandag, og vi har derfor hjulpet lærerne siden onsdag med at pynte op. Det var først i onsdags, at vi fik at vide hvilke årgange vi skal undervise det næste halve år, så det hele er stadig meget nyt. Jeg skal undervise i Kindergarten, hvor børnene er 4-5år, mens Bibi skal undervise i Nursery, hvor de er 3 år. Lærerne kan en smule engelsk, så det går nogenlunde med kommunikationen. Dog ved jeg stadig ikke helt, hvad de ønsker at lære børnene, og det er derfor svært at vide, hvad jeg skal forberede, men jeg har besluttet mig for at forberede en sangleg til mandag og så tage den derfra!

Igår aftes var vi allesammen ude at spise, pånær Mikkel der går til kinesisk undervisning tre gange i ugen :) Vi valgte dog at dele os, da vi var fire, der gerne ville give lidt ekstra for at prøve noget japansk mad. Først havde vi egentlig besluttet os for at spise på en fiskerestaurant, som vi havde fået anbefalet, men da vi kom frem, sad folk i kø ude på gaden, og mange havde reseveret bord i forvejen. Derfor fik vi i stedet et visitkort, så vi en anden dag kan ringe og bestille bord, og gik i stedet videre til den japanske restaurant.

Det var en utrolig sjov oplevelse. Da vi kom ind i restauranten, blev vi vist hen ad en gang, hvor der var tre "bokse/rum". Her fik vi vores eget rum, og inden vi trådte ind i rummet, skulle vi tage skoene af. Først troede vi, vi skulle sidde på knæ og spise, da der lå puder på gulvet, og bordet var meget lavt, men så viste det sig, at der var hul under bordet, hvor vi kunne stikke benene ned :) Væggene var helt tomme, bortset fra et billede af en nøgen japansk kvinde...meget mærkeligt:) Vi fik fem forskellige retter, bl.a. sushi, japanske nudler, baconsalat og en dessertrulle. Det var en kamp at skulle bestille maden, og det endte derfor med, at vores tjener fik lov at bestemme, hvad vi skulle spise. Det var virkelig lækkert mad, men vi betalte dog også fire gange så meget per mand, som vi normalt betaler, når vi er ude at spise i Kina.

 

Efter vi havde været ude at spise, tog vi hjem til centeret og sad og hyggede på et af værelserne. Da Mikkel så kom hjem fra kinesisk undervisning, ca. 21.30, spurgte han, om vi ikke ville med på en nyåbnet international kaffebar. Egentlig var vi lidt trætte alle sammen, men Bibi, Nancy og jeg tog med Mikkel. Kaffebaren ligger ca. 10 min. væk fra centeret i taxa, og for det gav vi 9.70 yuan, dvs. ca. 6,50 DKr. Baren lå godt gemt mellem nogle boligblokke, men det var et fantastisk hyggeligt sted, og vi skal helt sikkert derhen igen en af de nærmeste dage. Indehaveren er amerikaner, og menukortene er derfor både på kinesisk og engelsk, så det var dejligt for en gangs skyld at vide, hvad man bestilte. Jeg fik en stor kakao, og den kostede 13 yuan, som er ca. 9 Dkr. Det er ikke til at forstå, at så mange ting er SÅ billige:) Varm kakao på en dansk café koster let ca. 30 Dkr.

 

Alt i alt går det rigtig godt hernede, og vi går og er spændte på at skulle igang med undervisningen. Børnene ser bare SÅ søde ud, så det kan kun blive sjovt at lære dem at kende og prøve at undervise dem! Der er klaver i hvert klasselokale, så det tror jeg, jeg vil benytte mig af i noget af min undervisning. Derudover vil børnene også gerne høre lidt om Danmark og om min familie, så jeg vil i hvert fald vise dem et billede af mine søde søstre, der jo har lyst hår :)

 

Weekenden skal først og fremmest gå med afslapning og forberedelse til mandag, men derudover har vi aftalt at holde "indflytterfest". Dvs. at hvert værelse sørger for drikkevarer til alle mand, plus noget sjovt pynt til vores opholdsstue, og så mødes vi lørdag aften og ser, hvad hinanden har fundet på.

