Vi ankom til Guatemala City omkring kl 13 (Guatemala tid) og var meget spaendte om bagagen kom med...
Kitt og Therese fik alt deres bagage, men Knud Erik og jeg fik hver en af vores tasker, men desvaerre ikke den med vores toej og den slags i, men de var vaeldig soede til at hjaelpe i lufthavnen og vi fik det hurtigt anmeldt.

Vi blev hentet i lufthavnen af Spephanie, en fra vores sprogskole og koert til vores familier i Antigua.
Knud-Erik og jeg blev foerst sat af hos Aracely Moritz og hendes familie og derefter koerte de videre med Kitt og Therese som skulle bo i hver deres familie et andet sted i byen og vi anede ikke hvor, saa vi var noedt til at regne med at moede hinanden i skolen dagen efter.

Aracely bor sammen med sin mor, Dona Ana Maria og sin soen, Oscar. Huset er delt op i to hvor Aracely og hendes mor bor i den ene (dete r der KE og jeg ogsaa bor) og hendes soen bor i den anden. Familien har ogsaa tre udendoers beboere, tre hunde, Lobito (betyder lille ulv), som er den med det stoerste ego og jeg er ret sikker paa det er ham der hyler om natten, Chez er glad beagle der konstant bliver trynet af Lobito og saa er der store gode Miler, en stor dejligt rolig golden retriver.
Aracely har 5 boern, Liz, Perla, Oscar og en soen og en datter mere, som jeg ikke har moedt. Hun har fire boerneboern, Nathaniel, Christa, Paula og Ana Laura (den yngste paa 4 aar, som bestemt heller ikke har et lille ego. Hun er slet ikke til at staa for med sine meget store brune oejne og lidt haese stemme.
Aracely er meget omsorgsfuld og hjaelpsom og jeg foeler mig meget velkommen i hendes hus.

Vores vaerelser er i mine oejne en smule graenseoverskridende at skulle sove i og det samme med vores badevaerelse som er meget aabent og udendoers, med edderkopper og hvad der ellers kan gemme sig i doeren og hjoernerne...men jeg vaenner mig vel til det paa et tidspunkt.
Der var bl.a. en der sad i doeren flere dage. Den var groen og stirrede med oejne paa stilke efter MIG!!!, men paa mystisk vis skiftede den farve til orange et par dage efter, meget maerkelig...men den forsvandt heldigvis efter et par dage og har ikke set den siden...7....9...13...

Det var rart at se Kitt og Therese naeste dag paa sprogskolen. De var ogsaa glade for hvor de skulle bo.
Vi fik hver tildelt en laerer, min hedder Odilia, en meget soed og sjov lille dame. Virkelig hyggelig og dygtig.
Jeg synes saa smaat det skrider fremad, men jeg faar vidst sagt nogle lidt underlige ting engang imellem...men det skal nok komme. Jeg var i tvivl om hvor meget jeg kunne huske fra gymnasiet, men det gaar rimeligt.

Om eftermiddagen har vi vaeret rundt i byen, vaeret paa marked og handle frugt mm og saa har jeg haft en masse lektier for der ogsaa skulle laves.

Antigua er en rigtig hyggelig by med mange farver paa husene og mange soede og smilende mennesker i byen. Jeg er rigtig glad for at bo her.