Saa kom vi til Mallorca, Spanien.

Vi bor paa et kaempe hotel med swimmingpool, tennis, minigolf, 2xbar, og saa ligger det 50m fra stranden, hvilket er super dejligt. Vejret er ogsaa dejlig varmt, men ikke som i thailand - her er det til at holde ud.

Mallorca er en af 5 oeer der udgoer de Baleariske oeer (Isle de Baleares) - og den stoerste. De to andre kente er Menorcha og Ibiza. Mallorca lever naesten 100% af turisme og alt er rettet ind efter dette. Saaledes er den by vi bor i paa nordkysten, Alcudia, fyldt med hoteller, smaakioske, barer, restauranter og pharmacys mm. Det er lidt slemt, men heldigvis er det meget let at komme vaek fra. Indtil nu har vi haft lejet cykler og vaeret en tur i byen Pollenca, der er en lille flaekke der er meget typisk sydspansk. Rigtig dejlig tur med dejligt vejr og byen var virkelig "fin" (Aneudtryk) med smaa snogede gader og stenhuse over alt. Hele deres arkitektoniske udtryk hernede er praeget af bondelivet og de fleste smaabyer ligner noget fra 1800 talle, hvilket man dog ikke skal lade sig snyde af. Ud over turisme lever Mallorcinerne af skindindustri, kunstig fremstillede aegte perler og ikke mindst mandler og oliven. Der findes ca. 10 mio. af hver slags traeer paa oeen.

Paa trods af turismen er der mange hernede der ikke kan spansk, men da de er et utoligt venligt og imoedekommende folkefaerd er det let at begaa sig alligevel. I skolen er engelsk kun trediesprog efter spans og katalansk. Hernede tales der for 60% vedkommende Mallorcinsk der er en katalansk dialekt og i en del smaa byer tales ikke andet. Disse folk kan faktisk ikke kommunikere med en person fra Barcelona da dialekterne er saa forskellige - skoert.

Naa, igaar var vi dumme nok at hoppe paa en tur med rejsebureuet. Det gode var at den var billig da vi gik med til at hoere et lille foredrag om nogle sengeprodukter inden selve turen (gaet om Ane ville have en seng til 6000kr.!!?!). Efter dette koerte bussen os rundt og vi fik set en perlefabrik, smagt en 15-20 slags likoer (alt for vamle) og saa det vi kom for - set drypstenshuler. Disse findes der en del af, men de flotteste ligger ved Porto christo og selv om der var alt for mange mennesker var de faktisk enormt smukke, hvilket ogsaa lige svinger turen op paa 2 af 5 stjerner :)

Idag var vi en tur i Porto Alcudia - Alcudias havneby paa markede. Grundet den megen soeroeveri i middelhavet i de forrige aarhundreder har de fleste byer en havneby tilknyttet og ligger saa en 3-4 km. fra havet i sikkerhed for overfald. Bygningerne i Porto Alcudias centrum er vaeldig gamle og stemningen er i top.

Hvad angaar maden hernede kan man virkelig blive snydt og faa noget sjask, men ogsaa faa rigtig god mad. Den foerste aften blev vi virkelig snydt, men ellers har det vaeret ok. Det bedste vi har faaet er faktisk det KAEMPE tagselv bord de har her paa hotellet. Der er masser af varme retter, KAGEBORD (far og Mac ville elske det), frugtbord og isbord. Altsammen til ca. 100kr. pr. person. Namnam! Der ud over har vores bedste madoplevelser vaeret det vi selv koebte paa markeder og hos slagtere og ostemaend. De har virkelig mangle laekre egnsretter, toerrede serranoskinker og lign. og det er mad der er til at koebe uden at blive fattig.

Imorgen skal vi en tur til Palma der er hovedbyen paa Mallorca. Den ligger ca. 45 min herfra i bus og her bor hovedparten af den million indbyggere der lever her. De naeste dage skla vi nok en tur oest paa til et par smaa byer og en tur sydvest til de bjerge der beklaeder oeen her. Heroppe ligger der en raekke smaa hyggelige byer der er et must see!

