Loerdag var Kitt, Sarah, Omar, Vanessa og jeg ude og lege turister. Vi tog til Valle de Angeles, en lille turistby der ikke ligger saa langt fra tegucigalpa. Vi skulle have vaeret med taxa ned til bussen, men i det samme kom en af vores naboer koerende i sin pickup og havde da helt sikkert plads til os fem... Der var et hjemmelavet bagsaede, som var en smal kant, der var lagt to hynder paa, som Kitt, Sarah og jeg fik glaede af. Vi kroellede os godt sammen og sad med boejet nakke paa hele turen..lige der kunne jeg godt have taenkt mig at vaere 15 cm lavere. Vanessa og Omar delte forsaeddet. Det har nok helelr ikke vaeret saa komfrtabelt.

Vi naaede dog hele frem til bussen, og til vores held var det ogsaa muligt at folde os ud igen. Tvivlen havde sat ind.

Bussen til Valle var noget mere luksus, man kunne straekke nakken og der var rigtige saeder. Bonus!

Valle de Angeles var en stille by. Der var stille og roligt i gaderne, langt fra storbyens larm og trafik. Det var rigtig hyggeligt at toeffe stille igennem de smaa hyggelige gaver og kigge paa turistbutikker og tage billeder af kirker og hvad man nu ellers goer naar man er turist.

Til frokost skulle vi proeve noget rigtig honduransk, Pupusas, hvilket er hakket koed indbagt i tortillas...det lyder jo ogsaa fint nok, men de glemmer lige at fortaelle at de steger hver i omkring en halv liter olie vil jeg skyde paa. De smagte godt, men de var helt gennemvaeddet i fedt...jeg forstaar altsaa ikke den honduranske madkultur, har de aldrig hoert om hjertekarsygdomme???

Soendag var vi paa besoeg hos Sandrita (Lille Sandra), som er socialraadgiver aa Genesis. Hun havde inviteret os fire kvindelige danskere hjem til hende. Hun syntes vi skulle se noget andet af Tegus end Suyapa.

Det var virkelig hyggeligt hjemme hos hende. Hun havde hvide vaegge, som i danske huse, hvilket ikke er normalt for honduranere, de er efter hvad jeg har set indtil videre, ret glade for underlige farvesammensaetninger og hver vaeg i sin farve. Hver sin smag...

Hun havde lavet catrachos til os, hvilket er slang for honduraner. Det bestaar af noget der minder om flade tacoskaller og med en koedblanding og snittet hvidkaal ovenpaa. De smagte rigtig godt. Bagefter sad vi bare og hyggede og snakkede lidt og endte med at se Bridget Jones Diary...paa spansk... Det gjorde den bestemt ikke bedre! Synkronisering holder altsaa kun til tegnefilm!

En rigtig hyggelig weekend, vaek fra hverdagen i Suyapa, saa batterierne rigtigt kunne blive ladet op.