Det bliver lige til en - i hvert fald i forhold til tidligere - kort beretning denne gang...

Efter Dalat tog vi ud til kysten, foerst til Nha Trang, Quy Nhon og til sidst Hoi An for at nyde de sidste strande og badning... Troede vi!

Men vi er tilsyneladende blevet lidt strand-snobbede siden Filippinerne. For vi kom slet ikke i vandet nogen af stederne - bortset fra swimmingpoolsene ved to af hotellerne vi boede paa. Men vi fik da slappet godt og grundigt, og set nogle af de mange DVD'er vi har stoevet op paa vejen...

I Nha Trang stod den ogsaa paa lidt forkaelelse i form af mudder og mineral-bade, og manicure og pedicure. (sidstnaevnte deltog Kren dog trods alt ikke i!).

Hoi An vidste sig at blive en meget positiv overraskelse... Paa trods af den er mega turistet er det stadig en super hyggelig by, med mange smaa gader, hyggelige gamle huse, cafeer og lysende lanterner, der giver en helt saerlig stemning. Hoi An er desuden beroemt for deres hav af skraeddere... Hvilket vi da ogsaa fik benyttet os godt af, saa meget at vi lige blev noedt til at koebe en ekstra kuffert med!

Fra Hoi An tog vi videre til Hue, hvorfra det var planen at vi skulle paa en dagstur op og se DMZ-omraadet fra Vietnamkrigen. Vi var rundt til et par museer, monumenter og nede og kravle i nogle tunneler som blev beboet af 90 familier (ca. 350 personer) i loebet af de 5-6 aar krigen varede. En ok tur - lige bortset fra at guiden talte engelsk med den mest saerpraegede udtale vi endnu har stoedt paa. Saa man skulle virkelig anstrenge sig for at forstaa en sammenhaengende saetning!

Derudover vidste byen Hue sig egentlig ogsaa at have lidt godt at byde paa selv. Midt i byen ligger der er stort omraade omgivet af en mur og voldgrav, hvor en raekke konger har boet. Der stod stadig nogle bygninger tilbage, og det var ganske flot. Derudover har de bygget nogle kaempe grave til kongerne udenfor byen, saa dem skulle vi jo ogsaa lige se...

Nu er vi saa  kommet til Hanoi - efter en skoen 13 timers bustur i en sovebus, hvor sengene er beregnet til folk paa max 160 cm, Kren nedenunder en flok 20-aarige stoejende backpackere (altsaa, unge mennesker nutildags!), og Birgitte mellem et kissemissende kaerestepar og en vietnamesisk pige som allerede efter en time sad og spyttede i en braekpose!

Vi har haft et par hyggelige dage her i byen, og ser meget frem til i morgen tidlig at tage paa en 3-dages tur ud til Halong Bay...

Hej allesammen!

Her en update fra os og det varme Indien!

Vi er ankomemt godt hertil. Folk har vaeret soede ved os og alle pleaser os og vil gerne hjaelpe (laes have drikkepenge) og folk er nysgerrige efter at vide mere om os og tage billeder sammen med os, saa vi har allerede faaet snakket med mange indere.

Vi ankom til New Delhi, som er en meget kaotisk by fyldt med mennesker, skrald, fattigdom og grimme steder og massiv, kaotisk traffik. Der var egentlig ikke noget fantastisk ved den by. Den foerste dag bookede vi en rejse paa 14 dage rundt i Rajasthan/regionen som er en oerken i det nord/vestlige Indien. Vi startede med at koere til Jaipur, hvor vi saa templer og et fort, samt stensliberier, silkefabrikker, taeppefabrikker og mange butikker hvor vi fik koebt en masse inder/gejl og fik malet henna paa vores ben:) Og saa var vi i deres mest kendte biograf Raj Mandir. Idag er vi koert til byen Bikaner, hvor vi har set en kamelopdraetterfarm og smagt kamel-maelk-is og set et ROTTE-tempel, som vi ikke kunne komme hurtigt nok ud af! Folk siger at rotten er velsignet af gud i netop det tempel og derfor bider den ikke, men folk spiser af det mad rotterne spiser af og saa er det en velsignelse hvos den loeber over ens fod eller man ser en hvid rotte. Pretty nasty!