Det var alt for nu. Jeg vil dog lige sige, at vi er utrolig glade for, at så mange har lyst til at skrive til os i vores gæstebog, bliv endelig ved med det:)   

 

God weekend, Marie

 

3. september

I dag har været vores tredje undervisningsdag og den første dag, hvor vi skulle spendere lidt tid i "Nursery" med de allermindste. For de fleste af os, var det også første gang, at vi mødte den anden klasse vi har, hvor vi underviser over middag. Det er noget af en udfordring, når man lige så snart man ser børnene for første gang bliver sat til at lære dem engelsk, når man hverken ved, hvad de kan eller kender deres navne. Samtidig er det vildt svært at holde styr på mindst 25 børn og sørge for, at de følger med, når deres koncentration maksimalt holder 10 minutter!

Den største barrikade er selvfølgelig sproget, for det vil klart være meget lettere, hvis man kunne sige alt på begge sprog - men det må så blive vores mål! :) - vi har dog også besøgt en kæmpe boghandel og købt ordbøger, så vi burde have en lille chance!

Før vi hver og en fandt vores "Baby class" i Nursery senere på dagen, blev vi fortalt, at vores opgave i dag højst sandsynligt ville bestå i at trøste børnene, da det var deres første dag her, og at de derfor virkelig savnede deres mødre. Dette viste sig også at gælde i nogle klasser, hvor jeg fx på et tidspunkt spottede Stine siddende med 3 vrælende børn på skødet - det var noget af et syn! Heldigvis var det ikke så galt i vores "Baby classes".

En sjov ting som er i hvert lokale, i hvert fald op til 4-5 års alderen, er en potte med låg på, som står henne ved døren. Her kan børnene gå hen at tisse, hvis de er trængende skønt de mange fælles toiletbesøg, vi går på om dagen. Nogle gange kan det dog godt gå galt, hvis de alligevel ikke magter det selv - så er det desværre gulvet, som får en tur! ;) 

I dag var også dagen, hvor vi rigtigt fik øvet til "Teachers day", som er en stor fest, som skal holdes her på skolen på lørdag. Temaet er ikke overraskende for nogen, nemlig olympiaden. Showet består at olympiske sange, også fra tidligere olympiader, og otte af os skal synge Hand in hand. Derudover har vi en fællessang sammen med de andre lærere på kinesisk OG med fakter, hvilket virkelig kræver hård koncentration!

 You and me, som er Kinas olympiske sang, skal selvfølgelig også synges. Mr. Zhao indtager sin vante plads på scenen, og ud af en meget lidt forstående samtale jeg havde med Marie, lederen af Kindergarten, har hun åbenbart bestemt sig for, at jeg skal være anden part i sangen efter at have hørt mig synge to strofer for sangen! Den ligger virkelig højt tonemæssigt, så det bliver virkelig spændende! Dog har jeg fået en back-up i dag, så hvis jeg kludrer i det, vil det ikke være fatalt! :) Kiki har "fået lov til" at at blive balletdanser sammen med nogle af lærerne. Hvis lederen siger, at hun har "an opinion" er det bare sådan det bliver!

Marie og jeg har også talt om, at der virkelig ikke er noget, der hedder "Jantelov" hernede, så det er virkelig en stor kulturen forskel, som man bare må sluge!

 

Alt i alt blev det hele en lidt overvældende og meget trættende dag, men forhåbentlig gentager det sig ikke i morgen, hvor vi heldigvis ikke skal øve.

 

Vores planer for i morgen er at finde et motionscenter, vi kan melde os ind i og muligvis også en svømmehal, som skulle siges at ligge på et hotel. Hmmm!

 

Det var alt for denne gang,

vi skrives, Bibi

...

]]>
bibiogmarie Rejseberetninger http://www.travelmarket.dk/travellog/bibiogmarie/kina/Kina/zhong-guo Sat, 23 Aug 2008 10:20:06 +0100