Sidst vi var ude og besoege Alvin, havde vi ikke tid nok til ogsaa at komme med ham ud og besoege ungdomsfaengslet her i Teguscigalpa. Men i dag havde han et aeldre hold fra USA som skulle derud og saa fik Kitt, Sarah og jeg lov til at tage med. En noget anderledes oplevelse.

Der ligger flere faengsler i omraadet, et til voksne maend, som er bygget til 1700 personer, men der sidder 4000 for tiden, et til voksne kvinder og saa er der et til de unge drenge, 13-17 aarige, og et til de unge piger, 13-17 aarige. Det var de to sidste vi var inde og besoege. Naar de bliver 18 bliver de flyttet til voksenfaengslerne. I ungdomsfaengslerne er den maksimale straf de kan faa 8 aar, men de risikerer at straffen bliver aendret naar de kommer i voksenfaengsel, saa de fleste haaber paa at faa nedsat straffen og blive loesladt inden.

Hos pigerne sad der 21. Det mindede mest af alt om nogle af de boernehjem vi har vaeret ude og se, hvor jeg naesten synes at boernehjemmene virker mere strikse. De bor samlet i et hus, men har mulighed for at gaa udenfor i en fin have.
Da vi kom stod mange af dem udenfor og saa snart de saa Alvin var der et par stykker af dem der kom hen og flittigt uddelte krammere.
Vi gik indenfor i en lille samlingssal de har hvor de sad linet op paa stole langs vaeggen. De praesenterede alle sig selv med navn og alder og vi gjorde det samme. Hovedparten var mellem 15 og 17.
Alvin havde koebt en ordentlig bunke kanelruller, som vi delte ud til dem, sammen med et glas sodavand.
Alvin fortalte et par af deres historier. En af dem havde set saa meget op til sin storebror, som var med i en bande, saa hun ogsaa blev medlem og da hun var 15 aar var hun med til sammen med 4 andre at slaa en ihjel og bagefter skaerre hjertet ud og smide personen bag en fabrik. En anden havde stukket en ned med en kniv. Det var virkelig maerkeligt at forestille sig. De lignede nogle smaa uskyldige piger, der ikke kunne finde paa at goere en fugl fortraed, og var alle meget soede, og uddelte flittigt knus.

Hos drengene sad der 91. De var inddelt i 4 grupper, og boede i forskellige huse. Der var en gruppe for de soede drenge, de knap saa soede, de slemme og en for bandemedlemmer.
Vi startede hos de soede og gik saa videre til de knap saa soede osv. De opfoerte sig dog alle ganske fint. Vi fik ogsaa delt kager og sodavand ud til hvert enkelt af dem og oensket dem en glaedelig jul.
De sidste vi besoegte var bandemedlemmerne. Der sad 3 for tiden og de var noget mere buret inde end de andre, og i en hel anden afdeling. De er noedt til at holde dem for sig selv, da de slaar de andre ihjel. Baade hvis de forsoeger at komme ud af banden og hvis de har vaeret medlem af en anden bande.
De boede sammen i en celle. Vi kom dog ikke ind til dem, men var hende og hilse paa og trykke deres haand gennem tremmerne og Alvin praesenterede os hver i saer og fortalte hvor vi kom fra. Det var igen virkelig maerkeligt at forestille sig at det var farlige bandemedlemmer man stod og kiggede paa, naar det man synes man saa bare var tre smaa drenge der burde vaere hjemme hos deres familie.
Man kan faa op til 5 aars faengsel for at vaere medlem af en bande hernede, saa selvom de tre havde deres paa samvittigheden, fortalte Alvin, sad de der fordi de var medlem af en bande.

En staerk, og endnu engang livsbekraeftende oplevelse...