Imorgen koerer vi videre til Jaisalmer, hvor vi skal vaere i 2 dage og see flere forter, gader med butikker og saa skal vi paa kamelsafari i oerkenen og overnatte der, under aaben himmel. Det bliver skoent! Det siges at folk fra byen vil danse traditionel dans for os, saa det skal nok blive fedt at se. Derefter skal vi videre i planen og rejser til deres hellige by Pushkar, derefter til Jodhpur og saa skal vi se en nationalpark med tigre og andet godt, og ogsaa overnatte i den vilde natur:)

Vi har det godt, nyder de 38 grader og sol paa kroppen og de indiske specialiteter og alle de indtryk vi faar her! Vi beretter videre og laegger billeder ind en anden gang, men hav det godt saa laenge!

Moes og kaerlighed fra os!

My time at Koh Tao has been amazing, tiring and so much fun.

Marie, Sarah and I took an Open Water Course in our time here. We had some time in a classroom ...to be comtinued... 

To those who don't know: I', travelling with Sarah and Marie. Marie will only be with me the first three weeks.

My journey started in Koh Phangan. We arrived at Haad Rin Nai (Sunset Beach) the day before the Full Moon Party and there were SO may people...all over! It was difficult to find a place to to stay but in the end we did - Anan Bungalow.

Anan Bungalow was not a very luxurious place to stay - really small rooms, only cold water when showering (which was nice considering the hot weather), no flushing of toilets (this is all over Thailand), a really hard matress and pillow and ants in my bed.. Nice! The first day we just hung out and went early to bed.

The second day was the day of FULL MOON PARTY!

We met up with Mikkel, Mads og Christian which are three dudes from college. I've never tried anything like Full Moon Party. For those who know Roskilde Festival it's kind of like that but not really. Depending on the season the crowd sizes can be between 8.000-30.000 people on just one beach!!! It's crazy.. And overhere they don't use drinks they use buckets of alcohol, which are really strong and makes your drunk easily. Haha. The night of party was awesome and so much fun.  Just a lot of fun.

It is so hot in Thailand right now - 32 degrees celsius in the shade. It's almost to hot to be in the sun and therefore you spent most of you time and a grand tree. And the water is really hot too, about 29 dergrees. You sweat in the water! Ha.

Koh Phangan is an amazing island, very beautiful but also very turistish.. I didn't do a lot of stuff other than laying on the beach all day, eating, partying at night and sleeping. I left Koh Phangan on the 6th of March and went to Koh Tao. And that you'll hear a lot more about.

Saa blev det tid til at komme til Thailand efter 2 gode maaneder i Indien! Dejligt at komme til et nyt sted, Marie og jeg var blevet godt maette af Indien.

Vi moedte Julie i Thailand lufthavn og det hele gik bare smertefrit og afsted med os til Koh Samui, hvor Julie's taske ikke lige var ankommet, saa vi lagde lige ud med at faa lidt nerver paa! Men heldigvis laa tasken paa et andet baand helt alene, saa det var rart!

Saa fandt vi en baad saa sejlede os til Ko Phan Ngan, hvor der ellers var gang i gaderne, det var lidt problematisk at finde noget at bo i da alle havde vaeret her lidt laengere tid end os, men vi fandt da til sidst et dyrt vaerelse hvor der var spejle hele vejen rundt, saa det var dejligt at vaagne hver morgen med morgen haar gange 10 :)

Full moon festen var den 1 marts og det var bare noget af et brag, fok var fuldstaandig vilde og det er noget af en kaempe strandfest med en masse neonfarver, ildende sjippetorve og staerke buckets. Saa den fik ikke for lidt og det var sjovt at proeve, en meget anderledes form for fest. Men rart det bare er paa bare foedder og strand kjoler :) Vi moedte tre af gutterne fra gymnasiet og fik ellers feste og hygget med dem til full moon, det er nu meget hyggeligt at moede kendte ansigter efter 2 maaneder hjemmefra. 

Vi lavede ikke det store paa Koh Phan ngan andet end at slappe fuldstaendig af og bare nyde solen(Julie skulle lige ud i solen, saa hun kan komme til at ligne os lidt :)), saa da vi efter nogle dage tog til Koh Tao stod den paa en masse aktive ting.