Naa, det var en del herfra. Vi maa se om vi naar at komme online igen hernede inden vi smutter loerdag. Indtil nu er alt dejligt - og ja vi har ogsaa vaeret en masse i vandet, der er 24 grader varmt og laekkert at hoppe i naar man kommer hjem fra tur om eftermiddagen.

Kaerlig hilsen

Ane & Michael

Saa skal vi hjem!

Imorgen nat kl. 00:45 letter Quantas flight QF0001 mod Heathrow med Ane og jeg ombord. 8 uger er gaaet , 6 i New Zealand og 2 i Thailand og vi glaeder os som smaa boern til at komme hjem til vante omgivelser igen. Vi har netop vaeret ude og hente kjole og jakkesaet, der er blevet syet til os mens vi var sydpaa og det er alt sammen blevet rigtig flot. Nu bliver det spaendende om vi kan have det hele i tasken.

Inden vi flyver har vi lige en hel dag i Bangkok, hvor vi har planlagt at sightsee'e lidt og for alvor lege turister (det har vi egentlig ogsa idag). Naa, men endnu engang glimrer Bangkok ved sin utiltalenhed, men vi fik dog set lidt flottere sider af den da vi tog et skytrain ud til et stort (KOLOENORMT!) weekend marked. Her fik shoppet lidt osv. Det er som om at Thailaenderne har opgivet det her med at holde Bangkok paen, men smaa omraader som f.eks. skytrainstatioenerne der koster penge at komme ind paa er saa rene at de staar i skaerende kontrast til omgivelserne lige under stationen.

Selve turen fra Koh Samui til Bangkok gik fint. Vi overnattede i Surat Thani, hvorfra vi floej til Bangkok. Vi moedte et par franske turister der skulle med samme fly naeste dag og besluttede at tage samme hotel som dem....Det var saa det dyreste i byen (og det fornemmeste), men stadig latterligt billigt saa Ane og jeg proevede for foerste gang at bo paa fint hotel med aircondition og tjenere og "bellboy". Det var ret fedt og fra sengen af var der en kaempe fjernebetjening, hvorfra man kunne betjene alt elektronik i hele hytten  saa man behoevede ikke rejse sig naar man ville se TV eller slukke for lyset paa toilettet. Ane og jeg udnyttede det paa bedste maade og saa TV hele aftenen. Hvad kan vaere smukkere end at ligge paa et dyrt hotel i en kaempe seng paa et luxusvaerelse og se Chuck Norris film! :)

Naa, men nu er det slut. Vi skal hjem. Dette er min/vores sidste beretning. Hvis vi naar det ligger vi lige lidt billeder op paa loggen i morgen, men ellers logger vi nu af for sidste gang.

Til mor skal jeg lige skrive at vi lander i Kastrup kl. 12:55 d. 21/4 med flynummer QF3439.

Dette nummer er jeg dog ikke sikker paa er det der staar paa standerne derude da vi flyver med British airways og de ikke bruger QF numre normalt (Quantas lejer pladserne af British airways, besvaerligt besvaerligt). Naa, men mor bare se efter et fly der lander 12:55 fra Heathrow saa kommer vi loebende naar vi har faaet vores tasker.

VIGTIGT! Marianne og Martin maa endelig tage deres playstation med hejm jeg har abstinenser og traenger til at roere fingrene!!!

Saa vil vi ellers bare sige mange tak for alle hilsnerne og beskederne hjemmefra. De har alle vaeret vaerdsat mens vi rejste!

Vi ses derhjemme!

Ane & Michael

Ja saa har vi vaeret i Thailand i ca. 10 dage. Den sidste uge har vi tilbragt foerst

paa Koh Tao (Koh = oe) og de sidste par dage paa Koh Samui. I overmorgen gaar turen tilbage til Bangkok og nattet mellem d. 20 og 21 tager vi hjem til Danmark igen. Og vi glaeder os!

