Onsdag d. 17., og netop kommet hjem fra lejrtur med 66 toeser i en skov, caa 1 time fra Suyapa.
Vi fik foerst endeligt at vide hvornaar vi skulle afsted soendag eftermiddag, saa vi fik pludselig travlt med at pakke. Samtidig fik vi ogsaa lige at vide at det er en god idè at tage ekstra taeppe, pude og ekstra vand med...skal vi paa overlevelsestur???

Mandag morgen kl 8 stod vi klar pa Genesis, hvor bussen ville samle os op, og ventede sammen med 66 fremmede, forventningsfulde toeser.
Moedte dog i gooood tid, for vi kom foerst afsted 9.30. Mens vi ventede naaede Vanessa, som ogsaa skulle med, lige at bidrage ekstra til vores forventning ved at sige at vi skulle sove paa sovesal med 40 toeser mellem 7-14 aar...

Bussen var godt fyldt. Vi var 66 boern og 12 voksne, og paa de fleste saeder sad vi tre, men ungernes humoer var hoejt, saa skidt med at vores hoveder var ved at spraenges!
Bussen susede afsted gennem haarnaalesvingene i bjergene, saa boernenes tasker der laa paa hylder over saederne faldt ned indimellem og vi kurede sammen paa saederne, men vi naaede hele frem.
Af udseende mindede det mest af alt om danske lejre, med en stor graesboldbane, sovesale med koejesenge, en stor spisesal og en overdaekket boldbane og masser af plads til at boernene kunne lege.

Boernene var inddelt i grupper paa 11, med to voksne om hver.
Til positiv overraskelse skulle vi kun sove 4 voksne og 22 toeser paa hver sovesal...
I sovesalene var der koejesenge i tre lag, uden madrasser, men kun med et stykke stof spaendt ud over. Nahum kom os dog til undsaettelse med madrasser, men mystisk nok ikke til boernene. Det var vidst ikke gaaet i Danmark...

Der blevet leget, lavet teaterstykker, spillet bold, boernene rullede sig i mudderet og der blev lavet konkurrencer, og om aftenen var jeg simpelthen SAA traet, saa jeg havde virkelig glaedet mig til en lang nats soevn, men jeg blev snydt:(
Vi gik ind i sovesalene omkring 20.30 og saa tog det ca halvanden time at faa boernene til at gaa i seng og sove uden at snakke, grine og raabe, hvilket i sig selv var sin sag. Naeste morgen vaagnede de kl 4.30, og sang og dansede og kastede sig rundt i sengene, som foeles ret vakkelvorne, naar man stadig ikke har faaet oejne. Kl. 4.50 taendtes det MEGET skarpe lys, men jeg foersoegte stadig at faa resten af min skoenhedssoevn, men 5.20 fik jeg en haand paa skulderen med tilhoerende stemme, der blev ved med at sige "Profe, Profe, Profe, Profe...", til jeg vendte mig om og svarede hende, og erfarede at spansk er endnu svaerere at forstaa om morgenen...

Dagen blev dog fin nok alligevel, og trods at jeg havde vaeret godt traet af at vaere der natten inden, blev jeg virkelig glad for at jeg var taget med om aftenen. De havde bibelundervisning med boernene og sluttede af med at de piger der havde lyst, gik op og sagde tak, undskyld, eller hvis de havde noget andet de havde andet paa hjertet. At hoere hvor meget lejren havde betydet for dem, at hoere hvorfor og hvor meget bedre de foelte at de havde haft det der end derhjemme, var ret gribende synes jeg. Det gik pludselig rigtig op for mig hvor belastede boernene er hernede og hvor meget der er at goere og fik pludselig rigtig forstaaelse for hvad jeg egentlig laver hernede.
Naar jeg bare render rundt og leger eller spiller boldt med en flok grinende toeser, der hygger sig og pjatter og umiddelbart har det fedt, glemmer jeg nogengange at det er de samme boern der bor i et traeskur sammen med sin familie paa 8, at mange af dem blive sexuelt misbrugt eller maaske slaaet, at nogle af dem saelger marihuana paa gaden for at tjene penge til familien og hvor stor risikoen er for at de ender paa gaden for alvor.

Det er fantastisk at se smil paa deres laeber og at se at de kan ha' det fedt, lege og glemme hvorfor de nogengange er kede af det og hvor de kommer fra, bare engang imellem...