Onsdag d. 30. januar

Formiddagen blev brugt paa at faa det sidste til at vaere i min rygsaek, og at sige farvel til dem alle paa kontoret...det er lidt maerkeligt at det nu er slut der...

Sara, David og Cathrine fulgte mig til lufthavnen og underholdt mig, mens jeg langsomt blev mere og mere spaendt indtil jeg skulle med flyet.
Uvirkeligt at det virkeligvar nu...

Efter mellemlanding i Costa Rica, og i Panama og ankom efter at have krydset Aekvator, til Ecuadors hovedstad Quito sent om aftenen. Desvaerre uden mit myggenet der var faldet af rygsaekken, men rygsaekken var der dog, og det var klart det vigtigste.

Gennem tjek, ud i kolde meget meget hoejtliggende, rejnende Quito i en taxa, som koerte mig til Hostal Titisee, som der var booket et vaerelse til mig paa.
Det lignede lidt et privat hus udefra, og det eneste afsloerede at det ikke var var skiltet udenfor. Jeg ringede paa og et ansigt kom til syne i doeren, jeg forklarede ham at jeg havde en reservationog blev lukket ind i et moerkt rum, der lignede lidt en dagligstue, og jeg ville have vaeret i tvivl om jeg var gaaet forkert hvis ikke jeg havde set en lille skranke. Uden at vise nogen papirer eller skrive noget navn blev jeg vist ind i et lille vaerelse med ligesaa beskidte vaegge som i Suyapa, og med farver som jeg bestemt heller ikke ville have valgt at saette sammen...hvem synes gule, groenne og laksefarvede vaegge staar godt sammen med et bordeaux gardin, moerkeblaat sengetaeppe og sort/hvid guldtaeppe-kunst paa vaeggene...hmm, de er skoere de indianere...
Synet under sengetaeppet fristede mig heller ikke ligefrem...et mangefarvet totalt tyndslidt lagen, hvor madrassen kan ses igennem...der er jo ikke nogen grund til at skifte et lagen ud foer man ligger direkte paa madrassen, VEL!
Med lyset slukket og taeppet over sig var sengen dog dejlig bloed og varm og lugtede rent, omend en lettere antik aroma strejfede min naese, og jeg sov rigtig godt og varmt bag isolerede vaegge. Hvad mere kan man forlange!?

Torsdag d. 31. januar

Jeg har ikke noget ur hernede, saa jeg har ingen idè om hvad tid jeg vaagnede, men jeg havde sovet fantastisk og foelte mig rigtig udhvilet og godt tilpas.
jeg naaede dog morgenmaden, som bestod af toast med ost og lidt roeraeg til og en kop varm maelk...buenprovecho(velbekomme)...

Resten af dagen blev brugt paa at finde rejsebureaeu og forsoege at finde haeveautomater at haeve penge i, og netcafeer for at kunne give livstegn...aaah at komme til et nyt sted, som man overhovedet ikke kender og finde rundt med kort...der bliver taget mange forgaeves skridt i loebet af saadan en dag, men det er nu meget sjovt...:)

Nu mangler der bare at Jesper kommer til Quito i morgen tidlig, og saa skal backpackes!