Men nok om det. De der har laest min post om Bangkok fik nok det indtryk at jeg ikke er helt vild med byen, men Thailand er mere end Bangkok heldigvis. Straks vi floej fra Bangkok og landede i Surat (hvorfra vi sejlede til Koh Samui) aendrede baade landskabet og stemningen sig. Uden for byerne er Thailand et utroligt frodigt og endnu uopdyrket land. Varmen er ikke mindre trykkende end i Bangkok, men luften er nu alligevel renere og rarere at indaande. Generelt har vi ligget brak fra kl. 11 til kl. 15 hver dag og holdt siesta. Undtagelsen fra dette var de dage jeg var ude at dykke da der altid er lidt vind paa havet. Naar kl. 15 naermer sig opstaar vi fra sumpen og kan begynde at overveje hvad aftenen skal bruges til. Og netop aftenerne er helt fantastiske hernede. Den svale fornemmelse man faar efter solnedgang er rigtig god og klart en af de bedste ting vi har oplevet i Thailand. Og nu hvor vi er ved gode ting (ja ja de er der da) saa er Thailand ogsaa et besoeg vaerd hvad angaar kultur, religion og kulinariske oplevelser. 

Thailand er et monarki med ca. 60 mio. indbyggere. De er buddhister, hvilket er en fordel naar man rejser her da kriminaliteten ikke er voldsom stor. Deres konge Bhumibol Adulyadej nyder en status kun lidt under, hvad en guddom goer og hele kongefamilien er afbilledet i hvert eneste hjem, butik og langs vejene i hele Thailand. Ligeledes kan fornaermelser af kongefamilien foerer til doedsstraf.... gale mennesker....! Naa, men Thailand er i rivende udvikling og indbyggertallet er tredoblet de sidste 100 aar. Der er enormt potentiale i Thailand, men desvaerre er der stadig lang vej til det bliver rigtig godt her. Der er stadig stor fattigdom, manglende sanitet og kloakering. Intet ordentligt socialt netvaerk eller skolesystem, hvilket efterlader befolkningen uvidende. Dette betyder ogsaa at det er svaert at kommunikere med folk hernede og kun de mest turistede steder kan man moede en Thailaender der kan engelsk. Vaerre er at forureningen i Thailand kun vil stige i fremtiden som foelge af totalt mangel paa miljoebeskyttelse (ja nu lyder jeg naesten som Adam fra mit gamle kollegium), men det er nu soergeligt at se et land med saa stort potentiale svine det vaek.

Hvad angaar de kulinariske oplevelser er der et vaeld af ris og nuddelretter der skal proeves - og ja da ogsaa lige en karryret, men kun en. Overleve man den foerste karryret holder man sig fra det som var man en hund der var blevet taevet bed et rundboldbat (det er nogenlunde den mavefornemmelse man har de naeste tre dage). Det goer ondt at spise det... Ellers er fisken ogsaa beroemt hernede, men fisk er ikke lige mit nummer saa det er Ane der staar for den. Her paa Koh Samui er der ogsaa en ting der om muligt hurtigere end karryretter faar en til at miste appetitten. Det er svaert at finde et sted at spise uden en fed tysker (undskyld nu er jeg fordomsfuld. Jeg er sikker paa jeg ogsaa har hoert en enkelt tale svensk) med en lille thailandsk dame som vedheang. Og ja jeg ved godt at nogle faktisk har det godt sammen, men det er altsaa vammelt at se paa deres udnyttelse af hinanden - de kan de fleste gange naesten ikke kommunikere. Overlever man karry og tyskere er maden god! og saa er det hele billigt. Rigtig billigt. Som i at det er billigt nok til at man godt gider spise paa restaurant hver dag... 3 gange dagligt altsaa. Og saa er priserne oven i koebet steget meget de sidste aar sammen med antallet af turister. Faktisk er der sket utroligt meget ovre de sidste 10-15 aar hvad det angaar i Thailand og selvom vi er her i den mest doede turistperiode er der en hel del turister. Heldigvis er strandende saa store at der er riiiigeligt med plads til alle.

