Efter afsluttet skoleforloeb, mente Kitt og jeg at vi havde fortjent en smule ferie med strand og sol.
Onsdag morgen sad vi saa og ventede paa at vores minibus skulle komme og fragte os til La Playa de Monterrico...vi ventede ca en halv time, foer en lille roed, gammel, saenket spand koerte op paa siden af os. Bag rettet sad der en der lignede en paa 12 aar med mustache og derudover et par som ogsaa skulle til Monterrico...men ingen udsigt til minibus...kommer vi nogensinde frem???

Vi sad MEGET taet og var ret bekymrede for sko og fodsaaler hver gang et vejbump skulle paseres med meget anstraengte ansigtsudtryk fra vores chauffoer.
Undervejs blev det soerme ogsaa til et sejltur paa kaempe tommerflaede af jern, med motor.
Men vi naaede hele frem til Monterrico efter et par timer og med fodsaaler i god behold...pyha!

Vi blev sat af ved et hyggeligt stratekt hotel helt ned til stranden med haengekoeher foan alle vaerelser, virkelig hyggeligt. Vi boede i et lille hyggeligt vaerelse med meget hoejt til loftet, myggenet der var lappet med gaffa over sengene og meget tynde madrasser oven paa traekasser...

Vejret var skoent og der gik ikke lang tid foer vi laa paa stranden og solede os...som de eneste...
Forestil jer en kaempe stor smuk strand, med kulsort sand og de flotteste stoerste boelger jeg nogensinde har set, uden mennesker...WAAAAUUUW!
Det eneste liv der var paa stranden var Kitt og jeg og fem gutter og deres hund der sad lidt laengere nede ad stranden og snakkede...
Man kunne dog kun soppe, for stroemmen var saa staerk og boelgerne saa hoeje og kraftige at det lykkedes en af dem at vaelte Kitt omkuld selvom vandet kun gik hende til knaeene. Men vandet var dejligt og lunt.

Paa hotellet havde vi en svimmingpool der trods den smukke strand blev favorit sammen med to liggestole, som blev brugt flittigt...hvilket nu har resulteret i maas der ligner trefarvet is (lektie til naeste gang: Man skal smoerre solcreme paa helt hen til kanten af bikinien!!!). Liggestolene var rarere at ligge paa end det brandvarme sand og saa kunne vi svoemme og blive koelet ned:)

Monterrico er en meget lille landsby, der er en hovedgade som naermest er belagt med kaempe betonklodser, resten er grusstier. Alle kender alle, alle hilser naar man gaar forbi og det er virkelig et hyggelgit lille samfund. Paa gaden render der ikke kun hunde rundt paa gaderne som i resten af landet, men ogsaa grise...hvilket vi ogsaa oplevede en dag vi sad paa RESTAURANT og ventede paa maden...Mig: "Kitt! Den store gris er lige gaaet ud i koekkenet!?" Kitt: "Godt vi skal ha kylling!!". Kort tid efter kom grisen farende ud af koekkenet igen med mutter og og kost i haelene...mon der ogsaa er hygiejneinspektion i restauranterne hernede???

Fredag morgen var vi traette af at ligge stille og koebte en tur i baad paa en flod med guide.
Afgang fra hotellet til fods midt om natten kl 5.30. Da vi naaede frem til floden var det dog saa smaat ved at vaere lyst. Der er en helt speciel atmosfaere saa tidligt om morgenen, naar hanen ikke engang er staaet op, det var meget meget smukt!
Vi sejlede rundt i et par timer og Kitt og jeg havde svaert ved at holde mund, fordi det hele var saa fabtastisk og vi havde bare SAA mange spandende ting at sige til hinanden...det synes de to fuglekiggere som var med i baaden bare ikke...lettere upopulaere...men vi hyggede os:)
Vi var tilbage omrkting halv 8, og efter morgenmad var der stadig et par timer til overs inden vi skulle tjekke ud kl 12, saa vi maatte lige nyde det sidste af poolen inden vi skulle hjem...

Vi gik afsted i god tid til hotellet hvor vi ville blive afhentet og kort tid efter ankom dreng med mustache i "ny" bil...maaske deter bedre at sige anden bil...Denne gang en gammel hvid dyt, der ikke var saenket, saa vi slap for bekymringer for fodaaler paa hjemturen og vi havde mere plads...til gengaeld skulle skidtet loebes igang...endnu engang steg bekymringen for at naa helt frem???
Den gik i staa flere gange efter fire drenge havde loebet den i gang, men tredje gang var (forhaabentlig) lykkens gang og vi naaede at saette os ind og komme afsted uden uoensket parkering igen. Der var et nyt par med, de var vidst ankommet i bus og havde nok forestillet sig noget mere luxurioest...
Det gik derudaf over stok og sten, den fik alt hvad daek og skrog kunne klare, i lettere brandt aroma til lyden af et smadret udstoedning, gennem et imponerende smukt landskab...der findes faktisk rigtige Pocahontas traeer...
Da vi var ca halvvejs, og stadig uden ufrivillige parkeringer midt paa landevejene, koerte drengen med mustache ind til siden, steg ud og gik en tur rundt om bilen og trykkede alle fire daek paa plads...hvis muligt steg bekymringen nu endnu mere...

To timer efter afgang fra Monterrico, ankom vi endnu engang meget lettede til Antiguas velkendte gader.