Vi tog til Koh Tao den 6 marts og startede samme dag paa at tage dykker certifikat :) Koh Tao er et af de bedste steder at tage dykker certifikat og det var virkelig ogsaa det hele vaerd! Vi havde lidt teori til at starte med, ovening i svoemepoolen med alt udstyr og en masse oevelser, nogle svoemmetests og en lille eksamen til sidst ogsaa var det ellers ud i vandet og proeve det hele. Vi havde 4 dyk, som bestod af oevning og sluttede af med et dyk paa 18 m, saa fedt :) Efter vi blev fardige med certifikatet blev vi lokket til at tage advance dykkerkurset og det var bare VILDT! Det bestod af et natdyk, et dyk ned til 30 m, og tre andre dyk! Det var noget af det FEDESTE at dykke ned til 30 m, vi havde faaet afvide vi kunne faa en dybderus som kunne virke som at vaere meget fuld, men desvaerre fik vi det ikke. Det loed ellers meget sjovt og maerkeligt at proeve paa saa dybt vand. Vi havde nok det daarligste vejr til vores dybdedyk, saa saa hoeje boelger(og vi skulle da ikke have soesyge piller, virkelig dumt!), saa alle tre blev soesyge, fy for den lede. Hvis vi skulle kaste op var det bare at goere det i vores regulator nede paa bunden. Vi klarede os dog i vandet, men da vi kom paa baaden igen, var det saa slemt! foej foej foej! Det ville vaere en af grundene til at jeg ikke skal vaere dykkerinstruktoer! Men nu har vi da preovet at dykke i det vejr og vi er ikke vilde med at sejle dertil, men heldigvis maerke man ikke saa meget naar man er i vandet!

Natdykket var lidt skraemmende til at starte med at skulle dykke ned i fuldstaendig moerkt vand og du aner ikke hvad der er under dig, men saa vildt da man foerst svoemmede rundt dernede med lygte og bare kunne se det hele om natten. Dog synes vi alle at havet er meget meget flottere naar det er lyst og man kan se alle farverne og fiskene. Det er SAA fantastisk! Vi fik afvide vi kunne se skildpadder, hvalhajer og hajer, saa vi var meget opsatte paa at se det, men desvaerre fik vi dem ikke at se. Oev altsaa!!

Vi har nu dykket i ca 5-6 dage intensivt og vi glaeder os til at komme videre og slappe lidt af, vi har dykket to-tre gange hver dag og det bliver man skam traet af. Puha! Men det har virkelig vaeret det hele vaerd og det er alt for fedt at dykke rundt mellem fisk og koraller :) Wauw wauw! Vi har faaet afvide at Koh Phi Phi er saa flot at dykke ved saa vi skal helt sikkert ud og dykke et par gange naar nu vi har lov.

I aften gaar turen videre til Koh Phi Phi med natbaad saa vi haaber vi ikke bliver soesyge ligesom paa vores dybdedyk, saa vi har da lige forberedt os med lidt soesyge piller!

Langt om laenge nyt fra os...

Foerst og fremmest saa har vi det begge godt!

Vi har haft nogle travle dage, og har ogsaa fortsat udsigt til en travl tid - saadan er det vidst, naar man gerne vil opleve det hele. Efter en ualmindelig fin flyvetur med gode saeder, smilende australsk personale og ja saagar rimelig god mad, kom vi til Singapore. Det var som at gaa imod en mur af varme. Heldigvis havde Anne-Sofie hjemmefra valgt at booke et vaerelse med aircondition, og tak for det - for det kraevede lidt tid at vende sig til luftfugtigheden og de hoeje temperaturer.

Efter en fin overnatning i Singapore, valgte vi fredag d. 5. marts at tage en fem-timers bustur til Malaysias hovedstad - Kuala Lumpur. Efter mange timer i dejlig afkoelet (maaske faktisk lidt for kold bus), blev vi endnu en gang ramt af varmen. Og ja, den var naesten vaerre. Svedige gik vi rundt med alt vores bagage for at finde et sted at sove, og billigt skulle det selvfoelgelig vaere. Det blev det! Maaske for billigt. Lusket, velduftende (hvis man godt kan lide duften af diverse ting at ryge), larmende og ikke mindst varmt!!!!

Dagene gik i Kuala Lumpur, vi travede rundt, isaer i China Town og Little India, som begge steder er meget underholdende, men ogsaa meget crowded og turistet. Vi var begge rimelig opsatte paa at vi maatte naa det vi kunne naa, da vi begge traengte til at komme videre - til strand, sol og en masse vand. Vi fik selvfoelgelig set de vigtigste ting, heri blandt Petronas Towers, ogsaa kaldet Twin Towers, Merdekka Square osv.