Naa det var et lang memo tror jeg. Jeg holder for nu. Jeg skal soerge for at holde Ane i haanden hele vejen hjem saa der ikke kommer en af de farlige mandedamer og vil hive mig med ind i hendes biks... a pro pro.. eller ikke paa den maade, men massagen er helt fantastisk hernede... jaja det lyder forkert i denne sammenhaeng, men det er den altsaa. 1 time til 50 kr. det er ok. At man saa er blevet pryglet i gennem af en lille Thaikvinde saa man ligger og gisper af smerte er noget andet.

Naa, ja og saa lige en fodnote. Paa Koh Tao fandt vi en lille perle. Den hed Kaptajn Nemo og var en billiardsalon. Her taler vi en rigtig professionel salon med 5 borde. Blaat betraek overalt. Koer der var lavet i det rigtige trae og polerede kugler og det hele. Ikke noget med at betale pr. spil nejnej, her lejede man et bord pr. time for den uhyrlige sum af 30 kr. Nu er jeg nogenlunde ligesaa god til at spille pool som et gammelm naersynet gigtplaget aesel og ane er om muligt lige saa darlig som det samme aesel, men med en bygningsfejl oveni saa det var altsaa ret sjovt at proeve at spille pool paa, hvad der viste sig at vaere professionelle borde. Det allerbedste var faktisk at naar vi saa var faerdige med spillet (som regel fordi en af os kom til at skyde den sorte kugle i et forkert hul paa et forkert tidspunkt) saa kom der to kvinder taeskende hen og samlede alle kuglerne ind og lagde dem tilrette paa bordet saa det var klar til vores naeste spil. Jaja saadan kan man ogsaa opleve noge i Thailand. Om det var Ane og jeg eller vores kugleopsaettere der grinede mest mens vi var ved poolbordet ved jeg ikke, men skidt pyt ogsaa med det.  

Slut prut! Nu vil jeg laese lidt nyheder. Jeg synes at have set at paedagoger skal forgyldes nu efter det sidste forlig. Det er da heldigt man har investeret i saadan en guldklump!

Mic

Saa er der kommet lidt billeder igen.

Det gaar strygende hernede i varmen - jeg kan nu kalde mig fritidsdykker, men

Thailand er bare for varmt! En laengere beretning kommer i morgen, vi har

allerede siddet og lumret den for laenge paa internetcafeen og aftenbrisen kalder.

Mic

Hej Alle

Saa har vi opholdt os et par dage paa en lille oe kaldet Koh Naangyuan, det er vildt flot derude med palmetraer, turkisblaat vand og hvid strand. Vi har lige taget faergen ind til en lidt stoerre oe- Koh Tao, som er dykkernes mekka. Her kan man faa lidt at spise og komme paa internettet. "Vores" oe er privat eget, og alting er meget dyrt derude.

Jeg var virkelig klar paa dykkerkurset, men Michael maatte faerdiggoere det uden mig, simpelthen fordi jeg er for svag, jeg turde ikke. Tilgengaeld har jeg hygget mig inde paa stranden, faaet massage (hvad der jo er latterligt billigt her) og snorklet rundt- der er mange flotte fisk. Idag her jeg vaeret med Michael og de andre to danskere vi har fulgtes med ud paa dybt vand. Jeg holdt oeje med dem fra vandoverfladen- og jeg havde det egentlig meget godt med at iagttage dem derfra....

Herfra tager vi til Koh Samui, og derefter Bangkok- er spaendt paa om vores toej er blevet flot.... Sidst vi var i Bangkok moedte vi Klaus fra Forening Nordens Norges tur, sjovt at se ham igen.

