Det er efterhaanden ved at blive hverdag i Suyapa igen. Jeg er stadig meget glad for at vaere der, og synes virkelig jeg begynder at kende det godt nu. Vi har stadig en hel masse koer, hoens, hunde og heste paa gaden og en hane, jeg tror er blind..den galer i hvert fald ikke kun naar solen staar op, men ogsaa foer:-S Her er stadig en masse dejlige boern og en fantastisk udsigt fra vores hus, der nu om muligt er endnu smukkere efter som vejret langsomt bliver bedre og varmere...og saa lige nu, hvor jeg faktisk allerhelst ville se sne...:-S Men det er nu skoent stadig at have lange lyse dage og solen til at varme sig. Det hjaelper meget paa humoeret og manglen af dansk julehygge:;)
Vi kaemper med julestemningen, men den kommer ikke rigtigt. Der er masser af julepynt omkring os i centrene og paa gaderne i Tegucigalpa, men det er ligesom bare ikke helt rigtigt at fejre jul i shorts og t-shirts, uden familie og rigtig dansk julehygge. Det er nu specielt.
Vi har haft to drenge, Melvin og Cristian med i biografen i loerdags...det blev en noget anderledes tur, og de to roedder var naesten endnu svaerere at holde styr paa end de 24 vi havde med onsdags...
I torsdags maatte Kitt og jeg sige farvel til Sarah for en maaned. Hun tog til Cuba paa ferie med sin kaereste. Meget underligt pludselig kun at vaere to.
Jeg har nu sat mig foran skaermen en sidste gang inden Kitt og jeg tager til boernhjemmet Emmanuel, i morgen for at fejre jul. Det bliver noget anderledes at skulle fejre jul sammen med 450 boern, men det skal nok blive en god aften alligevel er jeg sikker paa.
Jeg haaber i alle derhjemme faar en rigtig glaedelig jul og et godt nytaar.