Fra d. 7. - 10. feb. havde vi et par dage mere i Quito, hvor vi mest slappede af og besoegte Jespers laerere fra skolen. En rigtig hyggeligt familie, som vi havde det rigtig skaegt sammen med:)

Men men men...d. 10. feb, gik turen langt om laenge til fantastiske Galapagos...

Spaendingen steg jo naermere vi kom og blev ikke mindre da velkomstkommiteen paa landingsbanen var en leguan, der lige skulle se hvad vi var for nogen og bestemt ikke synes at det var umagen vaerd at flytte sig selvom samtlige turister skulle hen og tage billeder. Det endte med at en af flymedarbejderne maatte faa den ud...men i leguanens tempo..ingen grund til hastvaerk...

Vi blev hentet med bus og godt en time efter fik vi endelig set Jespers store kaerlighed, vores skib "Cormorant II".det hele var saa fint. Vi var 16 ombord i alt og vores medpassagerer virkede ogsaa rigtig hyggelige, saa vi kunne med god grund ikke andet end glaede os og give sommerfuglene i maven en anelse mere plads,trods den efterhaanden var knap...

Skibet laa i Puerto Ayora paa oeen Santa Cruz, hvor Darwins opservationscenter ogsaa ligger, saa foerste udflygt gik dertil. Der er et stort skildpaddereservat med de stoerste skildpadder jeg nogensinde har set...jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at de kunne blive SAA store...vildt vildt vildt!!!

Hver dag og aften sejlde vi fra oe til oe og sted til sted. Der var gaature rundt paa oeerne i den mest fantastisk specielle og uberoerte natur.
Regntiden var rigtig startet for et par uger siden, saa ugen inden vi kom var traeerne begyndt at springe ud og alt var fint og lysegroent da vi kom.
Paa gaaturen gik vi paa sand, sorte sten og roed jord mellem diverse maerkvaerdige traeer og planter. Ingen dag gik uden at vi saa soelever og ofte vadede vi igennem kaempe flokke, som ikke interesserede sig synderligt for at vi var der, udover et par enkelte nysgerrige der kom hen og snuste lidt til os. Der var kun en enkelt dag Jesper var ved at komme op at slaas med en kaempe han over nogle damer...jeg tror ikke de var helt enige om hvem de tilhoerte, men Jesper slap helskindet fra det efter nogle kraftige svoemmetag, en baglaens salto og et par kolboetter...tilstor morskab for tilskuerne da han stod lettere rystet et stykke oppe paa stranden bagefter...
Langt de fleste af oeerne var desuden fyldt med store flokke af leguaner og mange forskellige fugle. Det der naestenvar mest fantastisk var at opleve hvor frygtloese dyrene derude er. De har stort set ingen fjender, saa det generer ikke Leguaner og fugle osv. at der gaar mennesker rundt blandt deres redder, eller saetter sig paa en sten ed siden af dem. De ved der ikke sker dem noget. Ret specielt, men helt fantastisk!

Hver dag fik vi snorklet i en times tid og ogsaa under vandet er livet fantastisk. Soeloeverne ved de er hurtigere end os i vandet og kommer derfor hen og leger med os, og den ene af gangene var der en der fulgte os naeten hele tiden.
Udover soelever har vi snorklet med kaempe skildpadder, hajer, rokker og mange smukke fisk.

To gange mens vi sejlede saa vi hvaler og en enkelt gang delfiner.
Om aftenen naar baaden holdt stille jagede pelikanerne fisk i vandet fra bagenden af vores baad, mens man kunne se hajerne paa jagt under dem.

Der blev holdt et par fester om bord og vores crew var vaeldig festligt, saa der blev danset salsa...eller de gjorde, vi andre fulgte vidst mest med...,hoert musik og snakket.

Det var trist afsked med vores kaere baad d. 17. feb., men vi havde heldigvis yderligere tre dage tilbage paa Galapagos.

Soendagen tog vi stille og roligt. Det regnede, saa vi var rundt og se lidt paa byen, mens vi kiggede efter et sted at dykke.

Mandag var vi paa fantastisk dykkertur.
Jeg har aldrig oplevet at se saa meget paa bare to dyk paa en dag. Jeg saa flere muraener gemt blandt corallerne, en af dem omkring 1 m lang, jeg saa en kaempe rokke ogsaa i ly af corallerne, men den var omkring 1,5 m. i diameter, diverse andre rokker, en haj, mange fisk og soeloever. Paa det ene dyk var der en soeloeve der fulgte os naesten hele vejen, mens den legede med sten og havplanter som den kastede rundt med i vandet og paa det andet dyk endte vi midt i en soeloveflok. Der var omkring 12-14 stk., som svoemmede rundt og legede med os og kiggede ind igennem vores dykkerbriller...de er bare saa kaere med deres store runde brune oejne!

Tirsdag havde vi leget cykler og tog en taxa med dem op til highlands paa midten af oeen, hvor der laa to vulkankratere...det var nok ikke det rigtige tidspunkt at tage ud at se dem paa efter alle de andre smukke ting vi allerede havde oplevet...Vi stod og kiggede et oejeblik inden en af os fik fremstammet noget i stil med: Nej, hvor fint...og saa gik vi vieder til naeste krater. Efter 5 min synes vi vi havde set rigeligt til begge kratere og begyndte turen tilbage til Puerto Ayora, som gik ned ad bakke det meste af tiden. Vi havde en enkelt afstikker mog nogle lavatunneller kort efter vulkankraterne, men undervejs derhen smadrede mit gear totalt, og saa stod vi der...midt ude i ingenting paa Galapagos 20 km. fra civilisationen...hvad goer man saa??
Vi fik fikset cyklen saa man kunne traekke den og gik i gang med at udarbejde en maade at faa tre mennesker og en cykel transporteret 20 km paa to cykler...lidt af et regnestykke kan jeg fortaelle jer, men det endte med at Manuela og jeg cyklede de to raske cykler tilbage og Jesper sad paa den sidste...det gik ned ad bakke det meste af vejen, saa han behoevede ikke pedalerne og naar det gik op ad bakken skiftede Manuela og jeg til at traekke ham op...en haard, men bestemt morsom tur!

Tiden gaar og klokken slaar jo som vi alle ved, desvaerre indimellem, men det betoed ogsaa at vores tid paa Galapagos for denne gang sluttede...
Jeg havde glaedet mig saa meget til at komme derud ognu er det bare slut...men helt bestemt en tur laaaaangt ud over alle forventninger! Det har vaeret en helt helt ubeskrivelig fantastisk oplevelse!