Ellers er der vist ikke meget mere at berette, jeg begynder at glaede mig lidt til at komme hjem, jeg er ikke skabt til temperaturen her. Og saa synes jeg det bliver herligt at flytte ind i vores nye lejlighed!

landkrabben,Ane

Ja saa naaede vi Thailand og Bangkok. Vi landede igaar aftes i 30 graders varme. Det er foerste gang jeg har proevet noget saa varmt. Puuhaa! Jeg tror far (michaels far) ville have sat sig direkte tilbage i flyet og have floejet hjem igen hvis han havde vaeret her. Det er ulidigeligt. Pludselig faar aircondition en helt anden og vital betydning. Naa, men vores hostel er fint og vi har bestilt indenrigsfly til imorgen tidlig til en kystby lige ud for Ko Samui der er den oe vi gerne vil bo paa mens vi er her. Saa det er fint.

Lige et par ord om Bangkok. Det er den mest forfaerdelige, stinkende, soergelige, by jeg nogensinde har vaeret i. Der er for varmt, der lugter af affoering mange steder, der ligger skrald over alt, hjemloese mange steder, smoggen ligger som en dyne i byen, man er paranoid fordi man tror alle vil stjaele ens ting og sidst, men ikke mindst hiver alle fat i en og vil sealge et eller andet der generelt er klamt eller proever at hive en ind i en skummel taxa for at koere en et skummelt sted hen hvor de faar procenter af hvad der bliver solgt. Alle proever at snyde en for penge. Da vi traadte uden for hostlet i morges og gik ned gennem byen havde jeg faaet pip efter 30 sekunder saa det er godt vi skal videre i morgen.

Lige en note. Jeg skal have lavet et jakkesaet hernede og fandt et fint sted til det der laver hele tjuhejet billigt til vi kommer tilbage - han kunne en del dansk da han er i DK en gang om aaret - maaske er det ham du har fortalt om mor. Hvem ved? Naa, men det bliver spaendende og se om det bliver godt. Ellers det mange penge ud af vinduet. Jeg skal moede op igen i morgen og proeve udkastet til det saa saa maa jeg se jo.

Naa, men jeg loeber igen. Der er ikke USB her saa billeder maa vente. Det ser desuden ud til at alle bonuspoint vi kan faa til at ligge billeder ind for er brugt, men der er stadig plads til 29 mere paa siden saa det maa raekke.

Vi haaber i alle har det godt.

Ane & Michael

Sidste ophold inden turen gaar mod Auckland.

Roturoa kan ogsaa med rette kaldes Pruttebyen. Og ja det mener jeg! Det eneste tidspunkt hvor det ikke lugter af prut er naar det lugter rigtig meget af raadne aeg.

Grunden til al denne lugt er at Roturoa ligger i New Zealands stoerste termiske omraade. Det sner f.eks. aldrig i Roturoa fordi luften og jorden er for varm (men 50 km. herfra sner det om vinteren). Byen roturoa er med 75000 indbyggere en stor by, der er vokset op omkring en tidligere maoribosaettelse. Disse to ting goer at Roturoa kan byde paa en masse maorikultur samt spaendende termiske omraader. 

I dag har vi vaeret saa heldige at opleve begge ting. I morges tog vi bussen lidt uden for byen og saa  den sydlige halvkugles stoerste soe med kogende mudder.. DADAAA!!! Men ja det ser nu ret maerkeligt ud. Bagefter koerte bussen til NZs stoerste geyser. Som dobbelt Islandsrejsende maa jeg dog sige at deres geyser hernede er noget snyd. Den springer op til 20m. en gang om dagen, men kun naar der bliver kastet noget specielt saebe ned i den for at oedelaegge spaendingen i det kolde vand der ligger i toppen af geyseren og holder det varme nede. Det medfoerer at et par hundrede mennesker kommer og ser paa hver dag og man faar en attraktion ud af det.

