Den sidste stoerre oplevelse i Honduras for denne gang, blev en vandretur og overnatning i regnskoven La Tigra, med Sara, David, Franklin, Omar, Bent, Cathrine og Virginia, som alle ogsaa arbejder for Genesis.

Vi skulle kun overnatte en enkelt dag og eftersom vi skulle vandre op og ned ad bakke og vejret saa flot ud, taenkte jeg at det ville blive godt varmt og at jeg ikke behoevede at have andet end en ekstra t-shirt med og en lille troeje, saa skulle jeg heller ikke slaebe paa saa meget...men men men, da vi kom derop var der meget overskuet og hundekoldt, saa min tynde troeje kom hurtigt paa. Den fungerede ganske fint mens vi var igang, men var noget kold naar vi stod stille.

Turen var enorm smuk og det var hyggeligt at gaa rundt ude i skoven sammen med de andre, men det var vaadt og koldt og det var lidt som at gaa inden i en sky det meste af tiden. Enkelte gange saa vi en meget smuk udsigt, men desvaerre kun for en kort periode.

Vi vandrede op og saa et meget smukt og hoejt vandfald "La Cascada". Derefter gik turen forbi nogle gamle soelvminer og tidlig eftermiddag endte vi ved vores hotel med meget vaade og kolde taer og kravlede laaaaangt ned under taeppet og kaempede for varmen.
Det lykkedes til sidst, indtil sengen og taeppet igen maatte forlades til fordel for laekker aftensmad. Men hygge og grin varmer ogsaa, saa der gik ikke laenge foer kulden naesten var glemt.

Naeste morgen var vejret meget bedre og der var en fantastisk udsigt fra vores hotel. Den gik vi glip af dagen i forvejen pga. den sky vi var fanget i.
Vi vandrede ned ad bjerget for at finde en bus tilbage til Tegucigalpa. Kom frem til det sted vi troede det ville vaere, men fik at vide at det var laengere vaek, saa vi blev samlet op af et gammelt folkevognsrugbroed, hvor vi lige kunne klemme os sammen, blandt den familie der allerede sad derinde, ogvi naaede frem til bussen i tide...

Bussen var MEGET fyldt, saa vi endte med at staa og bumle rundt i overfyldt bus, hvor buschauffoeren blev ved med at raabe: "Ryk sammen! Ryk sammen!", og til sidst var det bare ikke muligt laengere.
Vi besluttede at staa af i en lille by undervejs; Valle de Angeles, for at faa en kop kaffe og tage en senere bus videre...i Valle viste det sig dog at der ingen kaffe var at faa, da stroemmen i hele byenvar gaaet...saa meget for en god idè.
Naa, men ingen sure miner, vi fik vand og bananbroed og sad og slappede af og noed solen og kom hjem til Tegus i ikke overfyldt bus med siddepladser til alle...FEDT!

Alt ialt en...hmm...spaendende tur, men virkelig virkelig god og hyggelig:)