Efter en skoen ferie paa Utila er jeg nu tilbage i Suyapa igen, hvor jeg forsoeger at faa planlagt mine sidste uger som volontoer saa godt som muligt, men tiden flyver og det er svaert at naa det hele..

Engelskundervisningen er taget op igen og det gaar rigtig godt med de fleste af klasserne. i enkelte klasser er fremmoedet knapt saa godt, men det er heldigvis de faerreste. Vi er kommet laengere end jeg havde turdet haabe paa fra starten med nogen af dem og jeg er virkelig glad for at vi fik det stablet paa benene. Det har helt klart vaeret en succes!

Ellers er jeg tilbage i guarderíaerne, hvor alting gaar sin vante gang. De er ved at oparbejde en ny struktur med samarbejde med foraeldrene og registrering af boernene...noget af en drejning! Tror det bliver rigtig godt.

Kitt og jeg har brugt et par eftermiddage paa at tage nogle af de boern som vi har haft mest med at goere i biografen, saa vi har faaet set et par boernefilm, synkroniseret til spansk, og kunne faktisk godt foelge med...stolte var vi!

Derudover har vi vaeret ude og lege turister i Valle de Angeles endnu engang. En af de mest turistede byer hernede. Det er noget anderledes at se.

Det har efterhaanden vaeret hverdag hernede laenge og mange ting har jeg vaennet mig til, men der er stadig saa mange til jeg bliver lige overrasket over hver gang jeg ser det og ogsaa enkelte nye ting som man er ved at tabe baade naese og mund over, naar man bare er almindelig dansker.
For et par dage siden saa vi f.eks. det honduranske svar paa en en rustvogn...hvilket var en rusten vogn (pick up truck selvfoelgelig) i fuld fart, med en kiste paa ladet og familien (det er bare et gaet) omkring kisten...obskurt i danske oejne, men tilsyneladende meget normalt med honduranske...
Saa er der de helt almindelige huller i vejen, hvor der engang har vaeret et kloakdaeksel, som bilerne af og til koerer i, men paa mystisk vis for det meste slipper godt uden om.. Der er de store gruspunker man har lagt midt paa vejen fordi man ikke lige "gad" at ligge det ind til siden...bilerne kan vel koere uden om!, for slet ikke at tale om de busser der bliver repareret paa tvaers af vejen, naa, ja, saadan en lille bus kan man vel godt lige koere udenom...hvad har man ellers rabatten til???
Det er egentlig mest trafikken der gang paa gang forbloeffer mig...i forhold til danske faerdselsregler er der ingen hernede, og alligevel kan man koere rundt i bil uden at komme til skade...en gaade af de store!

Foruden planlaegningen af de sidste uger her i Tegus, saa er tankerne saa smaat begyndt at blive ledet over til min rejse, naar jeg stopper her.
Billetten til Quito i Ecuador er nu koebt. D. 30. januar starter naeste afsnit af mit eventyr.
Jeg har nydt at vaere i Suyapa i de fire maaneder jeg har vaeret her og er meget glad over alt det jeg har med herfra. Jeg fik et indblik i en anden kultur og et andet sprog, mange spaendende oplevelser, og saa moedte jeg rigtig mange enormt soede mennesker, der er saa langt fra nogen af dem jeg kender hjemmefra som muligt, men som jeg har hygget mig med og haft det rigtig skaegt med. Det kan klart anbefales at tage afsted som volontoer!