Vi besluttede os for at soendag nat skulle fordrives i en bus. Men med strand, sol og meget vand i tankerne kunne det ikke afskraekke os (vores bustur til Kuala Lumpur, havde vaeret glimrende) - saa alt andet lige, var vi forventningsfulde. Busturen skulle vise sig at vaere en haard omgang. Hej hullede landeveje, hej vilde buschauffoerer, og ja farvel til nattesoenven. 110 km/t paa smaa landeveje var bare ikke liiige noget for os.

Men, vi overlevede. Ankom til Kuala Besut kl. 05.30, her ventede vi indtil 08.00 indtil man maatte sejle til det tropiske paradis - Perhentian oerne. Kedelig tid blev fordrevet med morgenmad, akkavede forsoeg paa soevn, og ja en solopgang.

Det lykkedes os langt om laenge at komme til oerne. Og hvilket paradis! Dejlig varmt omkring de 30 grader, vandet knap 30 - saa intet brok. Og dog. Vores foerste to dage var straalende, men pludselig er det hele skiftet lidt. Oerne er stadig lidt ramte af regntiden (monsoon), som ellers burde vaere overstaaet. Saa de sidste par dage har vaeret blaesende, regnfulde og med voldsom boelgegang.

Det sure med det soede, her er stadig dejlig varmt, og solen kigger frem en gang imellem. Og maaske vi ogsaa har bedst af lidt skygge, solen er meget varm:)

Derudover er vi begyndt paa vores open water diving certificat. Vi bestod begge teori i dag, men mangler stadig et par dyk. Anne-Sofie doejer med forkoelelse og oerepine (efter foerste dyk, som ioevrigt var paa godt 10 m., vi er stolte!!) - men naar hun har faaet det bedre er vi atter klar til at opdage den nye verden i vandet. Som byder paa spaendende dyr, som I foerst maa hoere om efter vores dyk!

Det er vidst ved at vaere tid til aftensmad - vi er gaet heeelt om paa den anden side af oen (10 min. gang igennem junglen), saa vi skal proeve Coral Bay's mad i dag, istedet for Long Beach's - ikke at der er de store forskelle, meeen..

I hoerer fra os senere!

Tanker og knus fra Anne-Sofie og Ditte

Efter 'Bay of Islands' Koerte vi igen sydpaa.

Vi skulle overnatte hos en maiori-stamme. Da vi ankom til stammens omraade, maatte vi vente i omkring en time uden at kunne gaa ind, fordi det er meget uhoefligt at gaa ind inden man bliver indviteret. saa vi ventede, til de var klar til at tage imod os. Modtagelsen skete paa traditionel vis: da vi blev kaldet gik vi ind i projession med kvinderne forest, som tegn paa at vi kom med fred. Inde i hellighuset sad maendende forest som beskyttelse, i tilfaelde af at der skulle opstaa stridigheder (den traditionelle grund til placeringen) en mand fra stammen boed oss velkommen paa maijori, saa vi fattede ikke en pind af hvad han sagde, men det forklarede han bagefter, da alt det formelle var overstaaet. bagefter sang han en sang, ligesaa paa majiori. bagefter var det vores tur. Scot praesenterede os og fortalte hvem vi var. Bagefter sang vi en sang for dem.

Det Var vildt spaendende at vaere der, for selvom stammen holdt alle de gamle traditioner i haevd, levede alle familierne i hver deres moderne huse med vand og elektrisitet rundt omkring i omraadet. Vi hoerte en masse om deres skikke, og noget historie om hverdan det var da europaeerne kom til New Zealand osv.

Om aftenen tog vi ned og badede i en varm kilde i naerheden. Det pga. svovldampende (eller hvad det var) lugtede vandet ret kraftigt af raadden aeg, men det var bare saa laekkert at gaa ned i vand der helt naturligt var omkring 40 grader varmt!

Naeste dag, den 8. marts besogte vi en fungerende Maijorilandsby, hvor vi blev vist rundt af en guide. dvs. det var ikke et museum, hvor de bare var der for at man kunne komme og kigge paa dem. Maijorierne levede der i moderne huse og med biler og det hele. Det specielle ved landsbyen -wfakarewarewa var alle de varme kilder der var over det hele. Og de her kilder var alt andet en dejligt bade vand!! de var saa varme at de kogte! Guiden viste os deres udendoers koekken, som de fleste af familierne i landsbyen brugte, paa trods af at de havde adgang til moderne facilliteter. skulle de stege koed pakkede de det ind i standiol og lagde det ned i en traekasse bygget uden om et hul hvorfra der sivede 90grader varmt damp op. skulle de koge noget, saenkede de det bare ned i et bassin med meget kogende vand.