Sidst gik turen til et stoerere termisk omraade med flere muddersoer, grotter med f.eks. metalaflejringer og flere soeer i alle mulige farver grundet deres indhold af metaller. Hele omraadet var i gamle dage tilbedt af maorierne hvis religion bygger paa to hovedguder. Den mandlige "jordgud" og den kvindlige "luftgud". Geyseren vi saa (Lady Knox) blev genopdaget i sidste halvdel af 1800-tallet da en gruppe fanger blev sat til at rydde skoven omkring den. Da de fandt den varme kilde fandt de paa at tage deres vasketoej med om morgenen saa de slap for at skulle varme vand. Resultatet blev dog at da de puttede saebe i samme med toejet sprang hele pivtoejet 20m op i luften og blev spredt for alle vinde. 150 aar efter kom Ane og jeg saa forbi.

Hertil aften tog Ane og jeg saa paa vores foerste virkelig kulturelle oplevelse. Vi ville ud og opleve lidt maorikultur. Det er Roturoa det bedste sted til havde vi hoert og vi blev ikke skuffede. Aftenen begyndte med vi blev koert ud for byen og ledt ud i en lille lund med en aa. Her kom der saa 10 maoriekrigere sejlene i en ceremoniudskaaret kano syngene mm. Derefter blev vi ledt ind til en stor kulisse af en maorilandsby, hvor et skuespil og masser af danse og sange blev udfoert. Her fik vi samtidig fortalt en masse om maoriernes oprindelse og kultur. Her efter stod den paa buffet. Buffeen var lavet i kaempe jordovne a la maori stilen (det minder lidt om islandske rygeovne faktisk). De er kaempe store og maden derfra var helt fantastisk (vi har begge lidt ondt i maven nu). Inden bussen koerte os hjem igen fik vi en rundvisning i skoven igen og learte lidt om hvordan maorierne udnyttede de forskellige traesorter og saa intet mindre end.... GLOWWORMS igen igen. De er da ogsaa alle steder :)

Naa, men nu sidder vi paa hostlet igen og er temmelig maette og traette. Vi har bestemt os for at blive her i Roturoa til vi skal til Auckland og besoege to af Anes venner fra hendes tid i Skotland. En af dagene skal vi helt sikkert paa mountainbike da omraadet her huser 10 af de bedste treks i New Zealand og saa maa vi ellers se hvad vi kan finde paa. Der ligger baade en laekker soe man kan sejle paa og en Polynesisk spa vi nok skal se naerme paa.

M  

Vi har besluttet os for at tage til Rotorua idag, en by lidt laengere mod nord. Derfor valgte vi ogsaa at tage Tongariro Alpine Crossing som er en endagstur, istedet for hele cirklen som tager 3 dage. Denne endagstur er kendt som den smukkeste endagstur i New Zealand. Og det var virkelig flot, hele trekket er omkring 3 store vulkaner. Da det nu er sensommer saa vi kun meget lidt sne helt oppe paa toppen af den hoejeste vulkan.

Vi valgte at give den gas lige fra morgenstunden fordi vi meget gerne ville helt op paa toppen af Mt. Ngauruhoe (2287 m) som var en ektra 3 timers tur, og vi naede det hele og var enda ved bussen en time foer tid. Saa var vi ogsaa brugte, jeg indroemmer at jeg var meget presset paa eksta turen- det var direkte op, uden nogen sti, og for hver skridt vi tog gled vi ogsaa ned, da det var lavaaske og sten vi gik i, men det var fedt. Vi kom helt op paa toppen, og kunne kikke ned i krateret- og var over skyerne. Nedturen gik over al forventning- vi troede begge den ville blive rigtig haard, men det gik godt bortset fra at lavestenene rev hul paa min bag ( vi faldt et par gange....)

Resten af turen var ogsaa imponerende, desvaerre var vejret ikke helt saa meget med os om eftermiddagen som det ellers har vaert, saa udsigten fik vi kun i glimt.

Eftersom det var en endagstur, og en af de bedste af slagsen, var der viiiiiildt mange mennesker, ogsaa derfor var det fedt at vi tog 3 timers turen- deroppe var der kun en 10 stykker udover os paa hele bjerget.

Vi fulgtes med en rar mand fra Irland, han var rigtig hyggelig, og havde nogle gode historier.

Nu venter vi bare paa bussen, har lige set 48 timer paa video, og skal nu til at spise frokost. Hyg jer, og paa gensyn!

Ane

Vi er stadig i en by med meget langsomt internet saa billederne faar vente lidt endnu og turistfaeldeberetningen er blevet opdateret!

Kaaeeft det er fedt det her! det var Anes kommentar efter vi havde forceret den foerste "rapid" eller paa dansk fald. Da vi sad i bussen paa vej til floden undrede det os at vi alle fik plastiktoender til vores grej og besked paa at binde alt fast. Vi skulle jo bare paa kanotur...

Ja tak! Det viste sig at Whanganuifloden er spaekket med fald fra start til slut. Saaledes er der ca. 150 fra udspring til ende hvoraf jeg gaetter paa vi saa ca. halvdelen. Og nej de er ikke vildt stejle, men man faar stadig ca. den tredobbelte fart paa og stroemmen er saa staerk at kommer man ikke ind paa faldet med den rigtige vinkel ender man sidelaens og faar paa 2 sekunder en baad fuld af vand der gaar ned. Whanganui var en del vildere end vi lige havde troet, men det gjorde kun turen mere fantastisk.

Vi havde 3 dage i kanoen. Det passede fint. Selve nationalparken er frodig og med den lave vandstand der er paa dette tidspunkt af aaret kan man virkelig se hvordan vandet har skaaret sig ind i klipperne igennem generationer. De foerste 2 dage forloeb rimeligt smertefrit. Vi sov godt den foerste nat i en hytte og havde kun et par enkelte 180 graders vendinger efter et par rapids. Samtidig blev vi bedre og bedre til at komme igennem dem uden at blive vaade (hvilket Ane i spidsen af baaden nemt blev). Natten mellem 2. og 3. dag blev vaeldig underholdende. For det foerste begyndte det virkelig at regne, hvilket kan faa floden til at stige med 2-3m. paa ingen tid, hvilket betoed jeg maatte ned og tjekke kanoens toejring. For det andet blev vi efter en time soevn vaekket af snoeftende lyde uden for teltet. Hva' pokker er det taenker man... Det var somend en "Possum" en gnaver/pungdyr der havde fundet vores glemte kakaopulver i foteltet og havde valgt at holde fest der. Og da der var kakaopulver i hele teltet kom den selvfoelgelig tilbage med 1 times mellemrum det mest af natten.

Alligevel var humoeret og vejret godt naeste morgen til sidste dag. Vi kom tidligt afsted og var klar til de store rapids vi havde faaet at vide ville vaere at finde sidste dag. Som i kan regne ud overlevede vi alle rapids, men ikke uden at maatte toemme baaden to gange for vand (sidste gang var vi meget taet paa at gaa under), men saadan ender det for de fleste. Inden vi naaede til vores opsamlingssted havde vi ogsaa lige tid til at besoege en muddergrotte. Det var en herlig fornemmelse at gaa i mudder til knaene og ogsaa lidt klammo. Vi fulgtes med en dansk familie med tre smaa unger paa floden og de tre toeser var ellevilde og fuldstaendig indsmurte efter besoeget.

Alting har dog en ende og ogsaa vores tur der blev en del mere spaendende end forventet, men samtidig var en rigtig god naturoplevelse - specielt fordi der ikke var saerligt mange andre mennesker paa floden.

Naaaa ja og saa glemte jeg at naevne "Bridge to nowhere" (broen til ingen steder). Den saa vi paa andendagen, men den kan i laese om under turistfaelder :)

M