Selvom byen fungerede som enhver anden landsby, brugte de naturligvis ogsaa de mange turister der kom paa besoeg, saa vi saa et show, hvor nogle landsbyboere havde klaedt sig ud i noget oprindeligt festtoej og sang og dansede. det var virkelig flot og stemningsfyldt musik.

Ved hvert overnatningssted, bor vi sammen fire og fire, undtagen dem der har valgt noget andet. vi bor paa 3stjernede hoteller eller vandrehjem, saa hidtil har jeg ikke  haft brug for min sovepose!

Ved Bay of Islands var jeg med en bad ude, forat finde delfiner. det var meningen at vi skulle svoemme med dem, men desvaerrehavde den gruppe delfiner vi fandt en unge med sig, og saa er det ikke tilladt at svoemme med dem, fordi man ricikerer at stresse moderen, og saa er der oeget chance for at ungen doer.. aergerligt aergerligt.. men vi fik dem da set, og det var ogsaa meget sjovt.

12/3

Idag kørte vi fra Wanganui kl. 9.30. Da vi havde kørt en times tid, kunne bilen pludselig ikke køre mere og bremsen var helt hård at trykke på - som om den havde sat sig fast... Vi holdt ude i ingenting, og der var ingen mobildækning! Henning fik bilen smidt så langt ind til siden, som det var muligt, men vi fyldte godt på vejen alligevel... Gode råd var dyre, men så kom vi i tanke om, at vi var kørt forbi noget vejarbejde, så Henning gik derhen for at snakke med nogen. Og en venlig sjæl - der ellers havde travlt med at køre gravemaskine - sprang straks ned og kørte Henning hen til det nærmeste hus. Her blev han budt inden for på kaffe osv. mens han lånte en fastnettelefon og fik ringet til Kea (som vi har lejet Camperen af). De ringede så til en mekaniker, som ville komme ud til os. Imens fik Henning en lang snak med den venlige dame, og han fik også en hel stak ferskner med, da han gik, for hun var lige ved at henkoge! Det er altså utrolig gæstfri folk vi møder over det hele!

Imens sad pigerne og jeg i camperen og spillede kort, og de fik også lavet lidt lektier - vi kunne jo lige så godt udnytte ventetiden til noget fornuftigt. Vi nåede også at spise frokost (rart at vi har det hele med!) inden mekanikeren kom ca. 12.30. Han forsøgte at køre bilen - og så var der pludselig ikke noget galt!! Mystisk... Han kunne jo ikke helt sige, hvad der havde været galt, og om det kunne ske igen, så han foreslog os, at vi kørte efter ham tilbage til Wanganui og ind på et værksted og lige fik bilen tjekket. Så det gjorde vi. Så kl. 13.30 var vi tilbage hvor vi kom fra!

Imens de tjekkede bilen fik vi lige handlet ind - så var det da klaret. Bilen blev tjekket, og der var ikke noget galt. Øv - så kunne vi have sparet turen tilbage, men omvendt tror jeg vi alle var glade for lige at få tjekket, at alt var OK. Så nu kunne vi køre videre med ro i sindet..

Udsigterne var faktisk ret flotte i morges - det var noget helt andet end igår, og nu stoppede vi igen for at tage billeder! Det var dog ikke helt så spændende, da vi kørte den samme strækning 3. gang - men det blev det jo, for nu kom vi rent faktisk længere!

Vi stoppede ved et skilt på vejen, der viste til et vandfald. Det var meget flot - og også det eneste vi har set og oplevet idag ud over køretur. Vi havde ellers bestemt os for at køre til Taupo (3 timers kørsel), men det gik vi fra igen, da det blev så sent. Så vi er nu i en lille by lige syd for Tongariro Nationalpark, hvor der er 3 vulkaner - det skal vi se nærmere på imorgen, hvor vi så regner med at køre til Taupo bagefter. Men nu må vi jo se, hvad der sker!

Vi har haft pænt vejr det meste af dagen - dog lidt regn indimellem. Men her til aften fik vi ret meget regnvejr, og det regner stadig. Men vejrudsigten ser fin ud imorgen og frem - der hvor vi lige nu har planer om at køre hen...